Cirkulæreskrivelse om meddelelse om forældelse af tilbagebetalingskrav

Cirkulæreskrivelse om meddelelse om forældelse af tilbagebetalingskrav

Kommentar m.v.

Den 5-årige forældelse efter lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse regnes først fra det tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen blev opmærksom på eksistensen af tilbagebetalingskravet og således var i stand til at gøre det gældende.

Meddelelse om afgørelsen

Et medlem, der var speciallæge, havde i ugerne 14, 19, 22, 26 og 37 i 1987 givet urigtige oplysninger om arbejde og rådighedsvagter på dagpengekortene.

Forholdet blev konstateret i august 1990 som led i en skatteregisterundersøgelse.

DfA traf den 12. marts 1993 afgørelse om, at medlemmet med urette havde modtaget i alt brutto kr. 5.110, som hun skulle tilbagebetale til arbejdsløshedskassen.

På grund af den usikkerhed, der havde været med hensyn til udfyldelse af dagpengekortene med hensyn til rådighedsvagter, fandt DfA, at medlemmet ikke skulle idømmes nogen form for sanktion.

Medlemmets advokat klagede over DfA's afgørelse.

Advokaten gjorde gældende, at afgørelsen var forkert, allerede fordi kravet var forældet i henhold til § 1, nr. 6, i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse, og at der således ikke kan kræves tilbagebetalt efter 5 års forløb.

DfA fandt ikke grundlag for at ændre afgørelsen.

Ved oversendelsen til Ankenævnet gjorde DfA endvidere opmærksom på, at det er DfA's opfattelse, at den 5-årige forældelse efter 1908-loven først skal regnes fra det tidspunkt (i august 1990), hvor arbejdsløshedskassen blev opmærksom på eksistensen af tilbagebetalingskravet og således var i stand til at gøre dette gældende, jf. § 3 i 1908-loven.

Det er derfor DfA's opfattelse, at kravet ikke er forældet, men at en eventuel tvist herom må afgøres ved domstolene.

Ankenævnet tiltrådte den 15. juli 1993 DfA's afgørelse med den givne begrundelse.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 1. februar 1994