Vejledning vedr. udpegning af særligt følsomme landbrugsområder

Vejledning vedr. udpegning af særligt følsomme landbrugsområder

Landbrugsministeriet

Jordbrugsdirektoratet

Vejledning

Udpegning af særligt følsomme landbrugsområder

marts 1994

I forbindelse med reformen i 1992 af den fælles landbrugspolitik med hektarstøtteordning og udtagningsforpligtelse, blev der gennem Rådets forordning (EØF) nr. 2078/92 af 30. juni 1992 etableret et grundlag for EU-medfinansiering af miljøvenlige produktionsmetoder i landbruget, samt om naturpleje. Med Rådets forordning (EØF) nr. 231/94 af 24. januar 1994 om ændring af støtteordningen for producenter af visse markafgrøder (hektarstøtteordningen) blev der åbnet mulighed for en miljøbetinget overførsel uden afstandskrav af udtagningsforpligtelsen under hektarstøtteordningen.

Rådets forordning (EØF) nr. 2078/92 af 30. juni 1992 om miljøvenlige produktionsmetoder i landbruget, samt om naturpleje, er grundlaget for Landbrugsministeriets tilskudsordninger til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger og til økologisk jordbrugsproduktion. Herudover forventes rådsforordningen at blive grundlaget for tilskudsordninger under Miljøministeriet, amter og kommuner. Iværksættelsen afventer for nærværende alene EU-Kommissionens godkendelse af det danske program for miljøvenlige produktionsmetoder i landbruget.

Grundlaget for tilskudsordningerne til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger og til økologisk jordbrugsproduktion er lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk jordbrug m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 955 af 4. december 1992 som ændret ved lov nr. 474 af 30. juni 1993. Landbrugsministeriet vil endvidere udstede bekendtgørelser om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger og tilskud til økologisk jordbrugsproduktion, når godkendelsen fra EU-kommissionen af det danske program foreligger. Derudover er finansloven grundlaget for de årlige tilsagn om og udbetaling af tilskud.

Tilskudsordningen til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger omfatter tilskud til følgende foranstaltninger

- Nedsættelse af kvælstoftilførslen.

- Etablering af sprøjtefrie randzoner.

- Omlægning af agerjord til græsarealer uden for omdriften.

- Oprettelse af græsasrealer uden for omdriften.

- Udlæg af italiensk rajgræs i kornafgrøder.

- Udtagning af agerjord af produktionen i 20 år.

- Demonstrationsprojekter.

Tilskudsordningen til økologisk jordbrugsproduktion omfatter tilskud til følgende foranstaltninger

- Omlægning til økologisk jordbrug.

- Økologiske arealer.

- Udviklingsprojekter i f.m. indsamling, forarbejdning, afsætning m.v. af økologisk fremstillede produkter.

Når ordningerne træder i kraft, vil der blive udsendt et informationsmateriale med reglerne for tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger og til økologisk jordbrug.

Som udgangspunkt kan der ikke modtages tilskud til mere end een miljøvenlig jordbrugsforanstaltning på samme areal. Dette gælder også demonstrationsprojekter. Undtagelsen er tilskud til nedsættelse af kvælstoftilførslen, etablering af sprøjtefrie randzoner samt udlæg af italiensk rajgræs, hvor der kan gives tilskud til samme areal.

I bekendtgørelsen om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger optages en bestemmelse om, at der kan udpeges områder med særlig høj prioritet for den miljømæssige indsats. Formålet med disse »Særligt Følsomme Landbrugsområder« (SFL-områder) er at koncentrere og målrette indsatsen, idet tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger fortrinsvis ydes til arealer, der er beliggende i SFL-områder. For tilskud til udtagning af agerjord i 20 år gælder yderligere, at der indtil videre kun kan ydes tilskud til sådan udtagning inden for særlige SFL-områder i Nordjyllands, Viborg og Århus amter. For tilskud til etablering af sprøjtefrie randzoner gælder, at tilskuddet kun kan ydes inden for områder, der er udpeget med henblik på denne foranstaltning. For de øvrige miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger og for tilskud til nedsat gødningstilførsel i forbindelse med omlægning til eller opretholdelse af økologisk jordbrugsproduktion gælder, at der i SFL-områderne kan ydes et tillæg til standardtilskuddet (demonstrationsprojekter undtaget).

Rådets forordning (EØF) nr. 231/94 af 24. januar 1994 om ændring af hektarstøtteordningen åbner som nævnt mulighed for en miljøbetinget overførsel af udtagningsforpligtelsen under hektarstøtteordningen. Denne mulighed vil i Danmark i givet fald blive benyttet således, at udtagningsforpligtelsen under ordningen uden afstandskrav kan overføres til arealer beliggende i SFL-områderne. SFL-områdernes arealer bliver således også modtagearealer og SFL-områdernes jordbrugsbedrifter modtagebedrifter for den miljøbetingede overførsel af udtagningsforpligtelsen under hektarstøtteordningen.

Motagearealerne skal opfylde betingelserne for tilskud under hektarstøtteordningen. Det er endvidere en forudsætning, at modtagebedriften hvert år mindst dyrker et samlet areal med reformafgrøder, der er lig med eller større end det samlede udtagne areal.

Det retlige grundlag for udpegning af SFL-områderne vil blive fastlagt i den kommende bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. I bekendtgørelsen agtes optaget bestemmelser, hvorefter amtsrådene dels kan udpege SFL-områder og dels indstille hvilke foranstaltninger, der er velegnede til at opfylde målsætningen for de enkelte SFL-områder. Indstilling vil være indeholdt i amtsrådenes anmeldelse af de udpegede områder, som er beskrevet senere.

Hvis amtsrådene benytter muligheden for udpegning, vil de enten skulle attestere ansøgningerne eller afgive en erklæring til jordbrugeren, som dokumentation for et givent areals beliggenhed i et bestemt SFL-område. Efter at udpegningen har fundet sted, fastsætter Jordbrugsdirektoratet - på grundlag af indstillingen og efter udtalelse fra Det Rådgivende Udvalg for Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger - hvilke foranstaltninger der, inden for de enkelte SFL-områder, kan ydes særligt tilskud til samt hvilke SFL-områder, der kan være modtageområder for den miljøbetingede overførsel af udtagningsforpligtelsen under hektarstøtteordningen.

Tidshorisonten for udpegning af SFL-områderne: Under forudsætning af Kommissionens rettidige godkendelse af programmet vedrørende de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger er det hensigten, at gennemføre en ansøgningsrunde med tilsagn om tilskud i foråret 1994 og med dyrkningssæsonen 1993/94 som første år i tilsagnsperioden. Det er endvidere forudset, at der frem til 1. juli 1994, kan ansøges om tilskud med dyrkningssæsonen 1994/95, som første år i tilskudsperioden.

Da det ikke påregnes, at amtsrådenes udpegning af alle SFL-områder kan foreligge inden 1. juli 1994, vil der i bekendtgørelserne om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger blive indføjet en bestemmelse om, at udpeges et areal som særligt følsomt landbrugsområde efter ansøgninggstidspunktet, kan der fra førstkommende ansøgningsperiode søges om tillægget. Tillægget vil blive udbetalt med virkning fra den udbetaling, der føgler efter den pågældende ansøgningsperiode. Arealer, der udpeges som særligt følsomme landbrugsområder i 1994, vil dog kunne opnå tillæg med virkning fra tilsagnsperiodens begyndelse.

Ordningen med miljøbetinget overførsel af udtagningsforpligtelsen under hektarstøtteordningen til SFL-områderne forventes iværksat fra og med dyrkningssæsonen 1994/95.

SFL-områderne vil blive inddraget i administrationen efterhånden, som de udpeges af amterne, og indstillingen om hvilke foranstaltninger, der er gældende for området, er godkendt af Jordbrugsdirektoratet. Det er som nævnt sikret i bekendtgørelserne, at denne tidsfølge, så længe udpegningen foretages i 1994, ikke i sig selv får konsekvenser for den enkelte jordbrugers mulighed for at opnå tillæg til standardtilskuddet for miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger.

Det er imidlertid væsentligt, at SFL-områderne udpeges så hurtigt som muligt. For de områder, der skal være modtageområder for den miljøbetinget overførsel af braklægningsforpligtelsen under hektarstøtteordningen, bør udpegning og Jordbrugsdirektoratets godkendelse foreligge inden udgangen af august 1994 af hensyn til muligheden for at anvende overførsel af udtagningsforpligtelser allerede fra dyrkningssæsonen 1994/95.

I det følgende omtales de rammer, der er fastlagt for amtsrådenes udpegning af SFL-områder.

Områdetyper for Særligt Følsomme Landbrugsområder.

De Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL-områderne) skal udpeges inden for de områdetyper, som fremgår af »Områdeprogram for højt prioriterede beskyttelsesområder«, af 15. juli 1993. Områdeprogrammet er vedlagt som bilag I. Områdernes karakteristika med enkelte præciseringer er beskrevet på de følgende sider.

I områdeprogrammet er identificeret følgende områdetyper

- I. Særligt nitratbelastede grundvandsområder.

- II. Højt prioriterede naturbeskyttelsesområder.

a. Kystnære områder.

b. Ferske lavbundsområder.

c. Højbundsområder med høj beskyttelsesværdi.

- III. Randzoner.

Ad I. Særligt nitratbelastede grundvandsområder.

Denne områdetype udgøres af områder, hvor der i grundvandet er konstateret overskridelser af det vejledende drikkevandskvalitetskrav på 25 mg nitrat/l. Endvidere omfattes områder, hvor nitratkoncentrationen er højere end 10 mg nitrat/l og med stigende nitratkoncentration, der varsler overskridelser af drikkevandskvalitetskravet, samt områder, der på grund af geologiske/hydrogeologiske forhold i øvrigt er sårbare, jf. Miljøstyrelsens skrivelse af 18. maj 1993 til Nordjyllands, Viborg og Århus amtsråd.

Målsætningen er at nedbringe nitratindholdet af det vand, der forlader rodzonen til max. 550 mg nitrat pr. liter.

Områdetypen anslås i hele landet at omfatte minimum 100.000 ha landbrugsarealer.

Ad II. Højt prioriterede naturbeskyttelsesområder.

Områdetypen omfatter områder med særligt værdifulde naturinteresser, hvis beskyttelse er højt prioriteret. Områderne er karakteristisk præget af sårbare naturtyper og kan som nævnt opdeles i kystnære områder, ferske lavbundsområder og højbundsområder med høj beskyttelsesværdi.

Målsætningen er

- at beskytte kystnære, ekstensive landbrugsarealer af høj naturmæssig værdi samt at genetablere sådanne områder,

- at beskytte vandmiljøet mod okker- og kvælstofforurening,

- at sikre områdernes natur- og landskabsværdi,

- at udvide de rekreative adgangs- og opholdsmuligheder,

- at sikre arealernes vegetation og landskabelige værdier mod tilgroning og gødskning samt

- at muliggøre en landskabelig sammenhæng i større landskabsstrøg, hvor der pletvis sker opdyrkning mellem heder og overdrev.

Områdetypen omfatter ca. 850.000 ha, hvoraf ca. 710.000 er landbrugsarealer. Heraf udgør de kystnære områder skønsmæssigt 90.000 ha med 80.000 ha landbrugsareal, ferske lavbundsområder 670.000 ha med 620.000 ha landbrugsareal og særlige højbundsområder 90.000 ha, hvoraf 10.000 ha er landbrugsareal.

Ad III. Randzoner.

Områdetypen består af en 12 m bred zone langs begge sider af de vandløb og søer, som i regionplanerne er udlagt med skærpet eller basis recipientkvalitetsmålsætning evt. suppleret med en 12 m bred zone langs andre særlige naturtyper. Det bemærkes, ast den 12 meter brede randzone ligger uden for vandløbsbræmmerne i henhold til vandløbsloven.

Målsætningen er at forbedre miljøtilstanden i sårbare miljøer samt beskyttelse og fremme af plante- og dyrelivet.

Områdetypen omfatter skønsmæssigt 35.000 km vandløbsstrækning. Det skønnes, at knapt 25 procent af arealerne ned til disse vandløbsstrækninger er omdriftsarealer. Med en 12 meter bred zone på hver side svarer det til, at ca. 20.000 ha vil være tilskudsberettiget. Hertil kommer eventuelle zoner langs særlige naturtyper.

Størrelsen af Særligt Følsomme Landbrugsområder.

I henhold til finansloven for 1994 er der til gennemførelsen af tilskudsordningen til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger og økologisk jordbrugsproduktion afsat og planlagt afsat bevillingsmæssig hjemmel til, at der for 4-års perioden 1994-97 kan ydes tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger for ca. 170.000 ha og til økologisk jordbrugsproduktion for så vidt angår ca. 30.000 ha.

For så vidt angår den miljøbetingede overførsel af udtagningsforpligtelsen forventes denne ikke at overstige 40.000 ha.

Da både miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger og økologisk jordbrugsproduktion er generelle tilskudsordninger samtidig med, at der tilstræbes en koncentration og målretning af både den miljøbetingede udtagning under hektarstøtteordningen og de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, bør den samlede størrelse af SFL-områder ikke overstige 350.000 ha landbrugsarealer. SFL-områder på ialt 350.000 ha svarer til knapt halvdelen af områdetypernes landbrugsarealer og dermed områdernes samlede størrelse.

I udpegningen af SFL-områderne på op til ialt 350.000 ha landbrugsarealer, indgår to SFL-områdetyper, hvis maksimale arealmæssige størrelse indtil videre er begrænset. SFL-områdetypen »randzoner«, må således omfatte op til ialt 30.000 ha landbrugsarealer beregnet på en 12 meter zone langs de pågældende vandløb, søer og eventuelle særlige naturtyper. Endvidere er det SFL-området »Særligt følsomme grundvandsområder«, der må omfatte op til ialt 50.000 ha landbrugsareal.

For så vidt angår SFL-området »Særligt Følsomme Grundvandsområder« er det besluttet, at der kun inden for disse områder kan ydes tilskud til udtagning af agerjord af produktionen i 20 år. Baggrunden er, at det, som led i opfølgningen af handlingsplanen for en bæredygtig udvikling i landbruget, blev besluttet at gennemføre en særlig indsats for grundvandsbeskyttelse inde for ca. 50.000 ha i de tre nordiske amter, Viborg, Århus og Nordjylland. Disse amter har grundvandsområder, som er særligt belastede af nitrat. Det bemærkes, at der på et senere tidspunkt kan blive tale om at udvide SFL-området »Særligt Følsomme Grundvandsområder« til også at omfatte nitratbelastede grundvandsområder i andre amter.

De arealmæssige rammer for amtsrådenes udpegning af SFL-områder er således

SFL-områder på op til ialt 350.000 ha, heraf

max. 50.000 ha Særligt følsomme grundvandsområder beliggende i de 3 nordjyske amter og

max. 30.000 ha Randzoneområder.

For at sikre disse overordnede arealmæssige rammer har Jordbrugsdirektoratet fordelt SFL-områderne til de enkelte amter i forhold til amtets andel af det samlede landbrugsareal, jf. bilag II. Man er opmærksom på, at der er tale om en mekanisk fordeling. Hvis et amt derfor ønsker at udpege større SFL-områder end svarende til amtets ramme, vil dette kunne ske, hvis andre amter udpeger tilsvarende mindre SFL-områder, således at den samlede ramme overholdes.

Proceduren for udpegningen af Særligt Følsomme Landbrugsområder.

Amternes udpegning af de særligt følsomme landbrugsområder kan ske med udgangspunkt i eksisterende regionplanlægning og med understregning af specielt grundvandsinteresserne. I udpegningen bør i øvrigt indgå en sædvanlig afvejning af jordbrugs- (herunder struktur-), natur og miljøinteresse m.v. Områdeudpegningen kan senere indgå i arbejdet med regionplan 97. Der er imidlertid ikke krav om en særskilt områdeidentifikation i regionplansammenhæng.

Det vil endvidere være hensigtmæssigt, at der samtidig med udpegningen og udarbejdelsen af indstillingen til Jordbrugsdirektoratet om, hvilke miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, der er egnede til at opfylde målsætningen for de enkelte SFL-områder, udarbejdes program for en eventuel amtslig indsats inden for rammerne af Rådets forordning nr. 2078/92 om miljøvenlige produktionsmetoder i landbruget samt om naturpleje. Den amtslige og statslige indsats skal koordineres bl.a. med henblik på at sikre overholdelse af EU's medfinansieringssatser. Det vil formentlig lette Europa-Kommissionens godkendelse af de amtslige initiativer, at initiativerne kan ses i tilknytning til de generelle initiativer.

Der er ikke fastsat regler for tilrettelæggelsen af udpegningen, herunder form og omfang af offentlighedens inddragelse. Det henstilles dog, at amtet undervejs i processen tager initiativ til at drøfte områdernes geografiske beliggenhed og afgrænsning med blandt andet berørte kommuner og landbrugets organisationer; for grundvandsområdernes vedkommende tillige de berørte vandværksbestyrelser.

Med hensyn til afgrænsningen af SFL-områder skal grænserne så vidt muligt følge naturlige grænser i landskabet. Det er forudsat, jf. nedenfor, at amtet i form af en erklæring eller ved attestation af den konkrete ansøgning tager stilling til, hvorvidt et konkret areal er beliggende inden for SFL-områderne.

Offentliggørelse af SFL-områder: Amtsrådene skal offentliggøre SFL-områderne og dette bør ske i en form, der målrettes til jordbrugerne. En måde kunne være en beskrivelse af området - eksempelvis som omtalt nedenfor under anmeldelse til Jordbrugsdirektoratet - suppleret med velegnet kortmateriale, eksempelvis i målestok 1:100.000 (1 cm).

Anmeldelse af SFL-områder: SFL-områderne skal anmeldes til Jordbrugsdirektoratet ved udfyldelse af det som bilag III vedlagte skema. Vedrørende de enkelte oplysninger skal anføres følgende

1. SFL-områdets nummer: (6 felter)

- 3 første felter: Kommunens nummer.

- 2 næste felter: Fortløbende nummerering.

- 1 sidste felt: Bogstav for områdets karakter efter nedenstående definition.

S - Særligt følsomme grundvandsområder = de SFL-områder, der dækker de 50.000 ha beliggende i Nordjyllands, Viborg og Århus amtskommuner, hvor grundvandet er særligt truet.

G - Følsomme grundvandsområder = øvrige SFL-områder udpeget inden for områdeprogrammets Særligt nitratbelastede grundvandsområder.

K - Kystnære områder = SFL-områder udpeget inden for områdeprogrammets kystnære områder under Højt prioriterede naturbeskyttelsesområder.

L - Lavbundsområder = SFL-områder udpeget inden for områdeprogrammets ferske lavbundsområder under Højt prioriterede naturbeskyttelsesområder.

H - Højbundsområder = SFL-områder udpeget inden for områdeprogrammets højbundsområder med høj beskyttelsesværdi under Højt prioriterede naturbeskyttelsesområder.

R - Randzoner = SFL-områder udpeget inden for områdeprogrammets randzoner.

2. SFL-områdets størrelse: skønsmæssig angivelse i ha. af den samlede størrelse og størrelsen af landbrugsarealet, opdelt på omdriftsarealer og græsarealer uden for omdrift. For SFL-områder »Randzoner« angives størrelsen som længden i km. for henholdsvis den samlede strækning og den strækning, hvor randzonen tilgrænses af landbrugsarealer.

3. Beskrivelse af SFL-området. En kort beskrivelse af områdets særlige karakteristika med hensyn til de jordbrugs-, miljø- og naturmæssige forhold. Under jordbrugsmæssige forhold beskrives produktionsformer, bonitet, strukturforhold, harmoniforhold (husdyrgødning) m.v.

4. Amtskommunens anbefaling: Anbefaling af om den miljøbetingede overførsel af udtagningforpligtelsen under hektarstøtteordningen samt hvilke miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, der er egnede til at opfylde målsætningen for de enkelte SFL-områder. Det bemærkes, at udtagning af agerjord af produktionen i 20 år alene kan ydes inden for SFL-områderne »Særligt Følsomme Grundvandsområder« i Nordjyllands, Viborg og Århus amter. Det bemærkes endvidere, at udtagning under hektarstøtteordningen kun kan finde sted på omdriftsarealer.

5. Øvrige bemærkninger.

Procedure ved ansøgning om tilskud i et SFL-område.

Når en jordbruger ansøger om en miljøbetinget overførsel af udtagningsforpligtelsen under hektarstøtteordningen til arealer i et SFL-område, skal vedkommende sikre sig en kopi af den dokumentation, der for de pågældende arealer er udstedt af amtskommunen.

Ved ansøgning om tilskud til en miljøvenlig jordbrugsforanstaltning eller tilskud til økologisk jordbrugsproduktion med forhøjet tilskud skal amtet enten på ansøgningen attestere oplysningen om, at arealet er beliggende i et SFL-område eller have udstedt en erklæring. Attestationen omfatter angivelse af områdets nummer samt underskrift. Baggrunden er, jf. side 11 at der i udpegning af SFL-områder ikke er forudsat en detaljeringsgrad på markniveau.

Den praktiske procedure ved attestation på ansøgningen er, at jordbrugeren sender ansøgningen til amtet, der efter attestation videresender ansøgningen til Jordbrugsdirektoratet. Amtet er ikke herudover ansvarlig for ansøgningen.

Der kan være behov for visse nærmere samarbejdsmønstre vedrørende administrationen af ordningen. Jordbrugsdirektoratet ønsker derfor at indlede et samarbejde på forsøgsplan med et eller to amter om rationalisering af den administrative proces, f.eks. ved anvendelse af on-line EDB-forbindelse. Bilag 1 Den 15. juli 1994

OMRÅDEPROGRAM

FOR

FOR HØJT PRIORITEREDE BESKYTTELSESOMRÅDER

Områdeprogrammet består af følgende delområdetyper

- I. Særligt nitratbelastede grundvandsområder

- II. Højt prioriterede naturbeskyttelsesområder

- III. Randzoner

I. Delområdeprogram for særligt nitratbelastede grundvandsområder

a. Delområdetypens kendetegn

Der er tale om grundvandsoplande, hvor der enten forekommer eller med overvejende sandsynlighed vil forekomme nitratforurening af grundvandet. »Nitratforurening« defineres i denne sammenhæng som koncentrationer over 50 mg nitrat/l i vandet, der forlader rodzonen.

Et sådant grundvandsopland er typisk beliggende i et område med lille nettonedbør (lille nettoinfiltration), sandede/grusede aflejringer med terrænnært, frit grundvandsspejl. En relativt stor procentdel af grundvandsoplandets areal anvendes til intensiv landbrugsdrift.

Delområdetypen optræder i størstedelen af landet, men med varierende grad af nitratbelastning. I en nærmere identifikation af delområdetypen vil indgå en række parametre, som styrer nitratudvaskningen. De væsentligste er arealanvendelsen inden for grundvandsoplandet, nettoinfiltrationens størrelse, jordbundstypen og dennes evne til at omsætte nitrat samt mægtigheden af den umættede zone.

Delområdertypen omfatter skønsmæssigt minimum 100.000 ha. Indsatsen vil dog i første række koncentrere sig om 50.000 ha. for så vidt angår Landbrugsministeriets tilskudsordninger.

b. Delprogrammål

Målsætningen med delprogrammet er at nedbringe nitratindholdet af vandet, som forlader rodzonen, til max. 50 mg nitrat/l, jf. pkt. c.

c. EF's miljøregler

Delprogrammet bidrager til opfyldelse af EF's nitratdirektiv (91/676/EØF), som skal nedbringe og forebygge vandforurening forårsaget eller fremkaldt af nitrater, der stammer fra landbruget. Indsatsen skal både sikre overfladevand og grundvand. For så vidt angår grundvand er det målsætningen, at vandet der forlader rodzonen maksimalt indeholder 50 mg nitrat/l.

Delprogrammet bidrager tillige til opfyldelse af EF's drikkevandsdirektiv (80/778/EØF). Heri er fastsat en maksimal koncentration af nitrat i drikkevand på 50 mg nitrat/l.

d. Støttebetingelser

Betingelserne for at opnå støtte er

1. Beliggenhed inden for et område, som af amtet er identificeret som særligt nitratbelastet grundvandsområde.

2. Iværksættelse i en minimum 5-årig periode af en eller flere af følgende foranstaltninger

- Nedsættelse af kvælstoftilførslen med 40 pct.

- Udlæg af rajgræs i kornarealer.

- Omlægning af omdriftsarealer til vedvarende græs (2 niveauer).

- Opretholdelse af vedvarende græs (2 niveauer).

- 20-årig udtagning af agerjord af produktionen.

Amter og kommuner kan yde støtte til tilsvarende foranstaltninger samt øvrige foranstaltninger til nedbringelse af gødningstrykket.

f. Information

Der foreslås gennemført en eller flere informationskampagner i samarbejde mellem Landbrugsminsteriet, Miljøministeriet, Amtsrådsforeningen og landbrugets organisationer (herunder konsulenttjenesten). For delprogram I's område bør tillige Kommunernes Landsforening og de private vandværker inddrages.

Oplysningsaktiviteten kan have karakter af såvel generel, landsdækkende information (baseret på f.eks. pjecer, udstillings- og medierettet materiale) og en målrettet, regionalt og lokalt baseret informationsindsats, der tilrettelægges og gennemføres i nært samarbejde med det enkelte amt. Indsatsen kan med fordel knyttes til amtets formidling af egne aktiviteter på natur- og miljøområdet.

II. Delprogram for højt prioriterede naturbeskyttelsesområder

a. Delområdetypens kendetegn

Delområdetypen omfatter områder med særligt værdifulde naturinteresser, hvis beskyttelse er højt prioriteret. Områderne er karakteristisk præget af sårbare naturtyper.

Der kan inden for delområdetypen kategoriseres følgende tre undertyper

1. Kystnære områder.

2. Ferske lavbundsområder

3. Højbundsområder med høj beskyttelsesværdi.

KYSTNÆRE OMRÅDER

Disse omfatter nuværende og tidligere strandenge samt kystskrænter. Indbefattet i denne undertype er tillige hele det såkaldte marine forland, bortset fra ferske lavbundsområder uden saltvandspåvirkning.

De kystnære områder kan yderligere opdeles i kategorierne (i) nuværende og tidligere strandenge og (ii) kystskrænter.

(i) Kategorien »nuværende og tidligere strandenge« udgøres dels af strandenge omfattet af naturbeskyttelseslovens generelle beskyttelsesbestemmelser, og dels af tidligere strandenge, der nu er inddraget i landbrugsmæssig omdrift.

De store danske strandengsområder udgør eet af Europas vigtigste vådområder for trækkende ande- og vadefugle. Hertil kommer andre værdier knyttet til plante- og dyrelivet samt områdernes landskabelige betydning.

Tidligere blev mange værdifulde strandengearealer drænet og opdyrke. Herudover er mange strandenge tilgroet og dermed udviklet til strandsumpe. Skønsmæssigt er det danske strandengsareal reduceret 50-75 pct. de sidste 100 år. Strandengsarealer har i vidt omfang været omfattet af aftaler under den tidligere ordning for tilskud til jordbrugsdrift miljøfølsomme områder (MFO).

(II) Kategorien »kystskrænter« udgøres af skrænter langs kysten, som - i modsætning til kystklinter - er dækket med sammenhængende vegetation. Kystskrænter omfatter overdrevsarealer samt omdriftsarealer tilgrænsende til eller beliggende i et sammenhængende overdrevslandskab.

Kystskrænterne rummer stor variation i værdifulde plantesamfund og har stor betydning for det samlede kystlandskabsbillede. Vedvarende græsarealer på kystskrænter indeholder ofte meget værdifulde plantesamfund, som kan være truet af tilgroning.

De kystnære områder som ovenfor beskrevet omfatter skønsmæssigt ca. 90.000 ha, således fordelt

Overdrev ca. 5.000 ha Vedvarende græs i øvrigt ca. 35.000 ha Strandsumpe ca. 5.000 ha Omdriftsarealer ca. 45.000 ha

FERSKE LAVBUNDSOMRÅDER

Disse områder omfatter vandløbs- og sønære arealer samt øvrige arealer påvirket af høj grundvandsstand. Arealerne indgår typisk i større landskabsstrøg og rummer nogle af landets mest værdifulde naturområder.

