Vejledning om udgang for afsonere

Vejledning om udgang for afsonere

VEJLEDNING OM UDGANG FOR AFSONERE

Reglerne om udgang findes i direktoratets cirkulære af 18. marts 1986 om udgang til indsatte (KC J-8-2) og direktoratets cirkulære af 13. september 1978 om udgang til varetægtsarrestanter (KC J-8-5).

Vejledningen gælder for personer, der udstår frihedsstraf eller forvaring og med den fornødne tillempning også for varetægtsarrestanter, der er anbragt i fuldbyrdelsesanstalt i medfør af retsplejelovens § 777.

I.

FÆLLESREGLER

1. Kompetence

Bl.a. straffens længde er afgørende for, om kompetencen til at tillade udgang ligger hos institutionen eller i direktoratet. Det er således udgangspunktet, at kompetencen ligger i direktoratet for så vidt angår udgang til indsatte med straffe på fængsel i 8 år eller derover, mens institutionens leder kan tillade udgang til indsatte med straffe under 8 år. Institutionen skal dog forelægge særlig tvivlsomme, principielle eller vanskelige sager vedrørende indsatte, der i lukket anstalt udstår fængsel i 5 år eller derover, men under 8 år. Dette vil fx. gælde sager, hvor indsatte på gerningstidspunktet ikke var fyldt 18 år. Der henvises i øvrigt til direktoratets cirkulæreskrivelse af 19. juni 1987 om afholdelse af årlige fællesmøder mv. på Kriminalforsorgens lukkede anstalter samt afholdelse af møder på Kriminalforsorgens åbne anstalter (KC C-1-2) og Justitsministeriets skrivelse af 5. marts 1985, pkt. 1. (KC J-9-5).

Udgangscirkulærets §§ 1, 2 og 3 angiver kompetencereglerne for henholdsvis åbne anstalter, lukkede anstalter og arresthuse. Kompetenceforholdene i forbindelse med uenighedssager fremgår af § 6, stk. 4.

De fælles regler i øvrigt i kapitel I gælder alle indsatte uanset straflængde.

2. Misbrugsvurdering

Udgang er forudsat som et regelmæssigt led i fuldbyrdelsen af fængselsstraf. Der er således en formodning for, at indsatte under afsoning får udgang. Formodningen for udgang gælder imidlertid ikke i samme grad i de tilfælde, hvor der skal udvises særlig forsigtighed ved misbrugsvurderingen.

Tilladelse til udgang forudsætter, at fare for misbrug ikke antages at foreligge, og at der er et godkendt udgangsformål.

Misbrugsvurderingen baseres på den indsattes aktuelle forhold og forhold under eventuel tidligere afsoning. Der skal udvises særlig forsigtighed, hvis den indsatte

- er dømt for farlig kriminalitet (herunder forsætlig brandstiftelse eller anden almenfarlig forbrydelse, grovere volds- eller sædelighedsforbrydelse, berigelsesforbrydelse forbundet med vold eller trussel om vold),

- er dømt for lovovertrædelser af særlig grov eller professionel karakter (herunder pengeskabstyveri med anvendelse af skærebrænder, tyveri hvor gerningsmanden har været bevæbnet, vedvarende berigelseskriminalitet, der bærer præg af planlægning og er af særlig målrettet karakter, organiseret smugleri og overtrædelse af straffelovens § 191),

- har gjort sig skyldig i undvigelse eller har misbrugt udgang eller i øvrigt har begået ikke-bagatelagtig kriminalitet under strafudståelsen. Dette gælder især, hvis der er tale om forhold, begået under den aktuelle strafudståelse. Forhold begået under tidligere ophold skal dog ligeledes indgå i vurderingen.

Kan der ikke bortses fra en vis misbrugsrisiko, vil udgang kunne gives med ledsager, såfremt udgangsformålet taler for, at der gives tilladelse til udgang. Der vil ligeledes med henblik på at mindske misbrugsrisikoen kunne fastsættes særvilkår for udgangen (fx. behandling mod misbrug af alkohol).

Der skal i øvrigt i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret afvejning af formålet med den ansøgte udgang overfor den misbrugsrisiko, der må antages at foreligge, herunder også en vurdering af, hvilken form for kriminalitet risikoen eventuelt omfatter.

Ved denne afvejning skal der tages hensyn til varigheden af den resterende opholdstid indtil forventet løsladelse. Der skal tillige tages hensyn til, om den pågældende befinder sig i en særlig risikosituation for undvigelse eller udeblivelse.

3. Udgang med ledsager

Institutionen bestemmer, om en udgang skal ske med eller uden ledsagelse. Der tages ved afgørelsen hensyn til formålet og risikoen for misbrug.

Udgang fra åben institution gives i almindelighed uden ledsagelse. Det vil dog være hovedreglen, at indsatte i åben institution med fængselsstraffe på 8 år eller derover vil påbegynde et udgangsforløb med ledsagelse. Udgang med ledsagelse gives i almindelighed kun for 1 dag. Direktoratet har ved skrivelse af 9. december 1988 (KC C-2-2) fastsat nærmere retningslinier for ledsagerens funktioner og opgaver i forbindelse med afvikling af ledsaget udgang.

4. Høring af socialforvaltningen

I de tilfælde, der er nævnt i udgangscirkulærets § 10, stk. 9, skal der indhentes en udtalelse fra den pågældendes bopælskommune (socialforvaltningen) om vilkårsfastsættelsen. Derudover kan der indhentes en sådan udtalelse i tilfælde, hvor der konkret findes at være anledning hertil.

5. Retshåndhævelsen og vilkår for udgang

Det forudsættes, at hensynet til retshåndhævelsen ikke taler imod tilladelse til udgang. Dette kan fx. være tilfældet, hvis indsatte, der er dømt for alvorlig kriminalitet, ønsker udgangstilladelse til en optræden, hvorved den pågældende i særlig grad kommer i offentlighedens søgelys, eller til bestemte steder, hvor hensynet til at beskytte den forurettede ved lovovertrædelsen klart tilsiger, at den indsatte ikke bør kunne komme på det pågældende tidspunkt. Hensynet til retshåndhævelsen kan endvidere isoleret set tale imod, at indsatte med længere straf for alvorlig kriminalitet får tilladelse til udgang før efter udståelse af en vis del af straffen. Afslag på udgang vil komme på tale i de tilfælde, hvor hensynet til retshåndhævelsen ikke kan tilgodeses ved anvendelse af særvilkår, jf. § 10, stk. 5 og 6.

Udgange må ikke benyttes på en måde, der klart strider imod retshåndhævelsen og det formål, der tilsiges med udgangen.

For enhver udgangstilladelse gælder en række faste vilkår, der fremgår af udgangscirkulærets § 10, stk. 3. Der kan herudover efter en konkret vurdering fastsættes yderligere vilkår, der har til formål at sikre, at den indsatte ikke misbruger udgang. Der kan således bl.a. fastsættes særvilkår om, at den indsatte skal undergive sig behandling mod misbrug af alkohol e.l. Hvis man ønsker absolut forbud mod indtagelse af alkohol under udgangen, bør der fastsættes særvilkår om forbud mod indtagelse af alkohol, idet det sædvanlige antabusvilkår ikke i sig selv indebærer et sådant forbud.

Der kan fastsættes særvilkår om, at den indsatte ikke må besøge bestemte steder. Der kan endvidere være grundlag for at bestemme, at udgang ikke må afvikles samtidig med meddomfældte. Der vil som udgangspunkt være behov for at fastsætte særvilkår af denne art i forbindelse med udgang til personer, der har tilknytning til grupper, hvoraf en flerhed er dømt for ikke ubetydelig kriminalitet.

Vilkåret om, at den indsatte ikke må besøge bestemte steder, kan endvidere fastsættes i tilfælde, hvor indsatte ikke må opsøge gerningsstedet. Der er desuden mulighed for at fastsætte vilkår om, at den indsatte ikke opsøger den eller de forurettede i sagen.

6. Høring af politiet

Forinden der gives tilladelse til udgang uden ledsagelse, skal institutionen indhente en udtalelse fra den politimester (Politidirektøren i København), der har behandlet straffesagen, såfremt den indsatte er dømt for farlig kriminalitet eller i øvrigt for lovovertrædelse af særlig grov eller professionel karakter, jf. ovenfor under afsnittet om misbrugsvurdering. Tilsvarende gælder en række andre tilfælde, hvor den indsatte har begået kriminalitet under undvigelse eller udgang, hvor den indsatte hyppigt recidiverer, eller hvor der er tale om udgang (ledsaget eller uledsaget) til udlændinge, der skal udvises, jf. udgangscirkulærets § 5, stk. 1. For varetægtsarrestanter, der er anbragt i fuldbyrdelsesanstalt, skal politiets samtykke indhentes til ledsagede, korterevarende udgange. Udgang herudover skal forelægges retten.

Høring skal dog ikke foretages, hvis den indsatte eksempelvis har været på fri fod mellem domfældelsen og indsættelsen i institutionen, jf. i øvrigt udgangscirkulærets § 5, stk. 3.

Uanset reglerne i § 5 skal der foretages høring af politiet, hvis forholdene i det enkelte tilfælde taler herfor, eller hvis politiet i den enkelte sag har anmodet herom.

Er der uenighed mellem politiet og anstalten, skal spørgsmålet forelægges direktoratet. Er straffesagen behandlet i udlandet, træffes afgørelsen af direktoratet efter indstilling fra institutionen.

Hvis der er givet tilladelse til udgang, skal høring om senere udgang af samme eller anden art ikke ske, medmindre der foreligger væsentligt ændrede omstændigheder, fx. ophævelse af særvilkår om forbud mod at opsøge bestemte steder, personer e.l., ændring af udgangsadressen mv.

Høring af politiet forudsættes at ske skriftligt. Telefonisk forelæggelse bør alene ske undtagelsesvis, og selv i disse tilfælde bør institutionen anmode politiet om efterfølgende at svare skriftligt.

7. Udgang til udlændinge, der skal udvises

Der kan - efter nøje vurdering af misbrugsrisikoen i hvert enkelt tilfælde - gives tilladelse til udgang med henblik på besøg hos nærtstående personer her i landet, til hvem forbindelsen er etableret inden strafudståelsen. Ved nærtstående personer forstås ægtefælle/samlever, børn, børnebørn, forældre, søskende, bedsteforældre, oldeforældre og andre personer, til hvem der er en tilknytning, der kan sidestilles med familiebånd.

Det forudsættes, at der er aflagt hjemmebesøg, inden der træffes afgørelse om eventuel tilladelse til udgang.

Inden der gives tilladelse til udgang, skal der indhentes en udtalelse fra den politimester (Politidirektøren i København), der har behandlet straffesagen, jf. udgangscirkulærets § 5, stk. 5. Sådan udtalelse skal også indhentes, inden der gives tilladelse til udgang i de tilfælde, der er nævnt i udgangscirkulærets § 31, stk. 2, nr. 1-3.

Hvis der, efter et ledsaget udgangsforløb, senere bliver spørgsmål om tilladelse til uledsaget udgang, skal der indhentes en fornyet udtalelse fra politiet.

Såfremt der undtagelsesvis bliver tale om udgang i henhold til udgangscirkulærets §§ 37 og 38, skal der ligeledes indhentes en udtalelse fra politiet.

8. Udgang til udlandet

Udgang til udlandet kan ikke gives, medmindre ganske særlige omstændigheder taler herfor. Ganske særlige omstændigheder kan fx. foreligge i tilfælde,

- hvor de nærmeste pårørende (dvs. ægtefælle/samlever, forældre og børn) har bopæl uden for landets grænser,

- hvor der i forretningssituationer foreligger helt uopsættelige forhold, der ikke kan varetages af andre, eller

- hvor ophold i udlandet indgår som et væsentligt led i behandlingen af den pågældende (fx. i forbindelse med en placering i medfør af straffelovens § 49, stk. 2, deltagelse i undervisningsforløb mv.).

9. Reaktioner ved misbrug af udgang

A. Udgangskarantæne

Hvis udgang nægtes eller tilbagekaldes på grund af misbrugsrisiko, kan det bestemmes, at spørgsmålet om udgang ikke tages op til overvejelse, før der er forløbet et tidsrum af indtil 3 måneder. I de tilfælde, der er nævnt i udgangscirkulærets § 4, stk. 2 og 3, kan der dog fastsættes en længere tidsfrist, dog højst 6 måneder. Tilsvarende gælder, når der på grund af særlige forhold i øvrigt må antages at foreligge en betydelig misbrugsrisiko. I tilfælde, hvor indsatte under undvigelse, udeblivelse fra udgang eller under udgang har gjort sig skyldig i alvorlig, personfarlig kriminalitet, kan karantænen fastsættes til 12 måneder. Ved alvorlig personfarlig kriminalitet forstås kriminalitet, der indebærer alvorlig fare for eller skade på menneskeliv (herunder forsætlig brandstiftelse, grovere volds- eller sædelighedsforbrydelser, drab, berigelsesforbrydelser forbundet med vold eller trussel om vold samt overtrædelse af straffelovens § 191).

Hvis der fastsættes karantænetid skal spørgsmålet om genoptagelse af udgang behandles på ny ved karantænetidens udløb. I forbindelse med overførsel fra åben til lukket institution kan udgang tilbagekaldes, men der kan ikke fastsættes karantæne.

Udgange, som er opsparet inden tilladelsen tilbagekaldes, vil efter en konkret vurdering af misbrugsrisikoen kunne afholdes, når den indsatte på ny er i et regelmæssigt udgangsforløb. I tilfælde, hvor den indsatte er sigtet for kriminalitet under strafudståelsen og sigtelsen fører til varetægtsfængsling, eller til at en tilladelse til regelmæssig udgang i henhold til udgangscirkulærets afsnit III nægtes eller tilbagekaldes, opspares udgange, såfremt sigtelsen senere frafaldes eller der sker frifindelse for den påsigtede kriminalitet.

B. Disciplinærstraf

Der kan anvendes disciplinærstraf i form af bøde eller strafcelle over for udgangsmisbrug, jf. direktoratets cirkulære af 10. marts 1976 om anvendelse og fuldbyrdelse af disciplinærstraf over for indsatte og om disciplinærsagers gennemførelse (KC K-4-1). Anvendelse af disciplinærstraf i forbindelse med udgangskarantæne må dog kun finde sted i det omfang, afgørende hensyn til orden og sikkerhed i institutionen kræver det.

Som eksempler på tilfælde, hvor det kan være påkrævet at anvende både udgangskarantæne og disciplinærstraf kan nævnes forsinket tilbagekomst fra udgang, udeblivelse fra udgang og indsmugling. Ved væsentlig forsinket tilbagekomst og ved indsmugling af mindre grov karakter anvendes i almindelighed bøder, mens der ved udeblivelse og indsmugling af grovere karakter i almindelighed anvendes strafcelle.

C. Overførsel til lukket institution

Indsatte, der opholder sig i åben institution, kan overføres til lukket institution, jf. direktoratets cirkulære af 29. august 1983 om anbringelse af personer, der er idømt frihedsstraf eller forvaring og om overførsel af indsatte mellem kriminalforsorgens institutioner (KC F-3-10).

Overførsel til lukket institution kan fx. ske i tilfælde, hvor en langvarig karantæne efter en konkret vurdering skønnes at øge risikoen for undvigelse; hvor udgangsmisbruget består i kriminalitet, som (typisk efter varetægtsfængsling) medfører en ny straf af en sådan varighed, at fortsat ophold i åben anstalt skønnes utilrådeligt, eller hvor udgangsmisbruget består i en ordensforstyrrende handling . fx. indsmugling af stoffer - og der foreligger risiko for gentagelse.

Ved overførsel til lukket institution kan der tillige træffes bestemmelse om tilbagekaldelse af udgang, men der kan ikke fastsættes udgangskarantæne, jf. ovenfor under A.

D. Fradrag i efterfølgende udgang

I udgangscirkulærets § 27, stk. 3 er der fastsat bestemmelser om varigheden af week-end udgange. Bestemmelserne udelukker ikke, at der i enkelte tilfælde kan ske fravigelse af de nævnte tidspunkter. Ved forsinket tilbagekomst af ganske få timers varighed, vil det derfor kunne bestemmes, at et tidsrum svarende til forsinkelsen fratrækkes i en efterfølgende udgang.

E. Efterlysning ved udeblivelse

Udebliver den indsatte fra udgang, skal politiet underrettes med henblik på eftersøgning af den pågældende. I visse tilfælde kan det være påkrævet omgående at underrette politiet ved udgangens ophør, når den indsatte udebliver. Dette gælder navnlig i tilfælde, hvor den indsatte er dømt for alvorlig, personfarlig kriminalitet. Ved alvorlig personfarlig kriminalitet forstås kriminalitet, der indebærer alvorlig fare for eller skade på menneskeliv (herunder fortsætlig brandstiftelse, grovere volds- eller sædelighedsforbrydelser, drab, berigelsesforbrydelser forbundet med vold eller trussel om vold samt overtrædelse af straffelovens § 191).

F. Fastsættelse af særvilkår

Et konstateret udgangsmisbrug kan medføre, at der fastsættes (yderligere) særvilkår for udgang, hvis disse skønnes at kunne nedbringe risikoen for fremtidigt misbrug.

II.

DE ENKELTE UDGANGSFORMER

1. Udgang med henblik på besøg hos bestemte personer

Indsatte, der udstår fængsel i 5 måneder eller derover, kan få udgang for at besøge bestemte personer.

Udover den generelle forudsætning om straf over en vis længde (5 måneder), gælder desuden særlige tidsmæssige betingelser for indsatte, der udstår straffen i henholdsvis åben og lukket institution, jf. udgangscirkulærets §§ 25 og 26. At tilladelse til udgang først kan gives efter udståelse af en vis del af straffen er begrundet dels i en mere generel antagelse af misbrugsrisiko ved tidlig udgang under fuldbyrdelsen af længere straf, dels i hensynet til retshåndhævelsen. Der vil derfor kunne forekomme tilfælde, hvor de tidsmæssige betingelser efter cirkulæret er opfyldt, men hvor hensynet til retshåndhævelsen taler imod ugang på nuværende tidspunkt, jfr. ovenfor under I.5.

Kravet om, at indsatte skal have opholdt sig en vis tid i institutionen, jf. § 25, stk. 1 og § 26, stk. 1 (henholdsvis 4, 7 eller 10 uger) kan fraviges i tilfælde, hvor strafudståelsen afbrydes af en varetægtsfængsling og senere genoptages i samme institution. I disse tilfælde, hvor den pågældende typisk allerede har opholdt sig 4, 7 eller 10 uger i institutionen og institutionen som følge deraf har det fornødne kendskab til den pågældende, bør der ikke stilles krav om, at den indsatte påny opholder sig 4, 7 eller 10 uger i institutionen, før en udgangsansøgning kan realitetsbehandles.

Ved beregning af 10-ugers fristen (fra indsættelsen) i § 26, stk. 1, medregnes et eventuelt forudgående varetægtsophold, hvis strafudståelsen finder sted i umiddelbar forlængelse heraf.

Udgang med henblik på besøg hos en bestemt person bør nægtes, hvis besøget ikke findes formålstjenligt. Dette kan være tilfældet, når forbindelsen i det væsentlige hidrører fra fælles anstaltsophold eller lignende.

Der skal altid være personlig eller telefonisk kontakt med udgangsadressaten inden den første ugang. I visse tilfælde kan der - ud fra en konkret vurdering - være behov for at aflægge hjemmebesøg eller at kontrollere udgangsadressaten i Kriminalregistret. Forud for hver enkelt udgang skal der indhentes bekræftelse fra vedkommende på, at besøget kan finde sted.

Institutionerne bør overveje behovet for i særlige tilfælde at foretage kontrol af den indsattes tilstedeværelse på udgangsadressen, eventuelt telefonisk. Det vil normalt ikke blive betragtet som udgangsmisbrug, hvis den indsatte ikke anvender hele udgangsperioden til samvær med den eller dem, som den pågældende har udgang til at besøge, men fx. under udgangen også omgås andre personer og/eller overværer et idrætsarrangement eller en teaterforestilling, eller i øvrigt dyrker sine fritidsinsteresser, forudsat at udgangen i øvrigt benyttes således, at samværet med familien eller de pårørende fortsat må karakteriseres som det primære.

Der skal foretages skærpet kontrol, når indsatte, der er idømt straf for alvorlig personfarlig kriminalitet, skal besøge personer, der ikke umiddelbart kan identificeres som hørende til den indsattes nære pårørende (dvs. ikke er forældre, børn, ægtefælle, søskende eller personer, som kan sidestilles hermed). Hertil anvendes en særlig blanket (Dfk 45). Ved alvorlig personfarlig kriminalitet forstås kriminalitet, der indebærer alvorlig fare for eller skade på menneskeliv (herunder forsætlig brandstiftelse, grovere volds- eller sædelighedsforbrydelser, drab, berigelsesforbrydelser forbundet med vold eller trussel om vold samt overtrædelse af straffelovens § 191).

Gives der tilladelse til regelmæssig udgang, vil den indsatte kunne få en udgang inden for hver 3 ugers periode, jf. udgangscirkulærets § 27, stk. 2. De indsatte kan i medfør af denne bestemmelse få udgang i første, anden eller tredje week-end af perioden efter eget valg. I tilfælde, hvor sidste udgangsperiode indtræffer på et tidspunkt, hvor der er mindre end 3 uger til løsladelsen kan der gives udgang, uanset at opholdstiden indtil løsladelsen er mindre end 3 uger, forudsat at perioden omfatter mindst en week-end, hvor udgang kan gives.

Udgang gives som hovedregel fra fredag kl. 16.00 til søndag kl. 21.00. De nævnte tidspunkter kan fraviges af hensyn til institutionens drift, transportmulighederne eller hensynet til en spredning af afrejse/hjemkomsttidspunkter. Overstiger rejsetiden 3 timer, kan der tillades afrejse så tidligt, at den indsatte kan være på udgangsadressen ca. kl. 19.00. De fastlagte tidspunkter for afrejse og hjemkomst finder tilsvarende anvendelse ved sammenlægning af udgange. Fx. vil en udgang, der består af to sammenlagte weekend-udgange kunne gives fra onsdag kl. 16.00 til søndag kl. 21.00.

Med hensyn til opsparing af udgange og opsplitning af udgang i 12 timers udgange henvises til udgangscirkulærets § 27, stk. 4, og § 28. Indsatte i lukkede institutioner vil navnlig kunne få tilladelse til opsplitning af weekendudgang i tilfælde, hvor hensynet til familien taler herfor. Afvikling af opsparede udgange kan efter institutionens bestemmelse fx. finde sted ved sammenlægning af flere udgange evt. i forbindelse med løsladelsen.

Af hensyn til misbrugsrisikoen bør man være tilbageholdende med at tillade weekendudgang til besøg hos personer, hvis tilknytning til den indsatte er begrænset. I sådanne tilfælde bør det overvejes i stedet at give korte udgange uden overnatning.

Medfører behandlingen af en høringssag, jf. udgangscirkulærets §§ 5-6, at en tilladelse til udgang fra åben anstalt forsinkes, regnes tilladelsen som givet ved udløbet af fristen i henhold til udgangscirkulæret § 25.

I stedet for regelmæssig udgang kan der, når de tidsmæssige betingelser efter udgangscirkulærets §§ 24-26 er opfyldt, gives tilladelse til lejlighedsvis udgang til indsatte. Lejlighedsvise udgange anvendes navnlig i lukkede institutioner som forberedelse til et eventuelt senere regelmæssigt udgangsforløb, fx. til langtidsdømte. Lejlighedsvis udgang er normalt af kortere varighed.

Der kan lejlighedsvis gives tilladelse til udgang med henblik på ophold i egen bolig, såfremt særlige omstændigheder taler derfor.

2. Besøgsudgang

Indsatte, der i åben institution udstår fængsel i under 5 måneder, og som derfor ikke har mulighed for week-end udgang efter udgangscirkulærets kapitel III, og indsatte, der i åben institution udstår hæfte i 30 dage og derover kan få udgang i forbindelse med besøg.

Reglerne herom findes i udgangscirkulærets §§ 34-36 (kapitel V).

Det er en forudsætning for besøgsudgang, at den indsatte udstår frihedsstraf i mindst 30 dage. Hvis den indsatte forud for strafudståelsen har fået tilladelse til opdeling af straffuldbyrdelsen, sådan at den enkelte periode er under 30 dage, vil muligheden for besøgsudgang derfor bortfalde.

3. Udflugter mv.

Udgangscirkulærets §§ 37 og 38 indeholder hjemmel til at tillade udflugter til indsatte i henholdsvis åben og lukket institution. Tilladelse til udflugter forudsættes normalt givet til grupper af indsatte, der i almindelighed bør være ledsaget af en eller flere funktionærer.

Indsatte, der opfylder de tidsmæssige betingelser for udgang i henhold til udgangscirkulærets kapitel III, men som ikke har bestemte personer at besøge, kan i stedet får tilladelse til en udflugt eller lignende, i det omfang praktiske hensyn tillader det.

4. Udgang til særlige formål

Der er ingen tidsmæssige betingelser forbundet med udgang i medfør af udgangscirkulærets § 31, stk. 1. Det er en forudsætning for udgang i medfør af udgangscirkulærets § 31, stk. 2, at den indsatte udstår frihedsstraf i mindst 30 dage. Hvis den indsatte forud for strafudståelsen har fået tilladelse til opdeling af straffuldbyrdelsen, sådan at den enkelte periode er under 30 dage, vil muligheden for udgang efter § 31, stk. 2 derfor bortfalde.

Udgang kan ikke gives for længere tid end formålet tilsiger og må normalt ikke overstige 3 dage udover rejsetiden. I visse tilfælde kan varigheden dog udstrækkes til 8 dage udover rejsetiden, ligesom der er mulighed for forlængelse af udgang i medfør af udgangscirkulærets § 31, stk. 2, nr. 4, dog højst med 6 dage. Opmærksomheden henledes i øvrigt på muligheden for strafafbrydelse, jf. direktoratets cirkulære af 7. april 1992 om midlertidig afbrydelse af straffuldbyrdelsen. (KC F-1-7).

Ved nærtstående personer forstås ægtefælle/samlever, børn, børnebørn, forældre, søskende, bedsteforældre, oldeforældre og andre personer, til hvem der er en tilknytning, der kan sidestilles med familiebånd. Ved vigtige familiebegivenheder forstås typisk barnedåb, konfirmation, bryllup, sølv- og guldbryllup, runde fødselsdage (50, 60, 70, 75 etc.), eget barns fødsel og andre lignende begivenheder.

Udgang i medfør af udgangscirkulærets § 31, stk. 1, gives af væsentlige humanitære hensyn, eller hvor den indsattes tilstedeværelse er påkrævet. Afslag herpå bør derfor kun komme på tale af meget tungtvejende sikkerhedsmæssige årsager, hvor misbrugsrisikoen ikke skønnes at kunne nedsættes selv om udgang sker med ledsager.

Udgang i henhold til udgangscirkulærets § 31, stk. 2, nr. 1-3, til indsatte der har tilladelse til regelmæssig udgang med henblik på at besøge bestemte personer, medfører, at udgang hertil begrænses tilsvarende. Der skal således fradrages den tid, der er anvendt til udgang i medfør af udgangscirkulærets § 31, stk. 2, nr. 1-3, i den regelmæssige udgang. Denne regel kan dog fraviges, såfremt særlige omstændigheder taler derfor, eksempelvis hvor hensynet til at opretholde kontakten til familien nødvendiggør dette.

Ved »personlige interesser« forstås særligt belastende, akutte problemer i hjemmet (børnepasning, hjælp ved sygdom e.l.). Der kan endvidere være tale om uopsættelige forretninger. Det er en forudsætning, at varetagelsen af interessen ikke med rimelighed kan ske i institutionen, udsættes til efter løsladelsen, eller varetages af andre, og i øvrigt er af afgørende betydning for den indsattes forhold.

5. Frigang Frigang kan gives til indsatte, der opfylder de tidsmæssige betingelser for udgang i henhold til udgangscirkulærets kapitel III. Der kan undtagelsesvis gives frigang til personer med kortere straffe. Spørgsmålet skal forelægges direktoratet.

Frigang til uddannelse og beskæftigelse skal ske i så nær tilslutning til løsladelsen som muligt, for at undgå de negative virkninger af et for langt tidsmæssigt interval mellem frigangen og løsladelsen. Udgangscirkulærets § 16 indeholder de nærmere regler om frigangens varighed.

Det er en forudsætning, at frigang til beskæftigelse hos arbejdsgiver eller deltagelse i undervisning findes formålstjenlig. Heri ligger navnlig, at sigtet med beskæftigelsen/undervisningen rækker udover løsladelsen og antages at kunne støtte den indsatte i at leve en kriminalitetsfri tilværelse. Særligt vedrørende frigang til undervisning skal der i vurderingen af formålstjenligheden indgå en afvejning af den indsattes uddannelsesbehov, motivation og om sigtet med den ønskede uddannelse er af en sådan karakter, at den pågældendes muligheder for at klare sig efter løsladelsen, herunder erhvervsmæssigt, forbedres væsentligt.

Frigang kan gives, hvis der foreligger et særlig godt arbejdstilbud, der ellers ville forspildes, eller hvor frigangen vil være af væsentlig betydning for den pågældendes resocialisering. Frigang til arbejde med henblik på forbedring af egen eller familiens økonomi kan tillades, såfremt man derved forhindrer økonomisk sammenbrud. Frigang bør navnlig komme på tale, hvor der er behov for en arbejdstræning eller undervisning, som mest hensigtsmæssigt gives uden for institutionen, eller hvor en sådan udgangsordning i øvrigt må anses for formålstjenlig med henblik på at formidle overgangen til løsladelsen.

Det er en forudsætning for frigang, at der på arbejdsstedet/udddannelsesstedet er en person, der fører den nødvendige kontrol med den indsattes tilstedeværelse mv.

Der kan som udgangspunkt ikke gives frigang til beskæftigelse i egen virksomhed. Spørgsmålet skal i givet fald forelægges direktoratet. Nødvendig kontrol kan eventuelt ske ved kriminalforsorgen i frihed.

Den indsatte skal tilbringe fritiden i institutionen. Der er efter udgangscirkulærets § 17, stk. 2, mulighed for lejlighedsvis at give den indsatte tilladelse til kortere udgange uden ledsager til nærmere angivne formål. Efter § 17, stk. 2, nr. 1 kan der gives udgang, hvor der i tilslutning til arbejdet eller undervisningen foregår aktiviteter, der har sammenhæng hermed. Der tænkes her på virksomhedsbesøg, studieudflugter og lignende, eller arrangementer i øvrigt, hvor hovedformålet er socialt samvær mellem de ansatte på arbejdsstedet eller eleverne på undervisningsinstitutionen.

Muligheden for lejlighedsvis udgang efter § 17, stk. 2, nr. 2 omfatter ikke kun indsatte, der er overført fra åben anstalt til arresthus, men alle indsatte med frigang fra arresthus. Bestemmelsen tilsigter at kompensere for, at anbringelse i arresthus indebærer begrænsede muligheder for almindeligt fællesskab og for fritidsaktiviter i forhold til anbringelse i anstalt.

Efter § 17, stk. 2, nr. 3 vil der, når der foreligger ganske særlige omstændigheder, kunne gives adgang til besøg hos nærstående pårørende i forbindelse med frigangen. Bestemmelsen vil navnlig kunne anvendes i tilfælde, hvor den indsattes familiemæssige forhold i en periode er særligt belastede, uden at betingelserne for anvendelse af udgangscirkulærets § 31 er til stede, og hvor indsattes kortvarige besøg i tilslutning til frigangen vil kunne mindske risikoen for alvorlige skadevirkninger i familien.

6. Udstationering

Indsatte, der opfylder betingelserne for frigang, kan udstationeres, såfremt udgang af praktiske grunde ikke kan gennemføres som frigang, eller det undtagelsesvis skønnes særlig formålstjenligt, at udgang gennemføres som udstationering.

Udgangscirkulærets § 21 indeholder nærmere regler om udstationeringens varighed.

Under udstationeringen er den indsatte underlagt de regler, der gælder for den pågældende institution. Der kan yderligere fastsættes særlige vilkår af hensyn til misbrugsrisikoen og af hensyn til retshåndhævelsen.

Udstationering sker til offentlige eller private institutioner mv., herunder til institutioner under kriminalforsorgen.

Udstationering til eget hjem kan kun ganske undtagelsesvis komme på tale. Spørgsmål herom forelægges for direktoratet.

Opmærksomheden henledes i øvrigt på muligheden for anbringelse efter straffelovens § 49, stk. 2, jf. Justitsministeriets cirkulære af 6. januar 1985 om overførsel af domfældte i medfør af straffelovens § 49, stk. 2 til behandlingsinstitutioner og plejehjem mv.

(* 1) Vejledningen er optaget i Kriminalforsorgens Cirkulæresamling (KC J-8-3).