Legislator Case Law & Legislation
C19940358832 DK

NOA-Meddelelse om bekendtgørelse nr. 269 af 15. april 1994 af lov om orlov og Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1184 af 23. december 1993.

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Meddelelse 1994 3588 Historic

NOA-Meddelelse om bekendtgørelse nr. 269 af 15. april 1994 af lov om orlov og Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1184 af 23. december 1993.

Statsamternes sociale ankenævns beføjelser i forbindelse med kommunale afgørelser om beregning og udbetaling af orlovsydelse.

Departementet har på baggrund af en konkret henvendelse fra det sociale ankenævn i et statsamt udtalt følgende

»Det er Arbejdsministeriets opfattelse, at en afgørelse, der er truffet af en myndighed, der står i et underordnelsesforhold til en højere myndighed, kan påklages til denne myndighed, hvis ikke andet er fastsat i loven, Dette er tilfældet med Arbejdsformidlingens afgørelser om orlov, som ifølge lov om orlov ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Arbejdsministeriet er endvidere af den opfattelse, at i tilfælde, hvor der ikke eksisterer et over- og underordnelsesforhold, kan der kun ske påklage af afgørelsen, hvis der er hjemmel hertil i loven.

Da der ikke kan siges at bestå noget over- og underordnelsesforhold mellem kommuner og Arbejdsministeriet eller Socialministeriet, og da der ikke er en lovbestemt klageadgang, er det Arbejdsministeriets opfattelse, at kommunale afgørelser i henhold til lov om orlov ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Socialministeriet er enig i denne forståelse«.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →