Legislator Case Law & Legislation
C19941903554 DK

Skrivelse om udbetaling af puljebeløb m.v. efter lov om kommunal aktivering: Kompensationsbeløb, udbetalingsfrister m.v.

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skrivelse 1994 19035 Historic

Skrivelse om udbetaling af puljebeløb m.v. efter lov om kommunal aktivering: Kompensationsbeløb, udbetalingsfrister m.v.

De foreløbigt opgjorte puljebeløb til aktivering af kontant- hjælpsmodtagere i 1994 er tidligere blevet meddelt kommunerne. Det skete ved Socialministeriets brev af 5. oktober 1993.

Det drejer sig om to puljer efter den kommunale aktiveringslov, aktiveringspuljen (§ 26 puljen) og forsøgspuljen (§ 30 puljen).

Folketinget har siden vedtaget, at kommuner, der har et tab på over 0,1 pct. af beskatningsgrundlaget ved omlægningen i 1994 fra den tidligere beskæftigelsespulje (jfr. lov om kommunal beskæftigelsesindsats), får tabet kompenseret i 1994.

Nedenfor orienteres om

1. Kvartalsvis udbetaling af puljebeløb m.v.

2. Opgørelse af puljebeløb m.v.

3. Overgangsordning for 1994.

Overgangsordningen (jfr. pkt 3) medfører, at en del kommuner modtager et supplerende beløb udover de beløb, der allerede er meldt ud i brevet af 5. oktober 1993.

1. Kvartalsvis udbetaling af puljebeløb m.v.

Udbetaling for 1., 2. og 3. kvartal 1994.

Der udbetales d.d. et samlet beløb på kr. 10 for januar kvartal 1994. Af det samlede beløb vedrører kr. 7 aktiveringspuljen (§ 26), kr. 8 forsøgspuljen (§ 30) og kr 9 overgangsordningen (§ 33, stk. 2). Beløbet er anvist på giro 11.

Et tilsvarende beløb vil blive udbetalt på giro ultimo april 1994 for 2. kvartal og ultimo juli 1994 for 3. kvartal 1994.

Udbetaling for 4. kvartal 1994.

For 4. kvartal af 1994 vil der ske en endelig regulering af udbetalingerne fra aktiveringspuljen og forsøgspuljen. De to puljer vil blive opgjort endeligt på grundlag af en opgørelse af det faktiske antal kontanthjælpsmodtagere og aktiverede i 1993.

Overgangsordningen vil dog først blive opgjort endeligt ved udgangen af 1994. Der vil derfor blive udbetalt det samme beløb fra overgangsordningen i alle 4 kvartaler af 1994.

Der gøres opmærksom på, at forskellen mellem den foreløbige og den endeligt opgjorte overgangsordning, dvs. et beløb som enten staten eller kommunen har til gode, vil indgå ved udbetalingen af puljemidler for 1. kvartal 1995.

Det samlede beløb for 4. kvartal 1994 - fra de to puljer og overgangsordningen - forventes at komme til udbetaling ultimo oktober 1994.

2. Opgørelse af puljebeløb m.v.

De samlede puljebeløb, der fordeles til kommunerne i 1994 er på hhv

807 mill. kr. i aktiveringspuljen

125 mill. kr. i forsøgspuljen

Den enkelte kommunes andel af de 2 puljer er foreløbigt opgjort ved et skøn over antallet af kontanthjælpsmodtagere og aktiverede i kommunen i 1993 sammenlignet med landstotalen. Det af Socialministeriet anvendte skøn over antallet af kontanthjælpsmodtagere og aktiverede i 1993 fremgår af det vedlagte bilag.

Ved beregningen af overgangsordningen i form af det særlige kompensationsbeløb for 1994 er anvendt det til Indenrigsministeriet indberettede skema over aktiveringsomfanget i 1992. For alle kommuner under eet er der i 1992 aktiveret ca. 23.900 fuldtids helårspersoner (efter vægtning).

3. Overgangsordning

Den i indledningen omtalte overgangsordning er indført ved § 33, stk. 2 i lov om kommunal aktivering (jfr. lovbekendtgørelse nr. 8 af 5. januar 1994)

For kommuner, der er omfattet af denne overgangsordning, vil der være et højere beløb til udbetaling i 1994 i forholdet til Socialministeriets seneste foreløbige udmelding fra 5. oktober 1993. Overgangsordningen er i det vedlagte bilag betegnet kompensationsbeløb.

----------------------------------------------

Der vedlægges en kommunefordelt oversigt vedrørende opgørelsen af de to puljer samt overgangsordningen (* 1)

Henvendelser vedrørende denne sag rettes til fuldmægtig Niels Steen Krogh på tlf 3392 4684.

Med venlig hilsen

Aksel Meyer

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →