Legislator Case Law & Legislation
C19941122109 DK

Cirkulæreskrivelse vedrørende dagpengefusion ved sygdom eller graviditet barsel og adoption

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1994 11221 Valid

BILAG

Oversigt over dagpengerefusion.

Tjenestestederne skal søge dagpengerefusion i følgende tilfælde

1. Nyansattes sygdom 2. Graviditet, barselsorlov og adoption 3. Sygeligt forløbende graviditet 4. Paragraf 28 aftale Ad. 1) Nyansattes sygdom. Krav: Ansat i Kriminalforsorgen under 13 uger Ret til løn under sygdom Opfylder beskæftigelseskravet på 120 timer inden for de sidste 13 uger eks. Anden arbejdsgiver kriminalforsorgen Under 13 uger -------------------------------------------------- 13 uger Anmeldelse: Kravet om refusion kan fremsættes umiddelbart efter 1. fraværsdag og skal senest anmeldes 3 måneder efter 1. fraværsdag. Ad. 2) Graviditet, barselsorlov og adoption. Krav: Kvindlige ansatte, hvor der skønnes at være 4 uger til forventet fødsel Eller de første 24 uger efter modtagelsen af barnet, når de adoptionsundersøgende myndigheder bestemmer, at den adoptionssøgende eller den ene af de adoptionssøgende ægtefælle i en periode skal være i hjemmet. Anmeldelse: Kravet om refusion kan fremsættes fra og med den fraværsdag. hvor lønmodtageren har ret til barselsdagpenge og skal senest anmeldes 9 måneder efter fødslen eller modtagelsen af barnet. Ad. 3.) Sygeligt forløbende graviditet. Krav: Kvindelige ansatte, hvor der skønnes at være mere end 4 uger til forventet fødsel, men hvor det efter en lægelig bedømmelse skønnes, at graviditeten har et sygeligt forløb. Anmeldelse: Kravet om refusion kan fremsættes fra og med den fraværsdag, hvor lønmodtageren har ret til barselsdagpenge og skal senest anmeldes 9 måneder efter fødslen. Ad. 4) Paragraf 28 aftale.9 Krav: Aftale indgået i overensstemmelse med reglen i § 28 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Anmeldelse: Kravet om refusion kan fremsættes umiddelbart efter 1. fraværsdag og skal senest anmeldes 3 måneder efter 1. fraværsdag.

Cirkulære (1 sp) 1994 11221 Valid

Cirkulæreskrivelse vedrørende dagpengefusion ved sygdom eller graviditet barsel og adoption

Til kriminalforsorgens tjenestesteder.

Vedrørende dagpengerefusion ved sygdom eller graviditet, barsel og adoption.

I. Generelt.

Den 24. april 1990 udsendte direktoratet en vejledning vedrørende dagpenge ved sygdom og fødsel.

Direktoratet har siden konstateret, at institutionerne ikke i alle tilfælde er opmærksomme på reglerne om dagpengerefusion. Opmærksomheden skal derfor specielt henledes på mulighederne for at få refusion i følgende tilfælde

- nyansatte ansat i Kriminalforsorgen under 13 uger med ret til løn under sygdom.

- fravær ved sygeligt forløbende graviditet.

- paragraf 28-aftale.

Direktoratet skal indskærpe, at institutionerne benytter sig af adgangen til at få dagpengerefusion, der har en ikke ubetydelig økonomisk værdi.

Reglerne herom findes i lov nr. 852 af 20. december 1989 om dagpenge ved sygdom eller fødsel, som senest ændret ved lov nr. 1130 af 22. december 1993.

Nedenfor gennemgås kort dagpengereglerne under afsnit II og refusionsreglerne under afsnit III. Afsnit IV - VI omhandler beregning af dagpengenes størrelse, indberetning og blanketudfyldelse.

II. Dagpengereglerne.

1. Hvem yder dagpenge.

Der ydes dagpenge til offentlig ansatte, der ikke får fuld løn under sygdom fra 1. hele fraværsdag og hele sygeperioden.