Landbundsjordene var oprindeligt ferske enge, kær og moser med ingen eller ekstensiv landbrugsmæssig udnyttelse. Store arealer er inddraget i landbrugsdrift ved vandløbsregulering i intensiv afvanding, og skønsmæssigt er lavbundsjordene arealmæssig reduceret med 50 pct. siden 1950.

Lavbundsjorder i landbrugsmæssig omdrift udgør et stort potentiale for kvælstofudvaskning til vandløb, søer og grundvand, ligesom omfattende okkerforureninger hidrører fra pyritholdige lavbundsarealer.

Lavbundsområder, der henligger som fersk eng, kær eller mose, rummer foruden landskabelige værdier også et righoldig plante- og dyreliv. Hertil kommer, at disse naturtyper har en evne til at omsætte kvælstof ved denitrifikation og dermed virker som »bufferzone« mellem agerlandet og de ferske vande.

Foruden regulering og afvanding er lavbundsjordene - hvor de udgår af landbrugsmæssig drift - truet af tilgroning.

Ferske lavbundsområder omfatter skønsmæssigt ca. 668.000 ha, således fordelt

Vedvarende græs ca. 45.000 ha Moser og kær ca. 50.000 ha Omdriftsarealer ca. 573.000 ha

HØJBUNDSOMRÅDER MED HØJ BESKYTTELSESVÆRDI

Denne delområdetype udgøres af arealer med karakter af hede eller ovedrev, samt omdriftsarealer tilgrænsende til eller beliggende i landskabeligt sammenhængende hede- og overdrevsområder.

Delområdetypen har en særpræget og særdeles værdifuld vegetation og fauna samt en betydelig rekreativ værdi i kraft af et særpræget landskab.

Hedearealet er siden slutningen af 1800-tallet reduceret med anslået 90 pct. Overdrevsarealet har oplevet en endnu større tilbagegang og betragtes som landets mest sjældne tørbundsbiotop. Arealerne er i lovgivningen beskyttet mod opdyrkning og tilplantning og er i vidt omfang fredet.

De største trusler mod hederne er næringstilførsel med nedbøren og gradvis tilgroning med skov. Det samme gør sig gældende for overdrevene, som tillige nogle steder trues af gødskning.

Højbundsområder med høj beskyttelsesværdi omfatter skønsmæssigt ca. 88.000 ha, således fordelt

Heder ca. 70.000 ha Overdrev ca. 10.000 ha Omdriftsarealer, tidl. hede/overdrev ca. 8.000 ha

b. Delprogrammål

KYSTNÆRE OMRÅDER

Formålet med delprogrammets iværksættelse i denne undertype er at beskytte kystnære, ekstensive landbrugsarealer af høj naturmæssig værdi samt at genetablere tidligere sådanne.

Foranstaltningerne skal bl.a. sikre, at værdifulde områder ikke forringes eller forsvinder på grund af landbrugsmæssig opgivelse. Endvidere sigtes på udvidelse af de rekreative adgangs- og opholdsmuligheder.

(i) Nuværende og tidligere strandenge

Foranstaltninger på denne arealkategori sigter konkret på beskyttelse af det værdifulde plante- og dyreliv knyttet til strandengene samt bevaring af de landskabelige kvaliteter knyttet til store åbne flader ved kysten.

(ii) Kystskrænter

Foranstaltninger på denne arealkategori har til formål at beskytte kystskrænternes plante- og dyreliv samt bevare skrænterne som del af det samlede landskabsbillede, hvori græsarealer indgår som en vigtig del.

FERSKE LAVBUNDSOMRÅDER

Formålet med delprogrammets iværksættelse i denne undertype er beskyttelse af vandmiljøet mod okker- og kvælstofforurening, sikring af områdernes natur- og landskabsværdier samt udvidelse af de rekreative adgangs- og opholdsmuligheder.

HØJBUNDSOMRÅDER MED HØJ BESKYTTELSESVÆRDI

formålet med delprogrammets iværksættelse i denne undertype er sikring af arealernes vegetation og landskabelige værdier mod tilgroning og gødskning. Endvidere skal muliggøres en landskabelig sammenhæng i større landskabsstrøg, hvor der pletvis sker opdyrkning mellem heder og overdrev.

c. EF's miljøregler

Med delprogrammet sigtes på opfyldelse af EF's habitatdirektiv (92/43/EØF), EF's fuglebeskyttelsesdirektiv (79/409/EØF) og EF's nitratdirektiv (91/676/EØF).

d. Støttebetingelser

1. Beliggenhed i et område, som af amtet er defineret som »højst prioriteret naturbeskyttelsesområde«.

2. Iværksættelse i en minimum 5-årig periode af een eller flere af følgende foranstaltninger

- Nedsættelse af kvælstoftilførslen med 40 pct.

- Omlægning af omdriftsarealer til vedvarende græs

- Udlæg af rajgræs på kornarealer

Amter og kommuner kan yde støtte til tilsvarende foranstaltninger, samt - eventuelt i kombination med disse - følgende foranstaltninger

- Iværksættelse af naturplejeforanstaltninger som f.eks. græsning/høslæt

- Udtagning af agerjord af produktionen

- Omlægning af gødskningspraksis

- Begrænsning af dræning/afvanding

- Øget mulighed for offentlighedens færdsel

f. Information

Som ovenfor anført under delområdeprogram (I).

III. Delprogram for randzoner

Delområdeprogrammet for randzoner omfatter omdriftsarealer, der grænser op til de vandløb og søer, som i amternes regionplaner er udlagt med skærpet eller basis recipientmålsætning. Delområdeprogrammet kan på sigt overvejes udvidet til herudover at omfatte arealer langs marker med een eller flere sider grænsende til vandløb og søer af nævnte kategori, samt eventuelt arealer tilgrænsende andre naturtyper.

Delområdetypen omfatter skønsmæssigt ca. 16.000 km vandløbsstrækning/søbred.

b. Delprogrammål

Delprogrammet sigter på forbedring af miljøtilstanden i sårbare miljøer samt beskyttelse og fremme af plante- og dyrelivet.

c. EF's miljøregler

Med delprogrammet sigtes på opfyldelse af EF's habitatdirektiv (92/43/EØF) og EF's nitratdirektiv (91/676/EØF).

d. Støttebetingelser

1. Ejendommen har arealer beliggende i et område, som af amtet er identificeret som »randzoneområde«.

2. På disse arealer iværksættes i en minimum 5-årig periode følgende foranstaltning

a. I en bræmme på minimum 12 meters bredde ophører sprøjtning med pesticider.

Amter og kommuner kan yde støtte til samme foranstaltning, samt - eventuelt i kombination med denne - følgende foranstaltninger

b. I en bræmme på minimum 12 meters bredde omlægges driftsformen til vedvarende græs uden gødskning og sprøjtning.

c. På arealer med vedvarende græs uden gødskning og sprøjtning iværksættes efter behov naturplejeforanstaltninger som f.eks. slåning og græsning. Karakteren og omfanget af sådanne plejeforanstaltninger præciseres i en aftale mellem jordbrugeren og amtet.

f. Information

Som ovenfor under delområdeprogram (I) og (II).

Landbrugsministeriet

1. afdeling, 3. kontor

J. nr. 93-434/s9-1

Den 10. marts 1994

UWI

Oversigt over reviderede støttesatser - miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger - Kr. pr. ha. 1994 1995 1996 Nitratnedsættelse 650 525 400 Særligt følsomme områder: - 45 hkg 700 600 500 45-60 hkg 800 700 600 60 - hkg 900 800 700 Græs, omlægning 1 1000 810 615 Særligt følsomme områder: - 45 hkg 1200 1010 815 45-60 hkg 1500 1310 1115 60 - hkg 1800 1610 1415 Græs, omlægning 2 1700 1400 1100 Særligt følsomme områder: - 45 hkg 1750 1525 1300 45-60 hkg 2050 1825 1600 60 - hkg 2300 2125 1950 Græs, oprethold 1 400 375 375 Særligt følsomme områder: 650 625 600 Græs, oprethold 2 600 575 550 Særligt følsomme områder: 900 875 850 Rajgræs 300 275 250 Særligt følsomme områder: 450 425 400 20-årig udtagning 2300 2110 1915 Randzon 3,00/m 1,75/m 1,75/m Bilag II SFL-områder Heraf Samlede Ialt S.F. land- land- grund- Heraf brugs brugs- vands rand- areal. arealer områder zoner. Amt ha. ha. ha. ha. København 8096 1028 88 Roskilde 56301 7149 613 Frederiksborg 56560 7182 616 Vestsjælland 198852 25250 2164 Storestrøms 247038 31369 2689 Bornholm 34399 4368 374 Fyn 233321 29627 2539 Sønderjylland 282204 35834 3072 Ribe 199430 25324 2171 Vejle 195824 24866 2131 Ringkøbing 308887 39223 3362 Århus 277130 35190 14813 3016 Viborg 262574 33342 14035 2858 Nordjylland 395710 50248 21152 4307 Ialt 2756326 350000 50000 30000 Bilag III 1. SFL-områdets nummer: 2. SFL-områdets størrelse ha/km. Heraf landbrugsareal: ha/km. 3. Beskrivelse af SFL-området: 4. Amtskommunens anbefaling

Nedsættelse af kvælstoftilførslen/omlægning til eller opretholdelse af økologisk jordbrugsproduktion.

Etablering af sprøjtefrie randzoner.

Omlægning af agerjord til græsarealer uden for omdriften.

Opretholdelse af græsarealer uden for omdriften.

Udlæg af italiensk rajgræs i kornafgrøder.

Udtagning af agerjord af produktionen i 20 år.

Miljiøbetinget overførsel af udtagningsforpligtelser under hektarstøtteordningen.

5. Amtskommunens egne tilskud

6. Øvrige bemærkninger.