Vejledning om hjælp til frivillig repatriering m.v.

Bilag 1

Lovbestemmelser vedrørende repatrieringsordningerne m.v.

Bistandsloven

Bilag 2

(*) Personer med opholdstilladelse Dokumentation: efter udlændingelovens: 1) § 7, stk. 1 og 2 Overgivelsesbrevet § 7, stk. 4, og § 8 Kopi af Direktoratet for Udlændinges brev til Dansk Flygtningehjælp 2-3) 9, stk. 2, nr. 2, overgår efter Indenrigsministeriets 2 år til § 9, stk. 2, nr. 4 brev til ansøgeren 4) § 9, stk. 1, nr. 2-4, og som »Sticker« i ansøgerens indrejser med opholdstilladelse pas eller ansøgerens opholdstilladelse, Direktoratet for Udlændinges brev til den herboende referenceperson og reference- personens overgivelsesbrev § 9, stk. 1, nr. 2-4, og som Overgivelsesbrevet (**) indrejser med opholdstilladelse, men søger og får flygtningestatus (§§ 7-8) § 9, stk. 1, nr. 2-4, men som »Sticker« i ansøgerens pas indrejser uden opholdstilladelse eller ansøgerens opholdstil- ladelse, Direktoratet for Udlændinges brev til ansøgeren og referencepersonens over- givelsesbrev § 9, stk. 1, nr. 2-4, og som indrejser uden opholdstilladelse, men søger og får flygtningestatus (§§ 7-8) Overgivelsesbrevet 5) § 9, stk. 2, nr. 4, hvis givet til »Sticker« i ansøgerens pas person over 18 år, hvis far eller mor eller ansøgerens opholdstil- har opholdstilladelse efter §§ 7-8, ladelse, Direktoratet for og som indrejser med opholdstilladelse Udlændinges brev til den herboende referenceperson, referencepersonens overgivelsesbrev § 9, stk. 2, nr. 4, hvis givet til »Sticker« i ansøgerens pas person over 18 år, hvis far eller mor eller ansøgerens opholdstil- har opholdstilladelse efter §§ 7-8, ladelse, Direktoratet for og som indrejser uden opholdstil- Udlændinges brev til ansøgeren ladelse og referencepersonens overgivelsesbrev 6) § 9, stk. 2, nr. 4, hvis givet til »Sticker« i ansøgerens pas ægtefælle til eller barn af person eller ansøgerens opholdstil- med »humanitær« opholdstilladelse, ladelse, og Indenrigs- som indrejser med opholdstilladelse ministeriets breve til referencepersonen § 9, stk. 2, nr. 4, hvis givet til »Sticker« i ansøgerens pas ægtefælle til eller barn af person eller ansøgerens opholdstil- med »humanitær« opholdstilladelse, ladelse, Direktoratet for som indrejser uden opholdstilladelse Udlændinges brev til ansøgeren og referencepersonens brev fra Indenrigsministeriet 7) § 9, stk. 2, nr. 4, når Overgivelsesbrevet tilladelsen er givet til en asylsøgende udlænding (herunder uledsagede børn) 8) § 9, stk. 2, nr. 4, når »Sticker« i ansøgerens eller tilladelse er givet som følge af ansøgerens opholdstilladelse tilknytning til en mindreårig og Direktoratet for Udlændinge s asylsøgende udlænding med brev til den herboende opholdstilladelse efter § 7 eller referenceperson og § 9, stk. 2, nr. 4, og som referencepersonens indrejser med opholdstilladelse overgivelsesbrev § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelse »Sticker« i ansøgerens pas er givet som følge af tilknytning eller ansøgerens opholdstil- til en mindreårig asylsøgende ladelse, Direktoratet for udlænding med opholdstilladelse Udlændinges brev til ansøgeren efter § 7 eller § 9, stk. 2, og referencepersonens eget nr. 4, og som indrejser uden overgivelsesbrev opholdstilladelse

(*) Numrene i venstre kolonne refererer til numrene i bistandslovens § 47 a, stk. 1.

(**) Siden omkring midten af september 1988 giver overgivelsesbreve til flygtninge også oplysning om den tidligere opholdsstatus. Er overgivelsesbrevet ældre, skal også referencepersonens overgivelsesbrev indgå i dokumentationen.

§ 2. Retten til pension er betinget af, at modtageren har dansk indfødsret.

Stk. 2. Dette gælder dog ikke

1) Personer, der har haft fast bopæl her i riget i mindst 10 år mellem det fyldte 15. og det fyldte 67. år, heraf mindst 5 år umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Indgives ansøgningen efter det fyldte 67. år, skal bopælskravene være opfyldt ved det fyldte 67. år.

2) Udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter § 7 eller § 8 i udlændingeloven.

Bilag 3

Oversigt over lande uden for norden og EU, som der er indgået bilaterale konventioner om social sikring med

- Canada (overenskomst af 12. april 1985 (omhandler kun pensionsydelser))

- Jugoslavien (konvention af 22. juni 1977)

- Marokko (konvention af 26. april 1982 samt tillægskonvention af 15. februar 1988)

- Pakistan (konvention af 1. marts 1982)

- Quebec (Overenskomst af 23. november 1987 (omhandler ikke pensionsydelser))

- Schweiz (konvention af 5. januar 1983, ændret ved tillægskonvention af 18. september 1985)

- Tyrkiet (konvention af 22. januar 1976)

- Østrig (konvention af 16. juni 1987)

Der forhandles endvidere med Australien, Chile, Egypten, Israel og New Zealand.

§ 3 a. Udlændinge omfattet af § 2, stk. 2, nr. 2, som tager bopæl i hjemlandet eller det tidligere opholdsland efter at have fået tillagt folkepension, bevarer retten til at modtage folkepensionens grundbeløb fastsat på grundlag af bopælstiden her i riget, jf. § 5.

Stk. 2. Tilsvarende ret har udlændinge omfattet af § 2, stk. 2, nr. 1, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens

1) § 9, stk. 2, nr. 2,

2) § 9, stk. 2, nr. 4, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 2,

3) § 9, stk. 1, nr. 2-4, som følge af tilknytning til en person med opholdstilladelse som nævnt i stk. 1 og stk. 2, nr. 1 og 2,

4) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt til personer over 18 år, hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse som nævnt i stk. 1,

5) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle eller et barn af en person med opholdstilladelse som nævnt i nr. 1 og 2,

6) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding, samt

7) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet som følge af tilknytning til en mindreårig asylsøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9, stk. 2, nr. 4.

Retten til at bevare pensionen for personer nævnt i nr. 3-5 og nr. 7 er betinget af, at de pågældende vender tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland sammen med den person, til hvem de har den familiemæssige tilknytning, som har dannet grundlag for opholdstilladelsen.

Udlændingeloven

§ 7. Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingen er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951.

Stk. 2. Efter ansøgning gives der endvidere opholdstilladelse til en udlænding, som ikke er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951, men hvor det af lignende grunde som anført i konventionen eller af andre tungtvejende grunde ikke bør kræves, at udlændingen vender tilbage til sit hjemland.

Stk. 3. Opholdstilladelse kan nægtes, såfremt udlændingen allerede har opnået beskyttelse i et andet land eller på grund af længerevarende ophold, derboende nære slægtninge eller andre tilsvarende forhold har nærmere tilknytning til et andet land, hvor udlændingen må antages at kunne opnå beskyttelse.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på en udlænding, som ikke befinder sig her i landet, såfremt Danmark på grund af udlændingens tidligere længerevarende lovlige ophold her i landet, herboende nære slægtninge eller anden tilsvarende tilknytning må anses for nærmest til at yde den pågældende beskyttelse.

Stk. 5. Til en udlænding, der er afvist eller udvist i henhold til § 48, stk. 1, gives der kun opholdstilladelse efter stk. 4.

§ 8. Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til udlændinge, der kommer hertil som led i en aftale med De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge eller lignende international aftale.

§ 8. En opholdstilladelse efter denne lov bortfalder, når personen opgiver sin bopæl i Danmark. Tilladelsen bortfalder endvidere, når personen har opholdt sig uden for landet i mere end tre på hinanden følgende måneder.

Stk. 2. For en person, der er meddelt opholdstilladelse efter denne lov, og som vender tilbage til det område, vedkommende stammer fra, bortfalder opholdstilladelsen først, når vedkommende har opholdt sig uden for landet i mere end tre på hinanden følgende måneder.

Stk. 3. En person, der er meddelt opholdstilladelse efter denne lov, kan kun udnytte den i stk. 2 nævnte ret en gang.

Stk. 4. Det kan dog efter ansøgning bestemmes, at opholdstilladelsen ikke skal anses for bortfaldet.

§ 9. Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til

1) En udlænding, som tidligere har haft dansk indfødsret.

2) En udlænding over 18 år, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller fast samlivsforhold af længere varighed med en i Danmark fastboende person over 18 år, der

a) har dansk indfødsret

b) har indfødsret i et af de nordiske lande

c) har opholdstilladelse efter §§ 7-8 eller

d) lovligt har boet her i landet i mere end de sidste 5 år.

3) Mindreårigt barn af en i Danmark fastboende person eller dennes ægtefælle, når barnet bor hos forældremyndighedens indehaver.

4) Forældre over 60 år til et dansk eller nordisk barn eller et barn med opholdstilladelse efter §§ 7-8.

5) Forældre over 60 år til en udlænding med tidsubegrænset opholdstilladelse. Opholdstilladelse kan dog i almindelighed kun gives, hvis ansøgeren ikke har andre børn i hjemlandet.

Stk. 2. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til andre udlændinge

1) Hvis udlændingen uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde har nær familiemæssig eller lignende tilknytning til en i Danmark fastboende person.

2) Hvis udlændingen uden for de i § 7, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde befinder sig i en sådan situation, at væsentlige hensyn af humanitær karakter afgørende taler for at imødekomme ansøgningen.

3) Hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler for at imødekomme ansøgningen.

4) Hvis ganske særlige grunde i øvrigt taler derfor.

Stk. 3. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 5, eller stk. 2, nr. 1, skal betinges af, at den person, der bor i Danmark, påtager sig at forsørge ansøgeren og godtgør at være i stand hertil.

Stk. 4. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, til en samlever og opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 4, kan betinges af, at den person der bor i Danmark, påtager sig at forsørge ansøgeren. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2-4, kan endvidere betinges af, at den herboende person, som det påhviler at forsørge ansøgeren, godtgør at være i stand hertil.

Stk. 5. Har en herboende person (garanten) påtaget sig at forsørge ansøgeren, jf. stk. 3 og 4, og ydes der senere ansøgeren hjælp efter lov om social bistand til forsørgelse, skal kommunalbestyrelsen pålægge garanten at yde betaling for hjælpen. Sådan betaling skal af kommunalbestyrelsen inddrives hos garanten efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter.

Stk. 6. Ved behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 2, kan akterne, der er indgået i sagen om opholdstilladelse til ansøgeren efter § 7, indhentes uden ansøgerens samtykke.

Stk. 7. Opholdstilladelse efter stk. 1 og stk. 2, nr. 1 og nr. 3-4, skal være opnået inden indrejsen. Indenrigsministeren kan dog fastsætte regler om, i hvilke tilfælde ansøgning om opholdstilladelse kan indgives her i landet.

§ 16 a. Til personer, der er meddelt opholdstilladelse efter denne lov, og som ønsker at vende tilbage til det område, vedkommende stammer fra, kan der ydes økonomisk støtte.

Stk. 2. Hjælpen efter stk. 1 omfatter

1) udgifter til billet til fly, tog, bus m.v. i forbindelse med tilbagerejsen,

2) udgifter til transport (overfladetransport) af personlige ejendele op til 1 m3 pr. voksen og op til 1/2 m3 pr. barn,

3) højst 5.000 kr. pr. familie til transport af udstyr, der er nødvendigt for den pågældendes eller familiens erhverv i det område, vedkommende stammer fra, samt

4) 2.000 kr. pr. person over 18 år og 1.000 kr. pr. person under 18 år til dækning af andre udgifter i tilknytning til tilbagerejsen og den umiddelbare tilbagevenden.

Stk. 3. Til de i stk. 1 nævnte personer kan der under særlige omstændigheder ydes økonomisk støtte mere end en gang.

§ 16 b. Til personer, der er vendt tilbage til det område, vedkommende stammer fra, og som efter reglerne i denne lov har opholdstilladelse her i landet, kan der ydes økonomisk støtte til deres tilbagerejse her til landet i det i § 16, stk. 2, nr. 1 og 2, nævnte omfang.

§ 17. En opholdstilladelse bortfalder, når udlændingen opgiver sin bopæl i Danmark. Tilladelsen bortfalder endvidere, når udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 6 på hinanden følgende måneder. Har udlændingen med henblik på varigt ophold lovligt boet mere end 2 år her i landet, bortfalder opholdstilladelsen dog først, når udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 12 på hinanden følgende måneder. I de nævnte tidsrum medregnes ikke fravær på grund af værnepligt eller tjeneste, der træder i stedet herfor.

Stk. 2. Det kan dog efter ansøgning bestemmes, at en opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet i de i stk. 1 nævnte tilfælde.

Stk. 3. En opholdstilladelse, der er givet i medfør af §§ 7-8, ophører først efter stk. 1, når udlændingen frivilligt har taget bopæl i hjemlandet eller har opnået beskyttelse i et tredje land.

§ 17 a. For en udlænding, der tilhører den gruppe af personer, der er nævnt i § 47 a i lov om social bistand, og som med henblik på at tage varigt ophold vender tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland, bortfalder opholdstilladelsen først, når vedkommende har opholdt sig uden for landet i mere end 6 på hinanden følgende måneder. Har udlændingen lovligt boet her i landet i mere end de sidste 6 år, bortfalder opholdstilladelsen dog først, når udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 12 på hinanden følgende måneder. For personer, der er nævnt i § 47 a, stk. 1, nr. 4-6 og 8, i lov om social bistand, finder reglerne i 1. og 2. pkt. kun anvendelse, såfremt de vender tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland sammen med den person, til hvem de har den tilknytning, der har dannet grundlag for opholdstilladelsen.

Stk. 2. En udlænding kan kun en gang bevare sin opholdstilladelse i henhold til stk. 1.

Lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v.

§ 47 a. Til udlændinge, der har opholdstilladelse efter

1) udlændingelovens §§ 7 og 8,

2) udlændingelovens §§ 9, stk. 2, nr. 2,

3) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2,

4) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4, som følge af en familiemæssig tilknytning en person med opholdstilladelse som nævnt i nr. 1-3,

5) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt til personer over 18 år, hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1,

6) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle eller et barn af en person med opholdstilladelse som nævnt i nr. 2 og 3,

7) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en asylansøgende udlænding, samt

8) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet som følge af tilknytning til en mindreårig asylsøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9, stk. 2, nr. 4,

men som ønsker at tage varigt ophold i deres hjemland eller tidligere opholdsland, kan der i stedet for flyttehjælp efter § 47, stk. 3, ydes hjælp til repatriering, såfremt de pågældende ikke selv har midler hertil. Til de personer, der er nævnt i nr. 4-6 og 8, kan hjælp til repatriering dog kun ydes, når de vender tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland sammen med den person, til hvem de har den familiemæssige tilknytning, som har dannet grundlag for opholdstilladelsen.

Stk. 2. Hjælpen efter stk. 1 omfatter

1) udgifter til billet til fly, tog m.v.,

2) udgifter til transport (overfladetransport) af personlige ejendele op til 1 m3 pr. voksen og op til 1/2 m3 pr. barn samt højst 5.000 kr. pr. familie til transport af udstyr, der er nødvendig for ansøgerens eller familiens erhverv i hjemlandet eller det tidligere opholdsland,

3) hjælp til etablering i hjemlandet eller det tidligere opholdsland og til rejseudgifter i øvrigt med indtil 15.000 kr. pr. person over 18 år og med indtil 5.000 kr. pr. person under 18 år,

4) udgifter til sygeforsikring i 1 år i hjemlandet eller det tidligere opholdsland, såfremt der ikke på anden måde er etableret en sådan forsikring.

Stk. 3. Såfremt der er mulighed herfor, kan en udlænding i stedet for hjælp til etablering efter stk. 2, nr. 3, tilbydes arbejde ved et bistandsprojekt i hjemlandet eller det tidligere opholdsland.

