Meddelelse om samarbejdet i særlovssager med særmyndigheden. (* 1)

Meddelelse om samarbejdet i særlovssager med særmyndigheden. (* 1)

Det fremgår af RM nr. 7/1992, pkt. 1.1.7. og 1.5.2. at sager om overtrædelse af en lovbestemmelse, som en særlig offentlig myndighed skal påse overholdt, skal forelægges for statsadvokaten, hvis der er uenighed mellem politimesteren og særmyndigheden om tiltalens udformning eller om afgørelse med påtaleopgivelse.

Ved siden heraf har forskrifterne i RM 23.2, jf. RAcir 232 af 3.10.1923 om samarbejdet med særmyndighederne og RAcis af 29.8.1972, jf. RAskr af 18.7.1953 om tiltalerejsning i told- og momssager været gældende. Disse forskrifter afløses af denne meddelelse.

1. Generelt om særlovssager.

I sager om overtrædelse af en lovbestemmelse, som en særlig offentlig myndighed skal påse overholdt, gælder følgende om samarbejdet med vedkommende myndighed

1.1. Tiltalespørgsmålet.

1.1.1. Sagen rejst på foranledning af myndigheden.

Hvis der må antages at være uenighed mellem politimesteren og vedkommende myndighed om afgørelsen af tiltalespørgsmålet eller tiltalens udformning, bør myndigheden have lejlighed til at fremføre sine synspunkter, inden sagen forelægges for statsadvokaten til afgørelse.

Fremkommer der i øvrigt under efterforskningen omstændigheder, som myndigheden ikke kan antages at være bekendt med, kan dette ligeledes begrunde, at der indhentes en erklæring fra myndigheden.

1.1.2. Sagen ikke rejst på foranledning af myndigheden.

I sager, der er anmeldt eller i øvrigt kommet til politiets kendskab uden om vedkommende særmyndighed, vil der ofte kunne være anledning til at indhente en erklæring fra myndigheden, inden der træffes afgørelse vedrørende tiltalespørgsmålet.

1.2. Underretning om afgørelsen.

Snarest muligt efter afslutningen af en sag, der er rejst på foranledning af, eller i hvilken der i øvrigt er indhentet erklæring fra en særmyndighed, gives der myndigheden underretning om sagens udfald.

Underretningen skal såvidt muligt ske i så god tid, at der gives den pågældende myndighed lejlighed til at tage stilling til spørgsmålet om anke, og bør ikke afvente en eventuel forkyndelse af dommen.

Det samme gælder i andre tilfælde, hvor det er foreskrevet, at afgørelsen i en straffesag skal forelægges for en særlig myndighed, herunder domme, der frakender retten til at udøve virksomhed, som kræver en særlig offentlig autorisation eller godkendelse.

2. Samarbejdet på specielle særlovsområder.

Det fremgår af oversigten over forelæggelsesregler (senest august 1993) indenfor politi og anklagemyndighed, at der på nogle særlovsområder gælder specielle forskrifter om samarbejdet med vedkommende særmyndighed.

Samarbejdet med miljømyndighederne er således reguleret ved RM nr 4/1991.

For sager om overtrædelse af lov om godskørsel er der i JM skr 20.1.1982 givet forskrifter om samarbejdet med Færdselsstyrelsen.

RM nr. 7/1975 og RM nr. 2/1982 om overtrædelse af markedsføringsloven indeholder anvisninger om forelæggelse for Forbrugerombudsmanden.

RM nr. 6/1990 om straffesager mod hyrevognschauffører og indehavere af hyrekørselsbevilling foreskriver bl.a., at der i visse tilfælde skal indhentes en udtalelse fra vedkommende myndighed i henhold til lov om hyrekørsel.

Disse og lignende regler på mere specielle særlovsområder er fortsat gældende.

3. told-, skatte- og afgiftssager.

For samarbejdet i sager om overtrædelse af told-, skatte- og afgiftslovgivningen med told- og skattemyndighederne gælder det i afsnit 1 anførte med følgende tilføjelser

3.1. Generelt.

I tilfælde af uenighed mellem politikredsen og vedkommende told- og skatteregion vedrørende vurderingen af tiltalespørgsmålet, vil sagen af regionen blive indsendt til Told- og Skattestyrelsen, overtrædelseskontoret, med en begrundelse for regionens standpunkt. Styrelsen vil herefter træffe afgørelse med hensyn til, hvordan der fra told- og skattemyndighedernes side skal forholdes i sagen.

Sager om klage over politimestres og statsadvokaters afgørelser hører under Styrelsens kompetence.

3.2. Specielt om registreringsafgift.

Alle sager om overtrædelse af registreringsafgiftsloven sendes til vedkommende told- og skatteregion.

Det gælder også sager, hvor der samtidig foreligger overtrædelse af færdselsloven, f.eks. ulovlig personbefordring i varekassen i varevogne eller fjernelse af adskillelse mellem førerhus og varekasse.

Sager om ulovlig personbefordring og om manglende adskillelse søges afgjort af vedkommende told- og skatteregion, medmindre politiet finder, at der tillige bør gøres ansvar gældende efter færdselsloven. I så fald afgøres sagen af politimesteren efter at have været sendt til udtalelse hos regionen.

4. Ophævelse af forskrifter.

RAcir nr. 232 af 3.10.1923, RAskr af 18.7.1953, RM 23.2 af februar 1966 og RAcis nr. 43/72-9 af 29.8.1972 ophæves.

Asbjørn Jensen.