Pligter og ansvar efter arbejdsmiljøloven (* 1)

Pligter og ansvar efter arbejdsmiljøloven (* 1)

At-meddelelse nr. 6.01.2

Udkast til erstatning for udgave af maj 1988

PLIGTER OG ANSVAR EFTER ARBEJDSMILJØLOVEN

Baggrund

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 646 af 18. december 1985 som ændret ved lov nr. 220 af 22. april 1987, lov nr. 380 af 13. juni 1990, lov nr. 273 af 8. maj 1991, lov nr. 373 af 20. maj 1992, lov nr. 474 af 24. juni 1992 og lov nr. 177 af 14. april 1993.

Denne At-meddelelse oplyser om, hvem der har pligter og ansvar efter arbejdsmiljøloven med tilhørende regler.

Det er hovedsagelig arbejdsgiveren (virksomheden), der har pligter.

I et vist omfang har også andre persongrupper pligter. Det er navnlig

- virksomhedsledere m.fl.

- arbejdsledere

- ansatte i øvrigt

- selvstændige erhvervsdrivende uden ansatte

- leverandører m.fl.

- installatører og reparatører

- projekterende og rådgivere

Herudover gælder nogle af arbejdsmiljølovens regler også for andet arbejde.

Desuden er der særlige pligter for bygherrer og andre som fx læger og forældre til unge under 18 år.

Hvis pligterne tilsidesættes, kan de pågældende drages til ansvar efter arbejdsmiljølovens straffebestemmelser.

PLIGTER FOR ARBEJDSGIVERE

Arbejdsgiveren skal sørge for,

- at arbejdsforholdene er forsvarlige

- at sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen vurderes, og at der træffes de nødvendige foranstaltninger inden arbejdet påbegyndes

- at der føres effektivt tilsyn med, at arbejdet udføres forsvarligt

- at de ansatte får oplysninger om de ulykkes- og sundhedsfarer, der eventuelt er forbundet med deres arbejde, og at de får nødvendig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde

- at foretage undersøgelser, prøver eller besigtigelser vedrørende arbejdsforholdene, eventuelt ved særligt sagkyndige, når forholdene giver anledning dertil, herunder når Arbejdstilsynet forlanger det

- at Arbejdstilsynets skriftlige påbud gøres kendt for sikkerhedsrepræsentanter og tillidsrepræsentanter inden for vedkommende område og tillige for andre sikkerhedsrepræsentanter og tillidsrepræsentanter i virksomheden, hvis de anmoder om det

- at samarbejdet i virksomheden om sikkerhed og sundhed kan finde sted efter reglerne herom

- at der ved arbejde på arbejdssteder, hvor der udføres arbejde af flere virksomheder, samarbejdes med de andre arbejdsgivere om sikkerhed og sundhed for alle beskæftigede på arbejdsstedet

- at foretage anmeldelser m.v. til Arbejdstilsynet efter regler herom, og på forlangende give oplysninger til statistisk brug.

Kommentar

Arbejdsforholdene skal opfylde kravene i arbejdsmiljølovgivningen og Arbejdstilsynets påbud efter denne.

Det er navnlig krav til arbejdsstedets indretning, tekniske hjælpemidlers indretning og anvendelse, stoffer og materialer samt arbejdets planlægning, tilrettelæggelse og udførelse. Desuden gælder der bestemmelser om hviletid og fridøgn, børns og unge menneskers arbejde, sikkerhedsarbejdet i virksomheden, bedriftssundhedstjeneste og uddannelse.

Sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen skal vurderes i forbindelse med al planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet. Arbejdspladsvurderingen omfatter normalt

1) identificering og kortlægning af mulige arbejdsmiljømæssige påvirkninger og farer i forbindelse med arbejdet

2) vurdering af risici og belastninger ved de konstaterede påvirkninger og farer

3) valg af de mest hensigtsmæssige foranstaltninger i forhold til de konstaterede forhold

4) sikring af regelmæssig kontrol af arbejdsmiljøet.

Effektivt tilsyn omfatter dels alle ansattes udførelse af arbejdet, dels arbejdsprocessernes forløb således at eventuelle sikkerhedsmæssige fejl løbende korrigeres.

Oplysning, oplæring og instruktion skal afpasses efter arbejdets art og den enkelte ansattes forudsætninger, uddannelse, alder og rutine m.v. Der stilles derfor større krav til arbejdsgiverens oplysningspligt, hvis arbejdet er forbundet med særlig ulykkes- eller sundhedsfare eller udføres af unge eller nyansatte.

Arbejdsgiveren har pligt til på eget initiativ at iværksætte undersøgelser, prøver eller besigtigelser , normalt efter drøftelse med sikkerhedsorganisationen, hvis der opstår uheld, uregelmæssigheder eller særlige situationer, som kan være af betydning for de sikkerheds- eller sundhedsmæssige forhold. Det kan fx være tilfældet ved en arbejdsulykke, forgiftning, erhvervssygdom eller øget fravær blandt de ansatte. Endvidere ved luftforurening eller støj eller ved brud på dele af maskiner, stilladser, kraner m.v., ved fejlfunktion, fx dobbeltslag på excenterpresse, ved jordskred ved udgravningsarbejde m.v.

Arbejdstilsynet kan i konkrete situationer kræve, at arbejdsgiveren foranstalter sådanne undersøgelser m.v.

Pligten til at gøre skriftlige påbud kendt for sikkerhedsrepræsentanter og tillidsrepræsentanter inden for vedkommende område betyder, at arbejdsgiveren uopfordret skal informere dem, påbudet vedrører.

Hvis der på en mindre arbejdsplads hverken er sikkerheds- eller tillidsrepræsentanter, skal arbejdsgiveren informere de ansatte direkte.

I en række tilfælde skal der foretages anmeldelse til Arbejdstilsynet, fx af arbejdsulykker.

PLIGTER FOR VIRKSOMHEDSLEDERE M.FL.

Den, der leder en virksomhed eller deltager i ledelsen af en virksomhed, har samme pligter som arbejdsgivere.

Kommentar

I arbejdsmiljølovens forstand er en virksomhedsleder en person, som i kraft af sin stilling deltager i den almindelige, overordnede ledelse af virksomheden

Det drejer sig i første række om direktører, herunder administrerende direktører, men den formelle titel eller lignende er ikke afgørende for, om en person anses som virksomhedsleder i arbejdsmiljølovens forstand.

Tekniske direktører og andre, som i det væsentlige har til opgave at lede eller føre tilsyn med arbejdet frem for mere overordnet ledelse af selve virksomheden, anses som arbejdsledere.

Også bestyrelsesmedlemmer anses som hørende til persongruppen virksomhedsledere m.fl. De har således også samme pligter som arbejdsgivere med hensyn til de bestyrelsesbeslutninger, som har relation til arbejdsmiljøet.

PLIGTER FOR ABEJDSLEDERE

Ved en arbejdsleder forstås den, hvis arbejde udelukkende eller i det væsentlige består i på arbejdsgiverens vegne at lede eller føre tilsyn med arbejdet i en virksomhed eller en del deraf.

Kommentar

Afhængigt af de konkrete forhold kan fx en teknisk direktør og en underværkfører være arbejdsleder i arbejdsmiljølovens forstand.

Arbejdslederen har pligt til at deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed.

Kommentar

Pligten omfatter navnlig deltagelse i sikkerhedsorganisationens arbejde og deltagelse i samarbejdet mellem flere arbejdsgivere på samme arbejdssted.

Arbejdslederen skal medvirke til at skabe forsvarlige arbejdsforhold inden for det arbejdsområde, han leder. Han skal påse, at sikkerhedsforanstaltninger virker efter deres hensigt.

Kommentar

Arbejdslederen har pligt til, så langt hans beføjelser rækker, at træffe de beslutninger, som er nødvendige for, at regler kan følges. Det kan fx være regler om arbejdets tilrettelæggelse, planlægning og udførelse, tekniske hjælpemidler, stoffer og materialer, unge under 18 år, hviletid og fridøgn.

Hvis arbejdslederen bliver bekendt med fejl eller mangler, som kan medføre fare for sygdom eller ulykker, skal han sørge for at afværge faren. Hvis dette ikke er muligt, skal han straks gøre arbejdsgiveren bekendt med forholdet.

Kommentar

Dette betyder, at arbejdslederen har både ret og pligt til at træffe de nødvendige foranstaltninger.

Arbejdslederen har desuden samme pligter som alle andre ansatte, fx pligt til at bære hjelm, når dette er besluttet i virksomheden.

PLIGTER FOR ANSATTE

De ansatte har pligt til at deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed i virksomheden.

De ansatte skal medvirke til, at arbejdsforholdene er forsvarlige inden for deres arbejdsområde og til, at sikkerhedsforanstaltninger virker efter hensigten.

Kommentar

De ansatte skal derfor følge de regler, der er givet for det arbejde, de skal udføre. Fx må afskærmning, udsugningsanlæg m.v. ikke fjernes eller sættes ud af funktion, og påbudte personlige værnemidler skal benyttes. Det påhviler også de ansatte at overholde lovens bestemmelser om hvileperiode og fridøgn.

Hvis de ansatte bliver opmærksomme på fejl eller mangler, som de ikke selv kan rette, skal de meddele dette til deres sikkerhedsrepræsentant, til arbejdslederen eller til arbejdsgiveren.

Hvis en ansat fjerner en sikkerhedsforanstaltning midlertidigt, fx for at udføre en reparation eller installation, har han pligt til at sætte den på plads igen straks efter arbejdets afslutning eller sørge for, at der træffes anden lige så sikker beskyttelsesforanstaltning.

Ansatte, der arbejder på et arbejdssted, hvor flere virksomheder arbejder, fx en byggeplads, skal

- rette sig efter de regler, der er aftalt mellem virksomhederne

- rette sig efter de regler, der gælder for det arbejde, der skal udføres.

Udfører ansatte arbejde på en fremmed virksomheds område, skal de rette sig efter de regler om sikkerhed og sundhed, der gælder der.

Kommentar

Eksempelvis skal en ansat, der udfører reparationsarbejde i en fremmed virksomhed bære hjelm, hvis dette er påbudt i virksomheden.

PLIGTER FOR SELVSTÆNDIGE ERHVERVSDRIVENDE UDEN ANSATTE

I virksomheder uden ansatte har virksomhedsejeren pligt til at efterleve visse dele af arbejdsmiljølovgivningen. Det er navnlig bestemmelserne om tekniske hjælpemidler, stoffer og materialer, arbejdets tilrettelæggelse og udførelse, vejtransport samt bestemmelserne om samarbejde mellem flere arbejdsgivere på samme arbejdssted.

PLIGTER FOR LEVERANDØRER M.V.

Leverandører af tekniske hjælpemidler har pligt til at sørge for, at et hjælpemiddel, når det leveres til brug, er forsynet med nødvendigt beskyttelsesudstyr og kan anvendes efter hensigten uden at være farligt for sikkerhed og sundhed.

Hjælpemidlet skal være ledsaget af nødvendig og let forståelig brugsanvisning på dansk.

Dette gælder såvel ved salg som ved leje eller anden form for overdragelse eller overladelse af hjælpemidlet til brug.

Tilsvarende forpligtelser gælder for leverandører af

stoffer og materialer, der kan være farlige for sikkerhed eller sundhed.

Kommentar

Hvis der fx er fastsat nærmere regler for en maskines indretning, skal maskinen opfylde dem, når den sælges, udlejes m.v. som klar til brug. Det samme gælder, hvis der er regler om godkendelse, afprøvning eller anmeldelse.

Også for visse stoffer og materialer gælder regler om anmeldelse til Arbejdstilsynet.

Den, der har leveret eller markedsført et teknisk hjælpemiddel, et personligt værnemiddel eller et stof eller materiale, som er farligt for sikkerhed eller sundhed, har pligt til at afværge farligheden ved de pågældende produkter. Arbejdstilsynet kan i konkrete situationer påbyde leverandøren m.fl. at standse levering eller markedsføring og at tilbagekalde de pågældende produkter fra markedet.

PLIGTER FOR INSTALLATØRER OG REPARATØRER

En selvstændig installatør og reparatør skal ved installation, ombygning eller hovedreparation af et teknisk hjælpemiddel sørge for, at de regler, der gælder for hjælpemidlet, er opfyldt.

Foretages der kun en mindre reparation af et teknisk

hjælpemiddel, skal reparatøren sørge for, at de forskrifter, der gælder for den del, der repareres, er opfyldt.

Reparatøren har pligt til at gøre ejeren eller brugeren opmærksom på de fejl eller mangler af sikkerhedsmæssig betydning, som han bliver bekendt med under reparationsarbejdet.

PLIGTER FOR PROJEKTERENDE OG RÅDGIVERE

Den, der projekterer et teknisk hjælpemiddel, et produktionsanlæg eller et bygge- og anlægsarbejde, har pligt til i projektet at tage arbejdsmiljømæssige hensyn. Det samme gælder ved rådgivning om arbejdsmæssige forhold.

Det indebærer, at den projekterende og rådgiveren skal sikre sig, at arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes i alle faser, dvs. i forbindelse med

- projektets udførelse

- det færdige produkt

- driften af produktet

PLIGTER FOR BYGHERRER

Bygherren er den, for hvis regning et bygge- og anlægsarbejde udføres.

Hvis 2 eller flere arbejdsgivere samtidig beskæftiger flere end 10 personer på byggepladsen, skal bygherren sørge for, at der foreligger en skriftlig plan for sikkerhed og sundhed i forbindelse med pladsens indretning og i forbindelse med pladsens drift. Bygherren skal derved bl.a. sørge for at samordne de sikkerhedsforanstaltninger, der skal træffes af arbejdspladsens forskellige arbejdsgivere. Planen skal løbende ajourføres og være tilgængelig for de ansatte og arbejdsgiverne på byggepladsen.

For visse større byggearbejder skal bygherren endvidere anmelde byggepladsen til Arbejdstilsynet.

Bygherren kan overdrage til en anden person at opfylde disse pligter.

PLIGTER I FORBINDELSE MED ANDET ARBEJDE

Der er også pligt til at efterleve visse dele af arbejdsmiljølovgivningen ved udførelse af arbejde, selv om arbejdet ikke udføres for en arbejdsgiver. Det kan fx være selvbyggerarbejde, skoleelevers arbejde i fysiklokalet o.l. og visse former for arbejde i egen husholdning bl.a. med tekniske hjælpemidler samt kemiske stoffer og materialer.

PLIGTER FOR ANDRE PERSONGRUPPER

Forskellige andre persongrupper kan have pligter ifølge arbejdsmiljølovgivningen.

For eksempel påhviler det en læge, der konstaterer eller får mistanke om, at en person har været udsat for skadelige påvirkninger på sin arbejdsplads at anmelde dette til Arbejdstilsynet. Ligeledes påhviler det forældre til unge under 18 år, ikke at lade den unge beskæftiges i strid med loven.

Endvidere påhviler det normalt fx ejere af tekniske hjælpemidler at sørge for, at hjælpemidlerne er forsvarlige, herunder også når ejeren stiller hjælpemidlet til rådighed for andres arbejde. Det gælder fx for maskiner, der ejes af maskinstationer, tekniske skoler, AMU-centre, private personer m.v.

ANSVAR

Den, der ikke opfylder sine pligter, kan drages til ansvar efter lovens straffebestemmelser. Den, der medvirker til, at en anden person, evt. fra en anden persongruppe, jf. ovenfor, ikke opfylder sine pligter kan også drages til ansvar efter lovens straffebestemmelser.

Straffen er som hovedregel bøde, men straf med hæfte eller fængsel kan idømmes i særligt grove tilfælde.

Hvis der er opnået en økonomisk fordel ved overtrædelsen, kan der ske konfiskation.

Der kan normalt kun straffes, hvis overtrædelsen er sket med forsæt eller ved uagtsomhed (subjektivt ansvar).

Dog gælder der et særligt ansvar for arbejdsgiveren. For overtrædelse af visse bestemmelser vil arbejdsgiveren kunne pålægges ansvar, selv om der ikke er handlet forsætligt eller uagtsomt (objektivt ansvar). Det gælder navnlig ved overtrædelse af bestemmelserne om arbejdsstedets indretning, arbejdets tilrettelæggelse og udførelse, tekniske hjælpemidler, stoffer og materialer og ved tilsidesættelse af tilsynspligt.

Pålægges der arbejdsgiveren et objektivt ansvar, kan der kun anvendes bødestraf.

Virksomhedsledere m.fl. kan ikke pålægges et objektivt ansvar.

For overtrædelser, der begås af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødestraf. For overtrædelser, der begås af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Sager rejses af anklagemyndigheden (politimesteren) efter indstilling fra Arbejdstilsynet.

Erik Andersen

(* 1) AM 6.01.2 juni 1994