Kapitel 6-godkendelser m.v.

Kapitel 6-godkendelser m.v.

I. Orientering

Denne At-cirkulæreskrivelse erstatter At-cirkulæreskrivelse nr. 3/1990, hvilket skyldes revision af bekendtgørelsen om arbejdets udførelse, og at direktoratet har fundet det hensigsmæssigt at præcisere samarbejdet med miljømyndighederne.

Efter Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 520 af 5. juli 1990 om vurdering af sikkerheden i forbindelse med risikobetonede aktiviteter, der kan medføre større uheld, har visse eksisterende virksomheder med risikofyldte aktiviteter pligt til at foretage anmeldelse til miljømyndighederne. Kredsene modtager kopi af sådanne anmeldelser.

Dette samt direktoratets erfaringer vedrørende administrationen af kapitel 6 i bekendtgørelse nr. 1182 af 18. december 1992 om arbejdets udførelse har vist behov for en uddybende orientering og instruktion herom.

1. Kapitel 6 i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse

1.1. Anmeldelse

Ifølge § 25 skal visse former for virksomhed anmeldes til godkendelse af Arbejdstilsynet.

De former for virksomhed (aktiviteter), der er undergivet en anmeldepligt, fremgår af bekendtgørelsens bilag 1. Bilagets erhvervsgrupperingsnumre skal ikke tillægges afgørende betydning.

Det er aktiviteren angivet enten som virksomhedstype eller som proces (fx »fiskemelsfabrikker« eller »fremstilling af andre industrigasser«), der er afgørende for anmeldepligten.

Anmeldepligten gælder

1) planer over nye arbejdsgange, arbejdsprocesser og -metoder (i det følgende kaldt arbejdsprocesser m.v.) og

2) væsentlige ændringer i arbejdsprocesser m.v.,

hvis de pågældende nye arbejdsprocesser m.v. eller ændringer heri berører produktionsanlæg, laboratorier, lagre og lignende, og kan indebære fare for sikkerhed eller sundhed.

Ved »fare« forstås her risiko for større uheld eller alvorlig fare for sikkerhed og sundhed på kort og længere sigt, dvs. henholdsvis en ukontrolleret hændelse af større omfang, fx udslip, brand eller eksplosion, som umiddelbart eller senere fører til alvorlig fare for personer i virksomheden, eller den påvirkning der udøves gennen lang tid.

Ved »væsentlige ændringer« forstås fx en ny proceslinie eller ændringer i systemer og arbejdsgange, der har sikkerhedsmæssig betydning. Der kan fx være tale om overgang til mikroprocessorstyring, overgang fra manuelle til maskinelle arbejdsgange, overgang til fuldautomatisk drift, ombygning af anlæg, stof- og metodeændringer. Flytning af eksisterende produktionsudstyr til nybygning er dog ikke en væsentlig ændring, medmindre placeringen giver anledning til overvejelser om sikkerhed og sundhed.

Anmeldelser skal omfatte planerne for den pågældende arbejdsproces m.v. Dette gælder såvel ved anmeldelse af nye arbejdsprocesser m.v. som ved anmeldelse af væsentlige ændringer heri.

Anmeldepligten påhviler den arbejdsgiver, der vil udøve en anmeldepligtig aktivitet, hvad enten det skal ske på eget, lejet eller leaset materiel eller ejendom, hvad enten anlægget bliver fast eller mobilt.

1.2. Godkendelse

Efter § 25 er det planer over nye arbejdsprocesser m.v. eller væsentlige ændringer heri, der skal godkendes.

Kapitel 6 giver ikke hjemmel til at godkende et anlæg som sådant, men derimod planerne over arbejde ved anlægget, dvs. arbejdets udførelse.

Det er således vigtigt, at godkendelsesbehandlingen relaterer sig til de krav, bekendtgørelsen om arbejdets udførelse stiller. Dette udelukker ikke, at der kan stilles krav om/til et teknisk udstyr. Det kan ske i det omfang, bestemmelser i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse, eller detailregler herom, hjemler det. Er det fx nødvendigt af hensyn til sikkerheden at kræve udsugning, jf. § 16, kan man i forbindelse med godkendelsen stille krav om den tekniske indretning »udsugningsanlæg« e.l., men det må ikke indebære en konstruktionsgodkendelse af udsugningsanlægget som sådan. Det ville kræve særlig hjemmel hertil efter lovens § 46, og den indgår ikke i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse.

Hvis der i forbindelse med behandlingen af planerne konstateres manglende overholdelse af andre regler end reglerne vedrørende arbejdets udførelse, holdes dette uden for godkendelsen og behandles særskilt efter de almindeligt gældende instrukser, navnlig At-cirkulæreskrivelse Nr. 6/1988 om At's kontrolfunktioner.

Godkendelsen skal foreligge inden driftsstart påbegynder, og godkendelsen er i almindelighed bindende for myndigheden.

2. Anmeldelser modtaget fra miljømyndighederne, efter Risikobekendtgørelsen

Efter Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 520 af 5. juli 1990 om vurdering af sikkerheden i forbindelse med risikobetonede aktiviteter, der kan medføre et større uheld, har visse virksomheder pligt til at foretage anmeldelse til miljømyndighederne.

Amtsrådet, Københavns og Frederiksberg kommuner sender efter § 11 i ovennævnte bekendtgørelse kopi af anmeldelsen til kredsen.

Det bemærkes, at der ikke er fuldt ud sammenfald mellem de aktiviteter, der er anmeldepligtige efter Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 520/1990, og de aktiviteter, der er anmeldepligtige efter kapitel 6 i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse.

Hvis en aktivitet er anmeldeldepligtig efter begge bekendtgørelser, anses anmeldelse efter Miljøministeriets bekendtgørelse at opfylde anmeldepligten efter kapitel 6 i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse, forudsat at anmeldelsen indeholder de krævede oplysninger i henhold til § 26 og bilag 2.

II. Instruktion

Godkendelser efter kapitel 6 i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse meddeles af kredsen.

Kredsen skal således behandle anmeldelser til godkendelse i overensstemmelse med ovenstående og skal herunder navnlig være opmærksom på, at godkendelseskravet kun omfatter planerne for arbejdsprocesser m.v. i det opgivne omfang, jf. pkt. I.1.

Kredsen skal endvidere behandle anmeldelser, der fremsendes af miljømyndighederne med henblik på at vurdere, om aktiviteten er omfattet af kapitel 6. Hvis dette ikke er tilfældet, skal kredsen vurdere, om der i forbindelse med den pågældende aktivitet er truffet effektive forebyggende foranstaltninger.

1. Modtagelse af anmeldelse

Ved modtagelse af en anmeldelse til godkendelse efter kapitel 6 i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse skal kredsen.

- Vurdere om der er anmeldepligt, dvs. vurdere om der kan være fare for sikkerhed og sundhed som nævnt foran. Det betyder bl.a., at kredsen skal vurdere, om »farlige stoffer« i virksomheden findes i sådanne mængder eller kombinationer, at disse udgør en væsentlig fare.

Konstaterer kredsen, at der ikke kan være en sådan fare, er der ikke anmeldepligt, hvilket meddeles anmelderen med angivelse af klagevejledning.

Hvis anmeldepligt konstateres, foretages en vurdering af, om der foreligger fornødne oplysninger om de bestående risici, om disse er identificeret og beskrevet på en tilfredsstillende måde, og om der vil blive truffet passende sikkerhedsforanstaltninger.

Er dette ikke tilfældet, skal kredsen snarest muligt anmode anmelderen om at supplere anmeldelsen med de nødvendige oplysninger.

Kredsen bør anmode anmelderen om at fremkomme med anmeldelsen i hensigtsmæssig systematiseret form, fx som en sikkerhedsrapport, der let kan ajourføres eller revideres.

Sikkerhedsrapporten kan følge dispositionen enten i bilag 2 til bekendtgørelsen om arbejdets udførelse eller i § 6 i Miljøministeriets Risikobekendtgørelse. Kredsen skal i nødvendigt omfang vejlede anmelderen herom.

- Kontakte Risikosekretariatet, såfremt der er tvivl om anmeldepligt, anmeldelsens indhold eller sagsbehandling vedrørende sikkerhedsvurdering o.l.

- I komplekse sager overveje etablering af en mindre arbejdsgruppe med relevant ekspertise, teknisk og juridisk, til at varetage sagsbehandlingen. Arbejdsgruppen assisteres efter behov af Risikosekretariatet og evt. medarbejdere fra andre kredse, efter aftale i hvert enkelt tilfælde mellem de respektive chefer.

- Kredsen skal om nødvendigt påbyde, jf. bekendtgørelsens § 26, stk. 2, at oplysninger vurderes af særligt sagkyndige.

- Sikre sig, at sikkerhedsorganisationen har været eller vil blive inddraget i udarbejdelse af planer omfattet af kapitel 6.

2. Godkendelseskriterier

Da anmeldepligten omfatter en lang række forskellige proces- og anlægstyper, kan direktoratet ikke pege på bestemte godkendelseskriterier, men der må foretages en helhedsvurdering, der fortrinsvis tager udgangspunkt i

- Om der vil blive anvendt anerkendte normer og standarder samt kendt, afprøvet teknologi.

- Erfaringer og praksis fra projektering og drift af tilsvarende anlæg. Driftsproblemer eller uheld i disse, der har vist behov for ændringer af konstruktion eller driftsprocedurer.

- Identifikation af fare fx for brand, eksplosion, udslip, nedstyrtning, smitte osv., der direkte eller indirekte kan rumme betydelige risici for de ansatte. Identifikationen kan for eksempel ske på basis af checklister, eller anden systematisk gennemgang af planerne over anlægget m.v., jf. bl.a. appendiks 2 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 4, 1992 og EN 292 om maskinsikkerhed.

- Eventuelt bør aktiviteter på naboarealer m.v. inddrages i vurderingen, hvis disse, kombineret med det aktuelle anlæg m.v., kan udgøre en alvorlig fare for større uheld.

- Om der foreligger nødvendige drifts- og vedligeholdelsesinstrukser, herunder brugsanvisninger for stoffer og materialer, på et sprog, som forstås af det relevante personale.

- Om der er planlagt effektivt tilsyn med, at planer og drifts- og vedligeholdelsesinstrukser overholdes, og om dette tilsyn er systematisk tilrettelagt.

- Om planerne opererer med brug af kvalificeret personale (uddannelse, instruktion og træning).

- Om der foreligger beredskabs- og øvelsesplaner i fornødent omfang.

3. Anmeldelser af væsentlige ændringer)

Væsentlige ændringer i eksisterende anlæg behandles efter samme retningslinier som angivet i pkt. II, 1 og 2 med den tilføjelse, at der foretages en vurdering af, om det sikres, at ændringerne ikke medfører nye risici af væsentlig betydning.

4. Anmeldelser efter Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 520 af 5. juli 1990 (Risikobekendtgørelsen) om vurdering af sikkerheden i forbindelse med risikobetonede aktiviteter

Ved modtagelse af anmeldelser fra miljømyndighederne skal kredsen

- Vurdere om aktiviteten er omfattet af godkendelseskravet ifølge kapitel 6 i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse, jf. pkt. I, 1, og, hvis dette er tilfældet, foretage den herfor foreskrevne godkendelsesbehandling.

- Hvis aktiviteten ikke er omfattet af nævnte kapitel 6 foretage en gennemgang af det modtagne materiale med henblik på at vurdere, om der er truffet passende sikkerhedsforanstaltninger efter samme retningslinier, som nævnt undr pkt. II, 1, 2 og 3.

Der må ikke meddeles godkendelse af disse aktiviteter, men anmelderen skal orienteres skriftligt om resultatet af Arbejdstilsynets gennemgang. Se endvidere pkt. 5.

Finder kredsen på grundlag af gennemgangen af materialet, at der skal træffes supplerende foranstaltninger til forebyggelse af uheld eller begrænsning af følgerne heraf, meddeler den dette til virksomheden i form af vejledning eller påbud. Vejlednings- og påbudsblanketterne skal anvendes.

5. Samarbejde mellem myndighederne

Samarbejde mellem involverede myndigheder ved behandling af anmeldelser i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 520/1990 (Risikobekendtgørelsen).

I henhold til Risikobekendtgørelsen skal en anmeldepligtig virksomhed indsende risikoanmeldelsen til miljømyndigheden, som så videresender kopi heraf til de andre involverede myndigheder (politi, brandmyndighed og Arbejdstilsyn).

I Miljøstyrelsens vejledning nr. 4, 1990 Pligter ved risikobetonede aktiviteter, kapitel 4, er der nærmere redegjort for administrationen af reglerne, herunder arbejdsfordelingen mellem myndighederne. I tilknytning hertil præciseres den arbejdsdeling, der er angivet i ovennævnte vejledning.

For yderligere at udbygge samarbejdet og sikre en hensigtsmæssig arbejdsdeling er det i Risikoordinationsudvalget aftalt, at der for hver risikoanmeldt virksomhed udarbejdes et fælles myndighedsnotat, der bl.a. indeholder en vurdering af, om der er truffet de nødvendige sikkerhedsmæssige foranstaltninger, eller om der skal træffes supplerende foranstaltninger. I så fald skal det fremgå af notatet, hvem der fastsætter de pågældende krav (vilkår eller påbud).

Det bør også fremgå af notatet, hvilke uheldsscenarier der skal lægges til grund for udarbejdelse af den eksterne beredskabsplan, og hvordan de omboende orienteres. Ved uheldsscenarier forstås: Repræsentative eksempler på større uheld, som den pågældende aktivitet kan forventes at medføre, omfattende såvel et eventuelt udslips omfang og konsekvenser som forventet varighed heraf.

Miljømyndighederne er den koordinerende myndighed ved udarbejdelsen af notatet, og de involverede myndigheder er i fællesskab ansvarlige for notatets indhold. Udarbejdelsen af notatet medfører ikke, at der nødvendigvis skal være sammenfald mellem de enkelte myndigheders sagsbehandling - notatet skal alene sikre, at behandlingen er fuldt koordineret.

På baggrund af notatet udarbejder den enkelte myndighed sin afgørelse. Hvordan den enkelte myndigheds afgørelse udformes (godkendelse - påbud) afhænger af de forvaltningsmæssige forhold, der henhører under den pågældende myndighed. En myndigheds vilkår, der har indflydelse på en anden myndigheds område, skal dog på forhånd afhandles med denne for at undgå modstridende afgørelser.

6. Godkendelsens indhold og form

Godkendelsen, der skal være skriftlig, skal vedrøre planer over arbejdsgange, arbejdsprocesser, arbejdsmetoder m.v., dvs. arbejdets udførelse, og må ikke omfatte godkendelse af det/de enkelte tekniske hjælpemidler, installationer m.v. som sådan.

Godkendelsen skal efter omstændighederne indeholde følgende punkter

a) Rette adressat. Det sikres, at virksomheden er korrekt angivet, herunder korrekt angivelse af selskabsform.

b) Præcis og entydig identifikation af emnet eller emnerne.

Fx vedr. Planer over arbejdsgange og/eller arbejdsprocesser og/eller arbejdsmetoder ved anlæg (der identificeres) til produktion af YY, på adressen Sikkerhedsvej osv.

Fx vedr. Planer over ændringer i arbejdsprocesser (og/eller arbejdsmetoder, og/eller arbejdsgange) i anlæg XX for så vidt angår YY, beliggenhed i bygning ZZ, på adressen Sikkerhedsvej osv.

Er det muligt, på rimelig måde, at beskrive hvilke arbejdsgange, arbejdsprocesser og arbejdsmetoder, vil det bidrage til entydigheden.

c) Angivelse af faktiske oplysninger, der er lagt til grund for godkendelsen, herunder oplysninger fra særligt sagkyndige, oplysninger modtaget mundtligt m.v.

I undtagelsestilfælde kan beskrivelse af faktiske oplysninger undlades, hvis anmeldegrundlaget er tilstrækkeligt klart og entydigt; i stedet henvises så til dette. Forudsætningen er, at anmeldegrundlaget er systematiseret og samlet på hensigtsmæssig måde, fx i sikkerhedsrapport.

d) Angivelse af dokumentation af, at sikkerhedsorganisationen har været inddraget.

Egnet dokumentation er referat(er) fra sikkerhedsudvalg eller sikkerhedsgruppemøder eller dokument, hvorved sikkerhedsorganisationen ved formand og de ansattes repræsentant skriftligt bekræfter, at de konkrete planer har været til behandling i sikkerhedsorganisationen med angivelse af, hvornår denne behandling har fundet sted.

e) Udformning af selve godkendelsen.

Godkendelsen skal udformes, så det klart fremgår, hvad den omfatter, og på hvilket grundlag den gives.

Eks. »På grundlag af de foreliggende oplysninger jf. ovenfor (henviser til beskrivelsen af faktiske oplysninger) eller jf. bilag (fx en sikkerhedsrapport) meddeler Arbejdstilsynet kreds NN (adressat) godkendelse i henhold til Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1182 af 18. december 1992 om arbejdets udførelse, kapitel 6, af planer over arbejdsgange, arbejdsprocesser, arbejdsmetoder ved produktion af XX eller fremstilling af XX eller anvendelse af XX eller lageropbevaring af XX.

Godkendelsen omfatter dog ikke .... fx det teknsike udstyrs konstruktion som sådant (hvis ikke man kan finde en præcis positiv afgrænsning af genstanden for godkendelse, kan der evt. være behov for en eller flere negative afgrænsninger)».

Godkendelsen kan i undtagelsestilfælde tidsbegrænses, fx hvis Arbejdstilsynet har begrundet behov for at følge udviklingen særligt nøje. Tidsbegrænsning skal ske på åremål og må ikke ske i form af godkendelse »indtil videre«.

Eks. Godkendelsen er tidsbegrænset til XX dato, (hvis der er truffet beslutning herom).

Godkendelsen kan betinges af vilkår, der er adækvate og sagligt begrundet i forhold til den særlige risiko og hjemlet i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse eller detailbestemmelser herom. Vilkår bør udformes som funktionskrav.

Vilkår skal være klart formuleret; nummereres, hvis der er flere. Begrundelse gives for hvert vilkår.

At arbejdsmiljølovgivningen i øvrigt, eller nærmere angivne andre bestemmelser i denne, skal overholdes, kan ikke være vilkår. Hvis der i forbindelse med godkendelsesbehandlingen er behov for at indskærpe eller at henlede virksomhedens opmærksomhed på andre bestemmelser, gøres dette på sædvanlig måde ved vejledning eller påbud, jf. foran.

f) Tilbagekaldelse.

Det skal oplyses, at afgørelsen kan tilbagekaldes, hvis givne vilkår ikke overholdes, eller nye oplysninger, der har væsentlig betydning for sikkerhed og sundhed, gør det nødvendigt.

g) Væsentlige ændringer.

Det skal oplyses, at væsentlige ændringer i godkendelsesgrundlaget skal anmeldes til Arbejdstilsynet.

h) Klagevejledning.

Der skal gives klagevejledning efter almindelige regler.

i) Bilag.

Der bilægges materiale, som parten ikke har, fx mødereferater, skrivelse fra andre end parten osv.

j) Kopi sendt til

Godkendelsesskrivelsen sendes til anmelderen vedlagt en kopi (hel eller delvis 1), som anmelderen skal udlevere til virksomhedens sikkerhedsorganisation.

Godkendelsesskrivelsen sendes endvidere til Direktoratet, Risikosekretariatet, til registrering.

7. Rapportering vedrørende større uheld

Hvis større uheld indtræffer i eller uden for normal arbejdstid, skal kredsen straks underrette Direktionen eller Risikosekretariatet.

------------------------------------------

1) Fortrolige oplysninger skal behandles i overensstemmelse med forvaltningsloven og offentlighedsloven. Det kan betyde, at dele af godkendelsesskrivelsen, kopi af sagsakter, fx bilag m.v., ikke kan udleveres til sikkerhedsorganisationen.

Uden for normal arbejdstid kan følgende telefonnumre anvendes

Erik Andersen 42 98 37 14 H. Elo Petersen 31 63 16 36 O. SVane 44 44 13 44 H.H. Konkolewsky 42 23 62 81 Hans Hagen 42 35 61 26

Orientering af Direktionen eller Risikosekretariatet skal normalt omfatte følgende

- Orientering om uheldets omstændigheder, årsager, dets konsekvenser og trufne modforanstaltninger.

- Orientering om kredsens hidtidige og planlagte behandling af uheldet.

- Oplysninger om, hvem der fra kredsens side er involveret i behandlingen af uheldet, samt hvor disse evt. kan træffes.

- Oplysninger om, hvorvidt kredsen har været i berøring med andre myndigheder og lignende.

- Eventuel anmodning om assistance fra direktoratet.

- Hvis begivenheden indtræffer uden for arbejdstiden, skal oplyses, på hvilket telefonnummer kredsledelsen og evt. sagsbehandler træffes.

8. Uheldsrapportering til Europa-Kommissionen

Ifølge risikodirektivet skal der foretages rapportering til EU af større uheld, disses årsager og konsekvenser. Oplysningerne er for Arbejdstilsynets vedkommende

- Generelle oplysninger Dato og tidspunkt for uheldet Sted for uheldet Adresse Den industrielle aktivitets art

- Uheldets art Eksplosion, brand, emission af farlige stoffer Emittere(t/de) stof(fer)

- Beskrivelse af omstændighederne ved uheldet

- Trufne nødforanstaltninger

- Uheldets årsag Klarlagt Ikke-klarlagt Oplysninger fremkommer så hurtigt som muligt Hvis årsagen er klarlagt, beskriv den da venligst nærmere

- Skadens art og omfang inden for virksomhe den Personskade - dødsfald - sårede - forgiftede

- Antal udsatte personer Materialeskader Faren består fortsat Faren består ikke længere

- Foranstaltninger på kort og lang sigt, især foranstaltninger med henblik på at undgå, at lignende ulykker sker igen (bedes meddelt, efterhånden som oplysningerne herom foreligger).

Kredsen skal, i det omfang det er muligt, sikre og indhente disse oplysninger, hvis uheldet er omfattet af denne rapporteringspligt. Risikosekretariatet skal kontaktes hurtigst muligt med henblik på afklaring af, hvilke oplysninger der er behov for.

Som supplerende materiale om tilrettelæggelser af undersøgelse i forbindelse med større uheld henvises til

- EF's vejledning om anmeldelse af større uheld.

- CEOC rekommendation R61/CEOC/CR86 dEf: »CEOC Recommendation on Major Accident Investigation«, på tysk »Empfehlung der CEOC fur die Untersuchung Schwerer Unfalle«.

III. Ikrafttræden

Straks. 8. juli 1994 Erik Andersen

Ingen