Blanket til meddelelse om giftige stoffer og produkter
Statutory Text (2 Articles)
Blanket til meddelelse om giftige stoffer og produkter
I. Orientering
Denne At-cirkulæreskrivelse erstatter At-cirkulæreskrivelse nr. 12/1990
Baggrunden for revisionen er, at reglerne for giftmeddelelser er ændret, så en meddelelse kun gælder for 3 år. Bekæmpelsesmidler er blevet undtaget giftmeddelelsesordningen, og endelig er fremstilling og visse anvendelser af giftmærkede produkter med indhold af kræftfremkaldende stoffer som fx zinkchromat og strontiumchromat ikke længere tilladt uden en eventuel dispensation eller godkendelse.
Lov om kemiske stoffer og produkter, (Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 583 af 9. juli 1993) § 25, pålægger virksomheder, der fremstiller eller anvender meget giftige eller giftige produkter, at meddele dette til Arbejdstilsynet og pålægger virksomheder, der sælger meget giftige og giftige stoffer og produkter til videre forhandling, at meddele dette til Miljøstyrelsen.
Bestemmelserne om meddelelse gælder ikke for bekæmpelsesmidler omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 584 af 9. juli 1993 om bekæmpelsesmidler. Meget giftige og giftige bekæmpelsesmidler må kun sælges til videre forhandling til virksomheder med tilladelse fra Miljøstyrelsen eller til personer, der har gennemført et giftkursus anerkendt af Miljøstyrelsen. Giftige bekæmpelsesmidler må endvidere sælges til personer, der erhvervsmæssigt anvender midlerne i egen bedrift eller erhvervsmæssigt udfører bekæmpelse for andre.
Meddelelsen, iflg. lov 583/93, skal ifølge Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 829 af 15. oktober 1993 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter, § 27, ske på en meddelelsesblanket i 3 udfyldte eksemplarer. Denne blanket, der afløser den hidtil anvendte, vises på side 7.
Virksomhederne kan rekvirere meddelelsesblanketterne på politistationer og i de lokale arbejdstilsynskredse.
Meddelelsesblankettens punkt 1,2,3 og 4 handler om virksomheders fremstilling og anvendelse af giftige stoffer og produkter.
Såfremt punkterne 1-4 er udfyldt, sender virksomheden meddelelsen i 3 udfyldte eksemplarer og en frankeret returkuvert til den lokale arbejdstilsynskreds. Meddelelsens side 1 er til virksomheden, som opbevarer den som bevis for retten til at besidde gifte. Første genpart er til den lokale tilsynskreds. Anden genpart er til Miljøstyrelsen.
Meddelelsens punkt 5 handler om virksomhedens import og salg af giftige stoffer og produkter en gros. Såfremt punkt 5 er udfyldt, sender virksomheden meddelelsen i 3 udfyldte eksemplarer til Miljøstyrelsen. Meddelelsens side 1 er til virksomheden. Første genpart er til Miljøstyrelsen. Anden genpart er til den lokale tilsynskreds.
Efter de nye regler har en meddelelse kun gyldighed for 3 år.
Virksomheder, der før den 21. august 1991 har indgivet meddelelse til Arbejdstilsynet om, at de fremstiller eller anvender meget giftige eller giftige stoffer og produkter, skal senest den 21. august 1994 indgive fornyet meddelelse.
Virksomheder, der før den 31. oktober 1993 har indgivet meddelelse til Miljøstyrelsen om, at de sælger meget giftige eller giftige stoffer og produkter, skal senest den 31. oktober 1996 indgive fornyet meddelelse.
Meddelelsen til Arbejdstilsynet om fremstilling eller anvendelse af meget giftige eller giftige stoffer og produkter skal indeholde oplysning om de pågældende stoffers eller produkters art og anvendelsesområde samt de fremstillede eller anvendte mængder.
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 300 af 12. maj 1993 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer m.v. tillader fx ikke visse anvendelser af zinkchromatholdige produkter. Fremstilling og anvendelse af en række andre produkter, som fx strontiumchromatholdig rustbeskyttende maling, må ikke finde sted uden godkendelse fra direktøren for Arbejdstilsynet.
II. Instruktion
1. Kredsene skal udlevere meddelelsesblanketten til de virksomheder, der retter henvendelse herom.
Kredsene kan bestille meddelelsesblanket P 302 hos Rigspolitichefen, Blanketafd. Carl Jacobsensvej 16, opg. 1,1. sal 2500 Valby tlf. 33 14 88 88 lokal 5695.
2. Når kredsen modtager en meddelelsesblanket om giftige stoffer og produkter fra en virksomhed, skal kredsen underskrive og stemple meddelelsen umiddelbart.
Dette gælder dog ikke, hvis stoffet eller produktet er omfattet af Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 300 af 12. maj 1993 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer, se pkt. 3.
Meddelelsens side 1 sendes i returkuvert til virksomheden.
Første genpart lægges i kredsens sagsmappe for virksomheden.
Anden genpart sendes til Miljøstyrelsen, Strandgade 29, 1401 København K.
Ved kredsen ikke, hvorledes giften håndteres på virksomheden, besøges denne med henblik på at vurdere, om forholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige, samt overveje muligheden for substitution.
Påbud og vejledning gives i fornødent omfang.
3. Hvis en meddelelse vedrører et stof eller produkt, der er omfattet af ovennævnte bekendtgørelse nr. 300/93, skal kredsen før påtegning af giftmeddelelsen sikre sig, at fremstilling og anvendelse ikke er omfattet af forbuddet i § 27 eller godkendelsesordningen i § 29-32.
Er stoffet og produktet omfattet af forbuddet i § 27, skal kredsen sikre sig, at virksomheden har dispensation fra direktøren for Arbejdstislynet til at anvende og fremstille stoffet og produktet.
Er stoffet og produktet omfattet af godkendelsesordningen i § 29-32, skal kredsen sikre sig, at virksomheden har en godkendelse fra direktøren for Arbejdstilsynet.
Kredsen skal ikke underskrive anmeldelsen, medmindre dispensation eller godkendelse foreligger.
4. Før påtegning af giftmeddelelser til indkøb af receptpligtige lægemidler, der tænkes anvendt til anden brug, som fx kreolin (cresol) og kaliumbromid, bør kredsen spørge anmelderen om, hvilket formål giften ønskes anvendt til. Hvis formålet alene er behandling af sygdomme hos mennesker og dyr, skal kredsen afslå at påtegne anmeldelsen.
Er formålet at benytte det receptpligtige lægemiddel til anden erhvervsmæssig anvendelse, skal kredsen påtegne anmeldelsen.
5. Ved påtegning af giftmeddelelser fra pelsdyravlere skal kredsen sikre sig, at der er tale om avlere, som regelmæssigt anvender gifte til aflivning. Regelmæssigt betyder i denne sammenhæng mindst en gang årligt.
Cyanforbindelser og strychnin må ikke anvendes til aflivning af pelsdyr, jvf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 454 af 16. juni 1991 om begrænsning af salg og anvendelse af visse farlige kemiske stoffer og produkter til specielt angivne formål.
6. Når kredsen modtager en genpart af en godkendt meddelelsesblanket fra Miljøstyrelsen om import og salg af giftige stoffer og produkter en gros, lægges den i kredsens sagsmappe for virksomheden, evt. efter besøg i virksomheden.
III. Ikrafttræden
Straks. 26. maj 1994 Erik Andersen
Fremsendes i 3 udfyldte eksemplarer Meddelelse
og en frankeret returkuvert til den i henhold til § 25, stk 1,
lokale arbejdstilsynskreds, såfremt nr. 2 og 3 i lov om
nr. 1-4 incl. er udfyldt eller til kemiske stoffer og produkter
Miljøstyrelsen, Strandgade 29, jf. lovbekendtgørelse
1401 København K, såfremt nr. 5 nr. 583 af 9. juli 1993
er udfyldt.
Vejledning, se bagsiden.
Denne anerkendte meddelelse opbevares
som bevis for retten til at besidde
gifte.
Denne blanket udleveres på politi-
stationerne og i de lokale arbejds-
tilsynskredse.
--------------------------------------------------------------------- Virksom- art hedens ------------------------------------------------------- navn tlf. ------------------------------------------------------- indehaver ------------------------------------------------------- adresse ------------------------------------------------------- kommune --------------------------------------------------------------------- meddeler ARBEJDSTILSYNET at herved til -------------------------------------------------------- (sæt X 1. man fremstiller giftige stoffer og udfyld eller produkter... ............. af typen 1): rubrikken) -------------------------------------------------------- 2. man fremstiller giftige stoffer eller produkter alene som anført i lovens § 4, stk. 2 .......... af typen 2): -------------------------------------------------------- 3. Man anvender giftige stoffer eller produkter ved fremstilling af produkter ..... af typen 3): -------------------------------------------------------- 4. man anvender giftige stoffer eller produkter i virksomheden som hjælpemiddel .............. af typerne 4): -------------------------------------------------------- (sæt X) De anvendte/fremstillede giftige stoffer eller produkter er ....... især gasser især væsker især pulvere -------------------------------------------------------- (sæt X) Den anvendte/fremstillede mængde pr. år ................... < 10 kg 10-100 kg > 100 kg --------------------------------------------------------------------- meddeler MILJØSTYRELSEN at herved til -------------------------------------------------------- (sæt X) 5. man importerer eller sælger gifte en gros ....................... --------------------------------------------------------------------- .............................. ..................... Dato Underskrift --------------------------------------------------------------------- Forbeholdt Meddelelse anerkendt myndig- ..................... hederne Dato Embedsstempel ..................... Underskrift ---------------------------------------------------------------------
Denne anerkendte meddelelse skal opbevares som bevis for retten til
at besidde gifte og er gældende for 3 år.
Ingen