Skrivelse om tillæg til orientering om nye betalingsregler i plejehjem, særlige plejehjem, institutioner for fysisk og psykisk handicappede samt forsorgshjem m.v.

Skrivelse om tillæg til orientering om nye betalingsregler i plejehjem, særlige plejehjem, institutioner for fysisk og psykisk handicappede samt forsorgshjem m.v.

INDLEDNING

I forbindelse med vedtagelsen af L 112 - Lov om ændring af lov om social bistand og lov om social pension m.v. (Udbetaling af pension til beboere i plejehjem m.v ) jf lov nr. 1132 af 22. december 1993 udsendte Socialministeriet en orienteringskrivelse af 17. december 1993 om de nye betalingsregler i plejehjem m.v.

I fortsættelse heraf har Socialministeriet modtaget en række forespørgsler om uddybende fortolkning af de nye regler, hvorfor Socialministeriet har fundet det hensigtsmæssigt at udsende et tillæg til orienteringsskrivelsen.

A. BETALING FOR BOLIG I PLEJEHJEM M.V.

Som nævnt i orienteringsskrivelsen udgør betalingen for boligen 10 pct. af den enkelte boligs beregnede »maksimale husleje« samt 10 pct. af beboerens indkomst, dog 20 pct. af indkomst over 135.300 kr./år.

1. BETALING PÅ GRUNDLAG AF BOLIGENS OMKOSTNINGER OG STØRRELSE

Den omkostnings- og arealbestemte del af betalingen udgør 10 pct. af institutionens »maksimale husleje«. Der skal derfor fastsættes en »maksimal husleje« for hver enkel institution.

For bygninger ejet af kommunen eller amtskommunen svarer den »maksimale husleje« til institutionens driftsudgifter, jvf. nedenfor, med et tillæg af 10 pct. af den seneste offentlige ejendomsvurdering. De 10 pct. af ejendomsvurderingen er et udtryk for den løbende afskrivning af institutionen.

For lejede bygninger anvendes den faktiske husleje (i stedet for de ovennævnte 10 pct. af ejendomsvurderingen). I de tilfælde, hvor de øvrige driftsudgifter ikke er indeholdt i den faktiske husleje, tillægges disse udgifter ved beregningen af den »maksimale husleje«.

Institutionens driftsudgifter skal forstås som institutionens samlede budgetterede driftsudgifter hvad angår selve det samlede bygningskompleks. Udgifter til lønninger og udgifter til pleje (herunder særlige hjælpemidler), forplejning og lignende skal således ikke medtages. Dog skal lønudgiften til f.eks. gartner og rengøring af fællesarealer medtages.

De af institutionens driftsudgifter, der anvendes i beregningen af den »maksimale husleje«, er således de udgifter, som er forbundet med den løbende drift, administration, revision, forsikringer, skatter, vicevært, rengøring af fællesarealer, almindelig vedligeholdelse, fornyelse, pasning af udenomsarealer. Listen er ikke nødvendigvis udtømmende, ligesom nogle af de nævnte elementer ikke nødvendigvis figurerer som selvstændigt punkt på institutionens budget.

Som eksempel på et plejehjems driftudgifter kan følgende nævnes

Kaldeanlæg (faste)

Reparation af fyr

Maling, boliger

Havevedligeholdelse

Indvendig og udvendig vedligeholdelse

Reparation af ventilation og pumper

Vaskemaskine og tumbler

Elevator, vedligehold

Vandafgift

Rengøring af fællesarealer (gangarealer, fælles opholdsarealer, trapper m.v)

Institutionens driftsudgifter fordeles på henholdsvis boligarealet og servicearealet, jvf. nedenfor. Udgør boligarealet f.eks. 55 pct. af institutionens samlede areal, bliver institutionens »maksimale husleje«

0,55 x (driftssudgifter + 10 pct. af vurderingen)

Institutionens »maksimale husleje« fordeles herefter på de enkelte boliger efter en arealfordeling for at finde den enkelte boligs »maksimale husleje«. De fællesarealer, der tilhører boligdelen, fordeles ligeligt på de enkelte boliger. Det betyder, at kun forskelle i beboernes egen bolig, kan medføre en forskel i den »maksimale husleje« pr. bolig.

Beboerens omkostnings- og arealbestemte betaling udgør herefter 10 pct. af den fundne »maksimale husleje« for beboerens egenbolig.

Opdelingen af institutionen i en boligdel og en servicedel tager udgangspunkt i ældreboliglovens regler. Dvs. institutionens areal opsplittes på henholdsvis en bolig og en servicedel. Til boligdelen hører beboernes egenboliger samt fælles opholdsarealer, jvf. iøvrigt orienteringsskrivelsen.

2. BETALING EFTER INDKOMST

I den indkomstafhængige del af betalingen indgår de skattefrie førtids- og invaliditetsbeløb ikke i beregningsgrundlaget, mens grundbeløb, pensionstillæg, evt. særligt pensionstillæg og evt. erhvervsudygtighedsbeløb fra indeværende år indgår.

Efter skattereformen overgår pensionister til de skatteregler, der er gældende for alle øvrige befolkningsgrupper. Dermed vil pensionisterne blandt andet få ændrede personfradrag, men samtidig forøges deres bruttopension. I lov om boligstøtte er der indført særlige fradragsbeløb, som også skal anvendes i beregningen af plejehjemsbeboernes betaling for bolig. Disse fradragsbeløb er således indført for at neutralisere effekten af den forhøjede bruttopension. Ændringerne i pensionsatser og det personlige fradrag efter skattelovgivningen betyder altså, at man ikke kan anvende det sædvanlige 2 år gamle indkomstgrundlag - for så vidt angår den sociale pension - som beregningsgrundlag. Dette vil først være muligt fra 1996 for institutioner, der 1. januar 1994 er overgået til fuld pensionsudbetaling, og fra 1997 for institutioner, der overgår senere.

Fradragsbeløbene efter boligstøtteloven, jvf. § 8, stk. 4, udgør henholdsvis 27.400 kr./år for enlige og 2.900 kr./år for gifte i 1994. Beløbene fratrækkes beboerens samlede indkomst, inden den indkomstafhængige betaling beregnes.

Såfremt pensionisten har indkomst ud over pensionen, opgøres den efter reglerne i bistandslovens § 54, stk. 3-5, om midlertidig hjemmehjælp. Det betyder i dette tilfælde, hvor betalingen for bolig for 1994 skal beregnes, at man tager indkomsten excl. social pension for indkomståret 1992. Indkomstgrundlaget består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst jvf. iøvrigt § 54, stk. 3. Den personlige indkomst reguleres med satsreguleringsprocenten; det vil for 1994 sige med satsreguleringsprocenten for 1992 og 1993. Denne udgjorde henholdsvis 2 pct. og 3,2 pct. Den personlige indkomst fra 1992 skal således opregnes med faktoren 1,05264.

Den indkomstbestemte del af beboerens betaling for bolig udgør altså 10 pct. af

den sociale pension for 1994

excl. evt. førtids- og invaliditetsbeløb

plus evt. personlig indkomst for 1992

(excl. den sociale pension)

opreguleret med 1,05264

plus evt. kapitalindkomst for 1992

minus fradragsbeløb

dog 20 pct. af den del af den samlede indkomst minus fradragsbeløb, der måtte overstige 135.300 kr./år.

Hvis der er sket en væsentlig ændring af indkomsten ud over pensionen, beregnes indtægten på grundlag af den aktuelle indkomst.

3. REGNEEKSEMPLER

Der tages udgangspunkt i et fiktivt plejehjem X med følgende budget for 1994

Tabel 1. Budget for plejehjem X for året 1994.

----------------------------------------------------------- KONTO BESKRIVELSE BUDGET 1994 1 Lønninger 15.000.000 2 Kursusudgifter 60.000 3 Fast ejendom 600.000 4 Renovering af gulvbelægning 200.000 5 Ombygning (plejeboliger) 2.000.000 6 Inventar 600.000 7 Opvarmning 250.000 8 El 400.000 9 Rengøringsartikler 300.000 10 Forplejning 2.000.000 11 Sundhedsm. foranstaltninger 700.000 12 Terapi 30.000 13 Administration/revision 500.000 ----------------------------------------------------------- UDGIFTER IALT 22.640.000 -----------------------------------------------------------

For plejehjem X udgør de budgetterede driftsudgifter i 1994 3,2 mill. kr. Driftsudgifterne på plejehjem X figurerer på kontiene 3,4,5 og delvist 6 og 13. På plejehjem X vurderes, at 1/2 af udgifterne på konto 6 vedrører særligt inventar, og at 1/5 af udgiften på konto 13 vedrører administration og revision for ejendommen.

Ved særligt inventar kan forstås f.eks. indkøb af særligt møblement til genoptræning, terapi m.v.

Driftsudgifterne tages direkte fra budget 1994, dvs. beløbene er eksklusiv moms, og der efterreguleres ikke, når regnskabet foreligger.

Opvarmning og el medtages ikke i driftsudgifterne, da beboernes betaling fastsættes for et år ad gangen ud fra institutionens budget og betales særskilt ligesom beboernes betaling for andre ydelser. Den samlede udgift til opvarmning og el på institutionen ganges således med f.eks. 55 pct., som er boligarealets andel og fordeles på de enkelte boliger. Afvigelser i arealet af egenboligen kan således give forskelle i beboernes betaling. Udgiften til opvarmning og el beregnes inklusiv moms.

Den seneste ejendomsvurdering på plejehjem X er 20 mill. kr.

Idet det antages, at boligarealet på plejehjem X udgør 55 pct. eller 2.000 m2 bliver plejehjemmets »maksimale husleje«

0,55 x (3,5 + 0,10 x 20) mill. kr. = 3,025 mill. kr.

Det betyder, at den »maksimale husleje« pr. kvadratmeter på plejehjem X er

3,025 mill. kr. / 2.000 m2 = 1.512,50 kr./år

På plejehjem X er der 50 beboere, som har boliger på 20 m2 og 20 beboere, som har boliger på 25 m2. Desuden er der fællesområder på 500 m2, der fordeles ligeligt på de 70 beboere.

Den »maksimale husleje« for de enkelte beboere kan herefter beregnes således

20 m2 -boliger: 1.512,50 kr./år x (20 + 500/70) = 41.053,57 kr./år der afrundes til nærmeste heltal deleligt med 12, dvs. 41.052 kr./år. 25 m2 -boliger: 1.512,50 kr./år x (25 + 500/70) = 48.616,07 kr./år der afrundes til nærmeste heltal deleligt med 12, dvs. 48.612 kr./år.

På plejehjem X vil den omkostnings- og arealbestemte del af boligbetalingen således udgøre henholdsvis 4.105,20 kr./år og 4.861,20 kr./år for de to boligtyper, svarende til 10 pct. af beboernes »maksimale husleje«.

Den indkomstbestemte del af boligbetalingen vil variere med den tildelte pension samt evt. indkomst ud over pensionen. I nedenstående eksempler vises udregningen af forskellige pensionisters boligbetaling på plejehjem X.

3.1. ENLIG FOLKEPENSIONIST UDEN INDKOMST UD OVER PENSIONEN.

Folkepension 88.272,00 kr. Fradragbeløb -27.400,00 kr. Ialt 60.872,00 kr. 10 pct. 6.087,20 kr.

Den indkomstafhængige boligbetaling udgør altså 6.087,20 kr./år.

Bor pensionisten i en 20 m2-bolig i plejehjem X bliver den årlige betaling for bolig 4.105,20 + 6.087,20 = 10.192,40 kr. Beløbet afrundes til nærmeste hele tal, der er deleligt med 12, dvs. den årlige boligbetaling bliver 10.188 kr. svarende til 849 kr./måned.

3.2. ENLIG FOLKEPENSIONIST MED INDKOMST UD OVER PENSIONEN PÅ 150.000 kr.

Pensionisten havde 80.000 kr. i personlig indkomst (pensionsindtægt) i 1992 og 70.000 kr. i kapitalindkomst i 1992.

Personlig indkomst x 1,05264 84.211,20 kr. Kapitalindkomst 70.000,00 kr. Folkepension 68.796,00 kr. Fradragsbeløb -27.400,00 kr. Ialt 195.607,20 kr. 10 pct. af 135.300 kr. 13.530,00 kr.

Da den samlede indkomst minus fradraget overstiger grænsen for 10 pct.'s betalingen, skal der betales 20 pct. af det beløb, der overstiger 135.300 kr.

20 pct. af (195.607,20 - 135.300) 12.061,44 kr.

Ialt 25.591,44 kr.

Den indkomstafhængige boligbetaling udgør altså 25.591,44 kr./år.

Bor pensionisten i en 20 m2-bolig i plejehjem X bliver den årlige betaling for bolig 4.105,20 + 25.591,44 = 29.696,64 kr., der afrundet giver en årlig boligbetaling på 29.700 kr. svarende til 2.475 kr./måned.

Den »maksimale husleje« på plejehjem X, som ovenfor er udregnet til 41.052 kr./år for en 20 m2-bolig, vil ikke sætte en grænse for den månedlige betaling, idet den overstiger boligbetalingen på 29.700 kr./år.

3.3. GIFT FOLKEPENSIONIST UDEN INDKOMST UD OVER PENSIONEN.

Folkepension 63.804,00 kr. Fradragsbeløb -2.900,00 kr. Ialt 60.904,00 kr. 10 pct. 6.090,40 kr.

Den indkomstafhængige boligbetaling udgør altså 6.090,40 kr./år.

Bor pensionisten i en 20 m2-bolig i plejehjem X, bliver den månedlige betaling for bolig 4.105,20 + 6.090,40 = 10.195,60 kr., der afrundes til 10.200 kr./år eller 850 kr./måned.

3.4 GIFT FOLKEPENSIONIST MED INDKOMST UD OVER PENSIONEN PÅ 300.000 KR.

Pensionisten havde 200.000 kr. i personlig indkomst (pensionsindtægt) i 1992 og 100.000 kr. i kapitalindkomst i 1992.

Personlig indkomst x 1,05264 210.528,00 kr. Kapitalindkomst 100.000,00 kr. Folkepension 44.328,00 kr. Fradragsbeløb -2.900,00 kr. Ialt 351.956,00 kr. 10 pct. af 135.300 kr. 13.530,00 kr. 20 pct. af (351.956,00 - 135.300) 43.331,20 kr. Ialt 56.861,20 kr.

Den indkomstafhængige boligbetaling udgør altså 56.861,20 kr./år.

Bor pensionisten i en 20 m2-bolig i plejehjem X, bliver den årlige betaling for bolig 4.105,20 + 56.861,20 = 60.966,40 kr., der afrundes til 60.972 kr. eller 5.081 kr./måned.

Da dette beløb overstiger plejehjemmets »maksimale husleje« for en 20 m2-bolig på 41.052 kr./år, bliver pensionistens betaling nedsat til grænsebeløbet svarende til 3.421 kr./måned.

4. OVERGANGSREGEL

Beboere, der ifølge bistandslovens § 85, stk. 2, skal betale et højere beløb for boligen end efter de hidtil gældende regler, får i en overgangsperiode et kompensationsbeløb, jvf. pkt. H,1 i orienteringsskrivelsen.

Kompensationsbeløbet udgør 2/3 af huslejestigningen i 1994 og 1/3 af huslejestigningen i 1995, hvorefter huslejen udregnes som for beboere indflyttet efter 1. januar 1994.

Huslejestigningen udregnes som huslejen i 1994 beregnet efter de nye regler i 1994 prisniveau minus huslejen i 1993 beregnet efter gamle regler i 1993 prisniveau.

5. BESKYTTEDE BOLIGER

Beboere i beskyttede boliger skal betale fra indflytningsdagen.

Beboere, som i medfør af bistandslovens § 85, stk. 2, skal betale et højere beløb for den beskyttede bolig end efter de hidtil gældende regler, er ligeledes omfattet af den i orienteringsskrivelse under pkt. H,1 nævnte kompensationsregel.

Dette indebærer, at kommunen også til disse beboere udbetaler et kompensationsbeløb, der i 1994 svarer til 2/3 af huslejestigningen og i 1995 et beløb, svarende til 1/3 af huslejestigningen. Derefter beregnes huslejebetalingen uden kompensation. Alternativt kan kommunen vælge at nedsætte boligbetalingen med de nævnte forskelsbeløb.

El og varme betales efter regnskab.

6. INSTITUTIONER MED FLERE FUNKTIONER

Såfremt institutionen er beliggende i en bygning, der også har anden anvendelse, er det nødvendigt at foretage nogle flere skøn.

F.eks. kan fællesarealerne være meget store, fordi institutionen om dagen benyttes som dagcenter. I disse tilfælde medregnes en del af det fælles boligareal, f.eks. tages en andel svarende til andelen af fastboende i forhold til det samlede antal brugere af de fælles boligarealer om dagen.

Det samme gør sig gældende for opgørelsen af beboernes betaling for el og varme, hvis institutionen er en del af en sådan institution. Udgiften til el og varme i fælles boligarealer bør således også nedsættes, således at beboerne kun betaler en andel (f.eks. andelen af fastboende i forhold til det samlede antal brugere af de fælles boligarealer om dagen).

Med venlig hilsen

Leif Sondrup

Ingen