Cirkulære om importkontrol af animalske levnedsmidler m.v. fra tredjelande
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
Bilag 1
A. Kød.
Alle dele af alle typer af dyr, såvel husdyr som vildtlevende, beregnet til menneskeføde. Dog er fisk ikke omfattet.
Eksempelvis: kød og slagteaffald af svin, kvæg, får, geder, hovdyr, fjerkræ, kaniner, vildt og havpattedyr.
B. Kødvarer.
a. Kødprodukter: produkter, der er tilvirket af eller med kød, og som er behandlet, så kødet ikke længere ser ud som fersk kød.
b. Andre produkter af animalsk oprindelse
1. Kødekstrakter, afsmeltet animalsk fedt bestemt til konsum, grever, kødmel, svær i pulverform, saltet eller tørret blod, saltet eller tørret blodplasma.
2. Rensede, saltede eller tørrede og/eller varmebehandlede maver, blærer og tarme.
c. Hakket kød.
d. Tilberedt kød: produkter, der er tilvirket af eller med kød, men som ikke er behandlet, så produktet kan betegnes som et kødprodukt.
C. Gelatine.
D. Frølår.
E. Ikke-varmebeehandlet mælk og mælkeprodukter: mælk og mælkeprodukter, der udviser positivt resultat ved fosfataseprøven.
F. Varmebehandlet mælk.
G. Varmebehandlede mælkeprodukter: ost og smelteost m.v., smør, mælkekonserves, kasein og kaseinater, fløde- og mælkeis, desserter m.m., konsummælkeprodukter.
J. Andre produkter med indhold af mælk
a. Blandingsprodukter, herunder smørbare blandingsprodukter
produkter, som med hensyn til formål og anvendelse modsvarer smør, margarine eller ost, og hvor proteindelen i det væsentlige består af mælkeprotein, og fedtdelen består af vegatabilske eller animalske fedtstoffer.
b. Andre produkter, hvori mælk eller mælkeprodukter udgør et væsentligt element.
I. Æg til konsum.
a. Hønseæg.
b. Æg af andre dyr.
J. Produkter fremstillet af æg.
a. Ægprodukter: produkter fremstillet af æg af høns, ænder, gæs, kalkuner, perlehøns eller vagtler, deres forskellige bestanddele eller blandinger deraf efter fjernelse af skal og hinder, bestemt til konsum; de kan delvis suppleres med andre levnedsmidler eller tilsætningsstoffer; de kan være i flydende, koncentreret, tørret, krystalliseret, frossen, dybfrossen eller koaguleret form med udelukkelse af blandinger af forskellige arter.
b. Produkter fremstillet af æg af andre dyr.
K. Honning.
Bilag 2.
Dokumentkontrol.
1. Myndigheden skal for hvert vareparti kontrollere partiets bestemmelse og den toldprocedure, som det er angivet til.
2. Officielle certifikater og dokumenter, der skal ledsage et parti varer med oprindelse i et tredjeland, skal kontrolleres med henblik på at få bekræftet
a) at det drejer sig om et originalt certifikat eller dokument,
b) at det vedrører et tredjeland eller en del af et tredjeland, der har tilladelse til at udføre til Fællesskabet, eller når der er tale om produkter, for hvilke reglerne ikke er hamoniseret, til den pågældende medlemsstat,
c) at dets form og indhold er i overensstemmelse med det standardeksemplar, der er fastsat for det pågældende produkt og tredjeland,
d) at det kun består af eet ark,
e) at det er blevet fuldstændigt udfyldt,
f) at der er et rimeligt forhold mellem den dato, certifikatet eller dokumentet er udstedt, og den dato hvor produkterne er blevet læsset for at blive sendt til Fællesskabet,
g) at det er udstedt til kun een modtager,
h) at det vedrører en virksomhed, der har tilladelse til at udføre til Fællesskabet, eller når der er tale om produkter, for hvilke reglerne ikke er harmoniseret, til den pågældende medlemsstat,
i) at det er udstedt på mindst eet af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor kontrollen foretages,
j) at det er forsynet med embedsdyrlægens eller i givet fald en anden kompetent myndighedspersons håndskrevne underskrift og dennes navn og stilling læseligt angivet med trykte bogstaver. Desuden skal været angivet det officielle stempel for det pågældende tredjeland. Stemplet og underskriften skal være i en anden farve end den fortrykte tekst på certifikatet eller dokumentet.
k) at oplysningerne på certifikatet eller dokumentet stemmer overens med oplysningerne i forhåndsmeddelelsen..
Bilag 3
Identitetskontrol.
Det skal ved visuel kontrol sikres, at produkterne er i overensstemmelse med oplysningerne på det certifikat eller dokument, der ledsager partiet; denne kontrol omfatter følgende
a) Kontrol af transportmidlets forsegling, når en sådan er foreskrevet.
b) For alle produkters vedkommende kontrol af, at de officielle stempler og mærker til identifikation af oprindelseslandet og -virksomheden stemmer overens med det på cetifikatet eller dokumentet angivne.
c) For emballerede produkters vedkommende endvidere kontrol af den mærkning, som kræves i veterinærbestemmelserne.
Bilag 4
Fysisk kontrol af produkterne.
1. Den fysiske undersøgelse af partierne skal foregår på sådanne betingelser, at der kan føres kontrol på tilfredsstillende måde.
2. Transportbetingelserne og trnasportmidlerne kontrolleres for de enkelte partier; det skal bl.a. bekræftes
a) at temperaturforholdene er i overensstemmelse med kravene for de pågældende produkter, således som fastsat i EU-bestemmelserne, eller hvis sådanne ikke findes, de nationale bestemmelser,
b) at produkterne er blevet transporteret under sådanne forhold, at de har kunnet holdes i den krævede stand,
c) at der ikke er tegn på uregelmæssigheder under transporten.
3. At produkterne er i overensstemmelse med certifikatets oplysninger skal bekræftes på grundlag af følgende
a) Det skønnes, at partiets vægt svarer til den på certifikaterne eller ledsagedokumenterne angivne, f.eks. ved at gange stykvægten eller vægten pr. pakning med antallet af de på certifikatet anførte stykker/pakninger.
b) Det kontrolleres, at den ydre og indre emballage er i overensstemmelse med EU-kravene, eller hvis sådanne ikke er fastsat, de nationale krav: Materialer, tilstand, tilstedeværelse af foreskrevne mærker og/eller angivelser.
c) Efter åbningen af den ydre og indre emballage kontrolleres det, at produkternes art svarer til det anførte på certifikaterne og dokumenterne, der ledsager partiet.
