Arbejdsskadestyrelsens vejledning om arbejdsbetingede tandskader

Arbejdsskadestyrelsens vejledning om arbejdsbetingede tandskader

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Indledning ................................. 4 2. Arbejdsulykke ................................... 5 3. Erhvervsbetinget sukker- og melcaries ........... 6 4. Erhvervsbetinget tandslid (abrasion) ............ 9 5. Andre erhvervsbetingede tandskader mv. .......... 10 6. Betaling af udgifter til tandbehandling ......... 11 7. Men og erhvervsevnetab........................... 13

1. INDLEDNING

Efter lov nr. 390 af 20. maj 1992 om forsikring mod følger af arbejdsskade kan en tandskade anerkendes enten som ulykkestilfælde, som kortvarig skadelig påvirkning eller som erhvervssygdom, jf. lovens § 9 og § 10.

AnmeldelseAnmeldelse af en tandskade skal ske snarest muligt og senest 9 dage efter skadens indtræden.

Er anmeldelse ikke indsendt rettidigt, kan krav om erstatning efter loven dog rejses af skadelidte inden en frist af 1 år fra tandskadens indtræden.

Når der er særlig grund, kan der ses bort fra denne 1 års frist. Det kan være tilfældet, hvor det ikke har været muligt at anmelde tandskaden rettidigt. Det har i praksis vist sig muligt i en række tilfælde alligevel at kunne vurdere sådanne sager, når der kan fremskaffes fornøden dokumentation i form af journalmateriale, røntgenbilleder mv.

Hvis der er tale om en tandlidelse, der er opstået efter længere tids skadelig påvirkning, vil anmeldelsen som regel blive udfyldt af skadelidtes tandlæge efter reglerne for anmeldelse af erhvervssygdomme.

Tandlægen har pligt til at anmelde på den blotte mistanke om, at der kan være tale om en erhvervssygdom.

SagsbehandlingHvis en tandskade anmeldes som et ulykkestilfælde eller en kortvarig skadelig påvirkning, skal Arbejdsskadestyrelsen senest 3 måneder efter afgøre, om skaden er omfattet af loven. Hvis skaden anmeldes som en erhvervssygdom, der er omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme, er fristen 9 måneder.

Som led i sagsbehandlingen kan Arbejdsskadestyrelsen indhente journalmateriale og supplerende oplysninger i form af tandlægeerklæring, røntgenundersøgelse, modeller eller anden dokumentation. Forsikringsselskabet eller Arbejdsskadestyrelsen afholder de udgifter, der er nødvendige i denne forbindelse.

Forsikringsselskabets eller Arbejdsskadestyrelsens erstatningspligt indtræder først, når selskabet eller styrelsen har anerkendt skaden og accepteret det modtagne behandlingsforslag. Indledende akut nødbehandling tager selskabet eller styrelsen stilling til umiddelbart i forbindelse med sagsbehandlingen, hvis det er muligt.

2. ARBEJDSULYKKE

En tandskade kan anerkendes som en arbejdsskade, når der er tale om

1) et ulykkestilfælde, der skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår,

2) skadelige påvirkninger af højst 5 dages va-righed, der skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår.

Tandskader, der opstår ved et ulykkestilfælde, vil ofte forekomme ved, at skadelidte under arbejdet bliver ramt i ansigtet af en genstand, som pågældende arbejder med, eller ved at tilskadekomne falder og beskadiger tænderne.

Tandskader som nævnt under 2) opstår meget sjældent ved skadelig påvirkning af højst 5 dages varighed.

Om tandskader som erhvervssygdomme henvises til vejledningens punkt 3, 4 og 5.

Tyggeskader

Som udgangspunkt anerkendes tandskader i form af tyggeskader ikke efter arbejdsskadeforsikringsloven.

I visse tilfælde vil der dog være mulighed for, at skaden kan anerkendes.

For at tyggeskader kan anerkendes som arbejdsskader, skal der foreligge et ulykkestilfælde i forbindelse med arbejdet eller de forhold, hvorunder det foregår. Der skal være tale om en udefra kommende og pludselig indtrædende begivenhed, som fx at skadelidte under spisning kommer til at tygge i en sten, benstump eller lignende. Derimod vil tandskader opstået under spisning af hårde eller seje madvarer ikke blive anerkendt.

Tyggeskaden skal skyldes arbejdet eller arbejdsforholdene, og der skal være tale om en forøget risiko ved at spise i forbindelse med arbejdet sammenlignet med at spise i hjemmet. Dette vil være tilfældet

når skadelidte er ansat til prøvespisning/smagning eller tilberedning af mad,

når skadelidte arbejder på en dag- eller døgninstitution, og når tilberedningen og spisningen indgår som et socialt/pædagogisk led i arbejdet,

når spisningen af arbejdsgiverens mad er påtvunget, fordi der ikke er andre spisemuligheder, som fx under militærøvelse (feltration),

når spisningen foregår under primitive forhold i udlandet som led i udstationering eller forretningsrejse.

Spisningen er derimod ikke en del af arbejdet, når det drejer sig om en almindelig frokost, der er købt i arbejdsgiverens kantine, eller når der er tale om færdigkøbte eller fabriksfremstillede varer, eller hvis maden er medbragt hjemmefra.

3. ERHVERVSBETINGET SUKKER- OG MELCARIES

Efter Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse nr. 134 af 22. marts 1993 om fortegnelse over erhvervssygdomme kan sygdomme i tænder og tandkød anerkendes ved

»Sukker- og melcaries lokaliseret især på fortændernes facialflader (forflader). Denne caries skal være udviklet efter mindst 5 års sammenhængende arbejde i sukker- og melbranchen, og lidelsen skal være dokumenteret senest ved arbejdsophør i branchen.«

Som risikoområder er i fortegnelsen anført

»Mel- og brødfabrikker, chokoladefabrikker, bagerier og lignende.«

I Arbejdsskadestyrelsens vurdering af, om der foreligger sukker- og melcaries, indgår følgende elementer

a. Lokalisation af cariesangrebene

b. Mængden af cariesangreb og progressionen (dvs. hvor hurtigt lidelsen er skredet frem til nuværende niveau)

c. Følgetilstande og øvrige tandstatus

d. Beskæftigelsesperioden.

a. Lokalisationen af cariesangrebeneCaries - eller fyldninger efter tidligere cariesangreb - skal være lokaliseret især på fortændernes forflader. Men også caries på de øvrige tænders glatte flader indgår i vurderingen. Fortegnelsens ordvalg om, at det er sukker- og melcaries lokaliseret især på fortændernes facialflader, der anerkendes, udelukker ikke i sig selv en anerkendelse af sukker- og melcaries på tændernes glatflader i øvrigt.

Lidelsen kan efter omstændighederne også udvikle sig på tandfladerne ind mod nabotænderne og på tyggefladerne.

b. Mængden af cariesangreb og progressionenCariesmængden skal - sammenholdt med patientens alder - ligge over, hvad der er normalt for befolkningen. Dette gælder såvel antallet af cariesangreb og fyldninger som disses omfang. Også progressionen (hvor hurtigt lidelsen er skredet frem) spiller en rolle for vurderingen. Mange cariesangreb i tænderne hos skadelidte i en ung alder, eller store omfattende cariesangreb og en hurtigere cariesudvikling end forventet taler for anerkendelse.

Arbejdsskadestyrelsen vil normalt indhente tandlægeerklæringer i form af udtalelser og journal-oplysninger fra tidligere og nuværende tandlæger og foranlediger undertiden skadelidte indkaldt til klinisk undersøgelse, eventuelt suppleret med røntgenoptagelser.

Styrelsen kan efter omstændighederne også rette henvendelse til den kommunale børnetandpleje om daværende tandstatus. Formålet er, at styrelsen derved kan få konstateret tandstatus forud for den erhvervsmæssige udsættelse, der efter anmeldelsen har ført til sygdommen.

c. Følgetilstande og øvrige tandstatusOgså følgetilstande som fx rodbehandlede tænder og den generelle tandstatus - og her især tandtabet, dvs. antallet af udtrukne tænder - indgår i vurderingen af anerkendelsesspørgsmålet af carieslidelsen som arbejdsbetinget.

d. Beskæftigelsesperioden

Bekendtgørelsen opregner ikke nærmere, hvilke beskæftigelser i branchen der godtages som særlige risikoansættelser. Kravet om mindst 5 års beskæftigelse i branchen er opstillet udfra en vurdering af risikoen ved fuldtidsansættelse i selve produktionsleddet. Er der tale om ansættelse i branchen, men udenfor produktionsleddet, fx som chauffør, ekspedient mv., foretager styrelsen et skøn over, om en skadelig udsættelse overhovedet forekommer, eller hvor meget længere en periode end 5 sammenhængende år, der må kræves, for at påvirkningen kan antages at svare til 5 år i produktionsleddet. Også ved blandet beskæftigelse - dels i produktionsleddet dels udenfor - lægges der vægt på oplysningerne om udsættelsen.

Hvis styrelsen skønner det nødvendigt, indhentes der gennem Arbejdstilsynet målinger om mel- og sukkerstøv på arbejdspladsen. Grænseværdien for mel- og sukkerstøv findes i Arbejdstilsynets liste over hygiejniske grænseværdier under rubrikken »organisk støv«, og grænseværdien er for tiden 5 mg pr. kubikmeter. Grænseværdierne er vejledende ved vurderingen af udsættelsens omfang.

Arbejdsløshedsperioder mv.- Længerevarende arbejdsløshedsperioder, perioder som selvstændig og længere sygdomsperioder er faktorer, som i givet fald kan betyde, at kravet om mindst 5 års sammenhængende beskæftigelse ikke kan opfyldes, og sagen således ikke kan anerkendes som arbejdsskade.

Er betingelserne for at anerkende i øvrigt tilstede, herunder kravet om 5 års beskæftigelse, kan en periode som selvstændig erhvervsdrivende i branchen betyde et fradrag i tandbehandlingsudgifterne, i det omfang udsættelsen er fortsat i perioden som selvstændig. Hvis lidelsen må anses for at være pådraget i perioden som selvstændig, kan resultatet blive, at lidelsen helt må afvises som erhvervssygdom.

Ophørt i branchen - Er vedkommende ophørt med at arbejde i »risikobranchen«, kan sygdommen kun anerkendes som en arbejdsskade, hvis det gennem tandlægeerklæringer eller specificerede tandlægekvitteringer kan dokumenteres, hvordan tilstanden var ved arbejdsophøret. Derved kan Arbejdsskadestyrelsen sondre mellem cariesbilledet, da udsættelsen ophørte, og den aktuelle cariestilstand. Resultatet kan blive en delvis betaling af tandbehandlingen, afhængig af den periode hvor vedkommende var ansat i branchen.

4. ERHVERVSBETINGET TANDSLID (ABRASION)

Tandslid kan efter erhvervssygdomsfortegnelsen anerkendes, når der er tale om

»Tandslid (abrasion) af tredje eller fjerde grad af adskillige tænder i det eksisterende tandsæt lokaliseret til tændernes tyggeflader og/eller fortændernes skærekant. Tandsliddet skal være udviklet efter mindst 5 års sammenhængende produktionsarbejde i et arbejdsmiljø med påvist slibemiddel i luften, og lidelsen skal være dokumenteret senest ved arbejdsophør i branchen.«

Som risikoområder er i fortegnelsen anført

»Klinke- og lervareindustrien, isolationsmaterialeindustrien, stenbrud og granitvareindustrien, beton- og cementstøberier, beskæftigelse ved metalslibning.«

Ved vurderingen af, om sagen kan anerkendes, har følgende to forhold betydning

a. Diagnose

b. Konkurrerende årsager.

a. Diagnosen Tandlidelsen skal kunne diagnosticeres som tandslid.

Tandslid kan defineres i form af abrasionsgraderne 1-4, der er karakteriseret ved

1. gr.: tandslid (abrasion) begrænset til emalje

2. gr.: pletvis blottet tandben (dentin)

3. gr.: blottet tandben og uden emalje

4. gr.: slid til tandhals (collum) og nerven (pulpa)

For at tandsliddet skal kunne anerkendes som arbejdsbetinget, skal det som nævnt i erhvervssygdomsfortegnelsen være af tredje eller fjerde grad og omfatte adskillige tænder i det eksisterende tandsæt.

Tandsliddet skal sammenholdt med skadelidtes alder ligge markant over gennemsnitsbefolkningens. Det arbejdsbetingede tandslid skal være lokaliseret til tændernes tyggeflader og/eller fortændernes flader mod tungen (lingualflader) og skærekant.

Slid på tændernes forflader (facialflader) vil kun i specielle tilfælde kunne anses for arbejdsbetinget.

Arbejdsskadestyrelsen kan indhente tandlægeerklæringer og røntgenbilleder fra såvel nuværende som tidligere tandlæger om tandstatus før, under og efter den aktuelle periode og foranledige skadelidte indkaldt til yderligere undersøgelse. Man kan også foranledige, at der fremskaffes gipsmodeller til vurdering af slidskaden.

Forhold som fx tandtab, dvs. antallet af udtrukne tænder og specielle bidforhold, indgår i vurderingen af, om tandsliddet kan anses for at være arbejdsbetinget.

b. Konkurrerende årsagerFølgende faktorer betragtes som konkurrerende årsager til tandsliddet og vil typisk betyde, at erstatningen nedsættes eller helt bortfalder

tandsættet er i forvejen reduceret

slid på grund af tænderskæren (bruxisme)

særlige bidforhold som underbid, tandstillingsfejl o.lign.

Det er ved kravet om 5 års beskæftigelse ved produktionsarbejde forudsat, at skadelidte har arbejdet på fuld tid i selve produktionsleddet. Ved beskæftigelse, der er fordelt mellem arbejde i produktionsleddet og arbejde udenfor, lægges der vægt på oplysninger om omfanget af udsættelsen de enkelte steder. Der kan i sådanne tilfælde blive tale om, at skadelidte skal have arbejdet i mere end 5 år.

Ophørt i branchen - Er vedkommende ophørt med arbejdet, kan lidelsen kun anerkendes, hvis det gennem tandlægens journaloplysninger eller kvitteringer kan dokumenteres, hvor udtalt tandsliddet var ved arbejdsophøret. Kun derved kan Arbejdsskadestyrelsen skelne mellem tandsliddets omfang, da udsættelsen ophørte, og tandsliddets omfang, når styrelsen vurderer sagen.

5. ANDRE ERHVERVSBETINGEDE TANDSKADER MV.

Udover anmeldelser om sukker- og melcaries og tandslid modtager Arbejdsskadestyrelsen anmeldelser om andre tandskader og om lidelser i mundhulen som følge af andre erhvervssygdomme.

Sådanne anmeldelser drejer sig bl.a. om syreskader på tænderne, der stammer fra syredampe, hos bl.a. laboratorieteknikere og akkumulatorarbejdere o.a. Desuden har der foreligget anmeldelser om slidskader hos musikere (blæsere).

Enkelte af disse tandlidelser er blevet anerkendt af Arbejdsskadestyrelsen efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, da disse tandlidelser ikke omfattes af erhvervssygdomsfortegnelsen og derfor ikke kan anerkendes som arbejdsbetingede uden forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.

Herudover har styrelsen fået forelagt spørgsmålet, om visse lidelser kunne anses for at være en følge af en anerkendt erhvervssygdom, idet erhvervssygdommen krævede en medicinsk eller anden behandling, der som bivirkning eventuelt kunne medføre lidelser i mundhulen.

6. BETALING AF UDGIFTER TIL TANDBEHANDLING

Udgifter til tandbehandling afholdes efter lovens § 30 om sygebehandling, hjælpemidler m.m.

Tandbehandlingsudgifter kan både være den indledende nødvendige behandling og selve behandlingen, der kan omfatte proteser, broarbejde, implantater (se side 16), kroner, plasthjørner, fyldninger mv.

Det er udgifterne ved den efter omstændighederne bedste tandbehandling, som skal betales. Det vil sige den behandling som i videst muligt omfang afhjælper den nedsatte tyggefunktion.

Ved vurderingen af, hvilken tandbehandling der skal betales, må der endvidere tages hensyn til det kosmetisk mest tilfredsstillende resultat. Det har især betydning ved beskadigelse af fortænder.

Erstatningen af tandskader fastsættes i forhold til tændernes tilstand på skadestidspunktet. Erstatningen fastsættes således, at skadelidte skal bringes i en tilstand så nær som muligt situationen inden skaden.

Nedsættelse af erstatningen - Dette indebærer, at der i visse tilfælde kan ske en nedsættelse i erstatningens størrelse, hvis tænderne ikke er fuldt erstatningsværdige på grund af fx eksisterende sygdomstilstande, mangelfuld vedligeholdelse eller paradentose. Det vil fremgå af styrelsens afgørelse og begrundelse, med hvilken andel (procent eller brøk) erstatningen er nedsat.

Plastfyldninger - Ved mindre skader som fx ved affrakturerede hjørner på tænder, der iøvrigt er intakte, vil det ofte være hensigtsmæssigt at foretage behandling med plastfyldninger fremfor kronebehandling. Vælges denne løsning, ydes erstatning løbende ved udskiftning af plastfyldningerne og med maximalt 3 fyldninger.

Hvis det efter en kortere periode skulle vise sig, at behandling med plast på grund af specielle forhold ikke kan anvendes, kan sagen genoptages med henblik på kronebehandling - dog eventuelt med fradrag af det beløb, der er udbetalt til plastbehandlingen.

Implantater - I de senere år er behandlinger med implantater, det vil sige udskiftning af en tand med en kunstig rod og krone, blevet en acceptabel behandlingsmulighed som alternativ til almindelig brobehandling eller anden protetisk behandling.

Styrelsens vurdering af denne behandlingsmetode afhænger indtil videre af forholdene i den enkelte sag. Udgangspunktet for vurderingen ved enkelttandsimplantater vil indtil videre være, at der ydes en erstatning svarende til en 3-leddet bro, når denne mulighed foreligger og ud fra en forudsætning om en holdbarhedsperiode svarende til almindelig brobehandling.

Trykændringer - I forbindelse med trykændringer, der kan opstå ved dykning og ved flyvning, optræder der undertiden smerter i tænderne. Disse smerter forsvinder, når trykændringen ophører og vil derfor ikke give anledning til erstatning. Ligeledes vil fyldninger, der falder ud eller kroner, der revner under trykændringer normalt heller ikke give anledning til erstatning.

Ved dykning med snorkel kan der derimod forekomme en kraftig mekanisk påvirkning af tænderne, og tandskader i forbindelse hermed vil kunne erstattes.

Reduktion mv. - Styrelsens tilsagn om betaling af behandlingsudgifterne gives altid under forudsætning af, at den tandbehandling, som den behandlende tandlæge har foreslået, også gennemføres. Er der tale om reduceret erstatning på grund af konkurrerende årsager, vil der ske en procentvis reduktion af erstatningen, hvis skadelidte kun ønsker gennemført en delvis tandbehandling. Det samme kan gælde, hvis en tandbehandling opdeles i flere faser.

Engangserstatning - Det forudsættes, at skadelidte efter den tandbehandling, som betales efter arbejdsskadeforsik-ringsloven, gennem mundhygiejne og regelmæssigt tandeftersyn fremtidig vedligeholder den nu erhvervede tandstatus, således at betalingen normalt må betragtes som engangserstatning. Der vil således normalt ikke være grundlag for at genoptage sagen med henblik på yderligere tandbehandling, der skyldes almindeligt vedligeholdelsesarbejde eller almindeligt slid.

Genoptagelse - Der kan dog være situationer, hvor sagen kan genoptages uanset tidligere betaling af tandskaden. Der kan ved tandskader optræde senere skader i form af nervedød (pulpanekrose), resorption og brud, der ikke umiddelbart kan diagnosticeres. Disse senere skader kan i visse tilfælde først diagnosticeres flere måneder eller år efter skaden.

7. MEN OG ERHVERVSEVNETAB

Mén

Tandskader medfører normalt ikke godtgørelse for varigt men.

Der kan dog være tale om så alvorlige skader, at der udover betaling af tandbehandlingen også må ydes godtgørelse for varigt men.

Mengodtgørelsen vil i disse sager tage udgangspunkt i følgende vejledende vurdering i procent

Tab af alle tænder (dobbeltprotese) 10 Tab af alle tænder i overkæben 5 Tab af alle tænder i underkæben 5-8 Væsentlig bevægelsesindskrænkning af underkæben eller anden dårlig funktion 8 Væsentlige smerter ved tygning på grund af dårlig kæbefunktion (dysfunktion) 5 Forkert sammenvoksning efter knoglebrud eller skævt sammenbid 5-8 Væsentlige føleforstyrrelser mv. (paræstesier, neuralgier) 5

Erhvervsevnetab

Erstatning for tab af erhvervsevne vil næsten aldrig komme på tale ved tandskader. Vurderingen vil i givet fald følge Arbejdsskadestyrelsens vejledning om erstatning for tab af erhvervsevne.

Genoptagelse

Sager om tandskader afgøres som nævnt normalt uden godtgørelse for men og uden erstatning for tab af erhvervsevne. Ved at styrelsen tager stilling til, om der skal ydes erstatning - og altså kommer med en egentlig afgørelse - bringes spørgsmålet om eventuel genoptagelse ind under lovens § 34, hvor fristen for genoptagelse er 5 år. Når ganske særlige omstændigheder taler for det, kan der i disse sager som i alle andre sager ses bort fra 5 års fristen.

Ingen