Legislator Case Law & Legislation
C19941903454 DK

Restafregning af refusion af udgifter til sociale ydelser i regnskabsåret 1993. (* 1) (Alle amtskommuner og kommuner)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skrivelse 1994 19034 Historic

Restafregning af refusion af udgifter til sociale ydelser i regnskabsåret 1993. (* 1)

(Alle amtskommuner og kommuner)

Reglerne for statsrefusion m.v. til amterne er senest fastsat i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 924 af 2. december 1993 om amtskommunernes samt Københavns og Frederiksberg kommuners regnskabsaflæggelse og statsrefusion på visse dele af det sociale område.

Efter bestemmelserne i bekendtgørelsens §§ 31 og 32 foretages der en foreløbig og en endelig restafregning.

Tilsvarende bestemmelser for kommunerne er senest fastsat i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 927 af 2. december 1993 om kommunernes regnskabsaflæggelse og statsrefusion på visse dele af det sociale område.

Efter bestemmelserne i denne bekendtgørelses §§ 22 og 23 foretages der en foreløbig og en endelig restafregning.

I forhold til tidligere er skemaet udarbejdet som enkeltsidede løse ark, for at give kommunerne mulighed for at anvende edb- printer ved udfyldelsen af skemaerne.

1. Foreløbig restafregning.

I forbindelse med udløbet af den kommunale supplementsperiode, påhviler det kommunalbestyrelsen at indsende en foreløbig refusionsopgørelse for det foregående regnskabsår i underskrevet stand. Opgørelsen for 1993 skal i eet eksemplar indsendes til Socialministeriet senest den 20. marts 1994. Skema til foreløbig restafregning vedlægges i 3 eksemplarer. Skemaet er påtrykt »Foreløbig restafregning« og er uden rubrik til revisorpåtegning, men opstillingen svarer i øvrigt til det endelige restafregningsskema. Skemaet omfatter også restrefusion for de særlige betalinger efter bistandslovens § 136.

Det foreløbige restafregningsskema udfyldes efter samme retningslinier som det endelige restafregningsskema.

Med henvisning til lov om kommunernes styrelse § 31 skal det

henstilles, at den foreløbige refusionsopgørelse underskrives af kommunalbestyrelsens formand (borgmesteren).

Har en kommune ifølge den foreløbige opgørelse fået udbetalt mere i refusion, end den er berettiget til, skal det for meget udbetalte beløb sendes til Socialministeriet samtidig med indsendelsen af opgørelsen. Beløbet indsættes på Socialministeriets girokonto nr. 5 30 25 52 med angivelse af kommunenummer samt af, at beløbet vedrører foreløbig restafregning af sociale ydelser for 1993. Har en kommune fået udbetalt mindre, end den er berettiget til, vil efterbetalingen snarest blive foretaget.

2. Endelig restafregning.

Endvidere vedlægges 4 skemaer vedrørende endelig restrefusion.

Når regnskabet er revideret og forsynet med påtegning af kommunens revision, skal endelig restafregning finde sted, jf. henholdsvis § 32 og § 23 i ovennævnte bekendtgørelser.

På skemaet til endelig restafregning skal der i kolonne B på side 5 (Modtaget refusion) kun anføres de beløb, som kommunen har modtaget i 1993 som løbende forskudsrefusion.

De 2 sidste linier nederst i kolonne A på side 5 (Samlet refusion) skal anvendes af kommunerne i de tilfælde, hvor den forelø-bige restafregning ikke svarer til den endelige reviderede restafregning.

På næstsidste linie anføres det beløb, som kommunen i forbin-delse med restafregning enten har tilbagebetalt til Social-ministeriet, eller som ministeriet har udbetalt til kommunen.

På sidste linie beregnes herefter det nye og endelige restafregningsbeløb (+/-).

Afregningen finder sted ved indsendelse af restafregningsskema i eet eksemplar, umiddelbart efter at regnskabet er revideret, dog senest den 20. august 1994. Det understreges, at fristen skal overholdes. De kommuner, der medio august ikke har fået revideret restafregningsskemaet for 1993, anmodes om at indsende et skema - evt. fotokopi - uden revisionspåtegning. Dette fore-løbige skema bruges ved statens finanslovsbudgettering. Endelig restafregning foretages først, når revideret skema er indsendt.

I de tilfælde, hvor en kommune har fået udbetalt mindre i refusion, end den skulle have haft, vil efterbetaling blive foretaget af Socialministeriet snarest efter indsendelsen af opgørelsen.

Har en kommune fået udbetalt mere, end den er berettiget til, skal det for meget udbetalte beløb tilbagesendes til Socialministeriet samtidig med indsendelsen af opgørelsen. Beløbet skal

indsættes på Socialministeriets girokonto nr. 5 30 25 52 med angivelse af kommunenummer samt af, at beløbet vedrører endelig restafregning af sociale ydelser i 1993.

Det bemærkes i øvrigt, at der ikke må rettes eller tilføjes no-get i forspalterne på skemaet, hverken kontonummer eller tekst.

Om ikke-forskudsvis udlagte underholdsbidrag henvises til Sikringsstyrelsens vejledning om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag af 18. december 1986, pkt. 46, om anvisning og revision.

3. Skemaets enkelte kolonner.

Kolonne A.

Her opføres udgifter/indtægter, således som det fremgår af det regnskabsmateriale, der danner grundlag for regnskabsafslutningen og refusionsberegningsskemaet.

Kolonne B.

Her opføres de udgifter og indtægter, der ikke indgår i refu- sionsberegningen. Opføres der beløb i de skraverede felter, bør grunden meddeles.

Kolonne C.

De åbne felter i denne kolonne anvendes til at opføre de refu- sionsberettigende udgifter, der ikke er registreret på hovedkonto 5, f.eks. forrentning/renter og afskrivning/afdrag ved-rørende forsorgshjem mv.

4. Bemærkninger vedrørende nogle konti.

Udgifter til ungdomsydelse § 49.

På linien for § 49 a-c føres refusionsberettigende udgifter til løn, løntilskud og drift samt ungdomsydelse i visitationsperioden og under vejlednings- og introduktionsforløb i forbindelse med ungdomsydelse mod beskæftigelse til unge under 20 år, der søger kontanthjælp på grund af ledighed.

På linien for § 49 d føres refusionsberettigende udgifter til uddannelse i forbindelse med ungdomsydelsen i form af udgifter til deltagergodtgørelse mv.

Beregning af tilskud efter § 133, stk. 3.

I følge bistandslovens § 133, stk. 3, udbetaler staten til kommunerne et beløb på 2.081 kr. pr. måned i perioden 1.januar 1993 til 30. juni 1993 og 2.148 kr. pr. måned i den resterende del af 1993 for personer, der uden at modtage hjælp efter § 37, deltager i aktiviteter, hvortil der kan ydes tilskud af puljen efter § 20 i lov om kommunal beskæftigelsesindsats.

Det er en forudsætning for aktiveringstilskuddet, at der er tale om et aktiveringsomfang på mindst 20 timer pr. uge. Ved antal beskæftigelsesmåneder skal forstås antal deltageruger*12/52.

Det er ikke en betingelse for udbetaling af tilskuddet, at den pågældende forud for aktiveringen har modtaget kontanthjælp. Det er endvidere ikke en betingelse for udbetalingen af tilskuddet, at den pågældende alternativt ville være berettiget til kontanthjælp. Aktiveringstilskuddet kan således ydes, uanset en forsikret ledig alternativt ville have været berettiget til dagpenge, idet det dog er en forudsætning, at pågældende ikke aktuelt modtager dagpenge.

Under forudsætning af, at betingelserne i øvrigt er opfyldt, kan personer under 18 år medregnes i opgørelsen af tilskud.

Opgørelsen af tilskuddet efter § 133, stk. 3, sker som udgangspunkt uden hensyntagen til den enkelte deltagers eventuelle midlertidige udeblivelse fra aktiviteter. Det forudsættes dog, at der er tale om aktiviteter, der generelt respekteres af deltagerne i form af fremmøde.

Er der derimod tale om aktiviteter, der er præget af omfattende udeblivelse af et større antal deltagere i længere tid, og aktiviteten dermed ikke kan siges at opfylde sit formål for et større antal deltagere, kan der i opgørelsen af tilskuddet efter § 133, stk. 3, ikke ses bort fra deltagernes udeblivelse fra aktiviteterne. I disse tilfælde kan perioder, hvor deltagerne udebliver fra aktiviteten, ikke indgå i opgørelsen af tilskuddet efter § 133, stk. 3. Om der er tale om sådanne aktiviteter, vil indgå i revisorernes stikprøvevise kontrol.

Eventuelle spørgsmål vedr. bistandslovens § 133, stk. 3, kan rettes til fuldm. Ulla Pedersen.

Hjælp til flygtninge.

Med ikrafttræden den 1. august 1993 er der vedtaget en lov om hjælp til frivillig repatriering, med loven er der indført en ny paragraf i bistandsloven § 47a, hvorefter der kan ydes hjælp til dækning af hjemrejseudgifter m.v. Disse udgifter er ikke specificeret særskilt, eventuelle udgifter skal medtages i skemaernes linier vedrørende

50% refusion: konto 5.01.08, enkeltudgifter og flytning,

75% refusion: konto 5.04.09, hjælp i øvrigt til flygtninge og

100% refusion: konto 5.04.03, hjælp i øvrigt til flygtninge.

ATP af sygedagpenge.

Der er medtaget en linie vedrørende udgifterne i sidste del af året til ATP af sygedagpenge (konto 8.52.15).

5. Afstemning af refusionsberegningsskemaet til regnskabsmate- rialet.

Kolonnerne skal sammentælles hver for sig, og slutsummen i kolonne D for de enkelte hovedposter( I, II, III, IV og V) skal afstemmes således

Slutsummerne kolonne A - kolonne B + kolonne C = kolonne D.

6. Refusionsopgørelsen (side 5).

A. Samlet refusion.

Til post VII »Berigtigelser af refusion vedrørende udgifter og indtægter for tidligere år« bemærkes

Det må tilrådes, at der medsendes en specifikation af dette beløb indeholdende oplysning om den konto, hvor det pågældende refusionsbeløb er bogført, samt den indtægt/udgift hvoraf berigtigelsen er beregnet.

B. Modtaget refusion.

De under posterne I - VI opførte beløb skal svare til de fra Socialministeriet modtagne forskudsrefusioner vedrørende 1993.

Med venlig hilsen

Grethe Håkansson

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →