At-anvisning nr. 4.0.0.1, august 1994 Vurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen (arbejdspladsvurdering) (* 1)

At-anvisning nr. 4.0.0.1, august 1994 Vurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen (arbejdspladsvurdering) (* 1)

Indholdsfortegnelse

Indledning

1. Vurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene 1.1 Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet 1.2 Inddragelse af sikkerhedsorganisationen og de ansatte 1.3 Hovedelementer i vurderingsgrundlaget 1.4 Vurderingens omfang og indhold, herunder krav om skriftlighed 1.5 Kvalifikationer og sagkyndig bistand 1.6 Foranstaltninger 1.7 Løbende kontrol med arbejdsmiljøet 1.8 Andre bestemmelser eller standarder, der stiller yderligere krav til en arbejdspladsvurdering 2. Retningslinier for den praktiske gennemførelse af en arbejdspladsvurdering 2.1 Identificering og kortlægning af påvirkninger og farer 2.2 Beskrivelse af konstaterede påvirkninger, farer og risici 2.3 Undersøgelse og vurdering af årsagerne til påvirkninger, farer og risici 2.4 Valg af foranstaltninger 2.5 Regelmæssig kontrol af arbejdsmiljøet

3. Checklister

Indledning

Denne anvisning knytter sig til Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1182 af 18. december 1992 om arbejdets udførelse.

Bekendtgørelsen om arbejdets udførelse gennemfører bl.a. EF-regler: Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet.

Anvisningen giver de nærmere retningslinier for den vurdering, der efter § 4 skal foretages af sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen, (arbejdspladsvurdering).

Arbejdspladsvurderingen er grundlaget for, at alt arbejde i alle led kan planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres forsvarligt og er et led i arbejdsgiverens løbende kontrol med arbejdsmiljøet.

Anvisningen gengiver med kursiv de bestemmelser i arbejdsmiljølovgivningen, der udgør grundlaget for en arbejdspladsvurdering, og giver vejledning om, hvornår de finder anvendelse, og hvorledes de kan opfyldes.

Anvisningen giver endvidere vejledning om den praktiske gennemførelse af en arbejdspladsvurdering og indeholder checklister, som kan anvendes ved gennemførelsen af en arbejdspladsvurdering.

En At-anvisning vejledende retningslinier er ikke retsregler på samme måde som en bekendtgørelse. Anvisningen beskriver, hvorledes en eller flere bestemmelser, efter Arbejdstilsynets bedste skøn, kan opfyldes og efterleves.

Virksomheder, der følger en At-anvisnings råd og vejledninger, vil derfor normalt ikke blive stillet over for yderligere krav fra Arbejdstilsynet.

Virksomhederne kan, hvis omstændighederne efter deres eget skøn viser, at det er muligt at opfylde bekendtgørelsernes retskrav på en for dem bedre måde end den i anvisningen beskrevne, frit vælge deres egne løsningsmodeller. Det afgørende er, at loven og bekendtgørelserne overholdes og efterleves; og ikke hvilken metode der vælges for at nå målet.

Anvisningen er udarbejdet af Direktoratet for Arbejdstilsynet.

1. Vurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene

1.1 Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet

Planlægningen og tilrettelæggelse af arbejdet kræver, at der foretages en samlet vurdering af de arbejdsmiljømæssige forhold på arbejdspladsen i forbindelse med arbejdets udførelse.

Arbejdet skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse. Endvidere skal det sikres, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller langt sigt ikke forringer de ansattes sikkerhed eller sundhed (§ 4, stk. 1).

Bestemmelsen, der har været gældende siden 1983, præciserer et af forsvarlighedskravene, der stilles efter arbejdsmiljøloven, og omhandler de generelle krav til planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet. Bestemmelsen forudsætter, at der ved iagttagelsen af de nævnte krav er foretaget en vurdering af de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold i forbindelse med arbejdet. Arbejdsgiveren skal på tilfredsstillende måde kunne redegøre over for Arbejdstilsynet, hvad der er foretaget til at sikre arbejdets forsvarlige udførelse.

1.1.1 Planlægning af nye eller ændringer i bestående arbejdspladser m.v.

I forbindelse med planlægning af nye arbejdspladser, og ændringer i bestående arbejdspladser, ved anskaffelser og indkøb af maskiner, stoffer og materialer m.v. er det vigtigt allerede på planlægningsstadiet at foretage overvejelser om de arbejdsmiljømæssige konsekvenser.

Ved planlægning af nye eller ændring af eksisterende arbejdspladser, arbejdsprocesser og -metoder, indførsel af ny teknologi, anskaffelse af tekniske hjælpemidler, personlige værnemidler og stoffer og materialer skal det sikres, at arbejdsmiljøet bringes i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningens almindelige og specielle krav (§ 5).

Arbejdsgiveren skal sikre, at arbejdsmiljøet er i orden, herunder tage initiativ til eventuelle undersøgelser for at konstatere mulige farer og risici, samt iværksætte nødvendige foranstaltninger. Det kan være nødvendigt påny at foretage undersøgelser for at konstatere, om foranstaltningerne er effektive.

1.2 Inddragelse af sikkerhedsorganisationen og de ansatte

For at sikre at alle arbejdsmiljøforhold inddrages i arbejdspladsvurderingen, er det vigtigt, at sikkerhedsorganisationen og de ansatte deltager i planlægning og gennemførelse af arbejdspladsvurderingen.

Virksomhedens sikkerhedsorganisation skal deltage i planlægningen af arbejdet, §§ 4 og 5, samt i kontrollen med arbejdsmiljøet, jf. kapitel 5 (§ 6, stk. 1).

Sikkerhedsgruppen skal deltage i planlægningen af afdelingens sikkerheds- og sundhedsarbejde, herunder deltage i vurderingen af afdelingens sikkerheds- og sundhedsforhold (§ 9, stk. 4 i bekg. nr. 1181 af 18. december 1992 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde).

Sikkerhedsudvalget rådgiver virksomheden ved løsning af arbejdsmiljømæssige spørgsmål. Udvalget skal herunder deltage i virksomhedens planlægning og vurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene (§ 21, stk. 1 i bekg. nr. 1181 af 18. december 1992 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde).

I virksomheder, hvor der ikke skal oprettes sikkerhedsorganisation, skal de ansatte deltage i planlægningen af arbejdet, jf. §§ 4 og 5, samt i kontrollen med arbejdsmiljøet, jf. kapitel 5 (§ 6, stk. 2).

Arbejdsgiveren skal sørge for, at virksomhedens sikkerhedsorganisation deltager i planlægning af arbejdet, herunder i planlægning af nye eller ændring af eksisterende arbejdspladser, arbejdsprocesser og -metoder, m.v. Sikkerhedsorganisationen skal ligeledes deltage i planlægning og gennemførelse af tilsyn og kontrol med, at arbejdsmiljøet til stadighed er fuldt forsvarligt.

Virksomhedens sikkerhedsorganisation skal desuden deltage i planlægningen og gennemførelse af arbejdspladsvurderingen samt høres, hvis der er behov for at indhente sagkyndig bistand, jf. pkt. 1.5.

I virksomheder, hvor der ikke er oprettet sikkerhedsorganisation, skal de ansatte inddrages på tilsvarende måde.

1.3 Hovedelementer i vurderingsgrundlaget

Foruden ovennævnte generelle krav til forsvarlig planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet er hovedelementerne i vurderingsgrundlaget følgende

Planlægningen og tilrettelæggelse af arbejdet skal desuden ske under hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 3 (§ 4, stk. 2, 1. punktum).

I bilag 3 til bekendtgørelsen angives følgende forebyggelsesprincipper

1) forhindring af risici

2) evaluering af risici, som ikke kan forhindres

3) bekæmpelse af risici ved kilden

4) tilpasning af arbejdet til mennesket, navnlig for så vidt angår udformningen af arbejdspladsen samt valg af arbejdsudstyr og arbejds- og produktionsmetoder, i særdeleshed med henblik på at begrænse monotont arbejde og arbejde i en bestemt rytme og at mindske virkningerne af sådant arbejde på helbredet

5) hensyntagen til den tekniske udvikling

6) udskiftning af det der er farligt, med noget der er ufarligt eller mindre farligt

7) planlægning af forebyggelsen for at gøre den til en sammenhængende helhed, inden for hvilken forebyggelsen omfatter teknik, tilrettelæggelse af arbejdet, arbejdsforhold, sociale relationer og påvirkninger fra faktorer i arbejdsmiljøet

8) vedtagelse af foranstaltninger til kollektiv beskyttelse frem for foranstaltninger til individuel beskyttelse

9) hensigtsmæssig instruktion af arbejdstagerne .

Der skal således foretages en samlet vurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen, hvor forebyggelsesprincipperne skal indgå som en integreret del i vurderingsgrundlaget. Endvidere skal arbejdspladsvurderingen gennemføres på en systematisk og hensigtsmæssig måde.

1.4 Vurderingens omfang og indhold, herunder krav om skriftlighed

Omfanget af og indholdet i vurderingen vil være afhængigt af arbejdets art og virksomhedens størrelse samt de arbejdsmetoder og -processer m.v., der anvendes i virksomheden. Herunder især om de frembryder særlige farer og risici for sikkerheden og sundheden.

Den herunder foretagne vurdering skal, i den udstrækning den har særlig betydning for sikkerhed og sundhed under arbejdet, foreligge i skriftlig form (§ 4, stk. 2, 2. punktum).

I betragtning af arbejdets art anser Arbejdstilsynet vurderingen for at være af særlig betydning i følgende tilfælde

- Virksomheder der er omfattet af pligten til oprettelse og/eller tilslutning til bedriftssundhedstjeneste efter Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 323 af 19. maj 1993 om bedriftssundhedstjeneste, og dermed må anses for at tilhøre en af de mere risikobetonede brancher.

- Virksomheder, hvor særlige arbejdsprocesser og -metoder, arbejdsgange m.v., kræver godkendelse af Arbejdstilsynet, jf. kapitel 6 og bilag 1 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1182 af 18. december 1992 om arbejdets udførelse (§ 4, stk. 5).

- Særlige arbejdsmiljøområder, arbejdsforhold og -processer, hvor der under hensyn til arbejdets art er givet særlige regler om den vurdering, der skal foretages af art, omfang og varighed m.v., fx biologiske agenser, byggepladser, epoxy, asbest, kræftfremkaldende stoffer, tunge løft m.v.

- Hvor der under hensyn til arbejdets art i arbejdsmiljøregler stilles krav om gennemførelse af en særlig arbejdspladsvurdering.

I disse tilfælde stilles normalt krav om, at arbejdspladsvurderingen skal være skriftlig.

Omfanget af skrifligheden vil være afhængigt af karakter og omfang af de konstaterede arbejdsmiljørisici, virksomhedens størrelse og organisering m.v. Skriftlighedens omfang afgøres konkret af virksomheden under inddragelse af de ansatte eller sikkerhedsorganisationen.

Mindre virksomheder kan normalt undlade at foretage en skriftlig arbejdspladsvurdering, hvis der alene er tale om uvæsentlige farer og risici. Ved mindre virksomheder forstås i denne forbindelse virksomheder, som ikke har pligt til at oprette sikkerhedsorganisation, og hvor samarbejdet om sikkerhed og sundhed finder sted ved personlig kontakt mellem arbejdsgiveren og de ansatte.

1.5 Kvalifikationer og sagkyndig bistand

Arbejdsgiveren skal sørge for, at de, der udfører arbejdspladsvurderingen, har de fornødne kvalifikationer, og at der om nødvendigt indhentes ekstern sagkyndig bistand.

1.5.1 Kvalifikationer

Personer, der udfører en arbejdspladsvurdering, skal være i stand til at anvende de angivne principper for en arbejdspladsvurdering og bør herunder kunne

- identificere sikkerheds- og sundhedsproblemerne

- vurdere og prioritere behovet for ændringer

- komme med forslag til mulige løsninger

- identificere situationer, hvor der er behov for assistance fra særligt sagkyndige.

1.5.2 Sagkyndig bistand

Det kan være nødvendigt for virksomheden at indhente sagkyndig bistand til brug for undersøgelser m.v. på områder, hvor en nærmere vurdering af de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold gør det påkrævet, for at konstatere om arbejdsforholdene er forsvarlige, jf. arbejdsmiljølovens § 21.

For at sikre, at arbejdsmiljøet til stadighed er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, skal arbejdsgiveren sørge for, at sagkyndig bistand indhentes, når dette er nødvendigt for at konstatere, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige (§ 22, nr. 2).

Sikkerhedsgruppen (Sikkerhedsudvalget) skal høres forinden eventuel henvendelse til særligt sagkyndige om bistand til virksomheden ved løsning af sikkerheds- og sundhedsspørgsmål (§ 9, stk. 7, og § 20, stk. 8 i bekendtgørelse nr. 1181 af 18. december 1992 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde).

I det omfang virksomheden ikke selv har kvalificerede personer til at gennemføre en arbejdspladsvurdering, må virksomheden søge bistand hertil for eksempel fra BST eller lignende sagkyndige. Bistanden kan bestå i hjælp til at identificere og kortlægge eventuelle farer, som arbejdsprocesser m.v. kan give anledning til. Desuden i hjælp til at vurdere de konstaterede risici og belastninger, samt ved vurderingen af nødvendige foranstaltninger.

Sikkerhedsorganisationen skal høres forinden henvendelse til særligt sagkyndige, eller der skal være aftalt retningslinier herfor, for eksempel i forhold til samarbejdet med BST.

1.6 Foranstaltninger

For at sikre at arbejdet kan udføres på en forsvarlig måde, skal der træffes beslutning om, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes til imødegåelse af konstaterede farer og påvirkninger, samt risici og belastninger.

På grundlag af den efter stk. 2 foretagne vurdering træffer arbejdsgiveren de foranstaltninger, der er nødvendige jf. de angivne forebyggelsesprincipper i bilag 3. Iværksættelse skal ske, inden arbejdet påbegyndes (§ 4, stk. 4).

Vurderingen skal således anvendes til at sikre, at der kan træffes de nødvendige foranstaltninger. Valget af foranstaltninger skal ske på grundlag af den foretagne helhedsvurdering og under hensyntagen til den tekniske og sociale udvikling. Hovedvægten lægges på at etablere foranstaltninger, som i videst muligt omfang virker forebyggende. I øvrigt henvises til afsnit 2, om retningslinier for den praktiske gennemførelse af en arbejdspladsvurdering.

1.7 Løbende kontrol med arbejdsmiljøet

For at opfylde kravet om, at arbejdet altid skal kunne udføres forsvarligt og hindre forringelser af sikkerheden og sundheden, er det nødvendigt, at arbejdsgiveren løbende sørger for at føre kontrol med, at arbejdsmiljøet er i orden. Herunder om de trufne foranstaltninger anvendes efter deres hensigt og virker effektivt. Den løbende kontrol kan navnlig anvendes til vurdering af, om der er behov for ajourføring af arbejdspladsvurderingen.

For at sikre, at arbejdsmiljøet til stadighed er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, skal arbejdsgiveren sørge for, at vurderingen jf. § 4, stk. 2 forefindes på virksomheden og revideres, når det har særlig betydning for sikkerhed og sundhed under arbejdet (§ 22, nr. 1).

Hvor der er krav om en skriftlig vurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene, skal arbejdspladsvurderingen opbevares i virksomheden. Arbejdspladsvurderingen skal løbende ajourføres, når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder og -processer m.v., og disse ændringer har særlig betydning for sikkerheden og sundheden. Endvidere skal arbejdspladsvurderingen ajourføres i forbindelse med eventuelle arbejdsskader eller tilløb hertil.

1.8 Andre bestemmelser eller standarder der stiller yderligere krav til en arbejdspladsvurdering

Særlige arbejdsmiljøbestemmelser eller standarder kan stille yderligere krav til en arbejdspladsvurdering. Dette kan for eksempel være tilfældet inden for visse brancher, eller i forbindelse med visse arbejdsprocesser, hvor der kan være særlig belastende arbejdsmiljøforhold.

2. Retninslinier for den praktiske gennemførelse af en arbejdspladsvurdering

En arbejdspladsvurdering bør normalt indeholde følgende elementer

2.1 Identificering og kortlægning af påvirkninger og farer

Der foretages en systematisk gennemgang og undersøgelse af alle former for arbejde, arbejdsprocesser og -metoder, tekniske hjælpemidler, stoffer og materialer m.v. for at få overblik over de mulige påvirkninger og farer i virksomheden.

Typiske påvirkninger og farer relaterer sig især til

Fysiske forhold

Arbejdslokalet og arbejdspladsens omgivelser, støj, vibrationer, belysning, m.v.

Ergonomiske forhold

Tungt arbejde, ensidigt gentaget arbejde, arbejdsstillinger, m.v.

Psykiske forhold

Arbejdstid, tidspres, ensformighed, selvbestemmelse/indflydelse, alenearbejde, m.v.

Kemiske forhold

Stoffer og materialer, eller arbejdsprocesser m.v. der udvikler stoffer og materialer, m.v.

Biologiske forhold

Biologiske agenser, fx bakterier, virus, svampe, parasitter, m.v.

Ulykkesfarer

Arbejdsmaskiner, håndværktøjer, andre tekniske hjælpemidler, færden, håndtering, brand, eksplosioner, m.v.

Hvis arbejdet, herunder arbejdsprocesser eller -metoder, er af ensartet karakter i virksomheden eller afdelingen, kan identifikationen og kortlægningen af de mulige påvirkninger og farer ske generelt for virksomheden eller afdelingen. I andre tilfælde vil det være nødvendigt at identificere og kortlægge de konkrete mulige påvirkninger og farer i forbindelse med hvert enkelt arbejde, arbejdsproces eller -metode, tekniske hjælpemidler, stoffer og materialer m.v.

I forbindelse med planlægning af nye eller ændringer af bestående arbejdsgange, -metoder eller arbejdsprocesser m.v. skal mulige farer og påvirkninger identificeres og kortlægges. Hensigten er at forsøge helt at undgå eller fjerne disse eller, hvor dette ikke er muligt, at kunne bestemme de risici, som de pågældende påvirkninger og farer kan give anledning til.

2.2 Beskrivelse af de konstaterede påvirkninger, farer og risici

Det vil ofte være nødvendigt at undersøge og beskrive de arbejdsmiljømæssige forhold nærmere for at kunne foretage en vurdering af karakter og omfang af de risici, de konstaterede påvirkninger og farer kan medføre, samt for at kunne bestemme, hvilke foranstaltninger der bør vælges.

Det der især bør undersøges og beskrives er

- hvilke farer og påvirkninger der er konstateret

- hvilke risici de kan bevirke

- omfanget af risici

- hvorledes de giver sig udslag i forbindelse med arbejdet, arbejdsmetoden, -processen m.v.

- hvem og hvor mange ansatte der udsættes herfor m.v.

Man skal især være opmærksom på, om der ved udformningen af arbejdspladsen, valg af arbejdsudstyr og hjælpemidler og arbejds- og produktionsmetoder er sikret en tilpasning af arbejdet til mennesket, særligt med henblik på at begrænse monotont arbejde og arbejde i en bestemt rytme.

Desuden skal alle forhold af betydning for arbejdsmiljøet tages i betragtning og vurderes, herunder teknik, tilrettelæggelse af arbejdet, sociale faktorer m.v.

Det er også vigtigt at beskrive mulige risici i forbindelse med

- reparation og vedligeholdelse

- rengøring

- driftsforstyrrelser og mulige nødsituationer m.v.

2.3 Undersøgelse og vurdering af årsagerne til påvirkninger, farer og risici

De påvirkninger, farer og risici, som er konstateret, undersøges og vurderes nærmere.

Undersøgelsen og vurderingen skal sikre, at alle forhold af betydning for arbejdsmiljøet overvejes, og at årsagerne til disse klarlægges. Det skal således overvejes, hvilke direkte årsager der er til påvirkninger og farer, som fx farlige egenskaber ved et stof eller materiale, bevægelige maskindele etc. Desuden skal overvejes, hvilke medvirkende årsager der er til stede, som fx arbejdsomgivelser og organisering af arbejdet.

Man skal således være opmærksom på, at der ofte er flere samvirkende årsager til påvirkninger, farer og risici. Af hensyn til forebyggelsen er det vigtigt at få alle årsager afdækket.

Desuden skal instruktion, oplæring og uddannelse af de ansatte indgå i vurderingen, herunder hensyntagen til eventuel individuel jobtilpasning.

2.4 Valg af foranstaltninger

Ved valg af foranstaltninger skal der tages hensyn til forebyggelsesprincipperne.

Løsninger og foranstaltninger skal rettes mod kilden til problemet .

Ved valget af foranstaltninger skal der tages hensyn til princippet om at bekæmpe farer og risici så tæt ved kilden som muligt.

Fjernelse af den direkte påvirkning, fare eller risici .

Det overvejes om en fare, påvirkning og risici helt kan undgås ved at fjerne den direkte årsag hertil. Det gennemføres således en vurdering af om for eksempel et stof eller materiale, arbejdsmetode m.v. helt kan undlades eller fjernes.

Udskiftning af det der er farligt, med noget der er mindre farligt .

Det der er farligt, eller har egenskaber der kan være farlige, erstattes med noget der er ufarligt eller mindre farligt.

Sikre kollektiv beskyttelse frem for individuel .

De foranstaltninger der træffes skal i videst muligt omfang sigte mod at beskytte alle eller sikre, at alle ansatte kan opholde sig i arbejdsområdet, fx ved indkapsling eller etablering af ventilation frem for brug af åndedrætsværn.

Den tekniske udvikling og ny arbejdsmiljøviden .

Ved vurderingen af forholdene og i forbindelse med valg af foranstaltninger skal der tages hensyn til, om den tekniske udvikling har muliggjort nye og hensigtsmæssige arbejdsmetoder og -processer, tekniske hjælpemidler, stoffer og materialer m.v., eller har medført bedre foranstaltningsmuligheder. Desuden skal det sikres, at ny viden om arbejdsmiljøet anvendes i forbindelse med vurderingen og revisionen heraf.

Instruktion .

Som et led i de forebyggende foranstaltninger skal der gives hensigtsmæssig instruktion til arbejdstagerne, således at de er klar over eventuelle risici ved arbejdet samt nødvendigheden af at anvende eventuelle sikkerheds- og sundhedsforanstaltninger m.v.

2.5 Regelmæssig kontrol af arbejdsmiljøet

Der skal løbende føres tilsyn og kontrol med arbejdsmiljøforholdene og de iværksatte foranstaltningers effektivitet.

Den information, der opsamles gennem tilsyn og kontrol, skal anvendes til at vurdere, om der er behov for revision af arbejdspladsvurderingen.

Hvor ofte en revision vil være nødvendig afhænger navnlig af

- arbejdets art

- karakter og omfang af påvirkninger, farer og risici.

Desuden vil det ofte være nødvendigt at revidere arbejdspladsvurderingen, når der sker ændringer i arbejdsmetoder og -processer samt i brugen af tekniske hjælpemidler og stoffer og materialer.

Endelig skal der tages hensyn til ny viden om eller erkendelse af skadelige egenskaber, påvirkninger, risici og belastninger, ved for eksempel et stof eller materiale eller ved brugen heraf.

3. Checklister til brug for gennemførelsen af en arbejdspladsvurdering

Vedlagte checklister kan anvendes i forbindelse med gennemførelsen af arbejdspladsvurderingen.

Checklisterne kan rekvireres særskilt i A4 format, ved henvendelse til Arbejdstilsynets lokale kredse.

Checklisterne består af

Checkliste A;

Checkliste A kan anvendes ved identificeringen og kortlægningen af mulige påvirkninger og farer i virksomheden, afdelingen eller arbejdsområdet.

Checklisterne B

I de tilfælde, hvor der ved identificeringen og kortlægningen er konstateret påvirkninger eller farer, som kræver yderligere undersøgelser og/eller forebyggende foranstaltninger, kan checklisterne B anvendes.

Checklisterne B er opdelt, så de dækker følgende forhold

B1 Fysiske forhold

B2 Ergonomiske forhold

B3 Psykiske forhold

B4 Kemiske forhold

B5 Biologiske forhold

B6 Ulykkesfarer

De enkelte checklister kan anvendes ved en nærmere registrering og beskrivelse af

- de konstaterede påvirkninger og farer

- årsagerne hertil

- valg af foranstaltninger

- rutiner for regelmæssig kontrol med arbejdsmiljøet.

Erik Andersen