4. a) Hvert parti underkastes en organoleptisk, navnlig visuel undersøgelse for forhold, der gør produktet uegnet til det formål, som det er beregnet til ifølge certifikaterne eller ledsagedokumenterne.
Undersøgelsen skal omfatte mindst 1% af partiets stykker eller pakninger, dog mindst to og højest 10 stykker/pakninger. Undersøgelsen af løst ladede produkter skal omfatte mindst fem prøver, der udtages forskellige steder i partiet. Embedsdyrlægen kan dog altid beslutte at undersøge flere enheder end her angivet.
b) Ud over ovennævnte fysiske kontrol skal sundhedskontrollen af produkter til konsum obligatorisk omfatte følgende
- Måling af produktets temperatur, hvis der er fastsat temperaturkrav i henhold til EU-bestemmelser, eller
hvis sådanne ikke findes, i henhold til nationale bestemmelser.
- Undersøgelse for afvigelser i konsistens, farve, lugt og eventuelt smag. For frosne og dybfrosne produktets vedkommende foretages denne undersøgelse af de optøede produkter.
5. Derudover kan embedsdyrlægen om nødvendigt forlange supplerende undersøgelser for at kontrollere, at EU's eller medlemsstaternes retsforskrifter for indførsel af eller samhandel med disse produkter overholdes.
6. I tvivlstilfælde underkastes produkterne supplerende fysiske og laboratoriemæssige undersøgelser, bl.a. af hvilken dyreart det drejer sig om, efter at hele partiet er aflæsset.
7. Embedsdyrlægen skal genlukke og officielt stemple alle kontrollerede pakninger og genforsegle alle containere. Seglnummeret skal angives på kontroldokumentet, samt for de partier, som videresendes til en anden medlemsstat, på det certifikat eller dokument, der ledsager partiet.
Bilag 5
CERTIFIKAT TIL BEKRÆFTELSE AF VETERINÆRKONTROL AF PRODUKTER; DER FØRES IND I EU FRA TREDJELANDE
Alle rettelser eller udstregninger, der ikke er attesteret af embedsdyrlægen, gør dokumentet ugyldigt.
1. Oplysnigner om det frembrudte parti
Grænsekontrolsted:............................................... Oprindelsesland: ................................................ Afsendelsesland: ................................................ Afsender: ....................................................... Importør: ....................................................... Bestemmelsessted i EU: .......................................... (land, virksomhed, adresse) Toldprocedure: .................................................. Transportmiddel Luft: rutenr.: .................................................. Land: registreringsnr.: ......................................... godsvognsnr.: ......................................... Vand: skibsnavn og containernr.: ................................ plombenr.: ............................................ --------------------------------------------------------------------- KN-kode Varebe- Opbeva- Antal Brutto- Nette- skrivelse ringsmåde kolli vægt vægt --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- I alt ----------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- Produkternes Originalcertifikat Klarerer (fulde navn Dato: forventede eller dokument: og adresse): ankomstdato & klokkeslet: nr.: ............. ..................... Udstedelsesdato: . ..................... Udstedelsessteed: ..................... .................. Udstedende myndighed: ..................... ..................... ..................... Underskrift --------------------------------------------------------------------- 2. Afgørelse om det frembudte parti 1) Løbenr.: ................... --------------------------------------------------------------------- Overgang til fri omsætning i EU. Indførsel i EU under toldkontrol. Produkter egnet til konsum. Produkter videresendt til et andet tredjeland uden omlad- Produkter egnet til foder ning (angiv tredjeland): bestemt til: ............................ .............................. (land & virksomhed) Produkter oplagret i frizone eller på frilager (angiv zone Produkter egnet til far eller lager) ceutisk brug bestemt til: ............................. ------------------------------ (land & virksomhed) ............................. Produkter uegnet til konsum Produkter oplagret på toldop- og foder. lag (angiv toldoplaget): Produkter til anden teknisk ............................. behandling (angiv): ............................. Produkter til anden brug Produkter videresendt til en (angiv): medlemsstat med særlige krav (angiv land & virksomhed): ............................. ............................ --------------------------------------------------------------------- Afvist parti. Bestemmelse: Tilbagesendes inden den: .......... Årsag: Destrueres inden den: ............. Forarbejdes i henhold til artikel 4, i beslutning 93/13/EØF (angiv for- arbejdningsvirksomhed): ................................... --------------------------------------------------------------------- Grænsekontrolstedets Dato: Embedsdyrlæge: fuld navn: ............................... Underskrift ............................... (Navn med blokbogstaver) 2) --------------------------------------------------------------------- Bemærkninger. Gennemført kontrol: dokumentkontrol identitetskontrol fysisk kontrol Foretagne laboratorieundersøgelser: Resultater: Igangværende laboratorieundersøgelser: ---------------------------------------------------------------------
Grænsekontrolstedets plomber.
Bestemmelsstedets kompetente myndighed
------------------------
1) Udfyldes på embedsdyrlægens ansvar. Det ikke gældende overstreges, og det gældende indrammes.
2) Udfyldes af embedsdyrlægen på grænsekontrolstedet.
Bilag 6
Grænsekontrolsteder indførsel fra tredjelande Grænsekontrolsted Adresse Aut. nr. København Veterinærdirektoratet 1004 Rolighedsvej 25 1958 Frederiksberg C Tlf.nr. 35 36 19 59 Fax nr. 35 37 50 52 Århus Agri-Norcold A/S 1023 Nordhavnsgade 18 Postboks 225 8100 Århus Tlf.nr. 86 13 11 33 Fax nr. 86 13 10 40 Esbjerg Esbjerg Frysehus I/S 1036 Britanniavej 10 6700 Esbjerg Tlf.nr. 75 12 95 44 Fax nr. 75 13 52 82 Frederikshavn Færgehavnsvej 24 1029 9900 Frederikshavn Kl. 16 - 20: Tlf.nr. 98 42 59 84 Biltlf.nr. 30 34 01 94 Kl. 6 - 16: Fax nr. 98 82 34 22 Hirtshals Niels Juelsvej 3 1030 9850 Hirtshals Kl. 16 - 20: Tlf.nr. 98 94 59 05 Biltlf.nr. 30 34 01 94 Kl. 6 - 20: Fax nr. 98 94 34 22 Hanstholm Chr. Damgaardsgade 2 1031 7730 Hanstholm Tlf.nr. 97 96 28 70 Fax nr. 97 96 28 71 Bilag 7 Indberetningsskema om kontrol af partier, der er ankommet for indførsel til EU. ............................ ........................... Grænsekontrolsted Indberetningsmåned --------------------------------------------------------------------- Produktkode Oprindel- Antal Antal Årsag til Bemærkninger (se BILAG 8) sesland partier afvis- afvisning (1) (ISO-kode) ninger (se kode (se BILAG 9) nedenfor) ---------------------------------------------------------------------
---------------------------------------------------------------------
---------------------------------------------------------------------
(1) Her anføres tillige, hvis der findes en liste over virksomheder nummeret på den virksomhed, hvorfra det afviste parti kom.
Afvisningskoder
A: Resultatet af dokumentkontrol utilfredsstillende
B: Resultatet af fysisk kontrol utilfredsstillende mht. dyresundheden
C: Resultatet af fysisk kontrol utilfredsstillende mht. folkesundheden
---------------------------------------------------------------------
................. ................. Dato Underskrift Bilag 8 Kodenumre for produktgrupper til brug for udfyldelse af indberetningsskema, bilag 7, om kontrol af partier, der er-ankommet for indførsel til EU. Kodenr. Produktgruppe --------------------------------------------------------------------- I 1 Fersk kød, herunder slagteaffald, og produkter af kvæg, får, geder, svin og heste som defineret i Rådets direktiv 92/5/EØF (1) I 3 Hele æg I 4 Svinefedt og afsmeltet fedt I 5 Dyretarme II 1 Fjerkrækød og fjerkrækødprodukter II 2 Kaninkød, vildtkød (vildtlevende/opdrættet) og produkter heraf II 3 Mælk og mælkeprodukter til konsum II 4 Ægprodukter II 5 Forarbejdet animalsk protein til konsum II 7 Honning III 5 Gelatine III 6 Frølår --------------------------------------------------------------------- (1) EF-Tidende nr. L 57 af 2. marts 1992, s. 1. Bilag 9 ISO-landekoder til brug for udfyldelse af indberetningsskema, bilag 7, om kontrol af partier, der er ankommet for indførsel til EU. Tredjeland ISO-kode Tredjeland ISO-kode --------------------------------------------------------------------- Albanien AL Madagascar MG Algeriet DZ Makedonien, tidl. yugo. rep. MK Argentina AR Malaysia MY Australien AU Malta MT Bahrain BH Marocco MA Bangladesh BD Mauritius MU Belize BZ Mexico MX Bosnien-Herzegovina BX Moldova MD Botswana BW Namibia NA Brasilien BR New Zealand NZ Bulgarien BG Nicarague NI Canada CA Panama PA Colombia CO Paraguay PY Costa Rica CR Peru PE Chile CL Polen PL Cuba CU Puerto Rico PR Cypern CY Rumænien RO Ecuador EC Rusland RU Elfenbenskysten CI Schweiz CH El alvador SU Senegal SN Estland EE Singapore SG Etiopien ET Slovakiet SK Filippinerne PH Slovenien SI Færøerne FO Swaziland SZ Grønland GL Sydafrika ZA Guatemala GT Syrien SY Honduras HN Thailand TH Hongkong HK Tjekkiet CZ Hviderusland BY Tunesien TN Indien IN Tyrkiet TR Indonesien ID Ukraine UA Island IS Ungarn HU Israel IL Uruguay UY Kenya KE U.S.A. US Korea (Republikken) KR Vietnam VN Kroatien HR Zimbabwe ZW Kinesiske Folkerepublik, Den CN Letland LV Litauen LI Bilag 10 Oversigt over de til-grænsekontrolstederne allokerede destruktions-/forbrændingsanstalter. --------------------------------------------------------------------- Grænsekontrolsted Destruktionsanstalt Forbrændingsanstalt --------------------------------------------------------------------- København/ KAMBAS, Amagerforbrænding, Helsingør Hejdesvej 23, Kraftværksvej 31, 4100 Ringsted. 2300 København S. Tlf. 53 62 84 33 Tlf. 31 95 03 51 -------------------- Vestforbrænding, Ejby Mosevej 219, 2600 Glostrup. Tlf. 42 91 77 22 --------------------------------------------------------------------- Århus/Grenå DAKA A.m.b.A., Forbrændingsanlæg Kronjydevej 8, Århus Nord, 8900 Randers. Ølstedvej 20, Tlf. 86 42 55 44 Lisbjerg, 8200 Århus N. Tlf. 86 23 16 66 --------------------------------------------------------------------- Aalborg DAKA A.m.b.A., Reno Nord, Kronjydevej 8, Troensevej 2, 8900 Randers. 9220 Aalborg Øst. Tlf. 86 42 55 44 Tlf. 98 15 65 66 --------------------------------------------------------------------- Esbjerg DAKA A.m.b.A., Renovations- Kronjydevej 8, afdelingen, 8900 Randers Bronzevej 3, Tlf. 86 42 55 44 6000 Kolding. Tlf. 75 50 15 00 --------------------------------------------------------------------- Frederikshavn DAKA A.m.b.A., Affaldsselskabet Kronjydevej 8, Vendsyssel Vest, 8900 Randers. 9800 Hjørring. Tlf. 86 42 55 44 Tlf. 98 92 66 44 --------------------------------------------------------------------- Hirtshals DAKA A.m.b.A., Affaldsselskabet Kronjydevej 8, Vendsyssel Vest, 8900 Randers. 9800 Hjørring. Tlf. 86 42 55 44 Tlf. 98 92 66 44 --------------------------------------------------------------------- Hanstholm DAKA A.m.b.A., Forbrændingsanlægget Kronjydevej 8, Thyra, 8900 Randers. Industrivej 9, Tlf. 86 42 55 44 7700 Thisted. Tlf. 97 92 18 11 ---------------------------------------------------------------------
Cirkulære om importkontrol af animalske levnedsmidler m.v. fra tredjelande
(Til samtlige grænsedyrlæger ved grænsekontrolstederne (animalske levnedsmidler)
Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. Definitioner 2.1. Cirkulærets omfang 2.2. Veterinærkontrol 2.2.1. Dokumentkontrol 2.2.2. Identitetskontrol 2.2.3. Fysisk kontrol 2.2.4. Laboratorieundersøgelser 2.3. Parti 2.4. Veterinærkontroldokument 2.5. Klassifikation af produkter 2.5.1. Importprodukter 2.5.2. Transitprodukter 2.5.3. Oplagsprodukter 3. Grænsekontrolsteder 4. Kontrolforanstaltninger 4.1. Forhåndsanmeldelsesskemaer 4.2. Kontrol af »importprodukter« 4.3. Kontrol af »transitprodukter« 4.3.1. Transit gennem EU 4.3.2. Transit efter losning og oplægning 4.3.3. Transit - skibsanløb / flymellemlanding 4.3.4. Transit - omladning skib / fly til andet 4.4. Kontrol af »oplagsprodukter« 4.4.1. Kontrol af toldoplagsprodukter 4.2.2. Kontrol af »frilager/frizone-produkter« 4.4.2.1. Generelt 4.4.2.2. EU-godkendte produkter 4.4.2.3. Ikke-EU-godkendte produkter 4.5. Privates indførsel til eget brug 4.6. Returvarer 4.7. Frigivelse af produkter til toldmyndigheder 4.8. Indberetning til Veterinærdirektoratet 4.8.1. Registrering af kontrollerede levnedsmidler 4.8.2. Konstaterede overtrædelser m.m.
5. Beslaglæggelse, returnering/genudførsel, destruktion
6. Kontroludgifter
7. Lovgivningsmæssige bestemmelser i forbindelse med udøvelse af veterinærkontrol med animalske produkter fra tredjelande
8. Ikrafttrædelse
1. Indledning
Følgende direktiver og beslutninger danner baggrund for veterinærkontrol ved indførsel af animalske levnedsmidler m.v. fra tredjelande
- Rådets direktiv af 12. december 1972 om sundhedsmæssige og veterinærpolitimæssige problemer i forbindelse med indførsel af kvæg, svin, får og geder samt fersk kød og kødprodukter fra tredjelande (72/462/EØF),
- Rådets direktiv af 10. december 1990 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet (90/675/EØF),
- Kommissionens beslutning af 3. november 1992 om betingelserne for godkendelse af EF-grænsekontrolsteder for veterinærkontrol af tredjelandsprodukter (92/525/EØF),
- Kommissionens beslutning af 22. december 1992 om procedurerne for EU-grænsekontrolstedernes veterinærkontrol af tredjelandsprodukter (93/13/EØF),
- Kommissionens beslutning af 23. december 1992 om nærmere regler for veterinærkontrol af tredjelandsprodukter på frilager, i frizoner og på toldoplag samt under transport fra et tredjeland til et andet gennem Fællesskabet (93/14/EØF),
- Kommissionens beslutning af 7. januar 1994 om listen over de grænsekontrolsteder, som er foreløbigt udvalgt til at føre veterinærkontrol med produkter og dyr fra tredjelande, og om ophævelse af beslutning 92/430/EØF og 92/431/EØF (94/24/EF). Endvidere er der vedtaget en beslutning om overgangsregler for veterinærkontrollen
- Kommissionens beslutning af 15. december 1992 om nye overgangsbestemmelser for at lette overgangen til veterinærkontrolordningen efter Rådets direktiv 90/675/EØF (92/571/EØF).
Ovennævnte direktiv og beslutninger er implementeret i dansk lovgivning ved udstedelse af bl.a. Veterinærdirektoratets bekendtgørelse nr. 1038 af 14. december 1994 om veterinærkontrol ved indførsel af animalske levnedsmidler m.v., der træder i kraft den 1. januar 1995. Denne bekendtgørelse, der i det følgende benævnes »veterinærkontrolbekendtgørelsen«, erstatter Veterinærdirektoratets bekendtgørelse nr. 625 af 14. juli 1992 med samme navn og Veterinærdirektoratets bekendtgørelse nr. 804 af 6. september 1994 om indførsel af fersk kød af vildt m.v. fra lande, der ikke er medlemmer af EU (tredjelande). Veterinærkontrolbekendtgørelsen regulerer import af animalske levnedsmidler m.v. fra såvel andre EU-lande som tredjelande og gennemfører kontrolbestemmel Det er cirkulærets formål at meddele grænsedyrlægerne og det øvrige personale ved grænsekontrolstederne om de kontrolforanstaltninger og -procedurer, der er gældende i forbindelse med import af animalske levnedsmidler m.v. fra tredjelande.
2. Definitioner
2.1. Cirkulærets omfang
Ved »animalske levnedsmidler m.v.« forstås levnedsmidler, der er fremstillet af animalier alene eller af en blanding af animalier og vegetabilier.
»M.v.« henfører således til ordet »animalske« og ikke til orden »levnedsmidler«.
Oversigt over de af dette cirkulære onfattede animalske levnedsmidler m.v. fremgår af BILAG 1.
2.2. Veterinærkontrol
Ved veterinærkontrol forstås i dette cirkulære: Dokumentkontrol, identitetskontrol og fysisk kontrol ved EU's ydre grænse af animalske levnedsmidler, der er importeret fra tredjelande.
2.2.1. Dokumentkontrol
Kontrol af de veterinære certifikater eller andre dokumenter, der ledsager produktet, for at sikre
- partiets oprindelse,
- partiets senere bestemmelse, især for så vidt angår andre levnedsmidler, end de under pkt. A i bilag 1 nævnte,
- at dokumentangivelserne opfylder de i fællesskabsbestemmelserne krævede garantier for så vidt angår de under pkt. A og B i bilag 1 nævnte, eller opfylder de i Veterinærdirektoratets konkrete indførselstilladelser for så vidt angår andre levnedsmidler, end de under pkt. A og B i bilag 1 nævnte,
- at partiet ikke er blevet afvist ved et af fællesskabets grænsekontrolsteder eller i forbindelse med en hvilken som helst kontrol på Fællesskabets område.
Vedr. dokumentkontrollens omfang henvises der til BILAG 2.
2.2.2. Identitetskontrol
Visuel kontrol af, om der er overensstemmelse mellem dokumenterne eller certifikaterne og produkterne samt, om de krævede sundhedsstempler og -mærker er tilstede.
Vedr. identitetskontrollens omfang henvises der til BILAG 3.
2.2.3. Fysisk kontrol
Kontrol af selve produktet i form af organoleptiske undersøgelser, herunder udtagning af prøver og evt. laboratorieundersøgelse af disse.
Den fysiske kontrol foretages af hvert parti på grundlag af en repræsentativ prøve af partiet for at sikre sig, at produkterne stadig er i stand, som svarer til den bestemmelse, der fremgår af det certifikat eller dokument, der ledsager dem.
Vedr. den fysiske kontrols omfang henvises der til BILAG 4.
2.2.4. Laboratorieundersøgelser
Såfremt der stikprøvevist udtages prøver til laboratorieundersøgelse, men resultatet ikke foreligger ved partiets videreforsendelse, underretter grænsedyrlægen, der har foretaget prøveudtagningen, den kompetente myndighed på bestemmelsesstedet og anfører prøveudtagningen på BILAG 5.
Hvis en prøve vedrører et stof eller et patogen, der udgør en direkte eller umiddelbar risiko for folkesundheden eller dyresundheden, kan grænsedyrlægen, der har foretaget prøveudtagningen, udsætte overgangen af partiet til fri omsætning, indtil resultaterne af laboratorieundersøgelsen er kendt. I så fald indberettes forholdet straks til Veterinærdirektoratet.
Hvis grænsedyrlægen bl.a. som følge af undersøgelsen af et parti eller på baggrund af oplysninger modtaget fra en anden medlemsstat eller Kommission eller på baggrund af et ugunstigt udfald af undersøgelsen af et forudgående parti beslutter at lade foretage laboratorieundersøgelse, må partiet kun sendes til bestemmelsesstedet på betingelse af, at laboratorieundersøgelsen har givet tilfredsstillende resultater. I mellemtiden forbliver partiet under kontrol af grænsedyrlægen, som har foretaget veterinærkontrollen.
2.3. Parti
Ved et parti forstås den mængde af et produkt af samme art, som er omfattet af det samme veterinære certifikat eller dokument, som hidrører fra samme tredjeland eller del heraf, som transporteret i samme transportmiddel og som er bestemt til samme modtager.
2.4. Veterinærkontroldokument
Det dokument der er angivet i BILAG 5. Veterinærkontroldokumentet indeholder en forside beregnet til importørens forhåndsmeddelelse og en bagside til grænsedyrlægens attestationer i forbindelse med veterinærkontrollen.
2.5. Klassifikation af produkter
Animalske levnedsmidler m.v. klassificeres i dette cirkulære som »importprodukter«, »transitprodukter« og »oplagsprodukter«, afhængigt af produktets anvendelse (fri omsætning/transit/oplagring). Produktets anvendelse skal oplyses af den for indførslen ansvarlige i forbindelse med produktets forhåndsanmeldelse.
2.5.1. Importprodukter
Ved importprodukter forstås i dette cirkulære
Produkter, som tilføres et dansk grænsekontrolsted, og som er bestemt til fri omsætning enten her i landet eller i et andet EU-land.
2.5.2. Transitprodukter
Ved transitprodukter forstås i dette cirkulære
Produkter, som via Danmark og evt. et eller flere andre EU-lande transporteres fra et tredjeland til et andet tredjeland, evt. efter en midlertidig omladning på grænsekontrolstedet eller efter oplagring i et frilager eller en frizone.
2.5.3. Oplagsprodukter
Ved oplagsprodukter forstås i dette cirkulære
Produkter, som er beregnet til midlertidig oplægning på et toldoplag, et frilager eller i en frizone.
»Oplagsprodukter«, som kan frigives fra et toldoplag, et frilager eller en frizone, og som er bestemt til fri omsætning enten her i landet eller i et andet EU-land, bliver i forbindelse med frigivelsen et »importprodukt«, jf. pkt. 2.5.1., og skal som sådan ved det nærmest liggende godkendte grænsekontrolsted underkastes de kontrolforanstaltninger, der gælder for disse produkter, jf. afsnittet »Kontrolforanstaltninger«.
»Oplagsprodukter«, som alene kan frigives fra et toldoplag, et frilager eller en frizone til restløs udførsel til et »transitprodukt«, jf. pkt. 2.5.2., og skal som sådan ved det nærmest liggende godkendte grænsekontrolsted underkastes de kontrolforanstaltninger, der gælder for disse produkter, jf. ansnittet »Kontrolforanstaltninger«.
3. Grænsekontrolsteder
Ved direkte import fra tredjelande af animalske levnedsmidler m.v. skal disse, umiddelbart efter påbegyndt godsregistrering hos Toldvæsen, hvor forsendelsen er registreret med en foreløbig statuskode, kode 20, føres til det nærmest liggende godkendte grænsekontrolsted, hvor produkterne førtes ind i Danmark, hvor veterinærkontrollen skal foretages under grænsedyrlægens ansvar.
Oversigt over grænsekontrolsteder med angivelse af kontrolstedets navn, adresse, telefonnumre, telefaxnumre og aut. nr. er angivet i BILAG 6.
4. Kontrolforanstaltninger
Den veterinære kontrol af animalske levnedsmidler m.v. skal udøves under ansvar af grænsedyrlægen. Kontrollen udføres som en dokument-, identitets- og/eller fysisk kontrol, herunder eventuel udtagning af prøver til laboratorieundersøgelser.
De laboratoriemæssige undersøgelser skal foretages ved Veterinærdirektoratets Laboratorium eller ved et andet af Veterinærdirektoratet godkent laboratorium.
Forsendelsen af prøver til laboratoriemæssig undersøgelse foretages af grænsekontrolstedet efter aftale med modtagelaboratoriet og efter dettes anvisning.
Betaling for prøver og for undersøgelse af disse påhviler importøren.
Når der i det følgende foreskrives, at der skal foretages dokument-, identitets- og/eller fysisk kontrol, skal kontrollen udføres efter de i bilagene henholdsvis 2, 3 og/eller 4 beskrevne retningslinier for at sikre at de i bilagene og de under pkt. 2.2.1. - 2.2.3. nævnte forhold er opfyldte.
Identitetskontrol og fysisk kontrol skal foretages samme sted og på samme tid.
