Legislator Case Law & Legislation
C19941308360 DK

Tillæg til vejledning om støtte og statsgaranti for lån til miljøforbedrende investeringer i mindre landbrug m.v.

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Vejledning 1994 13083 Historic

Tillæg til vejledning om støtte og statsgaranti for lån til miljøforbedrende investeringer i mindre landbrug m.v.

Tillæg til Vejledning

om støtte og statsgaranti

for lån til miljøforbedrende

investeringer i mindre landbrug m.v.

1. Indledning

Dette tillæg til Jordbrugsdirektoratets Vejledning om støtte og statsgaranti for lån til miljøforbedrende investeringer i mindre landbrug m.v. har til formål at redegøre for fortolkningen af bestemmelser, der har givet anledning til adskillige spørgsmål siden ikrafttræden af lov nr. 339 af 14. maj 1992, den 1. januar 1993.

2. Udvidelse eller etablering i svinesektoren (Vejl. side 19).

Bestemmelsen om at der ikke kan ydes miljøstøtte, hvis der i forbindelse med miljøinvesteringen sker en forøgelse af produktionskapaciteten inden for svinesektoren, gælder alene for investeringer i svineudvidelser påbegyndt efter lovens ikrafttræden den 1. januar 1993.

For disse gælder bestemmelsen, uanset om investeringen i gødningsopbevaring foretages samtidig med investeringen i svinestalden, eller først på et senere tidspunkt. Med hensyn til mulighederne for støtte ved etablering af overkapacitet henvises til Vejledningen side 20.

3. Udvidelse af husdyrholdet (Vejl. side 22) .

En ejendom, som tidligere har modtaget støtte til miljøforbedrende investeringer for en besætning, er berettiget til påny at få miljøstøtte til at opnå tilstrækkelig kapacitet for denne del af besætningen, f.eks. nødvendiggjort af skærpede regler.

En ejendom, der tilligere har modtaget støtte tiil miljøforbedrende investeringer, kan ikke opnå støtte til at etablere tilstrækkelig opbevaringskapacitet for et udvidet dyrehold, anskaffet efter gennemførelsen af den tidligere støttede investering.

Bestemmelserne gælder alene tidligere støtte givet efter denne og den tidligere lov om støtte til miljøforbedrende investeringer i mindre landbrug m.v.

Der kan altid ydes støtte til etablering af overkapacitet udover den tilstrækkelige kapacitet.

Det accepteres, at en tidligere støttet overkapacitet senere anvendes ved en udvidelse af husdyrholdet (ved svineproduktion, hvor investering i udvidelse af dyreholdet er påbegyndt efter 1. januar 1993, dog tidligst efter 2 år). Imidlertid kan en ny støtte til etablering af overkapacitet først komme på tale, efter at tilstrækkelig opbevaringskapacitet for et eventuelt udvidet dyrehold er etableret for egen regning.

4. Fælles opbevaringsanlæg (Vejl. side 11).

Støtte kan ydes til investeringer i fælles anlæg, hvortil mindst to husdyrproducenter leverer husdyrgødning til opbevaring. Et anlæg etableret med medvirken af blot een husdyrproducent og een eller flere rene planteavlere betragtes ikke som et fællesanlæg, med mindre anlægget placeres på en af planteavlsbedrifterne, og at denne placering ud fra de lokale driftsmæssige forhold må anses for den mest hensigtsmæssige. Aftaler om opbevaring i fælles anlæg skal have en varighed på mindst 5 år og opfylde nærmere krav til udformning, som er fastsat af Kommunalbestyrelsen.

5. Erklæring fra landbrugskonsulenten (Vejl. side 23).

Erklæring fra landbrugets konsulenttjeneste om tilstrækkelig kapacitet skal baseres på gødnings- og sædskifteplanerne for de jorder, hvorpå husdyrgødningen planlægges udbragt, såvel hvor det drejer sig om ejendommens egne marker, som hvor der er aftale om overførsel til andre ejendomme. Aftaler om overførsel af husdyrgødning skal i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1121 af 15. december 1992 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. gælde for mindst 1 år ad gangen, regnet fra 1. august.

6. Alle typer opbevaringsanlæg (Vejl. side 18).

Bestemmelsen om, at der skal være tilstrækkelig opbevaringskapacitet på hver type anlæg, med mindre der er installeret fast pumpesystem mellem tankene modificeres, således at den kommer til at svare til de mindre restriktive regler, der gælder for biogasanlæg. Bestemmelsen forhindrer således ikke, at en transportabel pumpe, f.eks. monteret på en traktor kan benyttes til at bringe flydende husdyrgødning fra en tank til en anden. Bestemmelserne forhindrer heller ikke, at der kan køres eller på anden måde bringes gødning fra et anlæg i nærheden af stalden til et markbaseret opbevaringsanlæg.

7. Støtteberettigede investeringer i anlæg til ensilage/Ikke-støtteberettigede investeringer (Vejl. side 16 og 17) .

Bestemmelserne om at ensigelagesiloers sider ikke er støtteberettigede, mens ensilagepladsens sidebegrænsning (mur) er støtteberettiget, skal forstås således, at plansiloer og køresiloer er støtteberettigede, mens tårnsiloers sider ikke er.

8. Beregning af støtten ved overkapacitet (Vejledningen side 20) .

Ved forøgelse af produktionskapaciteten inden for svinesektoren kan der alene ydes støtte til etablering af overkapacitet.

Bestemmelsen skal forstås således, at der ydes støtte til den del af investeringerne, der medgår til etablering af overkapaciteten.

Hvis ejendommens opbevaringskapacitet nyetableres, kan investeringen i overkapacitet beregnes efter formlen (KEI TK): KEI, som er angivet i punkt 5 i ansøgningsskemaet side 1 (optrykt i Vejledningen side 35).

Hvis en tidligere opbevaringskapacitet videreføres efter investeringen kan investeringen i overkapacitet beregnes efter formlen (KEI TK): (KEI KFI). ERKLÆRING OM TILSTRÆKKELIG KAPACITET i forbindelse med ansøgning om støtte til miljøforbedrende investeringer i mindre landbrug m.v. på ejendommen

BBR nr.: Adresse: Matr. nr.: Opgørelse over opbevaringskapacitet for husdyrgødning. ------------------------------------------------------------------- Nuværende Projekteret Ialt Tilstrækkelig Overkapacitet ------------------------------------------------------------------- (m3) mdr. (m3) mdr. (m3) mdr. (m3) mdr. (m3) mdr. ------------------------------------------------------------------- Gylle ------------------------------------------------------------------- Ajle ------------------------------------------------------------------- Fast Gødning ------------------------------------------------------------------- Hvis opgørelsen af kapaciteten omfatter opbevaring på anden ejendom, vedlægges skriftlig aftale. Er der svinehold på ejendommen: JA NEJ (sæt X) Undertegnede ejer/forpagter indestår for rigtigheden af ovenstående oplysninger om den nuværende og den projekterede opbevaringskapacitet. Hvis der er svinehold på ejendommen, og der etableres overkapacitet, forpligter undertegnede ejer/forpagter mig samtidig til i 2 år fra investeringens gennemførelse at opretholde samme forholdsmæssige overkapacitet, selvom ejendommens husdyrhold varigt forøges. Sted................... Dato................... Ejers/forpagters underskrift På baggrund af - en projeektbeskrivelse af den / 1999 og - de af ejer/forpagter meddelte oplysninger om bedriften, og en faglig vurdering heraf, samt beregninger i henhold til Plantedirektoratets retningslinier vedrørende beregning af den tilstrækkelige opbevaringskapacitet, attesterer undertegnede konsulent herved i henhold til § 14 i lov om støtte til miljøforbedrende investeringer i mindre landbrug m.v., at ejendommens anlæg til opbevaring af husdyrgødning efter den projekterede investerings gennemførelse har en kapacitet, der som minimum opfylder de krav om udbringning, udnyttelse og opbevaring af husdyrgødning i landbrug og andre virksomheder med dyrehold, som er fastsat i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1121 af 15. december 1992 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. og i Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 1095 af 10. december 1992 om grønne marker, sædskifte- og gødningsplaner samt gødningsregnskaber i jordbruget. Den tilstrækkelige kapacitet er beregnet på grundlag af kravene til udnyttelse af husdyrgødningen gældende pr. den 1. august 199 . Sted....................... Dato....................... Konsulentens underskrift (Stempel)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →