Faste arbejdssteders indretning

Faste arbejdssteders indretning

Faste arbejdssteders indretning

Baggrund

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1163 af 16. december 1992 om faste arbejdssteders indretning.

Denne AT-meddelelse oplyser om arbejdsmiljølovgivningens regler om faste arbejdssteders indretning.

Enhver art af virksomhed, hvor der beskæftiges ansatte, omfattes af reglerne.

Reglerne gælder for hele virksomhedens bedriftsområde. Dette omfatter alle virksomhedens bygninger, bedriftsanlæg m.v. og arealer, som de ansatte har adgang til som led i deres arbejde.

For virksomheder inden for landbrug, skovbrug og gartnerier gælder reglerne dog kun for virksomhedens bygninger og bedriftsanlæg samt arealer i umiddelbar tilknytning hertil.

Det samme gælder anden virksomhed, hvis område er meget udstrakt eller spredt beliggende.

Reglerne indeholder krav til bedriftsområdets forsvarlige indretning, bl.a. med færdselsveje, krav til bygninger m.v., arbejdsrum, den enkeltes arbejdsplads, inventar, temperaturforhold, ventilation, belysning, vedligeholdelse og rengøring samt velfærdsforanstaltninger.

I en række AT-meddelelser oplyses nærmere om flere af disse krav.

I det følgende oplyses om kravene til bedriftsområdet generelt, færdselsveje og -arealer samt bygninger og bedriftsindretninger.

Bedriftsområdet generelt

Bedriftsområdet skal være forsvarligt indrettet under hensyn til arbejdet og aktiviteterne, der foregår i området. Det gælder både det indendørs og det udendørs område, bygninger, færdselsveje, installationer, tekniske anlæg m.v. på området. Bygninger m.v. skal være holdt forsvarligt vedlige.

Der skal være forsvarlig mulighed for flugt og redning af personer under hensyn til risikoen for brand eller ulykker.

Tekniske anlæg og hjælpemidler, installationer m.v., som kan frembyde en sikkerheds- og sundhedsmæssig risiko, skal placeres og opstilles forsvarligt, så der i tilfælde af uheld er mindst mulig fare. Det kan fx være kedelanlæg, trykflasker og kemikalieoplagring.

I områder hvor der er risiko for, at genstande falder ned, skal der foretages passende sikkerhedsforanstaltninger fx afspærring, afskærmning eller overdækning.

Områder, hvor der er fare for fald eller nedstyrtning, skal sikres med indhegning, overdækning, rækværk eller anden passende sikkerhedsforanstaltning.

Der skal i fornødent omfang være opsat skilte, der giver oplysning eller advarsel om forhold af sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning.

Hvis der kan opstå særlige faresituationer på virksomheden, skal der findes alarmsystemer, som fx brand- eller gasdetektorer, der advarer om faren på en hensigtsmæssig måde.

Arbejde, der ikke efter sin art er udendørs, skal foregå indendørs, medmindre det vil være åbenbart urimeligt eller uhensigtsmæssigt. Det kan være tilfældet ved arbejde med store konstruktioner, som på skibsværfter.

Det accepteres dog, at også andre arbejdsopgaver er henlagt til det fri, hvis de udføres lejlighedsvist og kortvarigt af den ansatte. Som eksempel herpå kan nævnes, at den enkelte ansatte foretager rensning af redskaber og lignende, som han har haft i brug, eller vask af sin tjenestebil udendørs. Er en person imidlertid beskæftiget med arbejde af denne art i større omfang, skal det foregå i forsvarlige arbejdsrum.

Ved arbejde, der foregår udendørs i længere perioder, skal der findes foranstaltninger til beskyttelse mod vejrliget i det omfang, det er rimeligt. Det kan fx være telt, halvtag eller skur. Her kan værftsarbejde nævnes som eksempel. Det kræves ikke, at sådanne foranstaltninger opfylder kravene til arbejdsrum.

Der skal på arbejdsstedet findes toilet, håndvask og andre velfærdsforanstaltninger i tilstrækkeligt omfang og forsvarligt indrettet. Antallet og arten af velfærdsforanstaltninger er afhængig af antal af ansatte samt arbejdet og aktiviteternes art på virksomheden. Der henvises til særlig AT-meddelelse om velfærdsforanstaltninger.

Der skal i givet fald tages hensyn til handicappede arbejdstageres behov for særlig indretning af arbejdstedet. Dette gælder især for døre, adgangsveje, trapper, bruserum, håndvaske, toiletter og de arbejdspladser, der benyttes direkte af handicappede arbejdstagere.

Førstehjælpsudstyr

På arbejdsstedet skal der, afhængig af arbejdets art og forholdene i øvrigt, findes tilstrækkelige mængder af egnet ildsluknings-, rednings- og førstehjælpsudstyr. Udstyret skal anbringes hensigtsmæssigt i forhold til de enkelte arbejdspladser.

Udstyret kan for eksempel bestå i

- øjenskylleflasker, hvor der er risiko for at komme i kontakt med stoffer og materialer, der er vigtige at få fjernet hurtigt fra øjnene

- ildslukningsudstyr, hvor der er risiko for brand ved arbejdsprocesserne

- nødbruser, hvor der er risiko for at blive oversprøjtet med brændende eller meget varme væsker, samt hvor der er risiko for at komme i kontakt med stoffer og materialer, det er vigtigt at få fjernet hurtigt fra huden på kroppen

- forbindingskasse på alle arbejdssteder

- redningsudstyr i form af personlige værnemidler til brug for redningsmandskab eller nødhejs (hejseværk) ved arbejde i brønde m.v.

Førstehjælpslokaler

Hvor det på faste arbejdssteder er nødvendigt for at kunne yde en forsvarlig førstehjælp, skal der findes særlige førstehjælpslokaler, der er indrettet og udstyret hertil.

Det kan fx være tilfældet, hvis der er tale om en større virksomhed med risikofyldt arbejde, og der er lang transporttid til skadestue/læge.

Færdselsveje og -arealer

Der skal være tilstrækkeligt med færdselsveje og -arealer på arbejdsstedet.

Færdselsvejene skal have en sådan bredde, frihøjde og beskaffenhed, at færdselen kan foregå uhindret og uden fare for sikkerheden. Færdselsvejene bør således være plane, uden huller og fremspring, der kan frembyde risiko for at falde eller besværliggøre færdselen.

Færdselsvejene skal være dimensioneret i forhold til antallet af brugere og således, at de kan benyttes til transport af varer og materialer. Der skal være plads til at anvende nødvendige tekniske hjælpemidler til transporten, herunder den plads, der kræves for, at hjælpemidlerne kan anvendes på sikkerheds- og sundhedsmæssig fuldt forsvarlig måde. Således må hældninger, hvorpå der skal foregå manuel transport fx ved hjælp af palleløftere, ikke være for stejle.

Færdselsveje og -arealer skal være placeret og indrettet forsvarligt i forhold til de øvrige aktiviteter på stedet, navnlig således, at

- færdsel og transport ikke udsætter personer beskæftiget ved andet arbejde for at blive påkørt eller ramt af materialer

- der på færdselsveje og -arealer ikke er risiko for at blive ramt af noget fra produktionen. Der må således ikke være færdselsveje under automatisk styrede kraners arbejdsområder.

- der om nødvendigt er truffet foranstaltninger for at undgå sammenstød. Det gælder både mellem transportmidler indbyrdes og mellem transportmidler og gående færdsel. Det vil ofte være en fordel at adskille kørende og gående færdsel. Andre forholdsregler kan være tydelig markering eller skiltning. Ved automatisk kørende robotter kan sikkerhedsforanstaltninger mod sammenstød med anden trafik fx være lydsignaler, føler og automatisk stopfunktion

- færdselsveje for køretøjer er placeret i en passende afstand fra døre, porte, passager for gående færdsel, korridorer, trapper o.l.

Færdselsveje og -arealer, der er hævet til andet niveau, fx indskudte dæk, gallerier og platforme, skal være forsynet med passende værn, fx autoværn, rækværk og trappegelænder. Værnet skal yde effektiv beskyttelse mod nedstyrtning og udskridning. I visse situationer, hvor værnet umuliggør uhindret færdsel, fx ved læsseramper, skal tydelig markering anvendes.

Udendørs færdselsveje skal indrettes hensigtsmæssigt under hensyn til vejrliget, herunder sne, frost og regn, så de nemt kan holdes forsvarlige og fremkommelige under alle forhold.

Bygninger og bedriftsindretninger

Bygninger og bedriftsindretninger, herunder tekniske anlæg og installationer, tunneler, minegange, gruber og læsseramper, skal være konstrueret og indrettet forsvarligt under hensyn til deres anvendelse. De skal holdes vedlige, så forholdene til stadighed er forsvarlige. Man skal herunder være opmærksom på, at bærende konstruktioner kan svækkes eller ødelægges, hvor der anvendes ætsende stoffer e.lign., og hvor der udvikles megen fugtighed.

Bygningsdele, bedriftsindretninger, tekniske anlæg, installationer o.lign. skal i nødvendigt omfang være udstyret med forsvarlige adgangsveje og arbejdsplatforme, hvis de regelmæssigt eller tilbagevendende skal være tilgængelige for eftersyn, rensning eller justering. Adgangsveje og arbejdsplatforme skal udformes, så redskaber og tekniske hjælpemidler kan medtages og anvendes i det omfang, det er nødvendigt. I særlige tilfælde accepteres det, at adgangsveje udformes som lejdere. Lejdere skal være hensigtsmæssigt indrettet og sikret mod personnedstyrtning.

Døre, porte, og lemme skal findes i tilstrækkeligt antal og have en passende størrelse. De skal have en forsvarlig placering i forhold til kørende færdsel og de enkelte arbejdspladser. Hvis der er porte eller døre, som hovedsageligt bruges af kørende færdsel, kan det være nødvendigt, at der til den gående færdsel enten er en særlig passage eller i umiddelbar nærhed af porten er en dør, der altid er frit passabel.

Døre, porte, og lemme skal være lavet af forsvarlige materialer og udformes og indrettes, så de let kan åbnes, lukkes og passeres uden risiko. Det kan herunder indebære, at

- gennemsigtige døre har en afmærkning i øjenhøjde

- svingdøre og -porte er gennemsigtige eller har gennemsigtige fyldninger

- gennemsigtige materialer i døre m.v. er splintfrie eller sikret på anden måde

- skydedøre er udstyret med en sikkerhedsanordning, der forhindrer dem i at glide ud af skinnerne og vælte

- døre, porte og lemme, der åbnes opad, er udstyret med en sikkerhedsanordning, der hindrer, at de utilsigtet lukkes

- mekaniske døre og porte er udstyret med et let tilgængelig nødstop og kan åbnes manuelt, medmindre de åbner automatisk ved strømsvigt

- automatisk lukkende døre og porte har en klemliste eller anden sikkerhedsanordning, der hindrer, at personer kommer i klemme.

Erik Andersen

Ingen