NOA-meddelelse om tvungen ferie i relation til beregning af minimumsretten på 12 måneder jfr. § 133, stk. 2, i aktiv-bekendtgørelsen
Statutory Text (1 Articles)
NOA-meddelelse om tvungen ferie i relation til beregning af minimumsretten på 12 måneder jfr. § 133, stk. 2, i aktiv-bekendtgørelsen
Tvungen ferie i relation til beregning af minimumsretten på 12 måneder, jfr. § 133, stk. 2, i aktiv-bekendtgørelsen.
Tvungen ferie i et jobtræningsforløb medregnes i minimumsretten, når arbejdsgiveren har udbetalt løn under ferien.
De hidtil gældende regler om forlængelse af et arbejdstilbud i ATB-bekendtgørelsens § 22, er ikke videreført for så vidt angår jobtræning. Der er derfor opstået tvivl om, hvorvidt en periode med tvungen ferie el. lign. medregnes ved beregning af den lediges ret til et sammenlagt forløb på 12 måneder.
Spørgsmålet må besvares med udgangspunkt i § 133, stk. 2, i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats. Denne bestemmelse må fortolkes således, at tilbud efter bekendtgørelsen, hvortil AF eller A-kassen har udbetalt støtte medregnes for så vidt angår den faktiske periode, der er udbetalt støtte.
I relation til spørgsmålet om tvungen ferie, vil beregning af minimumsretten derfor bero på, om der er udbetalt løn eller andre ydelser til den pågældende, jfr. § 63, stk. 2, idet perioder, hvor arbejdsgiveren har udbetalt løn, og AF derfor har udbetalt løntilskud, medregnes i minimumsretten.