Legislator Case Law & Legislation
C19941357523 DK

Regnskabs- og revisionsinstruks vedrørende kommunernes administration af lov om støtte til miljøforbedrende investeringer i mindre landbrug m.v.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Instruks 1994 13575 Historic

Regnskabs- og revisionsinstruks vedrørende kommunernes administration af lov om støtte til miljøforbedrende investeringer i mindre landbrug m.v.

Regnskabs- og revisionsinstruks vedrørende kommunernes administration af lov om støtte til miljøforbedrende investeringer i mindre landbrug m.v. (til alle kommunalbestyrelser)

ÅRSOPGØRELSE

1. Efter regnskabsårets afslutning udarbejder kommunalbestyrelsen en opgørelse over den støtte, der er bevilget og i regnskabsåret udbetalt til miljøforbedrende investeringer i mindre landbrug m.v. Opgørelsen skal ske på et særligt skema, der underskrives af borgmesteren og forsynes med påtegning af kommunens revision. Opgørelsen indsendes til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning inden den frist, der fremgår af indkaldelsesskrivelsen.

REVISION

2. Revisionen udføres af kommunens revision.

3. Revisionen omfatter kommunens regnskab over bevilget og udbetalt støtte til miljøforbedrende investeringer i mindre landbrug m.v.

4. Revisionen foretages i overensstemmelse med god, offentlig revisionsskik, således som dette begreb er fastlagt i § 3 i lov om revision af statens regnskaber m.v. (lovbekendtgørelse nr. 489 af 24. juni 1991).

Ved revisionen efterprøves, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis vedrørende støtte til miljøforbedrende investeringer.

Revisionen omfatter såvel attesterede forhåndsvurderinger som meddelte tilskudsbevillinger og udbetalinger i henhold hertil. Revisionen skal vedrøre alle støttekategorier. Ved revisionen vurderes, om kommunens forretningsgang og sagsbehandling inden for området er hensigtsmæssig og betryggende. Revisor skal gennemgå et antal tilskudssager og redegøre for resultatet heraf i beretningen om miljøstøtte jf. pkt. 8.

5. Revisionen kan udføres ved stikprøvevise undersøgelser. Revisionens omfang afhænger af kommunens administrative struktur og forretningsgange, herunder den interne kontrol og andre forhold af betydning for regnskabsaflæggelsen.

6. Kommunalbestyrelsen skal give revisor de oplysninger, som må anses af betydning for bedømmelsen af kommunens regnskab. Kommunalbestyrelsen skal give revisor adgang til at foretage de undersøgelser, denne finder nødvendige, og skal sørge for, at revisor får de oplysninger og den bistand, som revisor anser for nødvendig for udførelsen af sit erhverv.

7. Den årlige opgørelse til Hypotekbanken skal af revisionen forsynes med påtegning, hvoraf det fremgår, at opgørelsen er revideret, og at revisionen er udført i overensstemmelse med reglerne i kommunens revisionsregulativ og denne instruks.

BERETNING

8. Revisor skal udarbejde en beretning om revisionen af miljøstøtte i henhold til denne instruks.

I beretningen redegøres for, hvilket revisionsarbejde, der er udført, samt alle væsentlige forhold, der har givet anledning til bemærkningerne. Specielt oplyses om revisors undersøgelse af, samt vurdering og konklusioner vedrørende kommunens interne kontrol og registreringssystemer, samt om der er udvist fornøden sparsommelighed ved midlernes anvendelse.

I beretningen redegøres endvidere for

om revisor opfylder de i lovgivningen indeholdte habilitetsbebetingelser,

om revisor under sin revision har modtaget alle de oplysninger, der er anmodet om,

om revisor anser regnskabet for aflagt efter lovgivningens og andre forskrifters krav til regnskabsaflæggelsen,

om støtten er anvendt i overensstemmelse med de givne vilkår.

I beretningen indføres endvidere oplysninger om særlige kontrolarbejder, afgivelse af særlige beretninger, rådgivning eller assistance.

I beretningen redegør revisor endvidere for forhold af principiel eller økonomisk betydning, som revisor finder anledning til at fremdrage, herunder tilfælde, hvor fortolkning af gældende regler giver anledning til tvivl.

9. Senest samtidig med den årlige beretning om revisionen af kommunens øvrige regnskaber afgiver revisor den i pkt. 8 nævnte beretning om revisionen af miljøstøtte. Kommunalbestyrelsen sender revisionens beretning sammen med en besvarelse af eventuelle revisionsbemærkninger til den kommunale tilsynsmyndighed senest samtidig med oversendelsen af beretningen om revisionen af kommunens øvrige regnskaber. Et eksemplar af kommunalbestyrelsens besvarelse sendes samtidig til revisor.

TILSYN

10. Rigsrevisor udøver tilsyn i overensstemmelse med § 5 og § 6 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Rigsrevisor kan af kommunalbestyrelsen forlange meddelt alle oplysninger, som efter rigsrevisors skøn er af betydning for tilsynet, og rigsrevisor kan fastsætte en frist herfor, jf. § 12 i nævnte lov.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →