Cirkulæreskrivelse om meddelelse om beskæftigelse ved selvstændig virksomhed mere end midlertidigt

Cirkulæreskrivelse om meddelelse om beskæftigelse ved selvstændig virksomhed mere end midlertidigt

Kommentar m.v.

Ansættelse i et barselsvikariat i ægtefællens selvstændige virksomhed kunne ikke sidestilles med selvstændig virksomhed, der udøves mere end midlertidig.

Meddelelse om afgørelsen

Medlemmets ægtefælle drev i fællesskab med 2 andre et interessentskab. Interessentskabet vedrørte drift af en lægepraksis, og ifølge interessentskabskontrakten kunne interessenternes ægtefæller ansættes til at udføre opgaver, som de i kraft af deres uddannelse måtte være kvalificeret til mv. Ansættelsesforholdet kunne bringes til ophør ved opsigelse i henhold til funktionærloven, hvis en af interessenterne krævede det.

Personalet bestod bl.a. af 3 deltidssekretærer. Den ene sekretær, der var ansat for 32 timer pr. uge, gik på barselsorlov den 15. april 1993 og ville først vende tilbage i januar 1994.

Medlemmet blev ansat i dette barselsvikariat den 1. maj 1993 og indtil januar 1994.

Direktoratet traf afgørelse om, at medlemmet på grundlag af arbejdet i ægtefællens selvstændige lægepraksis skulle anses for selvstændig erhvervsdrivende, jf. §§ 1, 2 og 4, i direktoratets bekendtgørelse nr. 588 af 14. august 1990 om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse.

Direktoratet lagde herved vægt på, at arbejdet i ægtefællens virksomhed blev udført i væsentligt omfang, og at der ikke var tale om en tidsbegrænset opgave eller et tilfældigt, ganske kortvarigt arbejdsforhold.

Medlemmet skulle derfor lade sig overflytte til en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende, jf. § 4 i direktoratets bekendtgørelse nr. 786 af 4. december 1991 om overflytning mellem anerkendte arbejdsløshedskasser.

Arbejdsmarkedets Ankenævn fandt, at der ikke var grundlag for at overflytte medlemmet til en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende, idet der var tale om en tidsbegrænset ansættelse, som ikke kunne sidestilles med selvstændig virksomhed, der udøves mere end midlertidigt.

Ankenævnet lagde vægt på, at medlemmets ansættelse på forhånd var begrænset til et barselsvikariat, og at den medarbejder, som medlemmet afløste ville komme tilbage til sin stilling efter barselsorloven. Medlemmet kunne derfor ikke anses for at drive selvstændig virksomhed mere end midlertidigt i den omhandlede periode.

Ankenævnet ændrede således direktoratets afgørelse.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 24. februar 1994