Legislator Case Law & Legislation
C19940900309 DK

Cirkulære om aflønning af elever og lærlinge inden for visse håndværksfag

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

CIR H#LOKDOK12 1994 9003 Historic

Cirkulære om aflønning af elever og lærlinge inden for visse håndværksfag

CIR H#LOKDOK12 1994 9003 Historic

Generelle bemærkninger

Finansministeriet har med en række håndværkerorganisationer den 11. marts 1994 indgået vedlagte aftale, om aflønning af elever og lærlinge inden for visse håndværksfag.

Elevforhold er omfattet af lovbekendtgørelse nr. 480 af 22. juni 1990 om erhvervsuddannelser.

Denne lov ophæver bl.a. lov om lærlingeforhold og lov om erhvervsfaglige grunduddannelser.

Som følge af ophævelse af lov om lærlingeforhold og lov om erhvervsfaglige grunduddannelser vil der i denne aftale kun blive omtalt elever , denne betegnelse dækker såle3des over eksisterende lærlinge, EFG-elever og nye elever.

Denne aftale gælder for elever inden for de medunderskrivende håndværkerorganisationers fagområde og omfatter samtlige statsinstitutioner mv., hvor der etableres elevforhold.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 2.

Løn

Lønningerne til elever fremgår af finansministeriets lønoversigter.

Der er enighed mellem organisationsaftalens parter om, at elever skal indplaceres på 2. løntrin, når de ansættes efter at have afsluttet 2. skoleperiode.

Til § 6.

Befordringsgodtgørelse

Befordringsgodtgørelsen udgør 40 øre pr. kørt km. i eget transportmiddel, med virkning fra den 1. september 1993 dog 62 øre pr. kørte km.

Til § 7.

Overarbejde

Der er mellem organisationsaftalens parter enighed om, at tillægget på 50 pct. som hidtil ydes for overarbejde, som har fundet sted de 3 første klokketimer efter normal arbejdstids ophør, medens der for overarbejde udført i tiden herefter ydes tillæg på 100 pct.

Cirkulæret har virkning fra den 1. april 1993.

CIR H#LOKDOK12 1994 9003 Historic

Aftale om aflønning af elever inden for visse håndværkerfag

§ 1.

Aftalens område

Denne aftale er gældende, hvor der i statslige institutioner mv. etableres elevforhold, med henblik på uddannelse som håndværker, inden for de medunderskrevne håndværkerorganisationers fagområder.

De på institutionen gældende aftaler og overenskomster om løn- og ansættelsesforhold for håndværkere finder tillige anvendelse for elever med de undtagelser, som følger af denne aftale.

§ 2.

Løn

Elever aflønnes med følgende procentsatser af den for tjenestemænd på skalatrin 15 gældende løn, bortset fra dyrtidstillæg

1.

Uddannelsesår: 14 pct.

2.

Uddannelsesår: 35 pct.

3.

Uddannelsesår: 47 pct.

4.

Uddannelsesår: 58 pct.

5.

Uddannelsesår: 69 pct.

Stk. 2.

Til lønnen ydes et dyrtidstillæg, der for fuldtidsbeskæftigede over 18 år udgør 28.080 kr. årlig og for fuldtidsbeskæftigede under 18 år udgør 14.040 kr. årlig.

Stk. 3.

Til elever ydes med oprindelig hjemmel i lov nr. 532 af 28. december 1979 om ændring af dyrtidsregulering mv. et særligt tillæg, der for elever under 18 år udgør 1.449 kr. årlig og for elever over 18 år 2.898 kr. årlig

§ 3.

ATP

Elever er omfattet af ATP.

§ 4.

Lønudbetaling

Elever aflønnes månedsvis bagud.

§ 5.

Pension

Elever er omfattet af § 6, Pension, i fællesoverenskomsten af 22. juni 1993 mellem finansministeriet og Statsansattes Kartel.

§ 6.

Befordringsgodtgørelse

Til elever ydes der befordringsgodtgørelse til og fra skole efter de til enhver tid gældende retningslinier, for tiden afsnit IV i Finansministeriets cirkulære af 6. april 1993 om vilkår i forbindelse med ansættelse af elever.

§ 7.

Overarbejde

Elever under 18 år må ikke deltage i overarbejde.

Stk. 2.

Elever over 18 år kan undtagelsesvis deltage i overarbejde.

Stk. 3.

Hvis elever i henhold til stk. 2 deltager i overarbejde, betales dette med timeløn, jfr. § 2, med følgende tillæg

1)

På hverdage de første 3 klokketimer efter normal arbejdstids ophør 50 pct, de følgende timer 100 pct.

2)

På søn- og helligdage 100 pct.

Afspadsering af overarbejde følger de for udlærte håndværkere ved den pågældende institution gældende regler.

§ 8.

Adgang til akkord

Hos DSB og i Forsvaret, hvor elever hidtil har haft adgang til at arbejde i akkord, bevares denne adgang i det hidtidige omfang.

Hvis der på andre institutioner er eller måtte blive etableret adgang for udlærte håndværkere til at arbejde i akkord, kan der optages forhandlinger om, hvorvidt elever på disse institutioner skal have adgang til at arbejde i akkord.

§ 9.

Graviditet, barsel og adoption

Elever er omfattet af aftalen af 5. juli 1991 mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel m.fl. om fravær fra tjenesten på grund af graviditet, barsel og adoption (APD nr. 71/91).

§ 10.

Sygdom

Elever får fuld løn under sygdom, herunder fravær på grund af tilskadekomst i tjenesten.

§ 11.

Prøvetid

Prøvetiden er 3 måneder fra begyndelsesdagen.

§ 12.

Overgang til beskæftigelse som udlært ved samme institution

Hvis der mellem institutionen og den enkelte elev er enighed om, at den pågældende umiddelbart overgår til beskæftigelse som udlært inden for fagområdet efter elevtiden, videreføres optjent anciennitet, bortset fra lønanciennitet.

§ 13.

Ikrafttræden og opsigelse

Aftalen har virkning fra 1. april 1993 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 1995.

København, den 11. marts 1994

Dansk El-Forbund

Roland Bak

Dansk Metalarbejderforbund

Erland Christiansen

Snedker- og Tømrerforbundet I Danmark

Curt Jørgensen

Blik- og Rørarbejderforbundet

Kurt H. Jakobsen

Malerforbundet i Danmark

Jens Erik Nielsen

Murerforbundet i Danmark

Erik Søberg

Finansministeriet

P.M.V.

E.B.

Niels Paludan

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →