Cirkulære om organisationsaftale for parkeringskontrollører i statens tjeneste (* 1)
Table of Provisions (8)
Statutory Text (8 Articles)
§ 1. Organisationsaftalens dækningsområde
Parkeringskontrollører, der ikke ansættes som tjenestemænd, aflønnes i overensstemmelse med de i nærværende organisationsaftale indeholdte regler.
§ 2. Løn mv.
Parkeringskontrollører aflønnes med en årsløn, der svarer til lønnen efter den for perioden 1. april 1993 - 31. marts 1995 gældende lønjusteringsaftale for statens tjenestemænd, skalatrin 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16 og 17, der alle er 2-årige, bortset fra skalatrin 9, som er 1-årigt.
§ 3. Arbejdstid
Arbejdstiden fastsættes i overensstemmelse med de for statens tjenestemænd gældende arbejdstidsregler.
§ 4. Overarbejde
Overarbejde skal i videst muligt omfang afspadseres.
Såfremt afspadsering undtagelsesvis ikke kan finde sted, ydes overarbejdsbetaling efter de for tjenestemænd gældende regler, eventuelt i form af afspadsering time for time med udbetaling af differencen mellem almindelig timeløn og overtidsbetaling.
§ 5. Deltidsbeskæftigede
Ansættelse som vagtfunktionær sker i videst muligt omfang på fuld tid.
§ 6. Ikrafttræden og opsigelse
Denne overenskomst har virkning fra 1. januar 1994 og kan af begge parter opsiges med 3 måneders skriftligt varsel til en 1. april, dog tidligst 1. april 1995. § 2 om løn har dog virkning fra 1. april 1993.
København, den 7. februar 1994
Dansk Funktionærforbund Finansministeriet
P.M.V.
Tommy Hansen E.B.
John Dubart Niels Paludan
Cirkulære om organisationsaftale for parkeringskontrollører i statens tjeneste (* 1)
CIRKULÆRE
Generelle bemærkninger
Organisationsaftale
Organisationsaftalens dækningsområde
Løn mv.
Arbejdstid mv.
Overarbejde
Deltidsbeskæftigede
Ikrafttræden og opsigelse
GENERELLE BEMÆRKNINGER
Finansministeriet og Dansk Funktionærforbund har indgået vedlagte overenskomst af 7. februar 1994, der træder i stedet for overenskomst af 1. oktober 1992 for parkeringskontrollører i statens tjeneste (cirk af 23. oktober 1992, APD nr.114/92). Den hidtidige overenskomst ophæves herved.
Organisationsaftalen udgør sammen med StK-fællesoverenskomsten af 22. juni 1993 det samlede overenskomstgrundlag.
(se FCIR 6770 19931019)
DELTAGELSE I UDDANNELSESKURSER
Parkeringskontrollører er omfattet af Finansministeriets cirkulære af 23. juni 1971 vedrørende deltagelse i uddannelseskurser for det i staten og folke-kirken ansatte personale.
(se FCIR 113 19710623)
Efter anmodning fra Dansk Funktionærforbund henledes opmærksomheden i øvrigt på ovennævnte cirkulære, punkt III, nr. 1, vedrørende uddannelse af tillidsrepræsentanter, hvorefter afslag kun bør meddeles, såfremt vægtige tjenstlige hensyn taler herfor.
Cirkulæret har virkning fra 1. april 1993. Samtidig ophæves cirkulære af 23. oktober 1992 om overenskomst for parkeringskontrollører i statens tjeneste.
Finansministeriet,
Den 21. marts 1994
P.M.V.
E.B.
Inga Mørkegaard
ORGANISATIONSAFTALE
FOR PARKERINGSKONTROLLØRER
I STATENS TJENESTE
Nedennævnte bestemmelser supplerer og/eller fraviger fællesoverenskomsten med Statsansattes Kartel.
(* 1) Udsendt som APD.nr 27/94