Vejledning om kommunernes beredskabsplanlægning

Bilag 1

Afskrift af Forsvarsministeriets notat af 31. marts 1992.

Notat om det danske efterretningsmæssige planlægningsgrundlag

1. Med Warszawapagtens opløsning og Den Kolde Krigs ophør er det tidligere modsætningsforhold mellem Øst og Vest ikke længere relevant for de sikkerhedspolitiske problemer i Europa. Samtidig er den veldefinerede militære trussel mod Vesteuropa, som man kendte indtil slutningen af 1980erne, faldet væk. Et massivt og omfattende overraskelsesangreb på vesteuropæisk område vurderes således ikke længere realistisk. Intet europæisk land kan imidlertid føle sig tryg, medmindre der er stabilitet og fred i hele Europa. Da den nuværende europæiske sikkerhedspolitiske situation er præget af en uklar og ustabil situation i Øst- og Centraleuropa, kan Europa derfor som helhed fortsat ikke betragtes som et stabilt og fredeligt område.

2. På trods af talrige etniske og religiøse konflikter i det tidligere Jugoslavien, synes den alvorligste fremtidige usikkerhed i Europa fortsat at være knyttet til udviklingen i den tidligere Sovjetunion. En væbnet aggression mod Vesteuropa fra en eller flere af Sovjetunionens efterfølgerstater vurderes dog næppe at være en realistisk mulighed inden for overskuelig fremtid. Et forhold, der bl.a. skyldes disse staters nuværende etniske og økonomiske problemer samt de igangværende og forventede CFE-reduktioner af deres væbnede styrker. På lidt længere sigt vurderes den største udfordring til Europas sikkerhed at komme fra de dele af den tredje verden, der grænser op til Europa. Der tænkes i den forbindelse på spredning af masseødelæggelsesvåben og islamisk fundamentalisme, befolkningseksplosioner og fattigdomskløften mellem Nord og Syd - med heraf følgende emigrationspres mod Europa - samt på miljømæssige trusler. Hovedudfordringen til den fremtidige europæiske sikkerhed vurderes således ikke længere udelukkende at være af militær karakter. Det vurderes imidlertid ikke muligt at opstille præcise scenarier for, hvorledes dette konfliktpotentiale uden for Vesteuropa eventuelt vil kunne udvikle sig til kriser og egentlige konflikter.

3. Det vurderes, at CFE-traktaten om konventionel nedrustning, Open Skies-traktaten om et luftovervågningsregime og de øvrige tiltag på våbenkontrol- og nedrustningsområdet - når de er implementeret - vil medføre en forlængelse af varslingstiden for en eventuel væbnet konflikt i Europa, muliggøre en troværdig kontrol med de enkelte landes militære kapacitet og modvirke genoprustning. Man vil gennem disse tiltag opnå en kollektiv indsigt i de enkelte landes militære situation og formåen, og der vil samtidig blive etableret en militær struktur i Europa på et langt lavere og mere afbalanceret niveau end tidligere. Forhold, som afgørende vil medvirke til at forbedre stabiliteten og den gensidige sikkerhed i det europæiske område. Der kan på den anden side dog ikke ses bort fra, at der selv efter en fuldstændig gennemførelse af CFE-traktaten fortsat vil befinde sig et betydeligt krigspotentiale - både hvad angår konventionelle, atomare og kemiske våben - i den tidligere Sovjetunion, og her især i Rusland.

4. Sammenfattende vurderes den nuværende europæiske sikkerhedspolitiske situation løfterig, men også præget af en vis usikkerhed. En usikkerhed, der på lidt længere sigt indebærer mulighed for såvel en positiv og konsolideret udvikling som en modsat tendens i retning af alvorlig ustabilitet.

5. Den hidtidige sikkerhedspolitiske udvikling har medført, at dansk område ikke længere befinder sig i forreste linie over for en veldefineret militær trussel bestående af store talmæssige, overlegne styrker fra en modstående alliance. Samtidig er risikoen for en umiddelbar invasion af dansk område i tilfælde af en europæisk storkonflikt nærmest forsvundet. På grund af den usikre internationale situation kan anvendelse af konventionelle våben og masseødelæggelsesvåben mod dansk område dog fortsat ikke ganske udelukkes.

6. Den hidtidige sikkerhedspolitiske udvikling har samtidig medført, at varslingstiden for en større europæisk krise -og dermed varslingstiden for et eventuelt angreb på dansk område - er væsentligt forøget. Det vurderes imidlertid umuligt med sikkerhed at forudsige udviklingen på netop dette område på grund af den før omtalte ustabile internationale situation.

(* 1)For mindre lande som Danmark vurderes lange varslingstider imidlertid kun af ringe betydning. Et forhold, som bl.a. skyldes landets størrelse og den geostrategiske beliggenhed. Af disse årsager vurderes mobiliseringsberedskabet i landets forsvar ikke på noget fremtidigt tidspunkt at kunne overskride 2-3 måneder.

Hertil kommer, at et effektivt dansk militært forsvar fortsat er helt afhængig af, at der findes et effektivt og troværdigt dansk totalforsvar.

-----------------

(* 1) Efter aftale med Forsvarsministeriet omformuleres dette afsnit til følgende: Mobiliseringsberedskabet i det danske forsvar vurderes dog ikke på noget fremtidigt tidspunkt at kunne overstige 2-3 måneder.

Bilag 2 Standardplan Beredskabsplan for ------------- Kommune BEREDSKABSSTYRELSEN 1994

---------------------------------------------------------------------

Kommune Indholdsfortegnelse Side: 1/1

Beredskabsplan Dato

---------------------------------------------------------------------

Rettelsesskema

Fordelingsliste

A. Generel del Indholdsfortegnelse 1. Anvendelse, formål og lovgrundlag 2. Beskrivelse af kommunen 3. Skematisk organisations- og kompetenceplan 4. Direktiv for den kommunale forvaltning i en beredskabssituation 5. Sammenhæng med andre planer og forholdet til andre myndigheder 6. Planens udarbejdelse, godkendelse og revision

B. Delplaner Indholdsfortegnelse 1. Central- og økonomiforvaltningen 2. Teknik- og miljøforvaltningen 3. Kultur-, skole- og socialforvaltningen 4. Beredskabsforvaltningen

--------------------------------------------------------------------- Kommune Rettelsesskema Side: 1/1 Beredskabsplan Dato: --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- Rettelse Rettelsesskema Indført nummer dato/initialer --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- Kommune Fordelingsliste Side: 1/1 Beredskabsplan Dato: --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- Plan nr. Udleveret til Funktion Navn Dato Bem. --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- Afsnit A Kommune Generel del Side: 1/1 Beredskabsplan Dato: ---------------------------------------------------------------------

Indholdsfortegnelse

1. Anvendelse, formål og lovgrundlag

2. Beskrivelse af kommunen

3. Skematisk organisations- og kompetenceplan

4. Direktiv for den kommunale forvaltning i en beredskabssituation

5. Sammenhæng med andre planer og forholdet til andre myndigheder

6. Planens udarbejdelse, godkendelse og revision

--------------------------------------------------------------------- Anvendelse, formål Afsnit: A.1. Kommune og Side: 1/2 Beredskabsplan lovgrundlag Dato: ---------------------------------------------------------------------

Anvendelse og formål

Beredskabsplanen er en integreret plan, som skal anvendes af alle kommunale forvaltninger ved løsning af de kommunale beredskabsmæssige opgaver såvel i fredstid som under krise eller krig.

Endvidere skal planen kunne anvendes af andre myndigheder og instanser, som i en beredskabssituation kan blive involveret i løsningen af de kommunale beredskabsopgaver.

Formålet er at skabe grundlag for en koordineret beredskabsmæssig indsats og en koordineret anvendelse af de beredskabsmæssige ressourcer.

Lovgrundlag

Lovgrundlaget for beredskabsplanlægningen er beredskabsloven og lov om beskyttelsesrum.

Det kommunale beredskabs opgaver i henhold til beredskabsloven er følgende

Bilag

1. Notat om det danske efterretningsmæssige planlægningsgrundlag

2. Eksempel på standardplan for det kommunale beredskab

1. Indledning

Kommunerne skal efter beredskabsloven etablere et redningsberedskab, der skal løse de opgaver, som brandvæsenet og civilforsvaret hidtil har varetaget. Beredskabet for krise eller krig etableres som en udbygning af det fredsmæssige redningsberedskab.

Kommunerne skal endvidere fortsat planlægge for deres civile beredskab med henblik på at kunne varetage samfundsvigtige opgaver under krise eller krig.

De ressourcer, som anvendes til løsning af redningsberedskabets og det civile beredskabs opgaver, er i vidt omfang de samme. Dette er baggrunden for, at kommunerne skal udarbejde en samlet plan for redningsberedskabet og det civile beredskab.

Ved denne planlægning vil der kunne skabes overblik over de tilgængelige ressourcer og deres anvendelse og hermed skabes grundlag for en optimal ressourceudnyttelse i en beredskabssituation.

Den samlede plan skal gælde for det fredsmæssige beredskab samt for krise- eller krigssituationer. De nuværende planer på området vil kunne udgøre et godt grundlag for udarbejdelsen af den samlede plan.

Gennemførelsen af planlægningen, anvendelsen af planen som et dagligt opslagsværk - herunder indøvelse af planens brug - samt vedligeholdelse og revision af planen vil forbedre kommunens muligheder for at yde en større katastrofeindsats, som måske berører flere kommunale forvaltninger, og som kræver ressourcer i et omfang, der overstiger det daglige beredskabs kapacitet.

Som eksempler herpå kan nævnes, at kommunen kan blive anmodet om at modtage, indkvartere og forpleje et større antal flygtninge, der måtte ankomme til Danmark, f.eks. i forbindelse med en international krise. Endvidere skal kommunen kunne yde en større indsats i tilfælde af omfattende forsyningssvigt og miljømæssige trusler samt større transportulykker, naturkatastrofer m.v.

Den integrerede planlægning forudsætter, at kommunen afklarer, hvilke risici der skal tages hensyn til i planlægningen. Der må foretages en analyse af, hvilke ulykker og katastrofer der kan ramme kommunen, og hvordan de kan forebygges. Dermed bliver det også muligt at reducere skade- og risikoomkostninger samt udgifterne til det beredskab, der skal indsættes.

I flere kommuner har den hidtidige planlægning af civilforsvaret og det civile beredskab allerede medført økonomiske fordele, f.eks. besparelser på forsikringsbudgettet.

For at få det størst mulige udbytte af planlægningen er det nødvendigt, at planen er ajourført, så den reelt kan bruges som et opslagsværk for kommunen.

Beredskabsplanen skal revideres i det omfang, udviklingen gør det nødvendigt, dog mindst en gang i hver kommunal valgperiode.

Planen og revisioner heraf indsendes til statens regionale beredskabscenter bl.a. med henblik på, at der i en beredskabssituation hurtigt kan tilvejebringes en ajourført oversigt over de beredskabsmæssige ressourcer, der er til rådighed i regionen.

Beredskabsstyrelsen vil løbende revidere denne vejledning, som dels skal danne grundlag for den første udarbejdelse af den samlede beredskabsplan, dels for de efterfølgende planrevisioner.

Revisionen af vejledningen vil bl.a. blive baseret på erfaringerne fra det kommunale planarbejde. Derfor skal den første plan, der udarbejdes i henhold til beredskabsloven, indsendes til Beredskabsstyrelsen via statens regionale beredskabscenter. Beredskabscenteret vil en gang i hver kommunal valgperiode indsende den reviderede plan til Beredskabsstyrelsen. Der henvises nærmere til afsnit 6.2.

For at fremme planlægningen afholdes særlige kurser for kommunale chefer og nøglepersoner på Beredskabsstyrelsens Højskole. Kurserne omfatter systematisk beredskabsplanlægning og beredskabsmæssig logistik. 2. Planlægningsgrundlaget 2.1. Generelt

Grundlaget for den integrerede beredskabsplanlægning er

- Tidligere udsendte vejledninger og retningslinier samt hidtidige planer m.v.

- En analyse af de lokale forhold.

- En vurdering af Danmarks sikkerhedspolitiske situation, jf. den nærmere omtale i afsnit 2.4. om det efterretningsmæssige planlægningsgrundlag og bilag 1 Notat om det danske efterretningsmæssige planlægningsgrundlag.

2.2. Bestemmelser, vejledninger, hidtidige planer m.v.

Ifølge beredskabslovens §§ 26 og 27 fastsætter indenrigsministeren vejledende retningslinier for udarbejdelsen af planen for kommunens redningsberedskab og civile beredskab, og de enkelte ministre fastsætter som hidtil inden for deres område vejledende retningslinier for kommunernes civile beredskabsplanlægning.

Denne vejledning om integreret kommunal beredskabsplanlægning med tilhørende standardplan er udarbejdet i medfør af § 5 i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 27 af 14. januar 1994 om tilsynet med det kommunale redningsberedskab og om henlæggelse af visse opgaver og beføjelser til Beredskabsstyrelsen, hvorefter styrelsen fastsætter de vejledende retningslinier for udarbejdelsen af den plan, der er nævnt i beredskabslovens § 25, stk. 1, jf. beredskabslovens § 26.

Vejledningen erstatter de tidligere udsendte vejledninger om planlægning af det kommunale civilforsvar og civile beredskab og vil indgå som kapitel 1 i Den kommunale beredskabshåndbog. Denne håndbog, der endvidere indeholder de enkelte ministeriers vejledende retningslinier, udgør herefter grundlaget for den kommunale beredskabsplanlægning. Den kommunale beredskabshåndbog blev udsendt i 2. udgave (AUG 1990) i november 1990, og der er i april 1991 og december 1992 udsendt henholdsvis 1. og 2. rettelsesmedelelse til håndbogen.

Administrative forskrifter udstedt i medfør af brandloven, civilforsvarsloven og lov om det civile beredskab forbliver i kraft, indtil de afløses af regler udstedt i medfør af beredskabsloven.

Især nedennævnte bestemmelser og planer kan lægges til grund ved udarbejdelsen af den integrerede beredskabsplan

- Brandvedtægten for kommunens brandvæsen, som indeholder bestemmelser om organisation, brandmateriel, vandforsyning og alarmering, jf. brandlovens § 3 og § 13 og Justitsministeriets vejledning af 3. december 1969 om udarbejdelse af brandvedtægter for kommuner.

- Civilforsvarsvedtægten for kommunen, jf. Indenrigsministeriets cirkulære nr. 87 af 21. maj 1982 om normalcivilforsvarsvedtægt.

- Justitsministeriets cirkulære nr. 158 af 15. september 1991 om retningslinier for brandvæsenets beredskab og materiel.

- Justitsministeriets cirkulære nr. 155 af 28. juli 1976 om vandforsyning til brandslukning.

- Justitsministeriets vejledning nr. 159 af 15. september 1991 for indsats ved akutte uheld med farlige stoffer på landjord- en m.v.

- Planen for alarmering af brandvæsenet, jf. brandlovens § 14, stk. 1.

- Justitsministeriets instruks nr. 1 af 4. januar 1983 for brandinspektører i kommuner med brand- eller beredskabskommission.

- Planen for kommunens civilforsvars organisation og omfang samt beredskabsplanen for kommunens civilforsvar, jf. civilforsvarslovens § 17.

- Planen for kommunens civile beredskab, jf. § 3 i lov om det civile beredskab.

- Indenrigsministeriets cirkulære nr. 124 af 17. august 1987 om vejledende retningslinier for planlægningen af beredskabet i primær sundhedstjeneste under krise eller krig samt Sundhedsministeriets brev af 10. juli 1992 om Orientering om resultatet af et pilotprojekt i Århus Amtskommune om gennemførelse af en samlet beredskabsplanlægning inden for den primære sundhedstjeneste (optrykt i kapitel 9 i Den kommunale beredskabshåndbog).

Det vil fremgå af de følgende afsnit i denne vejledning og i den medfølgende standardplan, hvorledes de nævnte bestemmelser m.v. kan indarbejdes i planen.

Efter beredskabsloven kan kommunen selv bestemme, hvordan den vil opbygge sit redningsberedskab. Det forudsættes dog, at de fredsmæssige opgaver er udgangspunktet for redningsberedskabet, således at de krigsmæssige opgaver er en videreførelse af de fredsmæssige opgaver med de ændringer, som en krise eller krig giver anledning til.

Der stilles ikke efter beredskabsloven krav om, at redningsberedskabet skal organiseres i en brandtjeneste, en reservevandforsyningstjeneste, en redningstjeneste, en rydningstjeneste, en teknisk tjeneste og en indkvarterings- og forplejningstjeneste.

Indenrigsministeriet og Beredskabsstyrelsen vil senere i medfør af beredskabslovens § 14 fastsætte nærmere regler om redningsberedskabets organisation, virksomhed, materiel og dimensionering. Denne vejledning må indtil videre anvendes uden hensyntagen til de kommende bestemmelser på dette område.

2.3. De lokale forholds betydning for beredskabsplanlægningen

Som udgangspunkt for fastlæggelsen af de opgaver, som det kommunale beredskab - redningsberedskabet og det civile beredskab - skal løse, må der som hidtil foretages en analyse af de lokale forhold i kommunen.

Det er af betydning, at der i planen gives oplysning om de lokale forhold og særlige risikomomenter, der har ligget til grund for kommunens planlægning og opgørelse af ressourcebehovet.

- Lokale forhold: Eksempelvis kan nævnes kommunens beliggenhed, geografiske udstrækning og topografi samt bebyggelsens art og befolkningens størrelse og fordeling (byområdernes struktur). De nævnte forhold er lagt til grund for de regler, der hidtil har været fastsat for redningsberedskabets dimensionering. Der henvises især til bestemmelserne om førsteudrykningen (slukningstog), om størrelsen af brandslukningsberedskabet og beredskabet ved uheld med farlige stoffer samt etablering af vandforsyningssteder til brandslukning. De fremtidige dimensioneringsbestemmelser vil som nævnt blive fastsat i medfør af beredskabslovens § 14. Udgangspunktet for de nye bestemmelser vil bl.a. være de eksisterende dimensioneringsregler, hvorfor disse indtil videre vil kunne anvendes. For så vidt angår dimensioneringen af det udvidede krigsmæssige redningsberedskab, jf. beredskabslovens § 12, stk. 2, vil dette blive fastlagt på et noget lavere niveau end hidtil. Kommuner, der ikke udpeges til § 12, stk. 2-kommuner, kan i øvrigt på frivillig basis opretholde et redningsberedskab, som går udover kravene til en § 12, stk. 1-kommune. Dette vil formentlig især være aktuelt for kommuner med en tidligere § 18, stk. 2-status efter civilforsvarsloven. Der vil endvidere kunne foretages en mere detaljeret analyse af for eksempel visse bebyggelsers brandfarlighed og muligheden for, at der i tilfælde af brand sker en mere kompliceret og omfattende brandudbredelse. Omfanget af beredskabsopgaverne under normale og ekstraordinære forhold vil kunne vurderes på dette grundlag.

- Særlige risikomomenter: Tilstedeværelsen af militære anlæg, kommunikationscentre, broer, motorveje, havne, trafikknudepunkter og visse typer virksomheder m.v. kan udsætte en række kommuner for særlige risici, som bør lægges til grund ved planlægningen. Findes der i kommunen sådanne særlige risikofyldte anlæg eller virksomheder, kan kommunen udarbejde en mødeplan herfor. Der er grund til at udarbejde sådanne mødeplaner, hvis det kan forudses, at den normale førsteudrykning til området måske ikke er tilstrækkelig. Mødeplanen bør indeholde en angivelse af, hvilke styrker der skal alarmeres ved en alarm fra den pågældende virksomhed, hvor de enkelte styrker skal møde og eventuelt en stående ordre om, hvad der skal udføres inden den egentlige indsatsordre iværksættes. For nogle få virksomheder (på landsbasis i alt ca. 35) er der et lovgivningsmæssigt krav om, at der skal udarbejdes en nødplan. Disse virksomheder er udpeget i henhold til Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 520 af 5. juli 1990 om vurdering af sikkerheden i forbindelse med risikobetonede aktiviteter, der kan medføre et større uheld (den såkaldte Seveso-bekendtgørelse). Der er tale om virksomheder, hvor farlige stoffer bearbejdes og oplagres i et sådant omfang, at et større uheld ikke kan udelukkes. Nødplanen udarbejdes af virksomheden i samarbejde med miljømyndighederne, den kommunale beredskabsmyndighed, arbejdstilsynskredsen og politiet. Også ved den krigsmæssige planlægning er erkendelsen af disse risikomomenter af stor betydning, idet visse anlæg af denne type kan anses for mulige angrebsmål. Kommunen vil i givet fald kunne få oplysninger herom hos statens regionale beredskabscenter.

2.4. Det efterretningsmæssige planlægningsgrundlag

Der er i Danmark bred politisk enighed om, at det er nødvendigt at opretholde et totalforsvarsberedskab. Totalforsvaret er samarbejdet om en samlet og koordineret indsats på alle områder med henblik på at opretholde forsvarsviljen og sikre den bedst mulige udnyttelse af alle militære og civile ressourcer med henblik på at forebygge krig, at forsvare landet og at opretholde et organiseret og fungerende samfund, herunder beskytte befolkningens liv og ejendom.

Det militære forsvar, politiet, redningsberedskabet og det civile beredskab udgør de 4 elementer i totalforsvaret.

Inden for totalforsvaret planlægges beredskabet på grundlag af det efterretningsmæssige planlægningsgrundlag. Planlægningsgrundlaget tilvejebringes af forsvaret og anvendes af såvel statslige som kommunale myndigheder i beredskabsplanlægningen. Redningsberedskabet og det civile beredskab planlægges således ud fra det samme grundlag som bl.a. det militære forsvar.

Ifølge det efterretningsmæssige planlægningsgrundlag, der ligger til grund for beredskabsloven, har den sikkerhedspolitiske udvikling medført, at varslingstiden for en større europæisk krise - og dermed varslingstiden for et eventuelt angreb på dansk område - er væsentligt forøget. På baggrund af den usikre sikkerhedspolitiske situation vurderes det imidlertid umuligt med sikkerhed at forudsige udviklingen på netop dette område. Hertil kommer, at et effektivt dansk militært forsvar fortsat er helt afhængigt af, at der findes et effektivt og troværdigt dansk totalforsvar.

Uanset den forøgede varslingstid er det således fortsat nødvendigt at foretage en beredskabsplanlægning med henblik på krise eller krig. Under en krise - hvorved forstås truende udsigt til krig - vil det ikke være muligt at etablere et tilstrækkeligt beredskab uden forudgående planlægning navnlig for så vidt angår uddannelse af ledere og øvrigt personale, materiel, beskyttelsesrum og bedriftværn.

3. Det kommunale beredskabs opgaver

3.1. Generelt

Det kommunale beredskab består af det civile beredskab og redningsberedskabet. For det civile beredskab gælder, at der skal planlægges og træffes foranstaltninger med henblik på at videreføre samfundsfunktionerne og yde støtte til landets samlede forsvar under krise eller krig, jf. beredskabslovens § 2.

Redningsberedskabet skal kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte, jf. beredskabslovens § 12, stk. 1.

Indenrigsministeren kan bestemme, at redningsberedskabet i visse kommuner tillige skal kunne yde en øjeblikkelig og mere omfattende indsats mod følgerne af krigshandlinger, jf. beredskabslovens § 12, stk. 2.

Det forventes, at et udvidet krigsmæssigt redningsberedskab vil blive pålagt det samordnede redningsberedskab i det storkøbenhavnske område samt 20 kommuner med en sammenhængende bymæssig bebyggelse på mindst 30.000 indbyggere eller visse særlige risici. Øvrige kommuner kan som nævnt på frivillig basis etablere et udvidet krigsmæssigt redningsberedskab.

Arbejdet med det civile beredskab består i at planlægge for, hvordan kommunens fredstidsberedskab omstilles til at kunne løse såvel normale som ekstraordinære opgaver, når vilkårene for opgaveløsningen ændres under krise eller krig.

Det er i denne forbindelse vigtigt at sørge for, at der tages beredskabsmæssige hensyn i det daglige arbejde, så der eksisterer et reelt civilt beredskab i kommunen. Det er især vigtigt i de forvaltninger, der ikke normalt arbejder med konkrete beredskabsopgaver.

At tage beredskabsmæssige hensyn kan f.eks. være, at der ved nybyggeri eller modernisering af institutioner sørges for, at der kan tilsluttes nødstrømsanlæg, således at institutionen kan fungere uden ekstern elforsyning i kortere eller længere tid.

En nærmere beskrivelse af de beredskabsopgaver, kommunen skal løse, følger nedenfor. De nævnte opgaver er ikke nødvendigvis de eneste væsentlige, men er medtaget som generelle eksempler på typer af opgaver, der skal overvejes og prioriteres, for at forvaltningernes opgaveløsning hurtigt og fleksibelt kan omstilles til de ændrede vilkår. Ligeledes skal det understreges, at den valgte beskrivelse af den kommunale struktur med fire forvaltninger er et eksempel.

3.2. Central- og økonomiforvaltninger

Central- og økonomiforvaltningernes beredskabsopgaver falder primært inden for det civile beredskab.

Det er vigtigt, at der sørges for, at borgerne - uanset situationen - er velinformerede og har mulighed for at få svar på forespørgsler inden for kommunens ansvarsområde. At være velforberedt på at løse en langt større informationsopgave i en beredskabssituation er en del af beredskabsplanlægningen. Manglende eller utilstrækkelig information skaber utryghed og usikkerhed og kan i sig selv være med til at forværre situationen.

En opgave, der bør prioriteres højt ved planlægningen af det civile beredskab, er ansvaret for forvaltningernes videreførelse ved strømsvigt, herunder hvordan folkeregistret kan videreføres uden strømforsyning og uden kontakt til det centrale personregister.

Opgørelse af behovet for sikrede telefoner, opgørelse og registrering af udpegede lokaliteter samt omfordeling af kommunens personale er også forvaltningernes ansvar under krise eller krig. Opretholdelse af - og eventuelt udvidelse af - kontakten med nabokommuner og andre myndigheder er ligeledes væsentlig.

Inden for central- og økonomiforvaltningerne må man endvidere forberede sig på at skulle løse en række nye opgaver under krise eller krig. Det drejer sig f.eks. om fordelings- og forsyningsopgaver i form af administration af rationeringsordninger og kørselstilladelser. En ny opgave er også fremskaffelse og fordeling af arbejdskraft til de kommunale opgaver efter en mobilisering. Dette kan gøres i samarbejde med socialforvaltningen og arbejdsformidlingen.

3.3. Teknik- og miljøforvaltninger

De beredskabsopgaver, som teknik- og miljøforvaltningerne er ansvarlige for, falder inden for det civile beredskab og eventuelt også redningsberedskabet. Der må planlægges for, at almindelige forsyningsopgaver også kan udføres under krise eller krig. Det drejer sig om at sikre, at det daglige beredskab for drift af tekniske anlæg, f.eks. vandforsyning og renovation, også fungerer under ændrede vilkår.

Forvaltningernes opgaver bør prioriteres således, at der i hvert fald er planlagt med henblik på opgaver som anvendelse og vedligeholdelse af køretøjer og arbejdsredskaber, levnedsmiddelkontrol, køretøjer med radio eller mobiltelefon, brændstofbeholdninger, forhandlertanke, kollektiv personbefordring, vejvedligeholdelse og renovation.

Inden for teknik- og miljøforvaltningernes områder er det vigtigt at være opmærksom på, om nogle af de beskrevne opgaver udføres af private virksomheder. Såfremt dette er tilfældet, må det sikres, at de også er kontraktligt forpligtede til at udføre opgaverne under krise eller krig.

3.4. Kultur, skole- og socialforvaltninger

Forvaltningernes beredskabsplanlægning falder primært inden for det civile beredskab og eventuelt også inden for redningsberedskabet (indkvarterings- og forplejningsopgaver). Man må forberede sig på, at der kan ske store forandringer som følge af ændrede vilkår under krise eller krig. Den primære sundhedstjeneste må for eksempel indstille sig på at skulle tage sig af langt flere patienter end under normale forhold. Dette skyldes bl.a., at man må regne med en stor førtidsudskrivning fra sygehusene i forbindelse med etablering af størst mulig behandlingskapacitet som led i sygehusberedskabet. Der må i planlægningen endvidere tages hensyn til, at der eventuelt ved mobilisering vil være et reduceret antal læger til rådighed i kommunen.

Ligeledes må der være planlagt for en udvidelse af kommunens børnepasningsordninger. Især må mulighederne for døgnpasning udvides, da mange familier må forventes at få behov for yderligere pasning af deres børn som følge af ændrede arbejdstider.

I forbindelse med planlægningen for udvidelse af kapaciteten inden for både den primære sundhedstjeneste og institutionsområdet er det også nødvendigt at overveje, hvordan det sikres, at der er tilstrækkelige forsyninger til at løse denne opgave.

Planlægningen af undervisningen bør også tage hensyn til, at det kan forventes, at en del af kommunens skoler vil blive benyttet til andre formål i en beredskabssituation, for eksempel til indkvartering og forplejning.

Der skal naturligvis også planlægges for de nye opgaver, forvaltningerne kan få som følge af ændrede vilkår. Her kan eksempelvis nævnes opgaver som bespisningsordninger og genhusningsopgaver, som bør planlægges i samarbejde med redningsberedskabet. Endelig kan nævnes planlægning for sikring af kulturelle værdier og særlige arkivalier.

3.5. Beredskabsforvaltning

I beredskabsforvaltningen - eller den forvaltning der varetager beredskabsopgaven - varetages koordineringen af den samlede beredskabsplanlægning i kommunen samt planlægning og administration af redningsberedskabet. Planlægningen af redningsberedskabet drejer sig både om det fredsmæssige og det krigsmæssige redningsberedskab.

Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, samt kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte.

Redningsberedskabets indsatsopgaver kan opdeles i tre typer: brandslukning, redning og forureningsbekæmpelse.

Redningsberedskabet skal kunne indsættes mod ulykker som f.eks. brande og eksplosionsulykker, sammenstyrtningsulykker, togulykker, flyulykker, skibsulykker ved kaj, naturkatastrofer og uheld, der kan medføre udslip og spredning i miljøet af farlige stoffer. Redningsberedskabet skal kunne indsættes til løsning af de nævnte opgaver såvel i fred som under krise eller krig.

Visse kommuner vil herudover som nævnt i medfør af beredskabslovens § 12, stk. 2, blive pålagt at etablere et udvidet krigsmæssigt redningsberedskab, der skal kunne yde en øjeblikkelig og mere omfattende indsats mod følgerne af krigshandlinger. Dette udvidede krigsmæssige redningsberedskab løser i princippet de samme typer opgaver, som redningsberedskabet løser efter beredskabslovens § 12, stk. 1.

Planlægningen af det udvidede krigsmæssige redningsberedskab vil bl.a. omfatte udvidede rednings- og brandslukningsmuligheder, måling af radioaktivitet og sporing af krigsgasser (kemiske kampstoffer). Planlægningen vedrører endvidere indkvarterings- og forplejningstjeneste, beskyttelsesrum, lokale kommandocentraler og andre krigsmæssige faciliteter, bedriftværn samt kommunikationstjeneste og logistik.

4. Planlægningens indhold og tilrettelæggelse

4.1. Generelt

Under krise eller krig skal de normale samfundsfunktioner så vidt muligt opretholdes, men under ændrede vilkår kan det blive nødvendigt at prioritere opgaverne.

Beredskabsplanlægning består i høj grad i at indføre beredskabsmæssige hensyn i den daglige planlægning. Endvidere gælder det grundlæggende princip, at beredskabsplanlægningen og varetagelsen af opgaverne under krise eller krig skal udføres af de forvaltninger, der varetager opgaverne i fredstid.

Herved skabes det fornødne grundlag for, at forvaltningerne kan videreføres under krise eller krig, og at de kan omstilles og improvisere hensigtsmæssigt under disse forhold. Endvidere skabes der grundlag for, at der i en beredskabssituation kan ske en fleksibel udbygning af kommunens beredskab.

Som nævnt i afsnit 2.4. bør der uanset den forlængede varslingstid foretages en planlægning af beredskabet for en krise- eller krigssituation. Enkelte dele af planlægningen vil dog kunne udskydes, indtil der foreligger et konkret behov.

Hver forvaltning udarbejder en delplan for sit eget beredskab, som omfatter en opstilling af målsætning og tidsplan for beredskabets eventuelle udbygning i fredstid, herunder navnlig tilvejebringelse og uddannelse af yderligere personale samt anskaffelse af materiel og køretøjer m.v. Endvidere skal det fremgå af delplanen, hvorledes det daglige beredskab udbygges, hvis der opstår behov herfor i en beredskabssituation.

Hvis der eksempelvis skal tilvejebringes ekstraordinære ressourcer inden for et bestemt forvaltningsområde, må planlægningen i fredstid omfatte en opgørelse af det ekstraordinære behov, herunder hvilke personalekategorier og materieltyper der vil være brug for, samt hvorfra de ekstraordinære ressourcer kan tilvejebringes. Endvidere bør der planlægges for, hvorledes de forvaltninger, der skal afgive ressourcer i en beredskabssituation, kan fortsætte deres virksomhed under krise eller krig med en eventuelt reduceret bemanding.

Der må endvidere være udarbejdet alarmeringsoversigter og lign. for nøglepersoner, hvorimod den mere detaljerede udarbejdelse af bemandingsplaner m.v. for det øvrige personale med henblik på krise eller krig kan udskydes, til situationen kræver det. Nøglepersoner og instruktører bør være tilvejebragt og uddannet i fredstid, mens den supplerende uddannelse af det øvrige personale kan udskydes som følge af den forlængede varslingstid.

Der bør herefter ske en samlet bearbejdning og koordinering af delplanerne for de enkelte forvaltninger, hvorved det påses, at kommunens samlede ressourcer udnyttes optimalt, og at der i øvrigt er den fornødne koordinering mellem de enkelte delplaner.

Kommunen bør være opmærksom på, at beredskabsplanen ikke bliver for omfattende og uoverskuelig. Det vil ofte være fyldestgørende med en oversigt over foreliggende detailplaner på en række områder, f.eks. for institutioner.

Det er vigtigt, at der er den størst mulige offentlighed omkring beredskabsplanen. Det må derfor ved udarbejdelsen af de enkelte afsnit afgøres, hvilke dele af planen der ikke bør være offentligt tilgængelige, f.eks. alarmeringsoversigter, således at disse dele af planen vil kunne adskilles fra resten. Alternativt kan man vælge at dele planen op i to eller flere dele.

4.2. Ressourcer

De beredskabsmæssige ressourcer, som skal indgå i planlægningen, omfatter personale, materiel, køretøjer og lokaliteter.

Ved planlægningen af det samlede kommunale beredskab må der tages stilling til, hvordan de kommunale ressourcer fra alle forvaltningsområder mest hensigtsmæssigt kan nyttiggøres inden for det samlede beredskab. Det må sikres, at der er den fornødne koordination mellem de enkelte forvaltningers anvendelse af kommunens ressourcer, både med hensyn til personale, materiel, køretøjer og lokaliteter.

Dette kan for eksempel have betydning i de tilfælde, hvor kommunalt ansatte både pålægges opgaver inden for redningsberedskabet og inden for det civile beredskab. Et typisk eksempel er, at personale fra socialforvaltningen skal løse indkvarterings- og forplejningsopgaver samtidig med, at de skal løse de sociale opgaver, der hører under deres daglige arbejdsområde.

Hvis der i ekstraordinære situationer skal benyttes ressourcer fra andre offentlige eller private virksomheder, der på aftalebasis varetager opgaver for kommunen, eller i form af bistand fra andre kommuners redningsberedskab eller statens regionale beredskabscentre, må dette fremgå af planen.

Det skal i denne forbindelse understreges, at kommunen også er ansvarlig for de beredskabsopgaver, der på aftalebasis varetages af andre myndigheder eller virksomheder.

I forbindelse med tilvejebringelse af personalemæssige ressourcer til kommunens beredskab henledes opmærksomheden på, at offentligt ansatte efter beredskabslovens § 57 har pligt til at løse de beredskabsopgaver, de får pålagt. Endvidere er det vigtigt, at kommunen overvejer, hvilke opgaver der kan løses af frivillige, jf. beredskabslovens § 51, stk. 3.

Personer, der ved ekstraordinær indkaldelse eller mobilisering skal møde ved det militære forsvar eller ved redningsberedskabet, kan ikke indgå i kommunens krigsmæssige beredskab, medmindre de pågældende ved designering fritages for denne mødepligt.

Hvis en person skal udføre et samfundsvigtigt arbejde ved etablering af kommunens krigsmæssige beredskab og ikke inden for en rimelig tid vil kunne erstattes, bør kommunen tage initiativ til at få den pågældende designeret til denne særlige funktion. Dette sker ved, at kommunen indsender en ansøgning herom til Beredskabsstyrelsen. Hvis ansøgningen imødekommes, udstedes et designeringsbevis til den pågældende, som herefter i tilfælde af mobilisering er fritaget for mødepligten ved det militære forsvar eller redningsberedskabet, sålænge personen varetager den særlige funktion.

Der henvises i øvrigt til Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 934 af 6. december 1993 med tilhørende vejledning nr. 192 af samme dato om fritagelse for mødepligt ved redningsberedskabet og forsvaret under krise eller krig (designering). De nye bestemmelser om designering er udsendt af Beredskabsstyrelsen med meddelelse nr. 94/2 af 17. januar 1994.

Det er i denne forbindelse vigtigt, at det allerede i fredstid som led i beredskabsplanlægningen er fastlagt, hvilke nøglepersoner der skal varetage videreførelsen af de samfundsvigtige funktioner under krise eller krig, således at kommunen kan tage initiativ til at få de pågældende designeret, hvis det er påkrævet.

5. Beredskabsplanens opbygning i hovedtræk

5.1. Generelt

Alle kommuner skal i henhold til beredskabslovens § 25, stk. 1, udarbejde en samlet plan for kommunens redningsberedskab og civile beredskab.

Ved planens udarbejdelse skal der tages hensyn til den bistand fra nabokommuner, statens regionale beredskabscentre eller andre, der i henhold til gældende regler eller på aftalebasis kan tilvejebringes til løsning af navnlig redningsberedskabets opgaver. Det kommunale beredskab skal kunne indsættes mod de almindeligt forekommende ulykker. Det kommunale beredskab skal derimod ikke kunne afhjælpe meget omfattende ulykker. Af hensyn til den mellemkommunale bistand er det af betydning, at de enkelte kommuners redningsberedskab og materiel opbygges på grundlag af fastlagte standarder.

Hvis kommunen har samordnet sit redningsberedskab med andre kommuners redningsberedskab, bør der udarbejdes en fælles plan for det samordnede redningsberedskab, og denne plan bør indgå i hver enkelt kommunes samlede beredskabsplan.

Beredskabsloven har - som den hidtil gældende lovgivning - fastlagt en særlig samordning for kommuner beliggende i det storkøbenhavnske område (Københavns og Frederiksberg Kommuner og kommunerne i Københavns Amt). På grund af de særlige storkøbenhavnske forhold vil de nedenfor anførte retningslinier kun delvis kunne anvendes for beredskabsplanlægningen i det storkøbenhavnske område.

Beredskabsstyrelsen anbefaler, at den samlede plan opbygges som en plan med en generel del og med en delplan for hver af de kommunale forvaltninger.

Hvis kommunens redningsberedskab organiseres som en selvstændig beredskabsforvaltning i kommunens organisation, vil delplanen herfor kunne udarbejdes efter samme princip som på de øvrige forvaltningsområder. Denne løsning anbefales som den mest overskuelige og er anvendt i denne vejledning og i standardplanen.

Hvis redningsberedskabet ikke organiseres som en selvstændig forvaltning, bør beredskabsorganisationen placeres så centralt som muligt, og delplanen for den forvaltning, hvorunder redningsberedskabet organiseres, f.eks. teknisk forvaltning, må indeholde et særskilt afsnit om opstilling og aktivering af kommunens redningsberedskab. Dette er påkrævet af hensyn til planens overskuelighed.

5.2. Planens generelle del

Planens generelle del bør indeholde en beskrivelse, der er fælles for alle forvaltningsområder.

Beredskabsplanen bør indledes med et afsnit, der beskriver formålet med og grundlaget for beredskabsplanlægningen samt indeholder faktiske oplysninger om kommunen (beliggenhed, bebyggelsens art, befolkningens fordeling, lokale risikomomenter m.v.).

Dernæst bør planen indeholde en beskrivelse af og oversigt over kommunens organisation omfattende den politiske og administrative ledelse, de forskellige sektorer inden for den kommunale forvaltning samt forvaltningscheferne og øvrige nøglepersoner. Det er vigtigt, at ledelsesforholdene beskrives entydigt.

Desuden bør det indledende afsnit indeholde et direktiv for den kommunale forvaltning i en beredskabssituation, herunder en alarmeringsoversigt for kommunens øverste ledelse.

Derudover bør der i det indledende afsnit være henvisninger til andre relevante planer, beskrivelse af forholdet til andre beredskabsmyndigheder m.v., og der bør redegøres for den procedure, der skal følges i kommunen ved den administrative udarbejdelse og revision af planen og ved den administrative og politiske godkendelse.

5.3. Delplaner for de enkelte forvaltninger

Hver delplan bør indledes med et afsnit om målsætning for beredskabet samt en tidsplan for opfyldelsen. I afsnittet nævnes planlagte initiativer vedrørende vedligeholdelse og udbygning af det fredsmæssige beredskab inden for den pågældende forvaltning i overensstemmelse med kommunens vedtagne budget. Der vil navnlig være tale om tilvejebringelse og uddannelse af personale, supplerende anskaffelser af materiel, køretøjer og andre ressourcer eller indgåelse af aftaler med andre om udførelse af beredskabsmæssige opgaver.

Dernæst bør planen indeholde en organisationsplan for den pågældende forvaltning, herunder en plan for omstilling af den eksisterende organisation til at kunne varetage opgaver under krise eller krig. Der må i denne forbindelse være planlagt for tilvejebringelse af ekstraordinære ressourcer og foreligge en instruks for alarmering af nøglepersoner og øvrige personer, der indgår i beredskabet.

Endvidere bør hver delplan indeholde et afsnit om særlige forholdsregler i en beredskabssituation samt oversigter over forvaltningens ressourcer i en beredskabssituation.

Hvis en kommunal forvaltning løser opgaver inden for redningsberedskabet, må det fremgå af den pågældende delplan. Det kan f.eks. være, at socialforvaltningen skal varetage indkvarterings- og forplejningsopgaven, som efter beredskabsloven hører under redningsberedskabet.

Delplanen for beredskabsforvaltningen - eller den forvaltning hvorunder redningsberedskabet er organiseret - må som nævnt indeholde særskilte afsnit om redningsberedskabet, såvel det fredsmæssige som det krigsmæssige redningsberedskab.

5.4. Delplan for redningsberedskabet

Der bør medtages en skematisk organisationsplan samt et afsnit om fremgangsmåden ved alarmering af redningsberedskabet, information og kommunikation.

Delplanen baseres i øvrigt på den hidtidige plan for det kommunale brandvæsen suppleret med eventuelle ressourcer fra det hidtidige kommunale civilforsvar.

Planen bør indeholde oversigter over kommunens beredskabsmateriel og køretøjer samt det personale, der indgår i beredskabet. Endvidere bør der være oversigter over kommunens vandforsyningssteder og eventuelle stedlige beredskabsstyrker. Kommunens civilforsvarsmateriel m.v. kan indarbejdes i oversigterne i det omfang, materiellet anvendes i redningsberedskabet.

Der bør være et særligt afsnit om den del af redningsberedskabet, der skal varetage indkvarterings- og forplejningsopgaven. Hvis denne opgave helt eller delvis varetages af f.eks. socialforvaltningen, jf. afsnit 5.3., må dette tillige fremgå af delplanen for redningsberedskabet.

Det må som hidtil påses, at det er muligt at tilvejebringe supplerende personale til redningsberedskabet i katastrofetilfælde, og det må også tages i betragtning ved valg af materiel og uddannelser, at beredskabet skal kunne fungere ved en samlet indsats af styrker og materiel fra flere redningsberedskaber.

Hvis kommunen har indgået overenskomst med andre om varetagelse af brandsluknings- og redningsopgaver, skal dette fremgå af kommunens beredskabsplan, enten ved henvisning til den gældende aftale eller ved, at den optages som bilag til planen.

Det anbefales af praktiske grunde at opdele delplanen for redningsberedskabet i et afsnit, der omhandler det fredsmæssige redningsberedskab, og et afsnit, der omhandler det krigsmæssige redningsberedskab. Sidstnævnte afsnit omhandler såvel de krigsmæssige opgaver, som alle kommuners redningsberedskab skal kunne løse, samt det udvidede krigsmæssige redningsberedskab, som kun skal etableres af visse kommuner, jf. indledningen til afsnit 3.

I afsnittet om det krigsmæssige redningsberedskab medtages oversigter over organisation og lokaliteter samt et afsnit om alarmering af redningsberedskabet.

Endvidere medtages oversigter, der viser den krigsmæssige dimensionering af materiel, køretøjer og personale samt oversigter over beskyttelsesrum, bedriftværn og eventuelle frivillige boligværn.

Der må i hovedtræk være planlagt for klargøring af beskyttelsesrum og for etablering af bedriftværn. Med hensyn til klargøring af beskyttelsesrum må den tid, der påregnes at ville medgå hertil, indgå i overvejelserne om detaljeringsgraden i den fredsmæssige planlægning på dette område. Planlægningen på bedriftværns-området må som minimum omfatte en oversigt over de bedriftværnspligtige virksomheder i kommunen og en status for disse virksomheders bedriftværn.

Planen bør desuden indeholde et afsnit om tilvejebringelse af vandforsyning til det krigsmæssige redningsberedskab, eventuelt på grundlag af reservevandforsyningsplanen for det tidligere civilforsvars reservevandforsyningstjeneste.

Beredskabsplanen må endelig indeholde et afsnit om, hvilke foranstaltninger der skal træffes af kommunens redningsberedskab ved iværksættelse af det krigsmæssige beredskab i kommunerne i henhold til Civilforsvarets Beredskabsbestemmelser. Der henvises særlig til kapitel 1, der indeholder de almindelige bestemmelser om beredskabssystemets opbygning og om etablering af det krigsmæssige redningsberedskab.

5.5. Instrukser, aftaler og oversigter over andre planer m.v.

Særlige instrukser, aftaler og oversigter over andre beredskabsplaner bør for overskuelighedens skyld samles sidst i den pågældende delplan, eventuelt i en særlig bilagsdel til planen.

Som eksempler herpå kan nævnes

- Særlige instrukser for udrykning ved alarmering om brand m.v. på større virksomheder, havne og lufthavne og andre trafikanlæg m.v.

- Aftaler om assistanceydelser fra Falcks Redningskorps A/S, andre kommuner eller statens regionale beredskabscentre og aftaler med virksomheder i kommunen.

- Oversigter over mere detaljerede alarmerings- og mødeplaner og planer for evakuering af institutioner.

6. Inddragelse af andre myndigheder ved planudarbejdelsen m.v.

6.1. Hvilke myndigheder ?

Inden planen forelægges til endelig godkendelse i kommunalbestyrelsen, bør der være indhentet udtalelser eller rådgivning fra andre relevante beredskabsmyndigheder.

Kommunernes beredskabsplanlægning forudsættes koordineret med politiets planlægning og bør i øvrigt ske i samarbejde med øvrige relevante myndigheder.

Følgende myndigheder er relevante ved planudarbejdelsen

Politimestrene varetager som hidtil den koordinerende rolle i det fredsmæssige beredskab. Politikredsenes katastrofebered- skabsplaner er et centralt redskab ved politiets udøvelse af den koordinerende funktion i forbindelse med indsats ved større skader. Det er derfor vigtigt, at der er den fornødne koordination mellem disse planer og de dele af den kommunale beredskabsplan, der vedrører det kommunale redningsberedskabs ressourcer.

Herudover varetager politimestrene som hidtil det statslige lokale redningsberedskab, som bl.a. omfatter evakuering, afspærring og bevogtning i forbindelse med løsningen af det kommunale redningsberedskabs opgaver. Politiet planlægger for opstilling af et ordenskorps til brug for politiets løsning af opgaver inden for redningsberedskabet.

Civilregionerne varetager planlægningen af det civile beredskab på regionalt niveau i samarbejde med dels de øvrige regionale totalforsvarsmyndigheder (politiregionen, militærregionen og statens regionale beredskabscenter), dels kommuner og amtskommuner.

Det er vigtigt, at planlægningen af det civile beredskab inden for regionen er koordineret. Den koordinerende funktion varetages af civilregionen. Som led i denne koordination vil civilregionen kunne yde kommunerne bistand og rådgivning i forbindelse med den civile beredskabsplanlægning.

Statens regionale beredskabscentre består af de tidligere CF-regioner og udrykningspligtige CF-kolonner. Beredskabscentrene varetager den regionale planlægning og tilrettelæggelse af redningsberedskabet og indgår i den kommandoorganisation, der etableres ved beredskabsforøgelse. I region VI varetager Beredskabsstyrelsens Befalingsmandsskole den regionale planlægning.

Beredskabscentrene har indhentet oplysninger fra forsvaret om dets lokale planlægning og om mulige angrebsmål. Centrene kan derfor orientere de enkelte kommuner om forhold af denne art, som de bør have kendskab til i forbindelse med beredskabsplanlægningen.

Endvidere varetager statens regionale beredskabscentre lokalitetsregistreringen og koordinerer udpegningen og udskrivningen af køretøjer til de lokale myndigheder. Kommunerne kan således ved at inddrage beredskabscentrene i denne planlægning sikre, at udpegede lokaliteter og køretøjer vil være til rådighed for kommunerne i en mobiliseringssituation.

Amtskommunerne varetager den beredskabsmæssige planlægning på en række områder, der har tæt berøring med den kommunale beredskabsplanlægning. Det er derfor vigtigt, at kommunernes og amtskommunernes planlægning koordineres.

Som et af de vigtige områder kan nævnes beredskabet inden for den primære sundhedstjeneste. Her er det forudsat, at amtskommunerne varetager den overordnede planlægning, og at kommunerne navnlig skal planlægge for, hvordan patienter, der ekstraordinært udskrives fra sygehusene, kan blive passet af det sundhedspersonale, som kommunerne har til rådighed.

6.2. Planens godkendelse og revision m.v.

Når myndighedsudtalelserne foreligger, og når eventuelle ændringer til planen er foretaget, forelægges beredskabsplanen til endelig godkendelse i kommunalbestyrelsen efter indstilling fra beredskabskommissionen. Der kan i denne forbindelse henvises til Indenrigsministeriets vejledning nr. 185 af 23. november 1993 om det kommunale redningsberedskabs struktur og administration samt om samarbejdsformer. Det fremgår af vejledningens pkt. 5.2., at det typisk vil være beredskabskommissionens opgave at afgive indstilling til kommunalbestyrelsen om den samlede plan for kommunens redningsberedskab og civile beredskab.

Kommunen skal ifølge beredskabslovens § 25, stk. 3, revidere planen i det omfang, udviklingen gør dette nødvendigt, dog mindst en gang i hver kommunal valgperiode.

Ved planrevisionen bør det navnlig påses, at forvaltningerne overholder den opstillede målsætning og tidsplan for vedligeholdelse og udbygning af beredskabet. Kommunen bør følge den ovenfor beskrevne procedure ved planudarbejdelsen. Dog kan kommunen undlade at inddrage andre myndigheder i revisionsarbejdet, hvis der kun er tale om mindre ændringer uden væsentlig betydning for disse myndigheder.

Den første beredskabsplan, der er udarbejdet i henhold til beredskabsloven, sendes i 1 eksemplar til statens regionale beredskabscenter, i region VI til Beredskabsstyrelsens Befalingsmandsskole.

Planen videresendes til Beredskabsstyrelsen med beredskabscentrets eventuelle bemærkninger, bl.a. til brug ved styrelsens revision af denne planvejledning. Styrelsen vil i nødvendigt omfang inddrage civilregionerne i plangennemgangen. Efter Beredskabsstyrelsens gennemgang af planen sendes den til beredskabscenteret, hvor den opbevares med henblik på anvendelse i en beredskabssituation. Der kan i en sådan situation opstå et behov for at tilvejebringe en ajourført plan over de beredskabsmæsssige ressourcer, der er til rådighed i regionen. Til brug herfor indsendes herefter alle revisioner af planen til beredskabscentret. Beredskabscenteret vil en gang i hver kommunal valgperiode indsende den reviderede plan til Beredskabsstyrelsen.

Endvidere bør planen som nævnt ovenfor sendes til de øvrige berørte myndigheder. Det samme gælder planrevisioner i det omfang, der er behov herfor. Den reviderede plan bør dog sendes til de øvrige beredskabsmyndigheder mindst en gang i hver kommunal planperiode.

7. Standardplanens indhold og anvendelse

Som bilag 2 til denne vejledning er vedlagt en standardplan for det kommunale beredskab. Planens opbygning og indhold svarer til vejledningens afsnit 5.

Standardplanen skal betragtes som et vejledende eksempel, der navnlig vil kunne benyttes af kommuner, som endnu ikke har udarbejdet eller påbegyndt udarbejdelsen af en samlet plan for kommunens beredskab.

Planen angiver systematikken og - i stikordsform - hovedindholdet af de enkelte delplaner og afsnit. Ved planens anvendelse bør kommunen for hvert enkelt afsnit overveje, om den foreslåede systematik og hovedindholdet svarer til de lokale forhold og til den hidtidige kommunale planlægning på de forskellige områder.

I planen er anvendt en neutral model for en kommunes organisation bestående af 4 forvaltninger: En central- og økonomiforvaltning, en teknik- og miljøforvaltning, en kultur-, skole- og socialforvaltning og en beredskabsforvaltning.

Kommuner, der allerede har udarbejdet deres beredskabsplaner eller ikke ønsker at benytte den foreslåede systematik, vil kunne anvende standardplanen som checkliste.

§ 2 Det civile beredskabs opgave er at planlægge og træffe foranstaltninger med henblik på under krise eller krig at videreføre samfundsfunktionerne samt at yde støtte til landets samlede forsvar.

--------------------------------------------------------------------- Anvendelse, formål Afsnit: A.1. Kommune og Side: 2/2 Beredskabsplan lovgrundlag Dato: --------------------------------------------------------------------- § 12 Det kommunale redningberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Indenrigsministeren kan bestemme, at redningsberedskabet i visse kommuner tillige skal kunne yde en øjeblikkelig og mere omfattende indsats mod følgerne af krigshandlinger. Opgaverne i henhold til lov om beskyttelsesrum er følgende: § 1 Kommunalbestyrelsen varetager opførelse, vedligeholdelse, drift samt klargøring af offentlige beskyttelsesrum. § 4 Kommunalbestyrelsen kan påbyde, at der skal opføres sikringsrum i nye bygninger. --------------------------------------------------------------------- Beskrivelse Afsnit: A.2. Kommune af Side: 1/1 Beredskabsplan kommunen Dato: --------------------------------------------------------------------- Kommunens beliggenhed og geografiske udstrækning Kommunens topografi Bebyggelsens art Befolkningens fordeling (byområdernes struktur) Særlige risikomomenter --------------------------------------------------------------------- Skematisk Afsnit: A.3. Kommune organisations- og Side: 1/1 Beredskabsplan kompetanceplan Dato: --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- Direktiv for den Afsnit: A.4. Kommune kommunale forvaltning Side: 1/1 Beredskabsplan i en beredskabssituation Dato: ---------------------------------------------------------------------

Eksempel

1. Anvendelse Dette direktiv sættes i kraft, når borgmesteren eller den af borgmesteren udpegede stedfortræder (typisk kommunaldirektøren) i en beredskabssituation giver meddelelse herom til forvaltningscheferne. Forvaltningscheferne skal straks underrette deres forvaltninger herom. Direktivet forbliver i kraft, indtil borgmesteren eller stedfortræderen giver meddelelse om, at direktivet ikke længere er i kraft.

2. Indhold Direktivet beskriver den særlige procedure, som de kommunale forvaltninger skal følge, når direktivet er sat i kraft, på de områder, der er nævnt nedenfor. På alle andre områder følges den sædvanlige procedure.

3. Information og kommunikation

4. Iværksættelse af beredskabsforanstaltninger

5. Anvendelse af personale og andre ressourcer

6. Alarmeringsoversigt for kommunens øverste ledelse

--------------------------------------------------------------------- Sammenhæng med Afsnit: A.5. Kommune andre planer og forholdet Side: 1/1 Beredskabsplan til alle myndigheder Dato: --------------------------------------------------------------------- 1. Kommuneplanen og andre kommunale planer 2. Forholdet til andre myndigheder a) Politimesteren b) Civilregionen c) Statens regionale beredskabscenter d) Amtskommunen e) Øvrige myndigheder --------------------------------------------------------------------- Planens udarbejdelse Afsnit: A.6. Kommune godkendelse og revision Side: 1/1 Beredskabsplan Dato: --------------------------------------------------------------------- 1. Planens udarbejdelse 2. Planens godkendelse a) Administrativ godkendelse b) Politisk godkendelse 3. Planens revision --------------------------------------------------------------------- Afsnit: B Kommune Delplaner Side: 1/1 Beredskabsplan Dato: --------------------------------------------------------------------- Indholdsfortegnelse 1. Central- og økonomiforvaltningen 2. Teknik- og miljøforvaltningen 3. Kultur-, skole- og socialforvaltningen 4. Beredskabsforvaltningen --------------------------------------------------------------------- Central- Afsnit: B.1. Kommune og Side: 1/2 Beredskabsplan økonomiforvaltningen Dato: --------------------------------------------------------------------- Indholdsfortegnelse 1. Målsætning for beredskabet samt tidsplan for opfyldelse 2. Skematisk organisationsplan 3. Administration Fremgangsmåde ved alarmering Information og kommunikation 4. Særlige forholdsregler i en beredskabssituation 4.1. Forvaltningernes videreførelse ved strømsvigt, kort eller langvarigt, herunder manuelle/batteridrevne kontormaskiner 4.2. Information, internt og til befolkningen, f.eks. ved: Kontakter til lokalaviser Kontakter til lokalradio Opslag Højtalervogne Kontakter til den regionale informationstjeneste Husstandsomdelte meddelelser Informationscentre 4.3. Folkeregisterets virke --------------------------------------------------------------------- Central- Afsnit: B.1. Kommune og Side: 2/2 Beredskabsplan økonomiforvaltningen Dato: --------------------------------------------------------------------- 4.4. Registrering af kommunens sikrede telefoner 4.5. Fordelings- og forsyningsplanlægning Administration af rationeringsordning (eventuelt sammen med skattevæsen og folkeregister) Administration af kørselstilladelser (eventuelt sammen med teknisk forvaltning) 4.6. Omfordeling af personale 4.7. Opgørelse/registrering af udpegede lokaliteter 4.8. Fremskaffelse og fordeling af arbejdskraft til de kommunale opgaver ved mobilisering (eventuelt i samarbejde med socialforvaltning og arbejdsformidling) 4.9. Kontakt til nabokommuner, andre myndigheder m.v. 4.10. Særposttjeneste 5. Ressourceoversigter 6. Særlige instrukser, aftaler og oversigter m.v. --------------------------------------------------------------------- Teknik- Afsnit: B.2. Kommune og miljøforvaltningen Side: 1/2 Beredskabsplan Dato: --------------------------------------------------------------------- Indholdsfortegnelse 1. Målsætning for beredskabet samt tidsplan for opfyldelse 2. Skematisk organisationsplan 3. Administration Fremgangsmåde ved alarmering Information og kommunikation 4. Særlige forholdsregler i en beredskabssituation 4.1. Drift af tekniske anlæg ved strømsvigt (fjernvarme, vandforsyning, kloaksystem) 4.2. Aftaler med private værker 4.3. Renovation (evt. kontrakt med private entreprenører) 4.4. Anvendelse af køretøjer, arbejdsredskaber m.v. 4.5. Vedligeholdelse af veje (i prioriteret rækkefølge) 4.6. Vedligeholdelse af køretøjer og materiel (kontakt til værksteder) 4.7. Levnedsmiddelkontrol --------------------------------------------------------------------- Teknik- Afsnit: B.2. Kommune og miljøforvaltningen Side: 2/2 Beredskabsplan Dato: --------------------------------------------------------------------- 4.8. Opretholdelse af vandforsyning 4.9. Køretøjer med radio, mobiltelefon m.v. 4.10. Virksomheder med lagre af farlige kemikalier 4.11. Brændstofbeholdninger, herunder forhandlertanke 4.12. Kortmateriale 4.13. Kollektiv personbefordring 4.14. Etablering af nødbegravelsespladser 5. Ressourceoversigter 6. Særlige instrukser, aftaler og oversigter m.v. --------------------------------------------------------------------- Kultur-, skole og Afsnit: B.3. Kommune socialforvaltning Side: 1/2 Beredskabsplan Dato: --------------------------------------------------------------------- Indholdsfortegnelse 1. Målsætning for beredskabet samt tidsplan for opfyldelse 2. Skematisk organisationsplan 3. Administration Fremgangsmåde ved alarmering Information og kommunikation 4. Særlige forholdsregler i en beredskabssitustion 4.1. Modtagelse af førtidsudskrevne patienter, herunder samarbejde med den primære sundhedstjeneste 4.2. Oprettelse af døgninstitutioner og udvidelse af skolepasningsordninger i øvrigt for børn og unge 4.3. Planlægning af undervisning under hensyntagen til eventuel anden benyttelse af skolerne (indkvarterings- og forplejningslokaliteter) 4.4. Bespisningsordninger (folkebespisning) eventuelt i samarbejde med beredskabsforvaltningen 4.5. Genhusning, eventuelt i samarbejde med beredskabsforvaltningen --------------------------------------------------------------------- Kultur-, skole og Afsnit: B.3. Kommune socialforvaltning Side: 2/2 Beredskabsplan Dato: --------------------------------------------------------------------- 4.6. Oversigt over evakueringsplaner for institutioner 4.7. Særlige forhold vedrørende handicappede 4.8. Sikring af særlige kulturelle værdier/særlige arkivalier 4.9. Anvendelse af kulturhuse, biblioteker, biografer, idrætsanlæg m.v. 4.10. Forsyningssituationen for institutioner 5. Ressourceoversigter, herunder opgørelse af kapacitet ved institutioner m.v. 6. Særlige instrukser, aftaler og oversigter m.v. --------------------------------------------------------------------- Afsnit: B.4. Kommune Beredskabsforvaltningen Side: 1/2 Beredskabsplan Dato: --------------------------------------------------------------------- Indholdsfortegnelse 1. Målsætning beredskabet og tidsplan for opfyldelse 2. Det fredsmæssige redningsberedskab 2.1. Skematisk organisationsplan 2.2. Fremgangsmåden ved alarmering, information og kommunikation 2.3. Oversigt over materiel og køretøjer 2.4. Oversigt over personale 2.5. Oversigt over vandforsyningssteder 2.6. Oversigt over brandkredse og stedlige beredskabsstyrker 2.7. Indkvartering og forplejning 3. Det krigsmæssige redningsberedskab 3.1. Skematisk organisationsplan 3.2. Fremgangsmåden ved alarmering, information og kommunikation --------------------------------------------------------------------- Afsnit: B.4. Kommune Beredskabsforvaltningen Side: 2/2 Beredskabsplan Dato: --------------------------------------------------------------------- 3.3. Dimensionering af materiel og køretøjer 3.4. Dimensionering af personale 3.5. Tilvejebringelse af vandforsyning 3.6. Oversigt over beskyttelsesrum 3.7. Oversigt over bedriftværn og frivillige boligværn 3.8. Iværksættelse af beredskabet i henhold til Civilforsvarets Beredskabsbestemmelser. 4. Særlige instrukser, aftaler og oversigter m.v. --------------------------------------------------------------------- Afsnit: B.4.1. Kommune Beredskabsforvaltningen Side: 1/1 Beredskabsplan Dato: --------------------------------------------------------------------- Det fredsmæssige redningsberedskab Målsætning for beredskabet og tidsplan for opfyldelse --------------------------------------------------------------------- Afsnit: B.4.2.1. Kommune Beredskabsforvaltningen Side: 1/1 Beredskabsplan Dato: --------------------------------------------------------------------- Skematisk organisationsplan --------------------------------------------------------------------- Afsnit: B.4.2.2. Kommune Beredskabsforvaltningen Side: 1/1 Beredskabsplan Dato: --------------------------------------------------------------------- Det fredsmæssige redningsberedskab Fremgangsmåden ved alarmering Redningsberedskabet alarmeres ved opkald 112 (politiets alarm-central) Redningsberedskabet modtager alarmering fra: 1. Alarmcentralen (direkte linie) 2. Automatiske brandalarmeringsanlæg 3. Direkte opkald fra fast opkoblede telefonlinier eller opkald over det almindelige telefonnet. Tilkald af egne styrker Tilkald af fremmede assistanceenheder Udrykningsstyrkens sammensætning Information og kommunikation --------------------------------------------------------------------- Afsnit: B.4.2.3. Kommune Beredskabsforvaltningen Side: 1/2 Beredskabsplan Dato: --------------------------------------------------------------------- Det fredsmæssige redningsberedskab Oversigt over materiel og køretøjer Enhedsbetegnelse: Antal enheder: F.eks.: Automobilsprøjter Automobildrejestiger Vandtankvogne Slangetendere Pionervogne Miljøvogne Påhængsstiger Påhængsbæresprøjter Brandgrupper Slangegrupper --------------------------------------------------------------------- Afsnit: B.4.2.3. Kommune Beredskabsforvaltningen Side: 2/2 Beredskabsplan Dato: --------------------------------------------------------------------- Enhedsbetegnelse: Antal enheder: Startforråd Rednings- og rydningsgrupper Delingsdepotvogne Hjælpedepotvogne Stabs- og kommunikationsudstyr ABC-materiel ABC-udrustning --------------------------------------------------------------------- Afsnit: B.4.2.4 Kommune Beredskabsforvaltningen Side: 1/1 Beredskabsplan Dato: --------------------------------------------------------------------- Det fredsmæssige redningsberedskab Oversigt over personale Antal: Fast ansat personale Deltidsansat personale Stedlige beredskabsstyrke Frivillige Værnepligtige Opdeling i kategorier og prioritering ved indkaldelse anføres. --------------------------------------------------------------------- Afsnit: B.4.2.5. Kommune Beredskabsforvaltningen Side: 1/1 Beredskabsplan Dato: --------------------------------------------------------------------- Det fredsmæssige redningsberedskab Oversigt over vandforsyningssteder Branddamme ..................................................(brandkreds nr....) ..................................................(brandkreds nr....) ..................................................(brandkreds nr....) ..................................................(brandkreds nr....) ..................................................(brandkreds nr....) Særlige vandreservoirer F.eks.: Vandværker Regnvandsbassiner Svømmehaller m.v. Afsnit: B.4.2.6. --------------------------------------------------------------------- Afsnit: B.4.2.6. Kommune Beredskabsforvaltningen Side: 1/1 Beredskabsplan Dato: --------------------------------------------------------------------- Det fredsmæssige redningsberedskab Oversigt over brandkredse og stedlige beredskabsstyrker I kommunen er oprettet følgende brandkredse, jf. vedlagte kortbilag: 1. brandkreds omfattende........ Personale: Brandfoged Brandfogedassistent Menige (se brandvedtægten) Materiel: Vagtsprøjte Førstehjælpssprøjte Påhængsbæresprøjte Håndkraftsprøjte m slange Materiellet findes: 2. brandkreds omfattende.......... --------------------------------------------------------------------- Afsnit: B.4.2.7 Kommune Beredskabsforvaltningen Side: 1/2 Beredskabsplan Dato: --------------------------------------------------------------------- Det fredsmæssige redningsberedskab Indkvartering og forplejning Indkvarteringslokaliteter Navn Sted Kapacitet Bespisningssteder: (restauranter og storkøkkener) Navn Sted Kapacitet (antal personer og mad) Materiel Enhedsbetegnelse Antal enheder F.eks.: Indkvarteringsgruppepakninger Feltkomfurer Køkkenvognspakninger Termospande --------------------------------------------------------------------- Afsnit: B.4.2.7 Kommune Beredskabsforvaltningen Side: 2/2 Beredskabsplan Dato: --------------------------------------------------------------------- Personale Antal Fast ansat personale Frivillige Værnepligtige --------------------------------------------------------------------- Afsnit: B.4.3.1 Kommune Beredskabsforvaltningen Side: 1/1 Beredskabsplan Dato: --------------------------------------------------------------------- Det krigsmæssige redningsberedskab Skematisk organisationsplan --------------------------------------------------------------------- Afsnit: B.4.3.2 Kommune Beredskabsforvaltningen Side: 1/1 Beredskabsplan Dato: --------------------------------------------------------------------- Det krigsmæssige redningsberedskab Fremgangsmåden ved alarmering Information og kommunikation --------------------------------------------------------------------- Afsnit: B.4.3.3 Kommune Beredskabsforvaltningen Side: 1/2 Beredskabsplan Dato: --------------------------------------------------------------------- Det krigsmæssige redningsberedskab Dimensionering af materiel og køretøjer Antal enheder i det krigsmæssige beredskab Freds- Krigs Enhedsbetegnelse beredskabet beredskabet Mangler F.eks.: Automobilsprøjter Automobildrejesprøjter Vandtankvogne Slangetendere Pionervogne Miljøvogne Påhængsstiger --------------------------------------------------------------------- Afsnit: B.4.3.3 Kommune Beredskabsforvaltningen Side: 2/2 Beredskabsplan Dato: --------------------------------------------------------------------- Antal enheder i det krigsmæssige beredskab Freds- Krigs Enhedsbetegnelse beredskabet beredskabet Mangler Brandgrupper Slangegrupper Startforråd Rednings- og rydningsgrupper Delingsdepotvogne Hjælpedepotvogne Stabs- og kommunikationsudstyr ABC-materiel ABC-udrustning --------------------------------------------------------------------- Afsnit: B.4.3.4 Kommune Beredskabsforvaltningen Side: 1/2 Beredskabsplan Dato: --------------------------------------------------------------------- Det krigsmæssige redningsberedskab Dimensionering af personale Antal Freds- Krigs beredskabet beredskabet Mangler (Antal og uddannelse) Fast ansat personale Befalingsmænd Menige Deltidsansat personale (Inkl. stedlig beredskabssstyrke) Befalingsmænd Menige --------------------------------------------------------------------- Afsnit: B.4.3.4 Kommune Beredskabsforvaltningen Side: 2/2 Beredskabsplan Dato: --------------------------------------------------------------------- Antal Freds- Krigs beredskabet beredskabet Mangler (Antal og uddannelse) Frivillige Befalingsmænd Menige Værnepligtige Opdeling i kategorier og prioritering ved indkaldelse anføres. Andet personale efter særlig aftale Ledere Andre --------------------------------------------------------------------- Afsnit: B.4.3.5 Kommune Beredskabsforvaltningen Side: 1/1 Beredskabsplan Dato: --------------------------------------------------------------------- Det krigsmæssige redningsberedskab Tilvejebringelse af vandforsyning --------------------------------------------------------------------- Afsnit: B.4.3.6 Kommune Beredskabsforvaltningen Side: 1/1 Beredskabsplan Dato: --------------------------------------------------------------------- Det krigsmæssige redningsberedskab Oversigt over beskyttelsesrum Offentlige beskyttelsesrum Antal pladser Status Mangler Bemærkninger Betondækningsgrave Kombinerede B-rum Supplerende B-rum Offentlige B-rum i alt Private beskyttelsesrum Sikringsrum Supplerende sikringsrum Private B-rum i alt Samlet antal B-rum Detaljeret plan over beliggenhed og klargøring bør forefindes --------------------------------------------------------------------- Afsnit: B.4.3.7 Kommune Beredskabsforvaltningen Side: 1/1 Beredskabsplan Dato: --------------------------------------------------------------------- Det krigsmæssige redningsberedskab Bedriftværn og frivillige boligværn Bedriftværn Antal Etableret Mangler Bemærkninger Frivillige boligværn Antal Etableret Mangler Bemærkninger --------------------------------------------------------------------- Afsnit: B.4.3.8 Kommune Beredskabsforvaltningen Side: 1/2 Beredskabsplan Dato: --------------------------------------------------------------------- Det krigsmæssige redningsberedskab Oversigt over det krigsmæssige redningsberedskabs foranstaltninger ved iværksættelse af Civilforsvarets Beredskabsbestemmelser Civilforsvarets beredskabsforanstalt- Kommunale ninger vedr. Den foranstaltninger, kommunale hjælpe- der skal iværk- tjeneste Tekst sættes II G 1 II G 2 II G 3 II G 4 II G 5 II G 6 II G 7 II G 8 --------------------------------------------------------------------- Afsnit: B.4.3.8 Kommune Beredskabsforvaltningen Side: 2/2 Beredskabsplan Dato: --------------------------------------------------------------------- Civilforsvarets beredskabsforanstalt- Kommunale ninger vedr. Den foranstaltninger, kommunale hjælpe- der skal iværk- tjeneste Tekst sættes II G 9 III G 1 III G 2 III G 3 III G 4 IV G 1 IV G 2 IV G 3 IV G 4 V G (Eventuelt kan oversigten suppleres med yderligere enkelt- og delforanstaltninger udover G-foranstaltninger) --------------------------------------------------------------------- Afsnit: B.4.4 Kommune Beredskabsforvaltningen Side: 1/1 Beredskabsplan Dato: --------------------------------------------------------------------- Særlige instrukser, aftaler og oversigter m.v. Indholdsfortegnelse 1. Instruks for...... 2. Instruks for...... osv.

Oversigt over andre beredskabsplaner m.v.

Efter aftale med Forsvarsministeriet omformuleres dette afsnit til følgende

Mobiliseringsberedskabet i det danske forsvar vurderes dog ikke på noget fremtidigt tidspunkt at kunne overstige 2-3 måneder.

Vejledning om kommunernes beredskabsplanlægning

Vejledning om kommunernes beredskabsplanlægning BEREDSKABSSTYRELSEN 1994 Det kommunale beredskabs planlægning og opgaver

Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en samlet plan for kommunens redningsberedskab og civile beredskab.

(Beredskabslovens § 25, stk. 1)

Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte.

(Beredskabslovens § 12, stk. 1)

Indenrigsministeren kan bestemme, at redningsberedskabet i visse kommuner tillige skal kunne yde en øjeblikkelig og mere omfattende indsats mod følgerne af krigshandlinger.

(Beredskabslovens § 12, stk. 2)

Det civile beredskabs opgave er at planlægge og træffe foranstaltninger med henblik på under krise eller krig at videreføre samfundets funktioner samt at yde støtte til landets samlede forsvar.

(Beredskabslovens § 2)

Kommunalbestyrelsen varetager opførelse, vedligeholdelse, drift og klargøring af offentlige beskyttelsesrum.

(Lov om beskyttelsesrum § 1, stk. 1)

Kommunalbestyrelsen kan påbyde, at der skal opføres sikringsrum i nye bygninger (med visse undtagelser).

(Lov om beskyttelsesrum § 4, stk. 1)

Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Planlægningsgrundlaget 2.1. Generelt 2.2. Bestemmelser, vejledninger, hidtidige planer m.v. 2.3. De lokale forholds betydning for beredskabsplanlægningen 2.4. Det efterretningsmæssige planlægningsgrundlag 3. Det kommunale beredskabs opgaver 3.1. Generelt 3.2. Central- og økonomiforvaltninger 3.3. Teknik- og miljøforvaltninger 3.4. Kultur, skole- og socialforvaltninger 3.5. Beredskabsforvaltning 4. Planlægningens indhold og tilrettelæggelse 4.1. Generelt 4.2. Ressourcer 5. Beredskabsplanens opbygning i hovedtræk 5.1. Generelt 5.2. Planens generelle del 5.3. Delplaner for de enkelte forvaltninger 5.4. Delplan for redningsberedskabet 5.5. Instrukser, aftaler og oversigter over andre planer m.v. 6. Inddragelse af andre myndigheder ved plan udarbejdelsen m.v. 6.1. Hvilke myndigheder ? 6.2. Planernes godkendelse og revision m.v. 7. Standardplanens indhold og anvendelse