Cirkulæreskrivelse om meddelelse om fradrag i dagpengene for arbejde som kirkesanger

Cirkulæreskrivelse om meddelelse om fradrag i dagpengene for arbejde som kirkesanger

Kommentar m.v.

Fradrag i dagpengene for arbejde som kirkesanger sker ved hjælp af den gældende omregningssats.

Meddelelse om afgørelsen

Den 1. januar 1989 blev medlemmet ansat som kirkesanger ved en kirke, hvor hun var pligtig til at deltage i 100 tjenester pr. år inklusiv 24 prøver. Medlemmet var ansat som søndagssanger, hvilket indebar, at hun havde mødepligt på søn- og helligdage, ved konfirmationer og juleaftensgudstjenester og en årlig koncert.

Af kontrakten fremgik bl.a., at prøverne skulle have en varighed af mindst 30 minutter, og at der i forbindelse med koncerter var 3 prøver af en times varighed. Kirkesangeren skulle ved "stadig øvelse og vedligeholdelse søge at opretholde og udbygge sine forudsætninger for at opfylde sin tjenestepligt".

Arbejdsløshedskassen traf afgørelse om, at medlemmets indtægt som kirkesanger skulle omregnes til timer ved beregning af fradraget i dagpengene.

Medlemmet klagede over denne afgørelse. Hun henviste til, at der var to slags kirkesangere, og at der på grund af den store forskel i arbejdsbyrden også var forskel i aflønningen. Medlemmet fandt, at det tydeligt fremgik af hendes kontrakt, at arbejdet som søndagssanger var 1½ times arbejde udelukkende på søn- og helligdage.

Endvidere fandt hun, at det var urimeligt at omregne med en timeløn, der var beregnet ud fra arbejde inden for normale arbejdstimer.

DfA var enig med arbejdsløshedskassen i, at medlemmets arbejde som kirkesanger skulle medføre fradrag i dagpengene ved brug af den gældende omregningssats.

DfA henviste til, at når et medlems faktiske arbejdstid i en uge ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres ved arbejdsgiverens registreringer, beregnes medlemmets arbejdstid ved omregning af indtægten med den gældende omregningssats.

DfA bemærkede, at det ikke gjorde nogen forskel, at medlemmet som søndagssanger kun havde mødepligt på søn- og helligdage mv.

Ankenævnet tiltrådte afgørelsen med den givne begrundelse.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 18. januar 1994