Cirkulære om overenskomst for fængsels- og arresthuslæger i staten (* 1)

Bilag 1

Protokollat nr. 1

i tilknytning til overenskomst af 2. maj 1994 mellem Finansministeriet og Praktiserende Lægers Organisation om løn- og ansættelsesvilkår for fængsels- og arresthuslæger

Parterne er i tilknytning til ovennævnte overenskomst enige om følgende

1. Inden for det område, overenskomsten omfatter, kan der, så længe den er gældende, ikke iværksættes arbejdsstandsning, medmindre der er hjemmel hertil i overenskomsten.

2. Enhver uenighed om overenskomstens forståelse kan af hver af parterne søges bilagt ved mægling, eventuelt ved voldgift efter nedenstående regler

Hvis en af parterne forlanger det, skal striden søges bilagt ved et mæglingsmøde mellem parterne, der afholdes snarest muligt og senest 14 dage efter indkaldelse herom. Opnås der ikke ved denne mægling en løsning af striden, kan sagen af hver af parterne, inden en frist af 14 dage, henvises til endelig afgørelse ved en voldgiftsret. Denne voldgiftsret består af 5 medlemmer, hvoraf 2 vælges af Finansministeriet og 2 af Praktiserende Lægers Organisation, samt en opmand, der vælges af voldgiftsrettens medlemmer. Parternes udpegning af voldgiftsmænd skal ske senest inden 14 dage efter modtagelse af voldgiftsbegæringen, medmindre andet aftales. Valg af opmand skal ske senest inden 14 dage efter udpegning af voldgiftsmændene. Hvis der ikke kan opnås enighed om valget af opmanden, anmodes Arbejdsrettens formand om at udpege denne.

Mæglingsmøder i sager om arbejdsstandsning, der ikke er omfattet af pkt. 4, jf. pkt 1, afholdes senest 1 dag efter indkaldelse herom.

3. Selv om overenskomsten er opsagt og udløbet, er parterne dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overenskomst er tilveje-bragt, eller arbejdsstandsning er iværksat i overensstemmelse med reglerne i pkt. 4.

4. Er en ny overenskomst ikke afsluttet ved overenskomstens udløb kan enhver af parterne - organisationen kollektivt på sine medlemmers vegne - iværksætte arbejdsstandsning, idet beslutningen herom meddeles den anden part ved særlig og anbefalet brev med mindst 1 måneds varsel. Dette brev skal angive arbejdsstandsningens karakter og nærmere omfang. Arbejdsstandsning kan kun iværksættes fra den 1. i en måned. Som arbejdsstandsning betragtes strejke, lockout, blokade og boykot.

København, den 2. maj 1994

Praktiserende Lægers Finansministeriet

Organisation

P.M.V.

Ole Svendsen E.B.

/ Ove Baggesen Sigrid Sandorff

§ 1. Overenskomstens område § 2. Ansættelse § 3. Arbejdsområde § 4. Arbejdstid § 5. Løn § 6. Procentregulering § 7. Befordringsgodtgørelse § 8. Ferie § 9. Løn under sygdom § 10. Graviditet, barsel og adoption § 11. Tjenestefrihed § 12. Opsigelse § 13. Kurser § 14. Diskretionspligt § 15. Opsigelse af overenskomsten

§ 1. Overenskomstens område

Overenskomsten omfatter fængsels- og arresthuslæger, der ansættes under Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Stk. 2. Overenskomsten omfatter ikke

1) tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. med ret til tjenestemandspension i

a) staten, folkeskolen og folkekirken,

b) kommunerne,

c) Grønlands hjemmestyre og de grønlandske kommuner,

d) statsfinansierede virksomheder,

e) tilskudsområder,

f) koncessionerede virksomheder,

g) aktieselskaber,

2) pensionerede tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. fra de under 1) nævnte områder,

3) personer afskediget med ret til rådighedsløn eller ventepenge fra de under 1) nævnte områder,

4) andre pensionerede, der får understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning, som det offentlige har ydet tilskud til, og

5) personer, der er fyldt 70 år.

§ 1. Almindelige ansættelsesforhold

Fængsels- og arresthuslægeoverenskomstens § 1 og § 2, stk. 1, gælder for vikarer for fængsels- hhv. arresthuslæger, idet der dog undtagelsesvis vil kunne ske beskæftigelse af pensionerede og personer, der er fyldt 70 år, på protokollatets vilkår, i vikariater af en forventet varighed på under 3 måneder, eller hvis det ved opslag eller på anden måde har vist sig, at det ikke er muligt at fremskaffe andre vikarer.

Bilag 2

Protokollat nr. 2

Vikarer for fængsels- og arresthuslæger

I tilslutning til overenskomsten af 2. maj 1994 mellem Finansministeriet og Praktiserende Lægers Organisation vedrørende løn- og ansættelsesvilkår for fængsels- og arresthuslæger er der mellem parterne opnået enighed om følgende bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår for vikarer for fæng-sels- og arresthuslæger.

§ 2. Ansættelse

Ansættelse som fængsels- eller arresthuslæge sker efter offentligt opslag. Som fængsels- eller arresthuslæge ansættes læger, der har tilladelse til at betegne sig som alment praktiserende læge eller har en for arbejdet som fængsels- eller arresthuslæge hensigtsmæssig speciallægeuddannelse.

Stk. 2. Fængsels- og arresthuslæger modtager - så vidt muligt før tiltrædelsen - et ansættelsesbrev. Praktiserende Lægers Organisation modtager samtidigt en kopi af ansættelsesbrevet.

§ 2. Opslag

Vikariater for indtil 3 måneder kan besættes uden opslag. Vikariater med forventet varighed ud over 3 måneder opslås. Ved ansættelse i mere end 1 måned skal Praktiserende Lægers Organisation orienteres.

BILAG

Protokollat nr. 1

Protokollat nr. 2

Notat om

fængsels- og arresthuslægers arbejdsopgaver

Lønskala

1. Finansministeriet og Praktiserende Lægers Organisation har den 2. maj 1994 indgået vedlagte overenskomst for fængsels- og arresthuslæger i staten, der træder i stedet for overenskomsten af 19. maj 1993.

Ændringer i forhold til de hidtidige bestemmelser er markeret med streger i margenen.

2. Vedrørende opslag af stillinger henvises til kapitel 17, pkt. 34 i Personaleadministrativ Vejledning (PAV).

Opslaget skal angive, hvem der er ansættende myndighed. Herudover bør der oplyses om tjenestested, den for tiden gældende arbejdstid og dennes placering, aflønning samt datoer for ansøgningsfrist og tiltrædelse.

Institutionen har pligt til at underrette den ansatte om vilkårene for ansættelsesforholdet. Der henvises til Finansministeriets cirkulære af 28. juni 1993 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (APD.nr. 42/93).

3. Det henstilles til Direktoratet for Kriminalforsorgen, at der i forbindelse med en ansættelse i henhold til overenskomsten gives hurtig meddelelse herom til Praktiserende Lægers Organisation.

4. Det henstilles til Direktoratet for Kriminalforsorgen, at ansatte, der er blevet afskediget på grund af sygdom genansættes, når de pågældende påny er blevet tjenstdygtige, og forholdene i øvrigt tillader det.

5. I tilfælde hvor en ansat er fraværende enkelte dage fra tjenesten under omstændigheder, hvor der efter gældende regler skal foretages lønfradrag, beregnes fradraget pr. fraværstime på grundlag af vedkommendes årlige vederlag divideret med det årlige timetal.

6. I tilknytning til overenskomsten er der indgået protokollat nr. 1 om arbejdsstandsninger og bilægning af uenighed om overenskomstens forståelse.

7. Endvidere er indgået protokollat nr. 2 om vikarer for fængsels- og arresthuslæger.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 3. Arbejdsområde

8. Praktiserende Lægers Organisation har under forhandlingerne med Finansministeriet om overenskomsten gjort opmærksom på de i Lægeforeningens vejviser af 1984 optagne internationale deklarationer mv., der er gældende for danske læger.

Til § 4. Arbejdstid

9. Aftale om ændret timetal skal foreligge skriftligt, og kopi heraf tilsendes Praktiserende Lægers Organisation, jf. § 2, stk. 2.

Hvis Direktoratet for Kriminalforsorgen ønsker at ansætte en fængsels- eller arresthuslæge med større timetal end anført i § 5, kan der optages forhandling mellem overenskomstens parter om aflønningen.

Til § 12. Opsigelse

10. Efter den tidligere formulering af § 12 skulle den ansattes organisation orienteres om opsigelsen ved kopi af opsigelsesskrivelsen.

Fremsendelse af opsigelsesskrivelsen kan fortsat ske, hvis det ikke er i strid med tavshedspligten, som følger af forvaltningsloven og straffeloven, herunder tavshedspligt med hensyn til personlige forhold.

Opmærksomheden henledes på, at den ansattes organisation altid skal underrettes om selve afskedigelsen.

11. Cirkulæret har virkning fra 1. april 1993. Samtidig ophæves Finansministeriets cirkulære af 28. maj 1993 om overenskomst for fængselslæger i staten (APD.nr. 31/93) (* 2).

Finansministeriet

Den 26. maj 1994

P.M.V.

E.B.

Sigrid Sandorff

Overenskomst for fængsels- og arresthuslæger i staten

Bilag 3

JUSTITSMINISTERIET

Direktoratet for Kriminalforsorgen Den 27.april 1994

NOTAT

om fængsels- og arresthuslægers arbejdsopgaver

1. Arbejdsområde.

Fængsels- og arresthuslægen varetager det almindelige lægetilsyn med de indsatte i Kriminalforsorgens fængsler og arresthuse og udfører enhver lægelig behandling af disse, som lægen er i stand til. Lægen kan i fornødent omfang henvise til og tilkalde speciallægehjælp og iværksætte laboratorieundersøgelser.

Fængsels- og arresthuslægen udfærdiger erklæringer og attester vedrørende de sanitære forhold i institutionen samt de erklæringer vedrørende de indsatte, som institutionslederen anmoder om, til brug for gennemførelse af de opgaver, der påhviler Kriminalforsorgen under de indsattes aktuelle ophold i institutionen eller i forbindelse med deres løsladelse m.v.

Endvidere varetager lægen visse administrative opgaver, herunder afgiver udtalelse i klagesager, deltager i tværfagligt samarbejde, møder m.v.

Institutionen stiller de fornødne lokaler, instrumenter, personale og andre faciliteter til rådighed for lægen.

2. Undersøgelse og behandling.

Ifølge Justitsministeriets bekendtgørelse om fuldbyrdelse af frihedsstraf skal de indsatte undergives lægeundersøgelse, vaccination og andre forebyggende foranstaltninger, som af sundhedsmæssige hensyn findes påkrævet. Endvidere skal de indsatte under sygdom behandles af institutionens læge. De indsatte skal - bortset fra ved ganske kortvarige indsættelser - snarest muligt efter indsættelsen have tilbud om en samtale med institutionens læge eller sygeplejerske. Sygeplejersken skal vurdere, om der bør tilbydes den indsatte en konsultation hos institutionens læge, såfremt den indsatte ikke selv anmoder herom. Lægen varetager den helbredsmæssige betjening af de indsatte omfattende sygdomsforebyggelse, diagnostik og behandling i overensstemmelse med de normer, der er gældende for almen praksis.

3. Særlige fængselsmæssige opgaver.

Justitsministeriet har fastsat forskellige bestemmelser om, at en læge i visse nærmere angivne tilfælde skal tilkaldes til særlige fængselsmæssige opgaver vedrørende de indsatte. Af sådanne specielle opgaver, der normalt skal varetages af fængsels- og arresthuslægen, kan således nævnes

a. Undersøgelse af indsattes legeme, herunder recto/vaginalundersøgelser. Sådanne undersøgelser sker udelukkende med den indsattes accept efter lægens information om formålet med undersøgelsen.

b. Lægetilsyn efter magtanvendelse og brug af håndjern, såfremt der er konkret mistanke om sygdom, herunder om tilskadekomst hos den indsatte i forbindelse med anvendelsen, eller i tilfælde hvor den indsatte selv begærer lægehjælp.

c. Tilsvarende, som under punkt 3b, gælder efter anbringelse i sikringscelle uden fiksering. Såfremt anbringelsen varer mere end et døgn, vil lægen blive orienteret dagligt, således at han bl.a. ud fra sit kendskab til patienten kan vurdere, om lægetilsyn er nødvendigt.

En indsat må kun anbringes i sikringscelle med fiksering, hvis det er absolut påkrævet, fordi han er til fare for sig selv eller andre eller for at betvinge voldsom modstand. I disse tilfælde er der nærliggende risiko for, at den indsatte, enten på grund af psykisk sygdom eller tilskadekomst i forbindelse med anbringelsen, befinder sig i en tilstand, hvor der er behov for lægehjælp. Lægen skal komme tilstede så hurtigt, som det kan lade sig gøre, medmindre lægen har sikret sig, at lægeligt tilsyn er åbenbart unødvendigt.

Hvis fiksering helt undtagelsesvis varer udover et døgn, er der så stor sandsynlighed for, at den indsatte lider af en psykisk sygdom, at lægen bør tilse den pågældende, medmindre han finder det åbenbart unødvendigt.

Herudover skal følgende opgaver vedrørende de indsatte varetages af lægen

d. Forebyggelse af selvmord og selvbeskadigelse.

e. Udarbejdelse af erklæringer i disciplinærsager.

f. Udtalelser i sager om førtidspension og om arbejdsskader.

g. Udtalelser eller erklæringer til brug i fx. benådnings- og udgangssager.

4. Medicin.

Fængsels- og arresthuslægen skal føre kontrol med medicinbeholdningen i overensstemmelse med gældende forskrifter vedrørende indkøb, rekvirering og opbevaring af lægemidler, herunder vejledning for indretning af medicinskabe. Lægen indberetter eventuelle uregelmæssigheder til institutionens ledelse samt til embedslægen.

Lægen forpligter sig til ved ordination af medicin og behandlinger at bestræbe sig på at undgå unødvendige udgifter for institutionen.

5. Behandling m.v. af personalet.

Der påhviler som udgangspunkt ikke lægen nogen behandlingspligt m.v. i forhold til personalet.

Lægen kan dog behandle ved ulykkestilfælde og akut opstået sygdom, som måtte indtræffe på arbejdspladsen, medens lægen er til stede.

6. Instruktion af personalet.

Lægen forestår instruktion af det øvrige personale, dels de ansatte sygeplejersker, dels det øvrige personale, i det omfang disse beskæftiger sig med sundhedsmæssige forhold, herunder feks. medicinudlevering efter de herom gældende regler. Der vil i den forbindelse kunne afkræves lægen erklæringer i sager, hvor der foreligger klager over det pågældende personales embedsførelse.

7. Etiske spørgsmål.

Lægen skal i sin behandling stedse handle i overensstemmelse med læge-loven og de hertil knyttede administrative forskrifter og bestemmelser samt internationale konventioner.

Specielt spørgsmålet om lægens medvirken ved visse tvangsmæssige foranstaltninger har været genstand for overvejelser i relation til den såkaldte »Tokyo-deklaration« og lægeetiske principper.

Det er institutionens leder, der træffer beslutning om anvendelse af tvangsmæssige foranstaltninger (isolation, magtanvendelse, sikringscelle og håndjern m.v.).

Institutionens leder har ansvaret for hele forløbet/gennemførelsen af sikringscelleanbringelsen, anvendelsen af magt eller håndjern, herunder ophøret heraf.

Lægetilsyn i sådanne situationer kan aldrig legitimere anvendelse af de pågældende sikringsmidler, og de indsatte må ikke bibringes det indtryk, at lægen har indflydelse på iværksættelse eller ophør af disse foranstaltninger.

§ 3. Arbejdsområde

Fængsels- og arresthuslægers arbejdsopgaver fremgår af Direktoratet for Kriminalforsorgens notat af 27. april 1994, jf. bilag 3.

§ 3. Ophør, opsigelse og sygdom

Vikariatet ophører ved udgangen af den på forhånd aftalte periode. I øvrigt kan opsigelse gensidigt finde sted med 14 dages varsel til udgangen af en måned ved vikariater, der har været opslået, eller fra dag til dag ved vikariater, der ikke har været opslået, jf. § 2. Tilsvarende betragtes vikariater for indtil 3 måneder som ophørt i forbindelse med sygdom, medens vikarer, der er ansat i vikariat ud over 3 måneder, oppebærer løn under sygdom for et tidsrum svarende til opsigelsesvarslet.

Bilag 4

Lønskala for fængselslæger

-------------------------------------------------------------------- Gennemsnit- Årlig grund- Årlig løn pr. Årlig løn pr. ligt ugentligt løn niveau 1. 1/4 1993 inkl. 1/4 1994 inkl. timetal oktober 1984 pct. regulering pct. regulering -------------------------------------------------------------------- 3 35.500 44.566 45.188 4 47.000 59.003 59.826 5 57.600 72.310 73.319 6 68.800 86.371 87.575 7 78.500 98.548 99.922 8 87.900 110.349 111.887 9 97.500 122.401 124.107 10 106.900 134.201 136.072 11 116.500 146.253 148.292 12 125.900 158.054 160.257 13 135.300 169.854 172.222 14 144.800 181.780 184.315 15 154.200 193.581 196.280 Lønskala for arresthuslæger -------------------------------------------------------------------- Gennemsnit- Årlig grund- Årlig løn pr. Årlig løn pr. ligt ugentligt løn niveau 1. 1/4 1993 ink. 1/4 1994 inkl. timetal oktober 1984 pct. regulering pct. regulering) -------------------------------------------------------------------- 2 29.800 37.411 37.932 3 35.500 44.566 45.188 4 47.000 59.003 59.826 5 57.600 72.310 73.319 6 68.800 86.371 87.575 7 78.500 98.548 99.922 8 87.900 110.349 111.887 -------------------------------------------------------------------- Tillæg Generelt Årlig grund- Årlig beløb Årlig beløb tillæg beløb niveau pr. 1/4 1993 pr. 1/4 1994 1. oktober inkl. pct. re- ink. pct. re- 1984 gulering gulering -------------------------------------------------------------------- A. Fængselslæger ved åbne anstalter 3.100 3.892 3.946 B. Fængselslæger ved lukkede anstalter 5.100 6.402 6.492 C. Arresthuslæger 5.100 6.402 6.492 -------------------------------------------------------------------- Fremmødetillæg -------------------------------------------------------------------- Afstand Beløb Beløb pr. 1/4 Beløb pr. 1/4 1993 inkl. 1994 inkl. pct. regulering pct. regulering -------------------------------------------------------------------- 0 - 5 km 62,12 77,98 79,07 Over 5 km 124,35 156,11 158,28

§ 4. Arbejdstid

Fængselslæger ansættes til en gennemsnitlig ugentlig beskæftigelse på mellem 3 og 15 timer, arresthuslæger til en gennemsnitlig ugentlig beskæftigelse på mellem 2 og 8 timer. Arbejdstiden placeres mandag til fredag i tidsrummet 08-16. Efter den enkelte institutions nærmere bestemmelse kan arbejdstiden i op til 2 dage om ugen mandag til fredag placeres i tidsrummet 09-17. Der kan på institutionen godt være flere stillinger på mellem hhv. 3-15 og 2-8 timer.

Stk. 2. En stilling skal opslås med et bestemt timetal. Såfremt der ikke måtte være tilstrækkeligt kvalificerede ansøgere på det samlede timetal, kan stillingen deles og opslås med færre timer pr. stilling.

Stk. 3. Direktoratet for Kriminalforsorgen fastlægger beskæftigelsens omfang, mens den nærmere tilrettelæggelse heraf sker efter samråd med fængsels- eller arresthuslægen.

Stk. 4. Ændring i beskæftigelsens omfang kan ved varige ændringer i fængsels- eller arresthuslægebehovet finde sted med 3 måneders varsel. Omfanget kan i øvrigt - varigt eller for en periode - ændres efter aftale mellem Kriminalforsorgen og fængsels- hhv. arresthuslægen.

§ 4. Løn

Ved vikariater gælder overenskomstens § 5, bortset fra stk. 2, 3. og 5. Vikarer aflønnes på timebasis, efter det konkrete ugentlige timetal, med en forholdsmæssig andel af de i § 5, stk. 1 og 4, anførte årlige grundbeløb. Endvidere gælder § 6.

§ 5. Løn

Aflønning af fængselslæger sker efter følgende skala

-------------------------------------------------------------------- Gennemsnitlig Grundløn kr. Gennemsnitlig Grundløn kr. Ugentligt årligt, ugentligt årligt, timetal niveau timetal niveau oktober 1984 oktober 1984 -------------------------------------------------------------------- 3 35.500 10 106.900 4 47.000 11 116.500 5 57.600 12 125.900 6 68.800 13 135.300 7 78.500 14 144.800 8 87.900 15 154.200 9 97.500 --------------------------------------------------------------------

Stk. 2. Udover den i stk. 1 nævnte aflønning ydes der følgende generelle tillæg til fængselslægen (grundbeløb oktober 1984-niveau)

------------------------------------------------ Fængselslæger ved åbne anstalter 3.100 kr. ------------------------------------------------ Fængselslæger ved lukkede anstalter 5.100 kr. ------------------------------------------------

Stk. 3. Hvis beskæftigelsen i henhold til § 4, stk. 1, 4. pkt, er delt mellem 2 eller flere fængselslæger, ydes der generelt tillæg til hver af lægerne.

Stk. 4. Aflønning af arresthuslæger sker efter følgende skala

-------------------------------------------------------------------- Gennemsnitlig Grundløn kr. Gennemsnitlig Grundløn kr. ugentligt årligt, ugentligt årligt, timetal niveau timetal niveau oktober 1984 oktober 1984 -------------------------------------------------------------------- 2 29.800 6 68.800 3 35.500 7 78.500 4 47.000 8 87.900 5 57.600 --------------------------------------------------------------------

Stk. 5. Udover den i stk. 4 nævnte aflønning ydes der til arresthuslæger et generelt tillæg på 5.100 kr. (grundbeløb pr. 1. oktober 1984). Hvis beskæftigelsen i henhold til § 4, stk. 1, 4. pkt, er delt mellem 2 eller flere arresthuslæger, ydes der generelt tillæg til hver af lægerne.

Stk. 6. Ydelser, der falder mandag til fredag i tidsrummet 16-17 i op til 2 dage om ugen, efter den enkelte institutions nærmere bestemmelse, jf. §4, stk. 1, 3. pkt., honoreres med et tillæg, der udgør 25 pct. af timelønnen for et gennemsnitligt ugentligt timetal på 9 timer for fængselslægers vedkom-mende og 4 timer for arresthuslægers vedkommende.

For tilkald og telefonkonsultationer i arbejdstiden, jf. § 4, stk. 1, ydes ingen særskilt honorering.

Stk. 7. For tilkald og telefonkonsultationer uden for almindelig arbejdstid, jf. § 4, stk 1, samt lørdage, søn- og helligdage honoreres fængsels- eller arresthuslægen efter sin sædvanlige takst.

Stk. 8. For hvert fremmøde honoreres fængsels- eller arresthuslægen under hensyntagen til afstanden mellem den pågældendes hovedarbejdssted og tjenestested som fængsels- eller arresthuslæge således

------------------------------------------ Afstand Grundbeløb kr. pr. fremmøde oktober 1984-niveau ------------------------------------------ 0-5 km 62,12 over 5 km 124,35 ------------------------------------------

Afstanden fastsættes i overensstemmelse med § 7 om befordringsgodtgø-relse.

Stk. 9. Lønnen udbetales månedsvis bagud med 1/12 af årslønnen.

§ 5. Vilkår i øvrigt

I øvrigt gælder §§ 3,4,7,8 og 14.

København, den 2. maj 1994

Praktiserende Lægers Finansministeriet

Organisation

P.M.V.

Ole Svendsen E.B.

/ Ove Baggesen Sigrid Sandorff

§ 6. Procentregulering

Den samlede faste løn i henhold til § 5, stk. 1, 2, 4, 5 og 8 forhøjes pr. 1. april 1993 med 25,5390 pct. og pr. 1. april 1994 med 26,7822 pct.

Stk. 2. Pr. 1. april 1994 foretages desuden eventuel ekstraordinær lønregulering af de ovennævnte løndele i overensstemmelse med de for tjene-stemænd gældende regler.

§ 7. Befordringsgodtgørelse

Til fængsels- og arresthuslæger ydes befordringsgodtgørelse efter de for tjenestemænd gældende regler og satser for kørsel mellem fængsels- hhv. arresthuslægens hovedarbejdssted og pågældendes tjenestested som fæng-sels- hhv. arresthuslæge.

Stk. 2. Hvis afstanden mellem fængsels- hhv. arresthuslægens hjem og pågældendes tjenestested som fængsels- hhv. arresthuslæge er kortere end den i stk. 1 nævnte afstand, ydes dog kun befordringsgodtgørelse for kørsel mellem hjem og tjenestested.

§ 8. Ferie

De ansatte er omfattet af ferieloven.

Stk. 2. Ansatte, der holder ferie med løn, er berettiget til særlig feriegodtgørelse i stedet for ferietillæg efter ferielovens § 14, stk. 1.

Stk. 3. Beregningsgrundlaget for den særlige feriegodtgørelse er den ansattes skattepligtige indkomst for tjenstligt arbejde i optjeningsåret med tillæg af

1) den ansattes egetbidrag til ATP og

2) den ansattes bidrag til AUD.

Stk. 4. I det beløb, der er beregnet efter stk. 3, fradrages

1) udbetalt særlig feriegodtgørelse,

2) betaling for ekstra tilkald, som er honoreret efter regning.

Stk. 5. Den særlige feriegodtgørelse udgør 1,5 pct. af beregningsgrundlaget efter stk. 3 og 4.

§ 9. Løn under sygdom

Fængsels- og arresthuslæger kan maksimalt oppebære løn under sygdom i ialt 3 måneder i løbet af 12 på hinanden følgende måneder. Ved fravær på grund af sygdom herudover bortfalder lønnen.

§ 10. Graviditet, barsel og adoption

Cirkulære af 30. juli 1991 med tilhørende aftale af 5. juli 1991 (APD nr. 71/91) (* 3) om fravær fra arbejdet på grund af graviditet, barsel og adoption finder anvendelse for ansatte efter denne overenskomst.

§ 11. Tjenestefrihed

Der tilkommer de ansatte fridage efter de for tjenestemænd gældende regler.

§ 12. Opsigelse

Funktionærlovens regler om opsigelse finder anvendelse for ansatte efter denne overenskomst.

Stk. 2. Styrelsen skal skriftligt meddele enhver opsigelse til den ansatte. Denne meddelelse skal indeholde begrundelse for opsigelsen. Organisationen underrettes samtidig skriftligt om opsigelsen.

Stk. 3. Skønner organisationen, at en afskedigelse af en efter nærværende overenskomst ansat ikke kan anses for rimeligt begrundet i pågældendes eller styrelsens forhold, kan den inden for en frist af 1 måned efter opsigelsen kræve spørgsmålet forhandlet med styrelsen.

§ 13. Kurser

En fængsels- eller arresthuslæge, der har påtaget sig praksis for den offentlige sygesikring, har ret til tjenestefrihed med løn i indtil 12 hverdage inden for 2 på hinanden følgende regnskabsår i anledning af deltagelse i efteruddannelseskurser, hvortil Administrationsudvalget yder tilskud i henhold til landsoverenskomsten om almen lægegerning.

Stk. 2. Der tilkommer ikke herudover fængsels- eller arresthuslæger tilskud, herunder til rejseudgifter, til deltagelse i de under stk. 1 nævnte kurser.

§ 14. Diskretionspligt

Den ansatte skal iagttage tavshed med hensyn til de forhold, som den pågældende i medfør af sin stilling bliver bekendt med, og hvis hemmeligholdelse ifølge sagens natur er påkrævet eller bliver foreskrevet af den foresatte. Tavshedspligten ophører ikke med udtrædelse af statens tjeneste.

§ 15. Opsigelse af overenskomsten

Overenskomsten med tilhørende protokollater og honorarsatser har virkning fra 1. april 1993 og kan af hver af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 1995.

København, den 2. maj 1994

Praktiserende Lægers Finansministeriet

Organisation

P.M.V.

Ole Svendsen E.B.

/ Ove Baggesen Sigrid Sandorff

Cirkulære om overenskomst for fængsels- og arresthuslæger i staten (* 1)

CIRKULÆRE

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

OVERENSKOMST

(* 1) Udsendt som APD nr. 67/94

(* 2) Forefindes i Retsinformation som F CIX 6400 19930528

(* 3) Forefindes i Retsinformation som F CIR 135 19910730