Meddelelse nr. 25/94 om kursistvilkår under arbejdsmarkedsuddannelserne Tab af indtægt eller arbejdsmulighed
Statutory Text (1 Articles)
Meddelelse nr. 25/94 om kursistvilkår under arbejdsmarkedsuddannelserne Tab af indtægt eller arbejdsmulighed
Redegørelse for sagen
En ansat i politiet har klaget over afslag på kursusgodtgørelse for deltagelse i et arbejdsmarkedsuddannelseskursus i tiden 3. til 5. oktober 1994. Kurset var benævnt »DOS v. 6.0«. Det var oplyst, at kursusdeltagelsen hovedsageligt foregik på afspadseringsdage.
Klageren oplyste, at han var ansat som tjenestemand og fik en fast grundløn udbetalt, uanset om han arbejdede 30 eller 10 dage om måneden. Da han ikke havde haft mulighed for at arbejde de dage, hvor han deltog i kurset, mente han at være berettiget til kursusgodtgørelse.
Arbejdsformidlingen gav ham et afslag på ansøgningen med den begrundelse, at han ikke mistede sin normale lønindtægt under kurset.
Afgørelse
Arbejdsmarkedets Ankenævn tiltrådte AF-kontorets afgørelse på sit møde den 30. november 1994, j. nr. 1994-3-681, med henvisning til bekendtgørelsens § 16.
Ankenævnet lagde til grund for sin afgørelse, at den pågældende deltog i kurset i sin fritid. Han mistede derfor hverken indtægt eller arbejdsmuligheder vedrørende sin hovedbeskæftigelse.