Cirkulæreskrivelse om meddelelse om ophør i et arbejdstilbud

Cirkulæreskrivelse om meddelelse om ophør i et arbejdstilbud

Kommentar m.v.

Afskedigelsen skyldtes ikke væsentligst medlemmets forhold.

Meddelelse om afgørelsen

Et medlem blev ansat som arbejdsmand i et arbejdstilbud i perioden 1. oktober 1992 til 30. april 1993.

Af værkmesterens notat af 27. november 1992 fremgår, at medlemmet om morgenen den 25. november 1992 ikke mødte på arbejdspladsen og ikke havde meddelt fravær. Medlemmet kom senere på formiddagen og virkede beruset, hvorfor medlemmet blev sendt hjem med besked om at komme dagen efter. Den 26. november 1992 meddelte værkmesteren medlemmet, at han ville blive trukket i løn for den foregående dag, og at han i gentagelsestilfælde måtte regne med at blive bortvist. Medlemmet erklærede sig indforstået. Værkmesteren meddelte desuden medlemmet, at der var modtaget flere tilkendegivelser om, at medlemmet ikke passede det arbejde, han var sat til. Medlemmet lovede at tage dette til efterretning og ville fremover sørge for at passe sit arbejde.

Den 25. januar 1993 meddelte arbejdsgiveren medlemmet, at ansættelsen ophørte samme dato. Af erklæring om ophør fremgår, at medlemmet var afskediget på grund af arbejdsmæssige problemer, samarbejdsvanskeligheder og disciplinære forhold. Arbejdsgiveren forklarede efterfølgende, at medlemmet var meget modvillig til at udføre givne arbejdsopgaver og ikke virkede motiveret for at arbejde på arbejdspladsen. Medlemmet havde desuden fået et par mundtlige og en skriftlig advarsel.

I sin klage til hovedledelsen anførte medlemmet, at han ikke havde modtaget nogen skriftlig advarsel. Han havde fået en mundtlig påtale i begyndelsen af november 1992, fordi han ikke havde sygemeldt sig telefonisk, hvilket var korrekt. Desuden havde han fået at vide, at hans arbejdstempo var for lavt. Dette var medlemmet overrasket over, da det et par uger efter ansættelsens påbegyndelse var blevet påtalt, at hans arbejdstempo var for højt.

Arbejdsgiveren tilsendte efterfølgende afdelingen en klage fra en af medlemmets kolleger. Ifølge klagen udviste medlemmet manglende vilje/evne til at møde til tiden, efterkomme arbejdsinstrukser og møde i ædru tilstand. Arbejdsgiveren oplyste, at han ikke havde været i stand til at finde en kvittering for modtagelsen af den advarsel, der skulle være givet den 26. november 1992.

Hovedledelsen traf afgørelse om, at medlemmet ansås for selvforskyldt ledig i arbejdstilbudet.

På forespørgsel fra direktoratet meddelte arbejdsgiveren, at medlemmet mødte upræcist på arbejde og virkede komplet uengageret i arbejdsopgaverne. Kollegerne kunne ikke stole på, at han udførte de givne opgaver tilfredsstillende, da han optrådte lad og modvillig. Det havde ikke været muligt at finde en kopi af den skriftlige advarsel.

Direktoratet tiltrådte kassens afgørelse. Ved afgørelsen blev der lagt vægt på arbejdsgiverens oplysninger om, at medlemmet var udeblevet fra sit arbejde, og at han havde fået påtalt, at han kom for sent. Direktoratet lagde desuden vægt på, at medlemmets handlemåde under ansættelsesforholdet havde givet anledning til samarbejdsproblemer, som væsentligst kunne tilregnes medlemmet.

I klagen til ankenævnet undrede medlemmet sig over, at han var blevet bortvist, da han mandag den 25. januar 1993 mødte på arbejde efter en behørigt anmeldt sygdomsperiode. Hvis oplysningerne fra arbejdsgiveren om antal og omfang af påtaler havde været i overensstemmelse med sandheden, ville bortvisningen vel kunne skønnes berettiget, såfremt der forelå en ny overtrædelse af disciplinær karakter, hvilket imidlertid ikke var tilfældet.

På forespørgsel fra ankenævnet meddelte arbejdsgiveren, at der ikke var særlige forhold den 25. januar 1993, som medførte bortvisningen.

Ankenævnet ændrede direktoratets afgørelse, da det ikke var dokumenteret, at medlemmet havde fået en skriftlig advarsel, og da der ikke var nogen særlig anledning umiddelbart op til den 25. januar 1993, der begrundede afskedigelsen.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 23. august 1994