I øvrige tilfælde ydes dagpenge af kommunen, det vil sige til ansatte, der ikke er berettiget til dagpenge fra arbejdsgiveren, og ved fravær på grund af graviditet, barsel og adoption.

2. Hvem har krav på dagpenge under sygdom.

a) Ansatte (timelønnede), som ikke får udbtalt fuld løn under sygdom har ret til dagpenge fra arbejdsgiveren (kriminalforsorgen), hvis de i de sidste 13 uger før fraværet har været ansat hos den pågældende arbejdsgiver, og i denne periode har været beskæftigget i mindst 120 timer.

b) Har lønmodtageren imidlertid tidligere været beskæftiget i kriminalforsorgen og den samlede beskæftigelse udgør mindst 120 timer inden for de sidste 13 uger, er arbejdsiveren forpligtet til at udbetale dagpenge, selv om lønmodtageren ikke har været ansat uafbrudt i de sidste 13 uger.

c) Lønmodtagere (nyansatte), der ikke opfylder de under punkt a og b nævnte beskæftigelseskrav for udbetaling af dagpenge fra arejdsgiveren, har ret til dagpenge fra kommunen, hvis de har været tilknyttet arbejdsmarkedet i de sidste 13 uger før sygdommens indtræden og i denne periode har været beskæftiget i mindst 120 timer.

3. Hvem har krav på dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.

a) kvindlige ansatte har ret til dagpenge fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 4 uger til fødslen.

b) Kvindelige ansatte har ret til dagpenge inden 4-ugers dagen før forventet fødsel, når det efter en lægelig bedømmelse skønnes, at graviditeten har et sygeligt forløb.

c) I forbindelse med delvist fravær fra arbejdet ved sygeligt forløbende graviditet eller i 4-ugers perioden, kan der ydes dagpenge fra kommunen.

d) Barnets forældre har under fravær fra arbejdet ret til dagpenge i tilsammen 24 uger efter fødslen.

e) Ved adoption kan der ydes dagpenge i de første 24 uger efter modtagelsen af barnet, når de adoptionsundersøgende myndigheder bestemmer, at den adoptionssøgende eller den ene af de adoptionssøgende ægtefæller i en periode skal være i hjemmet.

I forbindelse med delvist fravær fra arbejdet ved adoption kan der ydes dagpenge fra kommunen.

III. Dagpengerefusion (se tillige vedlagte oversigt).

1. Refusion ved sygdom.

a) Den offentlige arbejdsgiver er berettiget til dagpengerefusion fra 1. hele fraværsdag ved sygdom hos nyansatte, der har været ansat i Kriminalforsorgen under 13 uger, og som opfylder beskæftigelseskravet på 120 timer inden for de sidste 13 uger.

Ansættelsesforholdet i Kriminalforsorgen skal således ligge i umiddelbar forlængelse af et andet ansættelsesforhold for, at Kriminalforsorgen kan opnå refusion.

b) Den offentlige arbejdsgiver er ikke berettiget til dagpengerefusion i de ovenfor under afsnit II, punkt 2 a og b nævnte tilfælde, med mindre

- retten til dagpenge fra arbejdsgiveren er bortfaldet efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel § 8, stk. 4,

eller

- der foreligger en godkendt aftale efter ovennævnte lovs § 28 (jf. afsnit III. nedenfor).

c) Krav om refusion i forbindelse med ovennævnte tilfælde kan fremsættes umiddelbart efter 1. fraværsdag og skal senest anmeldes inden 3 måneder efter 1. fraværsdag, men det henstilles, at der anmodes om refusion, hver gang der er udbetalt månedsløn.

Refusionskravet skal anmeldes til lønmodtagerens bopælskommune på blanket dp 201.

Ved en lønmodtagers fortsatte sygefravær skal krav om refusion anmeldes på blanket dp 202.

2. Refusion ved graviditet, barsel og adoption.

a) Ved fravær på grund af graviditet, barsel eller adoption er arbejdsgiveren berettiget til dagpengerefusion.

Arbejdsgiveren skal i denne forbindelse være opmærksom på, at der også ydes refusion i tilfælde af, at barnets fader udnytter sin ret til fravær fra arbejdet med dagpenge.

b) krav om refusion i forbindelse med ovennævnte tilfælde kan fremsættes fra og med den fraværsdag, hvor lønmodtageren har ret til barselsdagpenge og skal anmeldes senest 9 måneder efter fødslen eller modtagelsen af barnet, men det henstilles, at der anmodes om refusion, hver gang der er udbetalt månedsløn.

Refusionskravet skal anmeldes til lønmodtagerens bopælskommune på blanket dp 201 (efterfølgende krav dp 202).

3. Refusion ved sygeligt forløbende graviditet.

a) Arbejdsgiveren er berettiget til dagpengerefusion ved fravær hos kvindelige ansatte på et tidspunkt, hvor der skønnes at være mere end 4 uger til forventet fødsel, men hvor det efter en lægelig bedømmelse skønnes, at graviditeten har et sygeligt forløb.

b) Krav om refusion i forbindelse med ovennævnte tilfælde kan fremsættes fra og med den fraværsdag, hvor lønmodtageren har ret til barselsdagpenge og skal anmeldes senest 9 måneder efter fødslen, men det henstilles, at der anmodes om refusion, hver gang der er udbetalt månedsløn.

Refusionskravet skal anmeldes til lønmodtagerens bopælskommune på blankt dp 201 (efterfølgende krav dp 202).

4. Paragraf 28-aftale.

a) For ansatte med sygdomsrisiko på grund af en langvarig og/eller kronisk lidelse, der skønnes at medføre mindst 10 fraværsdage på et år, kan arbejdsgiveren og lønmodtageren indgå en aftale, hvorefter arbejdsgiverens kan få refunderet de 2 første uger af sygefraværet, jf. ovennævnte lovs § 28.

b) En aftale kan også indgås for en kortere, nærmere afgrænset periode, hvis den ansatte skal indlægges eller gå til ambulant behandling, såfremt

- dette var besluttet på ansættelsestidspunktet

og

- arbejdsgiveren i et bestående arbejdsforhold allerede har udbetalt dagpenge i 2 uger inden for de sidste 12 uger måneder for samme lidelse forud for en indlæggelses/behandlings påbegyndelse mv.

c) Aftaler efter punkt a og b skal indgås skriftligt og skal godkendes af kommunen.

En § 28 aftale kan højst gælde for et år af gangen og omfatter kun fravær på grund af den lidelse, der er anført i aftalen.

IV. Beregning af dagpengenes størrelse.

a) Dagpengebeløbet beregnes ved at gange den timeindtægt, som lønmodtageren ville have været berettiget til under sygefraværet efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag med det faktiske timetal.

Dagpengene pr. time kan dog højst udgøre 1/37 af det højeste ugentlige dagpengebeløb.

Det højeste ugentlige dagpengebeløb reguleres hvert år den 1. januar.

Fra og med den 3. uge kan den samlede dagpengeudbetaling pr. uge dog ikke overstige det højeste ugentlige dagpengebeløb.

Beregningsgrundlaget er ens, uanset om dagpengene udbetales af arbejdsgiveren eller kommunen.

V. Indberetningspligt af sygdomstilfælde.9

a) Offentlige arbejdsgivere har pligt til at indberette alle sygdomstilfælde til kommunen senest, når fraværet har varet 2 måneder.

Indberetningen skal ske på blanket dp 205.

VI. Udfyldelse af blanketter.

a) De ovennævnte blanketter rekvireres af tjenestestedet gennem kommunen.

b) Kriminalforsorgens afdelingen, pensioner samt arresthusene skal fortsat fremsende blanketterne til direktoratets Løn- og Regnskabskontor, der herefter har ansvaret for fremsendelse og opkrævning af refusionskravet hos kommunen.

Direktoratets skrivelse af 24. april 1990 ophæves hermed.

E. B.

Lene Møller-Nielsen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →