Meddelelse om legalisering af attester til brug i udlandet.(* 1)
Statutory Text (3 Articles)
Bilag 1
Vejledning om legalisering af attester til brug i udlandet
Ministeriet legaliserer alene originale attester og udskrifter efter ministerialbøgerne (ikke fotokopier), der enten er underskrevet af den kirkebogsførende sognepræst eller af kordegnen, der er bemyndiget af den kirkebogsførende sognepræst til at underskrive attester.
Attester til legalisering skal udfærdiges på de efter 1. januar 1988 godkendte blanketter.
Efter begæring kan ministeriets legalisering - foruden på dansk - foretages på engelsk, tysk, fransk eller spansk. Legalisering er gebyrfri.
Attesterne er på dansk, og oversættelse må ske ved autoriseret translatør på rekvirentens regning.
Kirkeministeriet, den 8. oktober 1991.
Niels Bjerregaard
konsulent
Meddelelse om legalisering af attester til brug i udlandet.(* 1)
Meddelelse om legalisering af attester til brug i udlandet
(Til folkekirkens og de anerkendte trossamfunds ministerialbogsførere)
På grund af et stigende antal personlige henvendelser om legalisering af attester efter ministerialbøgerne skal man anmode ministerialbogsførerne om fremtidigt at sende attesterne til Kirkeministeriet med oplysning om rekvirentens adresse, og om attesten ønskes legaliseret på dansk, engelsk, tysk, fransk eller spansk.
Det bemærkes, at attester, der ønskes legaliseret, ikke må være udstedt senere end tre måneder efter datoen for anmodning om legalisering, og at attesten skal være i original (ikke fotokopi).
Attest forsynet med Kirkemisteriets legaliseringspåtegning på det begærede sprog vil herefter blive sendt til den pågældende, eller eventuelt til vedkommende ministerialbogsførere.
Der henvises i øvrigt til Kirkeministeriets meddelelse af 8. oktober 1991 om legalisering af attester til brug i udlandet, der er aftrykt som bilag 1.
Til orientering er Udenrigsministeriets meddelelse af 1. januar 1994 om legalisationsgebyrer aftrykt som bilag 2.
Kirkeministeriet, den 1. september 1994
P. M. V.
E. B.
Niels Bjerregaard
konsulent i registerings- og valgspørgsmål
(* 1) Udenrigsministeriets meddelelse af 01/01/1994 er udeladt her.