Legislator Case Law & Legislation
C19941124009 DK

Cirkulære om eksplosivstoffer

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1994 11240 Historic

§ 1. Ved lov nr. 368 af 18. maj 1994 ophæves den 1. januar 1995 lov

om sprængstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 624 af 15. september

1986.

Stk. 2. Samtidig ophæves administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af sprængstofloven. Følgende retsforskrifter forbliver dog i kraft

1) Anordning nr. 93 af 22. juni 1899 om de forsigtighedsregler, der skulle iagttages ved transport af visse eksploderende stoffer.

2) Cirkulære af 27. september 1993 om overførsel m.v. af eksplosivstoffer og ammunition.

Stk. 3. Tilladelser m.m. udstedt med hjemmel i sprængstofloven forbliver i kraft. Overtrædelse af vilkår i sådanne tilladelser straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder med hæfte. Tilladelserne kan til enhver tid tilbagekaldes.

Cirkulære (1 sp) 1994 11240 Historic

§ 2. Reglerne i sprængstofloven overføres samtidig til våbenloven, der herefter benævnes »Lov om våben og eksplosivstoffer« samt til bekendtgørelsen om eksplosivstoffer, der fastsætter de nærmere regler for en kontrolordning for eksplosivstoffer. Bekendtgørelsen om eksplosivstoffer gennemfører endvidere Rådets direktiv 93/15/EØF af 5. april 1993 om harmonisering af bestemmelserne om markedsføring af og kontrol med eksplosivstoffer til civil brug. Med henblik herpå er direktivet optaget som bilag til bekendtgørelsen.

Stk. 2. Ifølge direktivets art. 2, stk. 1, må medlemsstaterne hverken forbyde, begrænse eller hindre markedsføring af eksplosivstoffer, der falder ind under direktivets anvendelsesområde, og som opfylder direktivets krav, herunder de væsentlige sikkerhedskrav, der fremgår af bilag I til direktivet.

Stk. 3. Ifølge direktivets art. 2, stk. 2, er medlemsstaterne forpligtede til at forbyde markedsføring af eksplosivstoffer, der ikke opfylder direktivets krav, herunder kravet om, at eksplosivstoffer skal være forsynet med EF-overensstemmelsesmærkningen »CE«, der viser, at eksplosivstoffet har gennemgået den i bilag II beskrevne overensstemmelsesvurdering med tilfredsstillende resultat.

Stk. 4. I medfør af direktivets art. 19, stk. 4, kan eksplosivstoffer, der er i overensstemmelse med lovgivningen, som gælder inden den 31. december 1994, dog markedsføres indtil den 31. december 2002.

Cirkulære (1 sp) 1994 11240 Historic

§ 3. Tilladelse til fysiske personer gives af politimesteren (politidirektøren) i den politikreds, hvor ansøgeren har bopæl eller hjemsted. Tilladelse til ansøgere, der ikke har bopæl eller hjemsted i Danmark, gives af politimesteren (politidirektøren) i den politikreds, hvor ansøgeren har sit faste opholdssted, eller hvis ansøgeren ikke har fast opholdssted, af politimesteren (politidirektøren) i den politikreds, hvor eksplosivstoffet skal anvendes.

Stk. 2. Tilladelse til juridiske personer gives af politimesteren (politidirektøren) i den politikreds, hvor den juridiske person udøver sin hovedvirksomhed. Hvis den juridiske person ikke udøver virksomhed i Danmark, gives tilladelsen af politimesteren (politidirektøren) i den politikreds, hvor eksplosivstoffet skal anvendes.

Cirkulære (1 sp) 1994 11240 Historic

§ 4. Ved ansøgning om tilladelse til forhandling og markedsføring af eksplosivstoffer samt ved ansøgninger om opbevaring af mere end 60 kg nettoeksplosivstofmængde skal politiet indhente en udtalelse om vilkårene for tilladelsen hos Beredskabsstyrelsen.

Cirkulære (1 sp) 1994 11240 Historic

§ 5. Efter eksplosivstofbekendtgørelsens § 10, stk.1, kan tilladelser alene meddeles til personer, som har de fornødne faglige kvalifikationer. Kravet kan f.eks. opfyldes ved, at ansøgeren kan forevise fornødent uddannelsesbevis. Kravet kan endvidere opfyldes ved, at ansøgeren har modtaget undervisning af en person med fornødent uddannelsesbevis, såfremt underviseren erklærer, at ansøgeren har de fornødne faglige kvalifikationer. Personer med udenlandsk uddannelsesbevis skal have kendskab til gældende danske regler om eksplosivstoffer.

Cirkulære (1 sp) 1994 11240 Historic

§ 6. Tilladelser skal udfærdiges skriftligt. Det skal af tilladelsen fremgå, at den til enhver tid kan tilbagekaldes, og at den skal tilbagesendes til politimesteren (politidirektøren), såfremt den ikke længere benyttes, eller dens gyldighedstid er udløbet.

Stk. 2. Tilladelser registreres af politiet. Genpart af tilladelsen opbevares af politimesteren (politidirektøren).

Cirkulære (1 sp) 1994 11240 Historic

§ 7. En tilladelse til eksplosivstof kan i hvert enkelt tilfælde begrænses nærmere under hensyn til formålet med tilladelsen eller andre forhold, der taler for en begrænsning.

Cirkulære (1 sp) 1994 11240 Historic

§ 8. Cirkulæret træder i kraft den 1. januar 1995.

Justitsministeriet, den 30. juni 1994

Erling Olsen

/ Niels Boesen

Cirkulære (1 sp) 1994 11240 Historic

Cirkulære om eksplosivstoffer

Cirkulære (1 sp) 1994 11240 Historic

Ingen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →