Vejledning om obligatorisk tilbud om HIV-testning og rådgivning om HIV/AIDS til alle gravide, herunder abortsøgende

Vejledning om obligatorisk tilbud om HIV-testning og rådgivning om HIV/AIDS til alle gravide, herunder abortsøgende

(Til landets læger)

Sundhedsministeren har besluttet, at alle læger fra 1. juli 1994 har pligt til at tilbyde gravide kvinder rådgivning om HIV, herunder HIV-testning.

Baggrund

Gravide kvinder inficeret med human immundefekt virus (HIV) kan smitte deres børn intrauterint, under selve fødslen eller post-partum. Størrelsen af risikoen for perinatal smitte varierer fra land til land, og i Europa har epidemiologiske undersøgelser fundet en sådan vertikal smitterisiko på 13%. Prognosen for HIV-smittede børn er dårlig. Udenlandske undersøgelser viser, at 50% af børnene udvikler erhvervet immundefekt syndrom (AIDS) i første leveår og 75% ved toårsalderen. Den gennemsnitlige overlevelsestid er ca. 3 år efter, at diagnosen er stillet.

Prævalensen af HIV-smittede børn i Danmark kendes ikke. En dansk opgørelse afsluttet 1. marts 1993 omfatter 20 HIV-positive børn, der er smittet perinatalt. Ifølge HIV-opgørelse for 4. kvartal 1993 fra Statens Seruminstitut er antallet af anmeldte HIV-positive tilfælde blandt børn 20. Heraf er 19 perinatalt smittet. Dette antal er anmeldt i perioden fra 1. august 1990 til udgangen af december 1993.

HIV/AIDS er antalsmæssigt fortsat primært knyttet til særlige befolkningsgrupper. HIV-smitten er dog i dag langt fra begrænset til disse grupper og heteroseksuel smitteoverførsel fra disse forekommer i stigende grad. Der skønnes på nuværende tidspunkt ikke at være en egentlig selvstændig HIV-epidemi under udvikling heteroseksuelle imellem. HIV-meldesystemet viser, at ca. halvdelen af de erkendte HIV-smittede kvinder i Danmark er seksuelt smittet i udlandet, og mange er udlændinge.

Blandt kvinder smittet i Danmark er langt hovedparten pr. maj 1994 kategoriseret under grupperne: i.v. stofmisbrug og for den seksuelle smitte: sex med henholdsvis i.v. stofmisbruger, biseksuel mand, mand fra højendemisk område (primært Afrika), man med ukendt adfærd.

Ikke alle gravide kvinder kender til eller ønsker at oplyse om, hvorvidt de selv eller deres seksualpartnere tilhører befolkningsgrupper, hvor smitten er særligt udbredt. Der findes således kvinder med risikoadfærd, der bliver gravide med sandsynlighed for at føde HIV-smittede børn, men som ikke af sig selv tænker på eller ikke ønsker at bringe dette emne på bane over for deres læge. Læger har også givet udtryk for usikkerhed i skønnet af med hvem, det har været relevant at diskutere HIV/AIDS.

Formål

Det primære formål med det obligatoriske tilbud om HIV-testning mv. til gravide kvinder er at begræse antallet af børn, som smittes perinatalt, ved at identificere HIV-smittede svangre. Det er endvidere et mål i sig selv at påvirke adfærd hos kvinder i aktuel risiko med henblik på at nedsætte HIV-risikoen og dermed forebygge fremtidig smitte hos kvinden, hendes partnere og eventuelt kommende børn. Endelig udgør ordningen et led i overvågningen af HIV-smittens udbredelse blandt den heteroseksuelle del af befolkningen.

Kvinder omfattet af ordningen og tidspunkt for tilbudet

Tilbudet gælder alle gravide kvinder, og ordningen begrænses ikke til svangre, der agter at føde, men omfatter også gravide kvinder, der ønsker afbrydelse af svangerskabet.

Tilbudet gives alle kvinder ved 1. svangreundersøgelse hos den praktiserende læge som led i svangreomsorgens generelle risikoscreening og sundhedsfremme, og hvor der i forvejen udtages blodprøver til undersøgelse for andre sygdomme. Det er vigtigt, at de HIV-smittede kvinder identificeres så tidligt, at provokeret abort efter kvindens ønske vil kunne foretages inden 12. svangerskabsuge. Ligeledes bør tilbudet fremsættes til kvinder, der anmoder om afbrydelse af svangerskabet.

Tilbudets indhold / information og rådgivning

Lægen er forpligtet til at tilbyde kvinden HIV-testning. Ved oplysning om risikoadfærd eller lægens fornemmelse heraf, bør kvinden motiveres for testen. Undersøgelse for HIV-antistoffer er imidlertid altid frivillig, og det er kvindens ret at afslå tilbudet.

Informationen og rådgivningen bør indeholde en begrundelse for ordningen og kan omfatte en kort redegørelse om HIV-infektionen og AIDS-sygdommen, smitteveje og forebyggelse, den aktuelle smitteudbredelse, den vertikale smitterisiko, behandlingsmuligheder og muligheden for provokeret abort. Alle gravide kvinder bør indskærpes nødvendigheden af at undgå smitteeksposition. Før udtagning af blodprøven skal lægen redegøre for HIV-testens karakter og dens mulige konsekvenser.

Lægen bør udspørge den gravide om risikoadfærd, og i det hele taget danne sig et indtryk af, om kvinden eventuelt kunne tilhøre de ovennævnte grupper med særlig HIV-risiko. Dette er også nødvendigt for at kunne vurdere behovet for differentiering i svarafgivelsen og i rådgivningen under hensyntagen til, at testen kunne være positiv. Dermed kan kvinden forberedes på den krise og de psykologiske og sociale reaktioner i omverdenen, der erfaringsmæssigt optræder ved livstruende budskaber, især beskeden om at man er HIV-smittet. Lægen vil også kunne skønne, hvilke kvinder, der har særlige behandlings- og/eller henvisningsbehov.

I vandrejournalen anføres, at tilbud om HIV-test er givet.

Afgivelse af svar og eventuel post-test rådgivning

1a) Kvinder, som viser sig at tilhøre de ovennævnte grupper, bør opfordres til at få meddelt testresultatet ved personligt fremmøde og modtage diffenrentieret rådgivning uanset udfaldet af prøven.

1b) Såfremt den gravide selv fremsætter ønske om opfølgende personlig orientering og rådgivning, uanset testresultatet, skal rådgivning tilbydes.

2) Gravide, der tager imod tilbudet om HIV-testning, og hvor lægen eller kvinden selv ikke skønner, der er behov for personligt fremmøde og rådgivning ved svarafgivelsen, skal have meddelelse om, at testresultatet kun vil blive givet, hvis dette med sikkerhed er positivt. Et positivt testresultat bør aldrig meddelels pr. telefon eller pr. brev, men kun ved personligt fremmøde.

Et negativt testresultat foreligger hurtigt, men et positivt svar på blodprøven afventer en yderligere konfirmatorisk laboratorieundersøgelse af ca. en uges varighed. Samtlige undersøgte kvinder bør meddeles, at svaret på blodprøven først kan gives på det tidspunkt, hvor et eventuelt konfirmatorisk svar foreligger.

Udtagning og videresendelse af blodprøven

Hos gravide ved 1. svangreundersøgelse kan anvendes samme blodprøve som sendes til Statens Seruminstitut i forbindelse med syfilis serologisk undersøgelse (WR). Sendes blodprøven til andet laboratorium, følges dette laboratoriums retningslinier, eventuelt vil prøven til rhesusundersøgelse kunne anvendes. Hos abortsøgende tages en selvstændig blodprøve.

I begge situationer påføres rekvisitionen, at hensyn til den epidemiologiske overvågning, en bemærkning om, at prøverne er udtaget som led i det obligatoriske tilbud om HIV-test til gravide og abortsøgende.

Post-test-rådgivningen

Principperne for støtte, vejledning og behandling af HIV-smittede fremgår af nedennævnte publikationer fra Sundhedsstyrelsen, Dansk Selskab for Almen Medicin og Praktiserende Lægers Organisation. I omsorgen for HIV-smittede gravide kvinder anbefales det at inddrage særlig ekspertise. De nævnte hæfter indeholder lister over henvisningssteder samt yderligere oplysninger.

Ikke-smittede vejledes i forebyggelse af HIV og kan eventuelt henvises til yderligere rådgivning og/eller behandling.

Indberetning

I henhold til Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse af 14. december 1993 om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme mv., § 10, skal enhver læge, der foretager undersøgelse af en person for HIV-antistof (anti-HIV), hvor prøven efter konfirmatorisk analyse findes positiv, indberette dette i anonymiseret form til Statens Seruminstitut, epidemiologisk afdeling ved indsendelse af Sundhedsstyrelsens formular nr. 4001-3, som fremsendes fra laboratoriet ved positivt svar. I tilfælde, hvor en gravid kvinde findes HIV-smittet, skal lægen afkrydse formularens rubrikker: »Er testen taget som obligatorisk tilbud til gravide/abortsøgende?».

Publikationer

- Psykosocial støtte i forbindelse med HIV-infektionen og sygdommen AIDS (1992)

- Vejledning omn HIV og forebyggelse af blodbåren smitte (1992)

- HIV og AIDS i almen praksis (1992).

Pjecerne kan rekvireres hos Statens Information, telefon 33 37 92 28.

Ikrafttræden

Vejledningen har virkning fra den 1. juli 1994.

Sundhedsstyrelsen, den 14. juni 1994

PALLE JUUL-JENSEN

/Michael von Magnus

Ingen