Cirkulære om organisationsaftale for radiotelegrafister i statens tjeneste (* 1)
Table of Provisions (19)
Statutory Text (19 Articles)
§ 1. Organisationsaftalens område § 2. Løn § 3. Tillæg § 4. Procentregulering § 5. Pension § 6. Arbejdstid § 7. Tjenesteliste § 8. Opsparing af frihed § 9. Overarbejde m.v. § 10. Ændring af tjenesteliste § 11. Fridage § 12. Dokumentation ved sygdom § 13. Forflyttelse § 14. Diskretionspligt § 15. Ikrafttræden og opsigelse
Bilag: Protokollat
Generelle bemærkninger
Finansministeriet og Radiotelegrafistforeningen af 1917 har indgået vedlagte organisationsaftale af 27. juni 1994.
Organisationsaftalen udgør sammen med LC/OC-fællesoverenskomsten af 3. marts 1994 det samlede overenskomstgrundlag.(* 2)
Bemærkninger til organisationsaftalens enkelte bestemmelser
Til § 5. Pension
Der gøres opmærksom på, at ansatte, der er omfattet af lov nr. 82 af 12. marts 1970 om pensionering af civilt personel mv. i forsvaret, ikke er omfattet af pensionsordningen for ansatte under Tjenestemænds og Over-enskomstansattes Kartel (TOK) (APD.nr. 88/93).
Til § 6. Arbejdstid
For så vidt angår pauser, der medregnes i arbejdstiden, præciseres
- Den ansatte kan ikke forlade arbejdsstedet i sådanne pauser.
- Den ansatte skal i sådanne pauser være til rådighed for arbejdsgiveren.
- Der er ikke sket ændringer i pausernes omfang.
Til § 7. Fridags- og tjenesteliste
Parterne er enige om, at tjenestelisten senest skal opslås
den 23. i måneder med 28 dage, den 24. i måneder med 29 dage, den 25. i måneder med 30 dage og den 26. i måneder med 31 dage.
Til § 8. Ændring af fridags- og tjenestelisten
Bestemmelsen formaliserer den praksis, der har dannet sig på baggrund af Forsvarsministeriets brev af 19. august 1974 (6.kt. 361.23-861).
Dette cirkulære træder i kraft med virkning fra 1. april 1993. Samtidig ophæves cirkulære af 10. august 1992 om overenskomst for radiotele-grafister i statens tjeneste (APD.nr. 93/92). (* 3)
Finansministeriet
Den 27. juni 1994
P.M.V.
E.B.
Mogens Esmarch
ORGANISATIONSAFTALE FOR RADIOTELEGRAFISTER I STATENS TJENESTE
Nedennævnte bestemmelser supplerer og/eller fraviger fællesoverenskomsten med Overenskomstansattes Centralorganisation.
§ 1. Organisationsaftalens område
Organisationsaftalen omfatter radiotelegrafister i statens tjeneste i land. Radiotelegrafister ved FE er omfattet af organisationsaftalen med de af- vigelser, der er aftalt mellem Forsvarsministeriet og Radiotelegrafistforeningen af 1917.
§ 2. Løn
Lønnen udgør ved fuldtidsbeskæftigelse følgende årlige beløb
okt. 1984-niveau 1. år 133.543,00 2. år 135.682,84 3. og 4. år 137.940,52 5. og 6. år 139.593,52 7. og 8. år 146.795,68 9. og 10. år 149.215,84 11. og 12. år 151.694,80 13. og 14. år 153.797,32 15. og 16. år 156.451,72 17. og 18. år 159.079,84 19. og 20. år 164.393,44 21. og følgende år 170.184,76
Stk. 2. Radiotelegrafister med 9 års anciennitet og derover betegnes over-telegrafister og oppebærer fra dette tidspunkt et tillæg, der udgør 2.400 kr. pr. år (oktober 1984-niveau).
Stk. 3. Overtelegrafister, der har 2 års anciennitet på sluttrin, oppebærer yderligere et særligt tillæg på 900 kr. i årligt grundbeløb (oktober 1984-niveau).
Stk. 4. Deltidsbeskæftigede radiotelegrafister oppebærer en forholdsmæssig løn i overensstemmelse med den af vedkommende radiotelegrafist præstere- de arbejdstid. Ansættelsesvilkårene i øvrigt kan fastsættes ved aftale mellem foreningen og vedkommende styrelse.
§ 3. Tillæg
Ved ansættelse eller funktion i en stilling, der i arbejdsmæssig, administrativ eller anden henseende indtager en sådan særstilling, at den ikke omfattes af de almindelige forudsætninger for overenskomstens lønninger mv., træffes der mellem Finansministeriet og foreningen speciel aftale om tillæg til lønnen og eventuelle andre vilkår.
Stk. 2. Der kan i overenskomstperioden ikke ydes nye tillæg eller ske for- højelse af bestående tillæg i henhold til overenskomstens § 3, stk. 1. Dog vil der fortsat kunne indgås aftaler om ydelse af nye tillæg i tilfælde af nyansættelser og om ydelse af nye tillæg eller forhøjelse af bestående tillæg i tilfælde af, at der sker væsentlige ændringer i en radiotelegrafists stilling. Anmodning om ydelse af tillæg i forbindelse med nyansættelse skal være indgivet til Finansministeriet senest 1/2 år efter ansættelsen.
Stk. 3. Der kan ydes tillæg i henhold til Finansministeriets cirkulære af 7. april 1993 om lokalløn og chefløn, jf. fællesoverenskomstens § 9.
§ 4. Procentregulering
Den samlede faste løn procentreguleres i overensstemmelse med aftale om justering af tjenestemandslønninger m.v. fra 1. april 1993, jf. Finansministeriets cirkulære af 14. juli 1993 (APD nr. 47/93). (* 4)
§ 5. Pension
Som bidrag til den ansattes pensionering betaler styrelsen til TOK-pension i PFA fra
1. april 1993 4,8 procent af 100/97,6 af den pensionsgivende løn på det pågældende løntrin. Endvidere tilbageholder styrelsen som eget pensionsbidrag i den ansattes løn et beløb på 2,4 procent af de samme løndele. Pensionsbidrag i alt: 7,2 procent.
1. april 1994 5,4 procent af 100/97,3 af den pensionsgivende løn på det pågældende løntrin. Endvidere tilbageholder styrelsen som eget pensionsbidrag i den ansattes løn et beløb på 2,7 procent af de samme løndele. Pensionsbidrag i alt 8,1 procent.
Stk. 2. Den pensionsgivende løn udgør grundlønnen på det pågældende løntrin, jf. § 2, stk. 1, tillagt procentregulering efter § 4.
Stk. 3. Pensionsordningen omfatter ansatte, der ikke er omfattet af anden obligatorisk pensionsordning, hvis den pågældende
* er fyldt 25 år
* har i alt 4 års sammenlagt beskæftigelse i det offentlige før eller efter det 25. år
* har mindst 15 timers ugentlig beskæftigelse i gennemsnit.
Stk. 4. Rammerne for pensionsordningens indhold fremgår af LC/OC-fællesoverenskomstens pensionsbestemmelser og pensionsaftalen i tilknytning hertil.
§ 6. Arbejdstid
Lønnen i § 2 forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til 37 timer ugentligt.
Stk. 2. En 40 timers arbejdsuge kan fortsat anvendes efter arbejdstidsnedsættelsen, hvis der lokalt er enighed herom. I så fald indføres en ordning for opsparing af fritimer, således at der for hver 40 timers arbejde (bortset fra overarbejde) opnås ret til 3 timers frihed, der opspares.
Opsparing finder sted under sygdom, men ikke under ferie.
§ 7. Tjenesteliste
Den månedlige fridags- og tjenestetidsliste skal opslås senest 6 dage før udløbet af den forudgående måned.
§ 8. Opsparing af frihed
For hver fulde 42 timers tjeneste, der efter ordre eller ifølge en godkendt tjenestefordeling er udført i tiden kl. 17.00 - 22.00, ydes der 6 timers frihed, der afvikles ved tildeling af ekstra fridage. I beregningen indgår tillige tjeneste, der udføres i tiden kl. 14.00 - 17.00 som led i en forud tilrettelagt tjeneste, hvoraf mindst halvdelen ligger efter kl. 17.00. Tilsvarende ydes 8 timers frihed for hver fulde 42 timers tjeneste i tiden kl. 22.00 - 06.00.
§ 9. Overarbejde mv.
Overarbejde bør så vidt muligt undgås. Såfremt overarbejde undtagelsesvis finder sted, ydes overarbejdsbetaling med 1/1924 af årslønnen i henhold til § 2 samt procentreguleringen heraf med et tillæg på 50 pct.
Stk. 2. Overtidsbetaling kan, hvis den ansatte ønsker det, og tjenesten tillader det, afløses af afspadsering som fridage med tillæg af 50 pct. af de præsterede overtimer afrundet opad til hele timer.
§ 10. Ændring af tjenesteliste
Hvis det er tjenstligt nødvendigt at ændre fridags- og tjenestelisten, ydes betaling svarende til overarbejdsbetaling, medmindre vagtændringen med- fører, at der skal ydes kompensation for mistet fridag.
§ 11. Fridage
Der tilkommer de ansatte fridage efter de for tjenestemænd gældende regler.
§ 12. Dokumentation ved sygdom
Sygdomsforfald skal dokumenteres ved en af radiotelegrafisten underskrevet erklæring eller på forlangende ved lægeattest. Ved sygdom af mere end 2 ugers varighed kan det forlanges, at radiotelegrafisten fra en læge fremskaffer nærmere oplysning om sygdommens varighed. Denne lægeattest, så- vel som udgift til forlangte speciallægeundersøgelser eller andre særlige undersøgelser, betales af tjenestestedet.
§ 13. Forflyttelse
Ved forflyttelse, jf. fællesoverenskomstens § 21, ydes der supplerende flyttegodtgørelse for 1. - 7. anciennitetsår efter satserne for lønramme 8 - 12 og for 8. og højere anciennitetsår efter lønramme 17 - 18.
§ 14. Diskretionspligt
Radiotelegrafisten skal iagttage tavshed med hensyn til de forhold, som han i medfør af sin stilling bliver bekendt med, og hvis hemmeligholdelse ifølge sagens natur er påkrævet eller bliver ham foreskrevet af hans foresatte. Tavshedspligten ophører ikke med udtrædelse af statens tjeneste.
§ 15. Ikrafttræden og opsigelse
Organisationsaftalen har virkning fra den 1. april 1993 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 1995.
København, den 27. juni 1994
Radiotelegrafistforeningen af 1917 Finansministeriet
P.M.V
Ole Baadsgaard Pedersen E.B. Mogens Esmarch
Bilag
PROTOKOLLAT
I tilslutning til overenskomsten af dags dato mellem Finansministeriet og Radiotelegrafistforeningen af 1917 om radiotelegrafisters ansættelse i statens tjeneste.
Særligt tillæg til vagtchefer
1. Til radiotelegrafister, der udfører særligt betroet tjeneste, ydes et særligt løntillæg på 5,00 kr. pr. påbegyndt halve vagtcheftime. Der foretages opgørelse ved hver måneds udgang. Der ses bort fra vagtchefvagter af mindre end 1 times varighed.
Særligt tillæg til radiotelegrafister ved Reersø
2. Radiotelegrafister, der er såvel tjenstgørende som bosiddende ved Reersø Radio, oppebærer ødetillæg efter tilsvarende regler, som er gældende for tjenestemænd ved Reersø Radio.
Med virkning fra 1. april 1983 er de gældende bestemmelser om ødetillæg ophævet, og der henvises herom til aftale mellem Finansministeriet og cen- tralorganisationerne af 3. maj 1983, jf. Finansministeriets cirkulære af 5. maj 1983 om ødetillæg - 1. kt. j.nr. 1983-4513/001-1.
Særligt tillæg til radiotelegrafister ved forsvarets øde beliggende stationer
3. Radiotelegrafister, der ansættes ved forsvarets øde beliggende stationer, oppebærer ødetillæg efter de for forsvarets tjenestemandsansatte personel gældende regler.
Med virkning fra 1. april 1983 er de gældende bestemmelser om ødetillæg ophævet, og der henvises herom til aftale mellem Finansministeriet og cen- tralorganisationerne af 3. maj 1983, jf. Finansministeriets cirkulære af 5. maj 1983 om ødetillæg - 1. kt. j.nr. 1983-4513/001-1.
Arbejdstid og fridage
4. Hvor intet andet er aftalt (jf. organisationsaftalens § 6, § 7, § 8, stk. 2, og § 9), gælder de for tjenestemænd i statens tjeneste fastsatte regler om arbejdstid og fridage.
On the job training
5. Til radiotelegrafister ved flyveradiotjenesten i København og Aalborg, der fungerer som instruktører ved praktisk indøvning af nye medarbejdere, samtidig med at de udfører egen primær tjeneste, ydes der som kompensation for den ekstra arbejdsmæssige belastning 2 timers frihed for hver fulde 7 timers instruktørvirksomhed, som er udført efter ordre.
Friheden skal være afviklet senest 2 måneder efter den måned, i hvilken friheden er optjent. Hvis dette ikke har været muligt af tjenstlige grunde, ydes der i stedet overarbejdsbetaling.
De radiotelegrafister, der skal fungere som instruktører, udpeges af arbejdsstedet. De pågældende skal normalt have gennemgået et instruktørkursus og have mindst 2 års praktisk erfaring inden for den tjenestegren, der instrueres i.
Interpol Radio
6. Efter aftale mellem Justitsministeriet og Radiotelegrafistforeningen af 1917 ydes indtil 3 sprogtillæg af 5.000 kr. i årligt grundbeløb (oktober 1984-niveau).
Ved ansættelse på deltid nedsættes tillæggene forholdsmæssigt.
Inspektions- og kontrolarbejde
7. Tidligere aftalte kvalifikationstillæg til telegrafister, der er beskæftiget med inspektions- og kontrolarbejde i Telestyrelsen, bevares som en personlig ordning. Ledige tillæg overføres til lokallønspulje, medmindre stillingen nedlægges, og i så fald bortfalder tillægget.
Flåderadiotillæg
8. Til radiotelegrafister ved flåderadioerne ydes et tillæg på 3.300 kr. (oktober 1984-niveau).
Ved ansættelse på deltid nedsættes tillæggene forholdsmæssigt.
9. Fastsættelse og forhandling mv. af tillæg i henhold til punkt 6, 7 og 8 følger de retningslinier og regler, der fremgår af Finansministeriets cirkulære af 7. april 1993 om lokalløn og chefløn.
10. De i punkt 1, 6, 7 og 8 nævnte tillæg procentreguleres i henhold til organisationsaftalens § 4.
København, den 27. juni 1994
Radiotelegrafistforeningen af 1917 Finansministeriet
P.M.V.
Ole Baadsgaard Pedersen E.B. Mogens Esmarch
Cirkulære om organisationsaftale for radiotelegrafister i statens tjeneste (* 1)
INDHOLD
CIRKULÆRE
Generelle bemærkninger
Bemærkninger til organisationsaftalens
enkelte bestemmelser
ORGANISATIONSAFTALE
(* 1) Udsendt som Fmst. nr. 73/94
(* 2) Forefindes i Retsinformation som F CIR 6176 19940303
(* 3) Forefindes i Retsinformation som F CIX 6613 19920810
(* 4) Forefindes i Retsinformation som F CIR 129 19930714