Cirkulæreskrivelse om meddelelse om selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse. Rådighed

Cirkulæreskrivelse om meddelelse om selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse. Rådighed

Kommentar m.v.

Forfatter- og skribentvirksomhed blev anset for selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse. Der var ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at medlemmet ved ledighed ikke stod fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet.

Meddelelse om afgørelsen

Et medlem meldte sig ledig medio maj, efter at hun med udgangen af januar samme år fratrådte sin stilling som konsulent på grund af for meget arbejde i forhold til det timetal, hun var ansat til. Hun oplyste i denne forbindelse, at den oprindelige fuldtidsansættelse som konsulent var blevet ændret til deltidsansættelse 3 dage ugentligt i 1986. Hun valgte herefter at supplere indtægten fra lønarbejdet med beskæftigelse freelance som forfatter, oversætter o.l. i ugens 2 øvrige dage, idet hun siden 1982 havde skrevet for et forlag.

Som forklaring på den sene ledigmeldelse oplyste medlemmet, at hun havde haft oversættelsesarbejde, så hun kunne udfylde alle ugens 5 dage. Hun meldte sig derfor først ledig, da oversættelsesarbejdet var afsluttet, og da hun ikke havde nye opgaver.

Medlemmet erklærede over for arbejdsløshedskassen, at hun var fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet som hidtil, dvs. 3 dage til fast arbejde med undervisning, kurser og foredrag og 2 dage til forfatter- og skribentvirksomhed, og at hun i perioder uden andre opgaver ville kunne påtage sig fuldtidsarbejde inden for sit faglige område.

Medlemmet blev pr. 1. juni 1990 momsregistreret for et konsulentbistandsfirma, der dog ikke havde angivet ind- eller udgående bevægelser.

Til skattevæsenet angav medlemmet i 1990 og 1991 både A-indkomst, honorarindkomst og over-/underskud af selvstændig virksomhed.

*********

DfA og Arbejdsmarkedets Ankenævn var enige om, at medlemmets forfatter- og skribentvirksomhed skulle betragtes som selvstændig virksomhed (bibeskæftigelse). Der blev lagt vægt på, at medlemmet havde angivet over-/underskud af virksomhed, hvori blandt andet indgik udgifter vedrørende forfattervirksomheden, og at medlemmet var momsregistreret for virksomhed afledt af skribentvirksomheden. Endvidere blev det tillagt betydning, at medlemmet anvendte egne driftsmidler, at hun udøvede virksomheden fra egne lokaler, og at hun selv afholdt udgifterne i forbindelse med arbejdets udførelse.

DfA fandt, at medlemmet ikke kunne anses for at stå til rådighed og dermed være dagpengeberettiget efter § 2 i bekendtgørelsen om bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed. DfA henviste til, at medlemmet først havde meldt sig ledig 3 1/2 måned efter lønarbejdets ophør, sammenholdt med, at hun opsagde lønarbejdet for at få tid til skribentvirksomheden, og at hun over for arbejdsløshedskassen oplyste, at hun stod til rådighed for lønarbejde 3 dage om ugen og skribentvirksomhed 2 dage om ugen.

Ankenævnet fandt imidlertid ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at medlemmet ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet i det ved arbejdsløshedsforsikringsloven forudsatte omfang, da hun meldte sig ledig i maj 1992. Ankenævnet lagde herved vægt på, at bibeskæftigelsen kunne udføres uden for normal arbejdstid, og på, at årsagen til, at medlemmet opsagde sit lønarbejde var utilfredshed med, at arbejdet ikke kunne holdes inden for de 3 dage om ugen, som hun fik løn for.

Ankenævnet gav hermed medlemmet ret til dagpenge efter reglerne om bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 27. januar 1994