4.1. forhåndsanmeldelsesskemaer
Forhåndsanmeldelsesskemaer findes trykt på alle EU-landes sprog med danske undertekster. Grænsedyrlægerne skal på forlangende udlevere forhåndsanmeldelsesskemaer til improtører eller disses repræsentanter med anmodning om at skemaerne kopieres efter behov.
4.2. Kontrol af »importprodukter«, jf. pkt. 2.5.1.
Der foretages veterinærkontrol omfattende en dokument- og identitetskontrol. Kontrollen skal suppleres med fysisk kontrol, herunder evt. udtagning af prøver til laboratorieundersøgelser.
Kontrollen udføres efter retningslinier, som angivet i bilag 2, 3 og 4.
Animalske levnedsmidler m.v., som har været oplagt på et toldoplag, et frilager eller i en frizone, skal, inden de kan overgå til fri omsætning i EU, påny underkastes dokument-, identitets-, og fysisk kontrol på det nærmest liggende godkendte grænsekontrolsted.
Såfremt et parti opdeles i mindre partier på toldoplaget, frilageret eller frizonen skal hvert delparti underkastes veterinærkontrol, og der skal på grundlag af de certifikater, der ledsagede forsendelsen ved oplæggelsen og med oplysninger om produkternes oprindelses udstedes et veterinærkontroldokument for hvert delparti. Endvidere skal hvert delparti ledsages af en bekræftet kopi af originalcertifikaterne.
For produkter, der med fly eller skib mellemlander eller anløber Danmark skal grænsedyrlægen alene foretage dokumentkontrol under forudsætning af, at produkterne videreforsendes til bestemmelsesstedet via luft- eller søvejen og at der i bestemmelseslufthavnen eller i -havnen findes et godkendt grænsekontrolsted.
Såfremt produkterne er bestemt til en medlemsstat eller et område, der stiller særlige krav, eller der er tale om indførsler, som er godkendt til en specifik anvendelse, skal grænsedyrlægen underrette den kompetente myndighed på bestemmelsesstedet om indførslen.
Vedr. ledsagedokumenter, henvises der til pkt. 4.7.
4.3. Kontrol af »transitprodukter«, jf. pkt. 2.5.2.
4.3.1. Transit gennem EU.
Der foretages alene dokumentkontrol af tredjelandsprodukter, som bl.a. via Danmark transporteres fra et tredjeland til et andet tredjeland.
Animalske levnedsmidler m.v., som har været oplagt på et toldoplag, et frilager eller i en frizone, skal, inden de videresendes til et tredjeland, på ny underkastes dokument- og identitetskontrol.
For produkter, der er beregnet til videresendelse til tredjeland skal grænsedyrlægen, der har foretaget veterinærkontrollen, evt. ved hjælp af en garanti fra den for importen ansvarlige, forvisse sig om, at varerne ikke returneres til EU.
Produkterne skal transporteres gennem EU uden omladning. Grænsedyrlægen kan dog tillade levnedsmidler omlæsset på betingelse af
at omlæsningen sker på grænsekontrolstedet,
at omlæsningen sker under grænsedyrlægens tilsyn,
at alle varer og emballage restløst transiteres til tredjeland eller eller destrueres,
at omlæsningsstedet rengøres og desinficeres efter omlæsningen.
4.3.2. Transit efter losning og midlertidig oplægning.
For så vidt angår animalske levnedsmidler m.v., der losses og midlertidigt oplægges det sted, hvor de er kommet ind i Danmark, indtil de videresendes til der forudbestemte tredjeland, skal grænsedyrlægen sørge for
at produkterne underkastes dokument- og identitetskontrol inden den midlertidige oplægning,
at den for indførslen ansvarlige oplyses om en tidsfrist, inden for hvilken denne er forpligtet til at videresende produkterne til det forudbestemte tredjeland efter losningen med et af den for indførslen ansvarlige over for grænsedyrlægen angivet transportmiddel,
at produkterne underkastes fuld veterinærkontrol, såfremt disse ikke er videresendt til det forudbestemte tredjeland inden for ovennævnte tidsfrist eller såfremt produkterne agtes videresendt til et EU-land,
at produkterne ikke bliver forandrede eller erstattet af et andet under oplægningen,
at produkterne forsendes til tredjelandet i forseglet transportmiddel og ledsages af de originale veterinærcertifikater eller -dokumenter.
4.3.3. Transit - skibsanløb eller flymellemlanding
Ved hjælp af de hos toldmyndighederne tilstedeværende manifester eller forsendelseslister vurderer grænsedyrlægen, om der skal foretages stikprøvemæssig dokumentkontrol af levnedsmidler, der befinder sig om bord på skibe eller fly, som forbinder to tredjelande, og som anløber eller mellemlander på EU's område.
4.3.4. Transit - omladning fra skib eller fly til et andet
På foranledning af forhåndsanmelselse fra den for omladningen ansvarlige vurderer grænsedyrlægen, om der skal foretages stikprøvemæssig dokumentkontrol af levnedsmidler, som omlades fra et skib eller fly til et andet.
Grænsedyrlægen skal jævnligt foretage kontrol af de hos toldmyndighederne tilstedeværende manifester eller forsendelseslister, om den for omladningen ansvarlige overholder forpligtelsen at forhåndsanmelde omladninger fra et skib eller fly til et andet.
4.4. Kontrol af »oplagsprodukter«, jf. pkt. 2.5.3.
4.4.1. Kontrol af »told-oplagsprodukter«
Der foretages alene dokument- og identitetskontrol af tredjelandsprodukter, som er beregnet til midlertidig oplægning på et toldoplag.
Grænsedyrlægen skal straks efter foretaget veterinærkontrol underrette tilsynsmyndigheden ved bestemmelsestoldoplaget om, at toldoplagsprodukter transporteres til toldoplaget. Underretning kan ske via telefax.
Vedr. ledsagedokumenter, henvises der til pkt. 4.7.
4.4.2. Kontrol af »frilager/frizone-oplagsprodukter«
4.4.2.1. Generelt
Der foretages alene dokument- og identitetskontrol af tredjelandsprodukter, som er beregnet til midlertidig oplægning på et frilager eller i en frizone.
4.4.2.2. Produkter, der er godkendt til fri omsætning i EU
Grænsedyrlægen skal straks efter foretaget veterinærkontrol underrette tilsynsmyndigheden ved bestemmelsesfrilageret/-frizonen om, at produkter transporteres til frilageret/frizonen. Underretning kan ske via telefax.
Vedr. ledsagedokumenter, henvises der til pkt. 4.7.
4.4.2.3. Produkter, der ikke er godkendt til omsætning i EU
Grænsedyrlægen, der har foretaget veterinærkontrollen, skal, evt. ved hjælp af en garanti fra den for importen ansvarlige, forvisse sig om, at produkterne ikke returneres til EU.
I forbindelse med transport af produkter til et frilager eller en frizone som bestemmelsessted eller fra et frilager eller en frizone til et andet frilager eller en anden frizone skal grænsedyrlægen, ud over bestemmelserne i bekendtgørelsens § 13, sikre følgende
Grænsedyrlægen, der har foretaget veterinærkontrollen skal på veterinærcertifikaterne eller -dokumenterne har passeret eller har været oplagt.
Grænsedyrlægen, der har foretaget veterinærkontrollen skal via telefax underrette tilsynsmyndigheden for bestemmelsesfrilageret/-frizonen om, at man har givet tilladelse til at produkterne transporteres til dette frilager/frizone og at produkterne videresendes i forseglet transportmiddel.
Vedr. ledsagedokumenter, henvises der til pkt. 4.7.
4.5. Privates indførsel til eget brug
For privates indførsel, henholdsvis modtagelse af småpakker, af animalske levnedsmidler m.v. til brug i egen husholdning gælder det i bilag 7 i veterinærkontrolbekendtgørelsen anførte.
I visse tilfælde vil indførsel til privates eget brug være betinget af, at Veterinærdirektoratet vil i disse tilfælde anføre i tilladelsen, at tilladelsen skal forevises toldmyndighederne på forlangende.
Der skal ikke foretages veterinærkontrol af levnedsmidler, der af private indføres til brug i egen husholdning, når indførslen sker efter bestemmelserne i bilag 7 i veterinærkontrolbekendtgørelsen.
I visse tilfælde kan grænsedyrlægen dog blive indblandet i privates indførsel. Det kan f.eks. være, hvis
- mængden af det indførte overstiger det i bilag 7 i veterinærkontrolbekendtgørelsen anførte (fuld veterinærkontrol),
- toldmyndighederne henvender sig til grænsedyrlægen angående ulovligt indførte levnedsmidler.
I sidstnævnte tilfælde skal grænsedyrlægen kontakte Veterinærdirektoratet før videre foretages.
4.6. Returvarer
I henhold til § 1, stk. 3 i veterinærkontrolbekendtgørelsen kan indførsel af returvarer kun ske efter forudgående tilladelse fra Veterinærdirektoratet.
I forbindelse med behandlingen af en given ansøgning om tilladelse til at geninføre et givet levnedsmiddelparti træffer Veterinærdirektoratet afgørelse om, hvorvidt genindførslen af levnedsmiddelpartiet skal ske på betingelse af, at partiet forinden veterinærkontrolleres ved et godkendt grænsekontrolsted.
Veterinærkontrol af returvarer skal derfor kun ske, såfremt Veterinærdirektoratet udtrykkeligt i sin tilladelse har anført dette som en betingelse for genindførslen.
Såfremt der skal foretages veterinærkontrol af returvarer, er det alene en kontrol af, at de i Veterinærdirektoratets tilladelse til genindførsel nævnte betingelser er opfyldte.
Efter endt veterinærkontrol udfyldtes BILAG5. Hvis partiet opfylder betingelserne, jf. ovenfor, afkrydses bilag 5, i sjette rubrik i venstre kolonne »produkter til anden brug«, og der anføres »RETURVARER« samt navn og adresse for modtagevirksomheden, hvorefter bilag 5 attesteres og stemples under grænsedyrlægens ansvar, og grænsedyrlægen underskriver formularen.
4.7. Frigivelsen af produkter til toldmyndigheder/toldkontrol
Efter endt veterinærkontrol af ethvert parti, jf. pkt. 4.2.4.4., og efter at importøren eller dennes repræsentant har betalt for veterinærkontrollen, subsidiært stillet garanti herfor, attesteres og stemples veterinærkontroldokumentet angivet i BILAG 5 under grænsedyrlægens ansvar, og grænsedyrlægen underskriver formularen. Formularen fremsendes herefter til toldmyndigheden, der indledte godsregistreringen, og som herefter ændrer forsendelsens registreringskode efter forsendelsens bestemmelse. En kopi overgives til den for indførslen ansvarlige, og der opbevares en kopi på grænsekontrolstedet.
Alle originale veterinærcertifikater, ledsagedokumenter og kopier af de på grænsekontrolstedet udfærdigede veterinærkontroldokumenter (Bilag 5) tilbageholdes og opbevares på grænsekontrolstedet i mindst 3 år, jf. dog nedenfor.
I tilfælde, hvor et produkt skal transiteres, oplægges på et toldoplag, et frilager eller i en frizone skal alle originale veterinærcertifikater og ledsagedokumenter følge produkterne.
I tilfælde, hvor er produkt skal videresendes til en anden medlemsstat skal grænsedyrlægen udstede en berigtiget kopi af originalcertifikatet, hvor grænsedyrlægen på kopien anfører, at der er fuld overensstemmelse mellem kopien og originalcertifikatet. Herefter afstempler og signerer grænsedyrlægen kopien.
Såfremt der er tale om transport fra et toldoplag, et frilager eller en frizone til et andet skal grænsedyrlægen attestere og stemple veterinærkontroldokumentet angivet i BILAG 5 på grundlag af de dokumenter, der ledsagede produkterne ved ankomsten til toldoplaget, samt på grundlag af veterinærkontrol udført under produkternes oplægning på toldoplaget.
4.8. Indberetning til Veterinærdirektoratet
4.8.1. Registrering af kontrollerede levnedsmidler
Til brug ved Veterinærdirektoratets registrering af kontrollerede levnedsmidler skal grænsedyrlægerne månedsvis indberette oplysninger om veterinærkontrollerede levnedsmidler fra tredjelande til Veterinærdirektoratet således, at de er Veterinærdirektoratet i hænde senest den 15. i hver efterfølgende måned.
Indberetning skal ske ved hjælp af det i BILAG 7 angivne skema, som bedes kopieret efter behov. Kodenumre for produktgrupperne samt ISO-landekoder, der skal angives på indberetningsskemaet, fremgår af BILAG 8 og BILAG 9.
En kopi af indberetningsskemaet skal opbevares på grænsekontrolstedet i mindst 18 måneder fra kontroltidspunktet.
4.8.2. Konstaterede overtrædelser m.m.
Såfremt grænsedyrlægen konstaterer, at der sker overtrædelse af veterinærkontrolbekendtgørelsen eller at der sker manglende efterkommelse af påbud eller tilsidesættelse af vilkår givet i henhold til bestemmelser i veterinærkontrolbekendtgørelsen, skal forholdet uophørligt indberettes til Veterinærdirektoratet.
5. Beslaglæggelse, returnering/genudførsel, destruktion m.m.
De ved dokument-, identitets- og fysisk kontrol udførte undersøgelser kan, såfremt godkendelse og dermed frigivelse til toldmyndighederne af produktet ikke kan meddeles, resultere i et af nedennævnte vilkår efter at have konsulteret den for indførslen
ansvarlige
1. Meddelelse til den for indførslen ansvarlige om manglefulde ledsagedokumenter med påbud om fremskaffelse af korrekte ledsagedokumenter.
2. Påbud om returnering af produktet til afsendelsessted/afsendelsesland eller videresendelse af transitpartier til bestemmelsesstedet inden for en nærmere angiven frist.
3. Påbud om anvendelse af produktet til andet formål end som levnedsmiddel i modtagelandet og på nærmere fastsatte vilkår.
4. Påbud om destruktion af produktet på nærmere angivne vilkår.
Forinden afgørelser under pkt. 2-4 træffes skal grænsedyrlægen kontakte Veterinærdirektoratet.
Ad 1.
Dette vilkår anvendes i tilfælde, hvor ledsagedokumenterne er fejlagtigt eller mangelfuldt udfyldt, og hvor partiets hygiejniske og sundhedsmæssige status ikke giver anledning til bemærkninger.
ad 2.
Dette vilkår anvendes i tilfælde, hvor nationale bestemmelser i relation til såvel dyresundhedsmæssige som øvrige lovgivningsmæssigt fastsatte hygiejniske og sundhedsmæssige betingelser til produktet konstateres ikke at være opfyldt. Vilkår om tilbagesendelse eller videresendelse til et andet EU-land eller tredjelande kan kun meddeles, når bestemmelser vedr. dyresundhed eller hygiejne ikke er til hinder derfor.
Alle returnerede sendingen indberettes straks til shiftsystemet eller indtil dette system er indkørt, ved telekommunikation eller et andet dataoverførselssystem til de øvrige medlemsstater og Kommissionen.
ad 3.
Dette vilkår anvendes i tilfælde, hvor veterinærkontrollen har vist, at produktet er uegnet til menneskeføde, og hvor hensynet til den zoosanitære situation ikke hindrer en forsendelse og anvendelse til andet formål.
Transporten til forarbejdsningsvirksomheden skal ske i overensstemmelse med Rådets direktiv 90/667/EØF af 27. november 1990 om sundhedsmæssige bestemmelser for bortskaffelse, forarbejdning og afsætning af animalsk affald og for beskyttelse mod forekomst af patogener i foder fremstillet af dyr herunder fisk og om ændring af direktiv 90/425/EØF.
ad 4.
Dette vilkår anvendes i tilfælde, hvor de under pkt. 1-3 nævnte foranstaltninger ikke kan finde anvendelse ud fra hensynet om beskyttelse af den zoosanitære status og folkesundheden.
I BILAG 10 er anført de destruktions- og forbrændingsanstalter, som vil kunne benyttes til destruktion af levnedsmidler, idet det bemærkes, at levering til forbrændingsanstalterne skal ske i overensstemmelse med regulativer om bortskaffelse af hospitalsaffald, hvilket indebærer, at der ved henvendelse til forbrændingsanstalten oplyses om vareart og -mængde. Specielle aftaler om afhentnings-/leveringsmulighed kan træffes, ligesom der kan aftales levering af særlig emballage. Ved aflevering af affaldet modtages kvittering herfor ligesom det skal sikres, at der modtages bekræftelse på regelret destruktion.
6. Kontroludgifter
Omkostningerne ved veterinærkontrollens udøvelse afholdes af den for indførslen ansvarlige, og partiet kan først frigives af myndighederne, når disse omkostninger er betalt eller den nødvendige sikkerhedsstillelse herfor er tilvejebragt.
Med hensyn til betaling for udført veterinærkontrol henvises der til Veterinærdirektoratets bekendtgørelse nr. 843 af 12. oktober 1992 om betaling for veterinærkontrol ved indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab.
7. Lovgivningsmæssige bestemmelser i forbindelse med udøvelse af veterinærkontrol af animalske produkter fra tredjelande
For en række produkter omfattet af dette cirkulære er fastsat og i dansk lovgivning implementeret fællesskabsbestemmelser. Disse fællesskabsbestemmelser skal være opfyldt ved import af de pågældende produkter fra tredjelande.
For øvrige produkter er dels vedtaget fællesskabsbestemmelser, som endnu ikke er implementeret i danske retsregler, dels endnu ikke vedtagne fællesskabsbestemmelser. For sådanne produkter er nationale bestemmelser gældende.
Produkter for hvilke der på fællesskabsplan er sket en harmonisering såvel i relation til dyresundhedsmæssige hensyn som for beskyttelse af folkesundheden er disse fællesskabsregler grundlaget for såvel dokument-, identitets- og fysisk kontrol. For så vidt angår import her til landet er der dog fastsat særlige bestemmelser til beskyttelse af den zoosanitære status for visse produktområder og med forbud mod import af sådanne produkter fra enkeltlande.
Produkter for hvilke der på fællesskabsplan ikke er vedtaget og implementeret fællesskabsregler i dansk lovgivning er grundlaget for veterinærkontrollens udøvelse gældende nationale bestemmelser.
Grænsekontrolstedet vil af Veterinærdirektoratet løbende blive informeret om betingelser inden for de enkelte produktområder i forbindelse med import fra tredjelande.
8. Ikrafttædelse
Cirkulæret træder i kraft den 1. januar 1995.
Cirkulære af 31. juli 1992 om importkontrol af animalske levnedsmidler m.v. fra tredjelande ophæves.
Veterinærdirektoratet, den 28. december 1994.
Erik Stougaard
/ Erik Engelst Petersen
Ingen