Legislator Case Law & Legislation
C19940360209 DK

Cirkulære om fleksibilitetsfremmende ydelse

11 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (11)

Statutory Text (11 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1994 3602 Historic

Kapitel 1. Generelle betingelser for ydelse af støtte.

Cirkulære (1 sp) 1994 3602 Historic

Kapitel 1.

Generelle betingelser for ydelse af støtte.

1.1. Personlige og arbejdsmæssige betingelser.

1.1.1. Flyttehjælp kan ydes til såvel arbejdsløshedsforsikrede som ikke-forsikrede, jfr. § 3, stk. 1, og der skal ikke ved afgørelsen af, om støtte kan ydes, tages hensyn til ansøgerens økonomiske forhold.

1.1.2. Flyttehjælpen kan kun ydes til arbejdssøgende, såfremt

1) de er ledige eller må forvente at blive det i nærmeste fremtid, jfr. § 1, stk. 1 og 3,

2) passende arbejde ikke kan formidles på eller i nærheden af fraflytningsstedet,

3) arbejde overtages andetsteds, hvor der er behov for arbejdskraft af den omhandlede art, og arbejdet ikke i nærmere fremtid kan antages at kunne dækkes af lokalt bosiddende arbejdskraft, og

4) der er tale om en dokumenteret ansættelse på en eller flere virksomheder i sammenlagt mindst 6 måneder, jfr. § 2, stk. 1, nr. 1-3.

1.1.3. For ledige anses betingelsen under nr. 2 (i afsnit 1.1.2.) for opfyldt, når Arbejdsformidlingen vurderer, at der ikke i nærmere fremtid kan formidles passende arbejde på hjemstedet.

1.1.4 For så vidt angår personer, som forventes at blive ledige, men endnu ikke er det, kan der ikke ydes støtte i tilfælde, hvor Arbejdsformidlingen inden for en rimelig tid efter pågældendes henvendelse kan formidle passende arbejde. Når denne rimelige tid- hvis længde bl.a. kan afhænge af opsigelsesvarslet

- er gået, kan der ydes støtte, også i tilfælde, hvor pågældende selv har skaffet sig arbejde andetsted, jfr. § 3, stk. 2.

1.1.5. Det er Arbejdsformidlingen på hjemstedet , der skal vurdere, om betingelsen om, hvorvidt passende arbejde kan formidles på hjemstedet, er opfyldt, jfr. pkt. 1.1.3 og 1.1.4.

1.1.6. Det er endvidere - jfr. nr. 3 ( i afsnit 1.1.2.) - en betingelse for ydelse af støtte, at der i det område, hvor arbejde skal overtages, er et behov for arbejdskraft af den omhandlede art, som ikke i en nærmere fremtid kan antages at kunne dækkes af lokalt bosiddende arbejdskraft. Ved fortolkning af den betingelse må der anlægges en smidig vurdering af de nuværende og fremtidige beskæftigelsesmuligheder på tilflytningsstedet. Det er Arbejdsformidlingen på tilflytningsstedet, der skal foretage denne vurdering.

1.1.6. Dokumentation for ansættelse foreligger, når der kan forevises skriftlig aftale mellem ansøger og arbejdsgiver(e) om ansættelse i sammenlagt minst 6 måneder. Såfremt ansættelsesforholdet bliver afbrudt i utide (og før 6 måneders forløn), har dette ikke i sig selv konsekvenser i forhold til de udbetalte ydelse, medmindre der er tale om forhold som nævnt nedenfor under pkt. 1.3.3. (misbrug) eller pkt. 4.1. (urigtige oplysninger).

1.2. betingelse om skift af bopæl

1.2.1. Det er en forudsætning for udbetaling af flyttehjælp, at der sker skift af bopæl, jfr. § 1, stk. 1.

1.2.2. Ved skift af bopæl forstås, at der flyttes fra et sted til et andet sted, og den samlede daglige transporttid med offentlige transportmidler mellem arbejde og den hidtidige bopæl samlet vil overstige 4 timer, hvis der ikke sker skift af bolig, jfr. § 1, stk. 2.

1.2.3. Omvendt må den samlede daglige transporttid med offentlige transportmidler fra den nye bopæl til det sted, hvor arbejde overtages, ikke overstige 4 timer, jfr. § 2, stk. 1, nr. 4.

1.3. Tilfælde, hvor støtte ikke kan ydes.

1.3.1. Der kan ikke ydes økonomisk støtte, hvis flyttehjælp er ydet inden for de seneste 12 måneder, jfr. § 5, stk. 2.

1.3.2. Til ledige, der i forbindelse med afslutning af en uddannelse overtager arbejde uden for uddannelsesstedet, kan der først ydes flyttehjælp efter 6 måneders ledighed, jfr. § 5, stk. 3. Reglen tager primært sigte på at udelukke personer, der har afsluttet en videregående uddannelse (dimittender), idet denne persongruppe må antages som udgangspunkt at være geografisk mobile.

1.3.3. Støtte kan i henhold til § 2, stk. 2 ikke ydes, hvis der er grund til at antage, at hjælpen ikke vil medføre det tilsigtede formål (som angivet i § 1, stk. 1). Således bør der f.eks. ikke ydes støtte i tilfælde, hvor den pågældende tidligere har modtaget omhandlede støtte, men ikke er rejst for at overtage arbejde uden for hjemstedet og ikke har tilbagebetalt den udbetalte ydelse. Støtte kan også afslås, hvis pågældende flere gange har modtaget økonomisk hjælp, men hvor det har vist sig, at pågældende kun er forblevet ganske kort tid i de enkelte arbejdsforhold.

Cirkulære (1 sp) 1994 3602 Historic

Kapitel 2. Indgivelse af ansøgning og udbetaling af støtte.

Cirkulære (1 sp) 1994 3602 Historic

Kapitel 2.

Indgivelse af ansøgning og udbetaling af støtte.

2.1. Ansøgning om flyttehjælp skal - i almindelighed forinden arbejde overtages - indgives til Arbejdsformidlingskontoret på det hidtidige hjemsted eller på tilflytningsstedet.

2.2. I tilfælde, hvor ansøgning indgives efter arbejdets overtagelse, vil der dog være mulighed for at yde flyttehjælp, såfremt det sandsynliggøres, at betingelserne for udbetaling af støtte var opfyldt på tidspunktet for arbejdets overtagelse.

2.3. Sker der flytning fra en region til en anden region, er det Arbejdsformidlingen i tilslytningsregionen, der ud fra en vurdering af behovet for kvalificeret arbejdskraft på tilslytningsstedet afgør, om flyttehjælp kan ydes, og i givet fald udbetaler flyttehjælpen, jfr. § 6, stk. 2.

2.4. Flyttehjælp ydes som 50 % refusion af dokumenerede udgifter til transport af bohave og indflytning i ny bolig, jfr. § 4, stk. 1. Ansøgeren må enten samtidig med indgivelse af ansøgning eller efterfølgende forevise fornøden dokumentation (regninger m.v.) for afholdte udgifter.

2.5. Herudover kan der ydes et beløb til opkvalificering a en medflyttende ægtefælle/samlever, hvis det efter en konkret vurdering anses for nødvendigt for, at ægtefællen/samleveren kan opnå beskæftigelse på eller i nærheden af tilflytningsstedet, jfr. § 4, stk. 3. beløbet er ikke underlagt begrænsningen i § 4, stk. 1, på 50 % af udgiften.

Tilmelding til og tilrettelæggelse af et evt. kursus/uddannelsesforløb kan forestås af Arbejdsformidlingen, der i så fald kan stå for den direkte betaling til uddannelsesstedet. Ansøgeren kan dog også selv tilmelde sig et kursus og efterfølgende få refunderet udgifterne hertil af Arbejdsformidlingen. I sidstnævnte tilfælde skal Arbejdsformidlingen vurdere nødvendigheden af det konkrete kursus, herunder det økonomisk hensigtsmæssige set i forhold til et lignende kursus, som Arbejdsformidlingen ville kunne rekvirere.

2.6. Den samlede økonomiske støtte efter pkt. 2.4. og 2.5. kan i alt højest udgøre et beløbn på 50.000 kr., jfr. § 5, stk. 1.

2.7. Under hensyn til det tilsigtede formål med støtten, bør sagsbehandling af ansøgninger om flyttehjælp, herunder koordineringen mellem de respektive AF-kontorer, ske hurtigt.

Cirkulære (1 sp) 1994 3602 Historic

Kapitel 3. Klageadgang.

Cirkulære (1 sp) 1994 3602 Historic

Kapitel 3.

Klageadgang.

3.1. Arbejdsformidlingens afgørelser efter bekendtgørelsen kan af ansøgeren indbringes for Arbejdsmarkedsrådet. Arbejdsmarkedsrådets afgørelser kan ikke indbringes for andet administrativ myndighed, jfr. § 8.

Cirkulære (1 sp) 1994 3602 Historic

Kapitel 4. Andre bestemmelser.

Cirkulære (1 sp) 1994 3602 Historic

Kapitel 4.

Andre bestemmelser.

4.1. Den, der modtager flytttehjælp, har pligt til at underrette Arbejdsformidlingen om forhold, der har betydning for udbetaling af flyttehjælp. Arbejdsformidlingen kan bestemme, at flyttehjælpen enten ikke skal udbetales eller tilbagebetales, hvis denne pligt ikke er overholdt, jfr. § 7.

4.2. Bekendtgørelsen berører ikke Arbejdsformidlingens mulighed for at yde befordringsgodtgørelse ved jobsøgning/ansættelsessamtaler efter de gældende regler om særlige formidlingsaktiviteter, jfr. § 28 i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.

Cirkulære (1 sp) 1994 3602 Historic

Kapitel 5. Ikrafttræden m.v.

Cirkulære (1 sp) 1994 3602 Historic

Kapitel 5.

Ikrafttræden m.v.

5.1. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 27. august 1994, jfr. § 9. Det afgørende for, om en ansøger i denne henseende er omfattet af bekendtgørelsen er, om arbejde er overtaget efter ikrafttrædelsesdatoen.

5.2. Fleksibilitetsfremmende ydelse kan inden for en ramme af 15 mill. kr. ydes i 1994. En uudnyttet del af bevillingen vil kunne overføres til forbrug i følgende finansår forudsat, at flyttehjælpen er bevilget inden udgangen af 1994. heraf følger, at støtten vil kunne komme til udbetaling i 1995 - også selvom overtagelse af arbejde og/eller flytning først sker i 1995.

5.3. Dette cirkulære træder i kraft dags dato.

P.S.V.

E.B.

Hanne Rathsach

kontorchef

FORDELING AF FLEKSIBILITETSPULJE TIL AF-REGIONERNE 1994 -------------------------------------------------------- REGION BELØB I 1.000 KR. -------------------------------------------------------- KØBENHAVN 2.080 -------------------------------------------------------- FREDERIKSBORG 880 -------------------------------------------------------- ROSKILDE 580 -------------------------------------------------------- VESTSJÆLLAND 760 -------------------------------------------------------- STORSTRØM 680 -------------------------------------------------------- BORNHOLM 300 -------------------------------------------------------- FYN 1.240 -------------------------------------------------------- SØNDERJYLLAND 660 -------------------------------------------------------- RIBE 580 -------------------------------------------------------- VEJLE 890 -------------------------------------------------------- RINGKØBING 720 -------------------------------------------------------- ÅRHUS 1660 -------------------------------------------------------- VIBORG 600 -------------------------------------------------------- NORDJYLLAND 1.370 -------------------------------------------------------- CENTRAL PULJE 2.000 -------------------------------------------------------- I ALT 15.000 --------------------------------------------------------

+++ SKEMA +++

Ansøgning om fleksibilitetsfremmende ydelse

i henhold til bekendtgørelse nr. 750 af 17/8-94

+++ SKEMA +++

Kvittering for fleksibilitetsfremmende ydelse

i henhold til bekendtgørelse nr. 750 af 17/8-94

Cirkulære (1 sp) 1994 3602 Historic

Cirkulære om fleksibilitetsfremmende ydelse

I medfør af arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 750 af 17. august 1994 om fleksibilitetsfremmende ydelse fastsættes nedenstående retningslinier for Arbejdsformidlingens administration af bekendtgørelsen.

Såfremt betingelserne (jfr. cirkulærets kapitel 1) er opfyldt, kan der af Arbejdsformidlingen ydes økonomisk støtte i form af flyttehjælp, herunder transport af bohave og indflytning i ny bolig, samt støtte til opkvalificering af en medflyttende ægtefælle/samlever.

Der er intet retskrav på ydelsen. Det er Arbejdsformidlingen, der ud fra et skøn vurderer, om ydelsen kan bevilges.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →