Information vedrørende lov om kommunal aktivering (Til samtlige kommuner m.fl.)

Information vedrørende lov om kommunal aktivering

(Til samtlige kommuner m.fl.)

Socialministeriet har på baggrund af flere henvendelser om spørgsmålet om orlov til børnepasning til kontanthjælpsmodtagere under 25 år udarbejdet følgende uddybning af reglerne

1. Efter § 15, stk. 7 i lov om orlov fastsætter socialministeren efter forhandling med arbejdsministeren nærmere regler om orlovsydelse til børnepasning til kontanthjælpsmodtagere, herunder regler om afgrænsningen af personkredsen.

Reglerne er fastsat i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1184 af 23. december 1993 om orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere.

Efter orlovsbekendtgørelsens § 1 har personer, der modtager kontanthjælp efter bistandslovens § 37, ret til orlov til børnepasning. Dette gælder dog ikke for kontanthjælpsmodtagere under 25 år, som efter reglerne i § 9, stk. 1 i lov om kommunal aktivering skal have et aktiveringstilbud senest efter 13 ugers kontanthjælp.

For denne gruppe af unge, der er omfattet af reglerne om 1. aktiveringstilbud efter ungdomsydelsesordningen, er aktivering således som udgangspunkt prioriteret højere end orlov til børnepasning. Baggrunden er, at det er anset for vigtigere, at de unge gennem aktiveringen får en tilknytning til arbejdsmarkedet eller motiveres til at gå i gang med en uddannelse, end at de får mulighed for via orlovsordningen at passe deres børn.

Bestemmelsen i orlovsbekendtgørelsens § 1 skal imidlertid sammenholdes med reglen i aktiveringslovens § 9, stk. 3. Herefter har kommunalbestyrelsen mulighed for at beslutte, at en ung under 25 år, der forsørger et barn, først skal begynde det 1. aktiveringstilbud efter senest 12 måneders kontanthjælp - i stedet for allerede efter 13 uger. Beslutningen skal være begrundet i hensynet til barnets forhold og til kontanthjælpsmodtagerens uddannelsesmæssige og beskæftigelsesmæssige situation.

I en situation, hvor kommunen forlænger fristen for starten af 1. aktiveringstilbud, er den unge således tidsbegrænset frigjort fra aktiveringspligten og har derfor mulighed for at holde orlov til børnepasning.

Situationen kan også være den, at en ung under 25 år søger om orlov til børnepasning efter at have afsluttet 1. aktiveringstilbud. Denne situation er imidlertid ikke omfattet af bestemmelsen i orlovsbekendtgørelsens § 1, der som nævnt alene omhandler adgangen til orlov før 1. aktiveringstilbud. Den unge har derfor i dette tilfælde ret til at holde orlov til børnepasning.

2. Efter § 7 i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov (ligebehandlingsloven) har en kvindelig lønmodtager ret til fravær fra arbejdet på grund af graviditet og barsel fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 4 uger til fødslen. Efter fødslen har forældrene ret til fravær fra arbejdet i tilsammen indtil 24 uger, hvoraf indtil 10 uger kan udnyttes af faderen efter den 14. uge efter fødslen. Fraværsretten kan kun udnyttes af en af forældrene ad gangen.

Når der efter reglerne i lov om kommunal aktivering er tale om et aktiveringstilbud, hvor den aktiverede må anses for at være lønmodtager, er deltagelsen i aktiveringstilbudet omfattet af ligebehandlingslovens § 7. En person har derfor i disse tilfælde ret til at afslå et tilbud om aktivering i de perioder, der er omtalt i ligebehandlingslovens § 7. Pågældende vil i stedet være berettiget til at modtage kontanthjælp.

I vejledningen af 17. januar 1994 om lov om kommunal aktivering er det i punkt 3 nævnt, at der i lovens aktiveringsforpligtelse ligger den begrænsning, at der ikke kan stilles krav om deltagelse i aktiveringstilbud, hvis kontanthjælpsmodtageren på grund af sygdom eller lignende årsager er afskåret fra at deltage. Hermed sigtes der til forhold, som efter en konkret vurdering indebærer, at det ikke er rimeligt at kræve deltagelse i aktivering.

I overensstemmelse hermed er det Socialministeriets opfattelse, at der ved udmøntningen af aktiveringsforpligtelsen også bør tages hensyn til fraværsperioderne i ligebehandlingslovens § 7 i de tilfælde, hvor et aktiveringstilbud ikke har et sådant indhold, at den aktiverede kan anses for at være lønmodtager.

Med venlig hilsen

Yvonne Herløv Andersen

/Anne Mette Lolk

Ingen