Vedr. børnefamiliepuljen (* 1) (Til samtlige kommuner)

Vedr. børnefamiliepuljen (* 1)

(Til samtlige kommuner)

Der er for finansåret 1994 og 1995 afsat en børnefamiliepulje på i alt 300 mill. kr.

Det er regeringens målsætning, at børnepuljen anvendes til etablering af nye, åbne pædagogiske tilbud til børn under skolealderen uden et egentligt pasningsbehov.

Anvendelsen af børnefamiliepuljen indgik i drøftelserne om aftalen om kommunernes økonomi for 1995. Det er aftalt, at puljen fordeles til kommunerne over bloktilskuddet, idet det samtidig i aftalen henstilles til kommunerne at anvende midlerne i overensstemmelse med det angivne formål. Kommunerne opfordres på denne baggrund kraftigt til at anvende de fordelte midler til etablering og drift af åbne, pædagogiske tilbud som et alternativt tilbud, der kan indgå som et væsentligt element i bestræbelserne på at sikre et dagtilbud til alle børn senest 12 måneder efter barnets fødsel.

Det skal hermed nærmere skitseres, hvad tanken bag åbne, pædagogiske tilbud er

De eksisterende dagtilbud efter bistandsloven skal tilgodese flere formål: de skal dække forældrenes behov for pasning af barnet, samt barnets sociale og pædagogiske behov. Disse differentierede behov dækkes i dag ved, at alle forældre og børn efterhånden får et tilbud, der kan dække et behov for pasning på fuld tid. Med anvendelsen af børnepuljen vil regeringen fremme udviklingen af mere differentierede tilbud, tilpasset de forskellige behov.

Målgruppen for de åbne, pædagogiske tilbud er børn i alderen 1-5 år, hvis forældre permanent eller for en periode selv passer barnet og som samtidig ønsker, at barnet skal have et pædagogisk tilbud i form af samvær med andre børn i rammer uden for hjemmet. Denne gruppe børn vil i dag fortrinsvist være henvist til almindelige dagtilbud.

Det forudsættes, at der er tale om tilbud karakteriseret ved følgende

* pædagogisk ledelse og yderligere personale efter behov

* korttidstilbud (fx åbent max. 30 timer ugentlig)

* »åbne« tilbud, d.v.s. en vis form for fleksibel indskrivning,

* baseres på en vis grad af forældremedvirken (mulighed for deltagelse, evt. på skift efter behov).

Åbne, pædagogiske tilbud kan således være et tilbud for både børn og voksne om samvær med andre børn og voksne.

Tilbuddene kan lovgivningsmæssigt etableres efter bistandslovens § 69. Der er altså tale om udvikling af en ny type tilbud inden for de gældende rammer.

Heraf følger det, at tilbuddene er omfattet af

* bistandslovens § 72, d.v.s. det fortsat er kommunalbestyrelsen, der vurderer, hvilket tilbud barnet har behov for

* bistandslovens § 73 om betaling, fripladser, søskenderabat, etc.

* bistandslovens § 71 om tilsyn.

Hvis det vurderes, at barnet har behov for et mere omfattende tilbud, fx hvis barnet har eller får et egentligt pasningsbehov, eller af sociale eller pædagogiske grunde har brug for et fuldtidstilbud, er det kommunens ansvar at tilbyde barnet et dagtilbud, der i højere grad kan dække dets behov.

Åbne, pædagogiske tilbud udgør således et andet tilbud og skal dække andre behov end dagtilbud i øvrigt. Det forudsættes således, at børn, der er optaget i almindelige dagtilbud, ikke kan overflyttes til et åbent pædagogisk tilbud mod forældrenes ønske.

Socialministeriet skal opfordre til, at de åbne, pædagogiske tilbud udvikles med en tæt tilknytning til det eksisterende dagtilbudssystem. Dette vil være medvirkende til at gøre skellet mellem børn i dagtilbud og de pædagogiske tilbud mindre, samtidig med, at incitamentet for forældrene til at benytte de åbne, pædagogiske tilbud, fx i forbindelse med orlovsperioder o.l., formodentlig også vil være større.

De åbne, pædagogiske tilbud kan placeres i eksisterende dagtilbud som »satellit«, i lokaler i en boligforening, i et medborgerhus eller som nye, selvstændige væresteder.

Driftsudgifterne vil være lavere end i dagtilbud i øvrigt - dels fordi der vil være tale om kortere åbningstid, dels fordi der ikke vil være tale om at løse et egentligt pasningsbehov eller socialt behov hos barnet. Tilbuddene forudsættes som nævnt at være åbne for og til dels basere sig på medvirken fra forældreside. Der vil således ikke være tale om sædvanlig normering som i øvrige dagtilbud efter bistandslovens § 69. Til gengæld kan der efter behov tilknyttes andre faggrupper end pædagogisk personale, fx. sundhedsplejerske, socialrådgiver etc.

Midlerne i børnefamiliepuljen fordeles som nævnt til kommunerne over bloktilskuddet. Der oprettes nye, autoriserede kontonumre i budget- og regnsbabssystemet til kontering, jf. vedlagte bilag.

Folketinget ønsker at følge udviklingen på området. I forbindelse med de kommunaløkonomiske forhandlinger i foråret 1995 vurderes erfaringerne med etablering af åbne pædagogiske tilbud.

Med venlig hilsen

Yvonne Herløv Andersen

/Anders Lynge Madsen