Legislator Case Law & Legislation
C19940361332 DK

Meddelelse nr. 19/94 om kursistvilkår under arbejdsmarkedsuddannelserne Personer, der er omfattet af primærmålgruppen

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Meddelelse 1994 3613 Historic

Meddelelse nr. 19/94 om kursistvilkår under arbejdsmarkedsuddannelserne Personer, der er omfattet af primærmålgruppen

Efter § 1 er primærmålgruppen personer, der har eller søger beskæftigelse som specialarbejdere, faglært med en erhvervsuddannelse, arbejdsledere, laboranter, tekniske assistenter og andre grupper, der kan sidestilles hermed samt videregående teknikere.

Som det fremgår af Arbejdsmarkedstyrelsens vejledning nr. 156 af 15. august 1994 til bekendtgørelsens § 1, stk. 1, omfatter primærmålgruppen kortvarigt uddannede personer, når bortses fra nogle få grupper af personer med en kortvarig videregående uddannelse (laboranter, videregående teknikere).

Spørgsmål

Fra nogle A-kasser har der været rejst spørgsmål om, hvorledes personer ansat inden for revisionsområdet er at betragte i relation til godtgørelsesreglerne.

Styrelsens kommentar

Primærmålgruppen er - bortset fra videregående teknikere samt laboranter, og andre grupper, der kan sidestilles hermed - personer som har en folkeskoleuddannelse plus eventuelt en statsanerkendt faglig kompetencegivende uddannelse af en længde maksimalt svarende til erhvervsuddannelserne.

Inden for revisionsområdet vil revisorassistenter, der efter folkeskolen alene har afsluttet en erhvervsuddannelse tilhøre målgruppen.

Omvendt vil registrerede revisorer ikke tilhøre målgruppen, idet disse personer er for højt uddannede.

Revisorassistenter, der udover en erhvervsuddannelse også har afsluttet en merkonom- eller HD-uddannelse vil ikke tilhøre primærmålgruppen, idet deres uddannelsesbaggrund bevirker, at de i henseende til arbejdsmarkedsuddannelser regnes som højere uddannede.

Revisorassistenter, der har gennemført en erhvervsuddannelse og herefter deltager i merkonom- eller HD-uddannelsen vil som udgangspunkt tilhøre primærmålgruppen, idet Styrelsen lægger vægt på, at deres uddannelsesniveau er en erhvervsuddannelse indtil de har afsluttet den pågældende merkonom- eller HD-uddannelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →