Legislator Case Law & Legislation
C19940359232 DK

NOA-Meddelelse om tidspunkt for bevilling af orlovsansøgninger samt en præcisering af bevilling af uddannelsesorlov. Det er muligt at få uddannelsesorlov til kørelæreruddannelsen.

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Meddelelse 1994 3592 Historic

NOA-Meddelelse om tidspunkt for bevilling af orlovsansøgninger samt en præcisering af bevilling af uddannelsesorlov. Det er muligt at få uddannelsesorlov til kørelæreruddannelsen.

Som vejledende retningslinie bør ansøgninger ikke godkendes tidligere end 2 måneder forud for orlovens start.

Ledige kan alene få bevilget 1 års uddannelsesorlov ad gangen. Hvis der under uddannelsen er indlagt ferie, kan der bevilges orlov i disse perioder, såfremt den orlovssøgende genoptager uddannelsen efter ferieperiodens udløb.

I NOA-Meddelelse nr. 8/94 af 11. april 1994 har styrelsen som vejledende retningslinie fastsat, at orlovsansøgninger ikke bør godkendes tidligere end 2 måneder forud for orlovens start.

Styrelsen er imidlertid blevet bekendt med, at fristen i visse situationer fortolkes for restriktivt, hvorfor styrelsen skal henlede opmærksomheden på, at den alene er vejledende.

Det betyder, at der vil være tilfælde, hvor ansøgningen er indgivet til Arbejdsformidlingen på et tidligere tidspunkt end 2 måneder forud for orlovens påbegyndelse og, hvor det på grund af særlige omstændigheder er velbegrundet, at Arbejdsformidlingen bevilger orloven tidligere end 2 måneder før orloven påbegyndes.

Styrelsen skal således anmode Arbejdsformidlingerne om i hvert enkelt tilfælde at vurdere, om en ansøgning bør godkendes tidligere end 2 måneder før orloven påbegyndes.

Ledige kan i henhold til § 17, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 269 af 15. april 1994 af lov om orlov få bevilget orlov til uddannelse i op til 2 år inden for den 7 årige ydelsesperiode.

Det skal imidlertid understreges, at der kun kan bevilges orlov i et år ad gangen jf. § 44, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 526 af 20. juni 1994 om orlov til uddannelse, sabbat og børnepasning.

Styrelsen skal tillige bemærke, at såfremt der er indlagt ferie under uddannelsen, er det muligt at bevilge uddannelsesorlov i ferieperioden, hvis uddannelsesinstitutionen forudsætter, at den orlovssøgende fortsætter uddannelsen efter ferieperiodens udløb.

Endelig skal styrelsen meddele, at det er muligt at få uddannelsesorlov til kørelæreruddannelsen under forudsætning af, at betingelserne i § 6, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 526 af 20. juni 1994 om orlov til uddannelse, sabbat og børnepasning er opfyldt.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →