Cirkulære om protokollat for husmedhjælpere i forsvarets kantiner (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Cirkulære om protokollat for husmedhjælpere i forsvarets kantiner (* 1)
Finansministeriet og Forbundet af Offentligt Ansatte har i tilknytning til organisationsaftale af 11. maj 1994 for husmedhjælpere (cirk. af 2. juni 1994, APD.nr. 61/94) (* 2) indgået vedlagte protokollat for husmedhjælpere i forsvarets cafeterier.
Protokollatet supplerer organisationsaftalen.
Finansministeriet
Den 11. maj 1994
P.M.V.
E.B.
Elisabeth Møller
PROTOKOLLAT TIL
ORGANISATIONSAFTALE
FOR HUSMEDHJÆLPERE I
FORSVARETS CAFETERIER
Protokollat til organisationsaftale af 11. maj 1994 mellem Finansministeriet og Forbundet af Offentligt Ansatte vedrørende husmedhjælpere, herunder medhjælpere i køkkener i statens tjeneste.
Aftale vedrørende medhjælpere i forsvarets cafeterier fornys således
1. Vikartillæg. Tørkosttillæg
Den medhjælper, der fungerer som nærmeste medhjælp for kokken (kogersken) i køkkentjenesten og vikarierer for denne på fridage, under sygdom og ferie, vil - alt efter arbejdets omfang - ud over lønnen kunne vederlægges med et tillæg.
Tillægget udgør 221,89 kr. pr. måned (okt. 1984-niveau) og reguleres som tjenestemænds særlige og generelle tillæg.
Såfremt en medhjælper leder arbejdet i tørkosten, vil den pågældende ud over lønnen - alt efter arbejdets omfang - kunne vederlægges med et beløb af indtil samme størrelse som ovenstående vikartillæg.
2. Stedfortrædertillæg
Hvis en medhjælper udpeges som stedfortræder for cafeteriebestyreren under dennes fravær i forbindelse med bl.a. ferie, fridage og kortere sygdomsperioder, får vedkommende et tillæg til månedslønnen svarende til 1/12 af forskellen mellem den for bestyrerstillingen i pågældende cafeterie klassificerede slutløn ekskl. stedtillæg og medhjælperløn på 9. skalatrin i 3 måneder.
Tillægget betales månedlig bagud sammen med lønnen.
3. Tillæg til ledende medhjælper
Såfremt der efter aftale mellem organisationerne og Forsvarets Cafeterier, Centralledelsen, udpeges en medhjælper som ledende medhjælper i cafeteriefilialer, får vedkommende et tillæg til månedslønnen, som fastsættes af centralledelsen på grundlag af filialens størrelse og omsætning mv.
Beløbet er mindst 128,50 kr. pr. måned og højst 257,00 kr. pr. måned (okt. 1984-niveau) og reguleres som tjenestemænds særlige og generelle tillæg.
Protokollatet har virkning fra 1. april 1993 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 1995.
København den 11. maj 1994
Forbundet af Offentligt Ansatte Finansministeriet P.M.V.
Ann Marie Liepke Niels Paludan