Cirkulære om jubilæumsgratiale til personale ved de selvejende institutioner under Socialministeriet, for tiden: Center for Ligebehandling af Handicappede, Center for Små Handicapgrupper, De statslige specialkonsulentordninger, Døvefilm Video, Kofoeds Skole, Møltrup Optagelseshjem og Dansk Ungdomsklubseminarium.
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulære om jubilæumsgratiale til personale ved de selvejende institutioner under Socialministeriet, for tiden: Center for Ligebehandling af Handicappede, Center for Små Handicapgrupper, De statslige specialkonsulentordninger, Døvefilm Video, Kofoeds Skole, Møltrup Optagelseshjem og Dansk Ungdomsklubseminarium.
I tilslutning til forhandlingsresultatet mellem Finansministeriet og centralorganisationerne fra april 1989 samt til Finansministeriets cirkulære af 28. december 1989 om jubilæumsgratiale til personale i statens tjeneste fastsættes følgende bestemmelser om ydelse af jubilæumsgratiale til ansatte ved de selvejende institutioner under Socialministeriet.
1. Gratiale gives ved 25, 40 og 50 års tjenestejubilæer. I forbindelse med jubilæet kan udstedes et diplom underskrevet af vedkommende institutions leder/bestyrelsesformand. Diplomets udseende og indhold bestemmes af den enkelte institutions ledelse/bestyrelse. Gratiale og diplom gives kun til ansatte, der har udført tilfredsstillende tjeneste. Afgørelse af, om gratiale og diplom skal gives, træffes af Socialministeriet efter indstilling fra vedkommende institution.
2. Jubilæumsgratialet udgør pr. 1. april 1993 4.300 kr. ved 25 års tjeneste, 5.400 kr. ved 40 års tjeneste og 6.400 kr. ved 50 års tjeneste uanset beskæftigelsesgrad.
Socialministeriet, 4. afd. 2. kt. j.nr. 9110-19 Jubilæumsancienniteten regnes fra den første ansættelse ved institutionen. Er der sket afbrydelse af tjenesten, sammenlægges ansættel- sesperioderne. Ved selvejende institutioner medregnes beskæftigelse inden for de selvejende institutioner under Socialministeriet i jubilæumsancienniteten. Beskæftigelse i statslige institutioner medregnes i jubilæums- ancienniteten. Beskæftigelsen medregnes efter de for disse ansættelsesområder gældende regler. Ved opgørelsen af jubilæumsancienniteten medregnes feriedage og sygedage under beskæftigelsen, endvidere medregnes fravær på grund af militærtjeneste, hvis den pågældende på tidspunktet for aftjening af værnepligt var ansat ved institutionen, eller i en statslig institution. Den tid, hvori en ansat har tjenestefrihed uden løn, medregnes ikke i jubilæumsancienniteten, medmindre vedkommende har været ansat ved en statsinstitution eller en anden selvejende institution under Socialministeriet eller tjenestefriheden i øvrigt medregnes i lønancienniteten. Jubilæumsancienniteten opgøres af institutionen/bestyrelsen. Hvis denne ikke er i besiddelse af nøjagtige oplysninger om tidspunktet for første ansættelse eller om varigheden af tidligere beskæftigelsesperioder, fastsættes ancienniteten på grundlag af de for institutionen/bestyrelsen foreliggende oplysninger. Tjeneste efter det fyldte 70. år kan ikke medregnes ved opgørelsen af jubilæumsancienniteten.
3. Som jubilæumsdag regnes den dag, hvor den ansatte har gjort henholdsvis 25, 40 og 50 års tjeneste ved institutionen.
4. Der gives den ansatte en fridag med løn i anledning af jubilæet.
5. Udgiften til jubilæumsgratiale afholdes af lønkontoen.
6. Gratialerne reguleres fremtidig hvert andet år, første gang pr. 1. april 1995, med en procent svarende til udviklingen i den forløbne 2-års periode i lønnen på skalatrin 26, stedtillægssats 3. Finansministeriet udsender meddelelse om ny gratialesatser.
7. Dette cirkulære har virkning fra 1. januar 1994. Hidtidig opnået jubilæumsanciennitet skal opgøres efter de før den 1. april 1989 gældende regler eller praksis og tilægges den anciennitet, der opnås i henhold til dette cirkulære.
J. Nygaard Hansen / Hanne Munch-Petersen
Ingen