Stk. 4. En udlænding, der har benyttet muligheden for at bevare sin opholdstilladelse i henhold til udlændingelovens § 17 a, kan kun modtage hjælp efter stk. 1 en gang.

Stk. 5. Beløbene i stk. 2, nr. 2 og 3, reguleres en gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

§ 47 b. Til udlændinge, som har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1 eller 2, og som med henblik på varigt ophold lovligt har boet her i landet i mere end de sidste 3 år, men som ønsker at tage varigt ophold i deres hjemland eller tidligere opholdsland, kan der, såfremt de pågældende ikke selv har midler hertil, i stedet for flyttehjælp efter § 47, stk. 3, ydes hjælp til repatriering efter § 47 a, stk. 2.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for udlændinge, der er statsborgere i en stat, som er tilsluttet Det Europæiske Fællesskab, eller udlændinge, der er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

Stk. 3. Personer, som er gift eller lever i fast samlivsforhold med en her i landet fastboende person, kan kun modtage hjælp til repatriering efter stk. 1, når de vender tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland sammen med ægtefællen eller samleveren.

Stk. 4. En udlænding kan kun modtage hjælp efter stk. 1 en gang.

Lov om social pension

Vejledning om hjælp til frivillig repatriering m.v.

1. Indledning

1.1. Repatrieringsordningerne for flygtninge og indvandrere

Ved lov nr. 464 af 30. juni 1993 om ændring af lov om social bistand, lov om social pension og udlændingeloven er der med virkning fra 1. august 1993 indført en permanent repatrieringsordning for flygtninge m.fl., som ønsker at vende tilbage til deres hjemland eller tidligere opholdsland. Lovens bestemmelser trådte i kraft den 1. august 1993.

Ved lov nr. 362 af 18. maj 1994 om ændring af lov om social bistand er der tillige indført en repatrieringsordning for indvandrere, der ønsker at vende tilbage til deres hjemland eller tidligere opholdsland. Samtidig er der sket en forbedring af repatrieringsordningen for flygtninge m.fl. Lovens bestemmelser om repatriering trådte i kraft den 1. august 1994.

Repatrieringsordningerne er gennemført ved indsættelse af nye bestemmelser i bistandslovens §§ 47 a og 47 b om den hjælp, der kan ydes, en ny bestemmelse i pensionslovens § 3 a om retten for flygtninge m.fl. til at medtage optjent folkepension samt en ny bestemmelse i udlændingelovens § 17 a om muligheden for flygtninge m.fl. for at fortryde repatrieringen.

Repatrieringsordningerne skal administreres af kommunerne undtagen i de tilfælde, hvor den pågældende udlænding endnu modtager integrationsbistand fra Dansk Flygtningehjælp. I disse tilfælde er administrationen fortsat henlagt til Dansk Flygtningehjælp.

Dansk Flygtningehjælp, der har erfaring med rådgivningsarbejdet på repatrieringsområdet, har en vigtig opgave i tilknytning til repatrieringsordningerne. Det er således Dansk Flygtningehjælps opgave at forestå den individuelle rådgivning og vejledning over for personer, der ønsker at repatriere, herunder også indvandrere, om de aspekter og støttemuligheder, der er i forbindelse med repatrieringen.

I det følgende vil det nærmere indhold af repatrieringsordningerne, herunder betingelserne for og omfanget af hjælpen, blive gennemgået. De relevante lovbestemmelser fremgår af bilag 1.

1.2. Hjælp til tilbagevenden til personer fra det tidligere Jugoslavien med midlertidig opholdstilladelse

Ved lov nr. 425 af 1. juni 1994 er der indført en ordning, hvorefter der kan ydes økonomisk hjælp til personer fra det tidligere Jugoslavien, som er meddelt midlertidig opholdstilladelse her i landet, og som ønsker at vende tilbage til det område, som de stammer fra. Ordningen trådte i kraft den 8. juni 1994.

Ordningen er nærmere beskrevet i punkt 12 i denne vejledning. De relevante lovbestemmelser fremgår af bilag 1.

2. Baggrund

I en række af de lande, hvorfra Danmark har modtaget flygtninge, har der fundet en politisk udvikling sted, der har gjort det muligt for flygtninge at vende tilbage dertil. Nogle flygtninge nærer derfor et ønske om på ny at bosætte sig i deres hjemland.

Endvidere har mange - især ældre - indvandrere udtrykt ønske om at vende tilbage til deres hjemland for at tilbringe alderdommen der.

Efter reglerne i bistandslovens § 47 kan der ydes hjælp til flytning til personer, der ikke selv har midler hertil, hvis flytningen medfører en forbedring af den pågældendes eller familiens boligmæssige eller erhvervsmæssige forhold.

Der kan herunder ydes hjælp til flytning til udlandet under forudsætning af, at den pågældende er statsborger i eller har særlig tilknytning til vedkommende land, eller at der er sikret den pågældende varige arbejdsmuligheder i landet.

Denne hjælp efter bistandsloven har for så vidt angår de persongrupper, der er nævnt i bistandslovens § 134 a, dvs. flygtninge m.fl, været suppleret af en hjælp til etablering m.v. i hjemlandet.

Der har været tale om en midlertidig ordning, der blev indført i 1990 i kraft af bevilling på et aktstykke, som blev optaget på tillægsbevillingsloven for 1990 og videreført på senere finanslove.

3. Hvem er omfattet af ordningen?

3.1. Flygtninge m.fl.

Den personkreds, som er omfattet af bestemmelsen i bistandslovens § 47 a, svarer til den personkreds, som er nævnt i bistandslovens § 134 a, stk. 1. Det drejer sig primært om flygtninge, personer med humanitær opholdstilladelse samt personer, som er blevet familiesammenført med personer med en sådan opholdstilladelse.

Endvidere er personer, som oprindelig har ansøgt om asyl, men som er blevet meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, omfattet. Denne gruppe består navnlig af mindreårige uledsagede asylansøgere.

Endelig er personer, der i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, har fået opholdstilladelse som følge af tilknytning til en mindreårig asylsøgende udlænding, der er givet opholdstilladelse i Danmark, omfattet af ordningen. Denne gruppe består navnlig af forældre eller søskende til mindreårige asylansøgere, der oprindelig er indrejst her i landet uden ledsagelse.

Det skal bemærkes, at de personer, der har fået opholdstilladelse på grundlag af deres familiemæssige tilknytning til en herboende person, alene er omfattet af ordningen, hvis de repatrierer sammen med »hovedpersonen«. Børn under 18 år meddeles normalt ikke selvstændig opholdstilladelse, hvis de er indrejst og har ophold her i landet sammen med begge eller en af deres forældre. Disse børn vil være omfattet af ordningen, hvis forældrene er omfattet heraf.

Der stilles ikke krav om, at opholdet her i landet skal have haft en vis varighed, for at der kan ydes hjælp til repatriering. For så vidt angår retten til at medtage en tillagt folkepension, jf. nedenfor punkt 7, bemærkes dog, at pensionens størrelse vil afhænge af antal bopælsår i Danmark, inden pensionen bliver tillagt.

3.2. Indvandrere

Den personkreds, som er omfattet af bistandslovens § 47 b, omfatter udlændinge, som har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9.

Personer, der er statsborgere i lande inden for Norden, EU og EØS-området, er ikke omfattet.

Det er endvidere et krav, at de pågældende med henblik på varigt ophold har boet her i landet i mere end de sidste 3 år.

For så vidt angår personer, der er gift med eller samlever med en person med fast bopæl her i landet, kan der alene ydes hjælp til repatriering, hvis de vender tilbage til hjemlandet sammen med ægtefællen eller samleveren.

For så vidt angår børn under 18 år, der som nævnt ovenfor normalt ikke meddeles selvstændig opholdstilladelse, gælder, at de pågældende - uanset varigheden af opholdet her i landet - er omfattet af repatrieringsordningen, når de repatrierer sammen med en eller begge forældre, hvis forældrene opfylder kravene i bistandslovens § 47 b, herunder at forældrene med henblik på varigt ophold har boet her i landet i mere end de sidste 3 år.

3.3. Forholdet mellem bistandslovens §§ 47 a og 47 b

Repatrieringsordningen for flygtninge m.fl. omfatter efter bistandslovens § 47 a ud over flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 og 8 en nærmere angiven personkreds, som har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9. Det drejer sig som nævnt ovenfor typisk om personer, der er familiesammenført med herboende flygtninge. Disse personer vil tillige være omfattet af repatrieringsordningen for indvandrere efter bistandslovens § 47 b under de betingelser, som er anført i bestemmelsen, herunder kravet om, at de pågældende med henblik på varigt ophold har boet her i landet i mere end de sidste 3 år.

Opfylder en person betingelserne efter begge ordninger, må den pågældende selv ved ansøgningen tage stilling til, hvilken af ordningerne der ønskes benyttet.

Anmoder den pågældende om repatrieringshjælp efter § 47 b, vil det f.eks ikke som efter § 47 a være et krav, at vedkommende repatrierer sammen med den herboende, som den pågældende er familiesammenført med. Til gengæld vil den, der repatrierer efter § 47 b, ikke kunne udnytte den fortrydelsesret, som gælder for flygtninge m.fl. efter udlændingelovens § 17 a, jf. nedenfor under punkt 9.

3.4. Danske statsborgere og personer med midlertidig opholdstilladelse

Danske statsborgere kan ikke modtage repatrieringshjælp efter repatrieringsordningerne. Dette gælder, uanset om de pågældende personer eventuelt - forinden erhvervelse af dansk statsborgerskab - har tilhørt den personkreds, der er omfattet af ordningerne. Danske statsborgere vil i stedet være henvist til at søge hjælp til flytning efter bistandslovens § 47, stk. 3. Danske statsborgere vil således heller ikke kunne medtage pension til udlandet efter reglerne i pensionslovens § 3 a, men derimod efter pensionslovens almindelige bestemmelser, forudsat at betingelserne i øvrigt er opfyldt.

I lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. er der fastsat særlige bestemmelser om hjælp til tilbagevenden til personer, der er meddelt midlertidig opholdstilladelse efter denne lov. De pågældende personer er dermed ikke omfattet af de generelle repatrieringsordninger. For så vidt angår økonomisk støtte til personer fra det tidligere Jugoslavien med midlertidig opholdstilladelse her i landet henvises til punkt 12.

3.5. Hvem administrerer ordningerne?

Ansvaret for udbetalingen af repatrieringsstøtte ligger hos kommunerne.

I de tilfælde, hvor de pågældende personer endnu modtager integrationsbistand fra Dansk Flygtningehjælp, er det dog Dansk Flygtningehjælp, der står for administrationen.

Forinden der udbetales repatrieringshjælp, bør kommunen eller Dansk Flygtningehjælp sikre sig dokumentation for, at ansøgeren tilhører den personkreds, der er berettiget til repatrieringshjælp.

Der henvises i den forbindelse til bilag 2, der indeholder en oversigt over, i hvilke dokumenter den fornødne dokumentation kan findes.

Oplysning om en udlændings opholdsgrundlag kan eventuelt fås ved henvendelse til Direktoratet for Udlændinge.

Det skal endvidere undersøges, om ansøgeren tidligere har benyttet sig af den fortrydelsesret, der er et led i repatrieringsordningen for flygtninge m.v. Dette hænger sammen med, at støtte efter ordningen som altovervejende hovedregel kun kan gives en gang. Der henvises herom til punkt 5 og 9 nedenfor. Oplysning om, hvorvidt en person tidligere har benyttet sig af sin fortrydelsesret, kan eventuelt fås ved henvendelse til Direktoratet for Udlændinge.

Det forudsættes, at kommunen eller Dansk Flygtningehjælp indberetter til Direktoratet for Udlændinge, når der er udbetalt støtte til repatriering. Endvidere forudsættes kommunen eller Dansk Flygtningehjælp at påse, at de repatrierende frameldes folkeregisteret fra det tidspunkt, hvor de pågældende forlader landet. Dette har sammenhæng med behovet for nøjagtigt at kunne fastlægge det tidsrum, i hvilket den pågældende har fortrydelsesret, jf. punkt 9.

4. Hvilket land kan den repatrierende få støtte til at vende tilbage til?

I lovteksten er betegnelsen »hjemland eller tidligere opholdsland« anvendt. Herved er det tilkendegivet, at en tilbagevenden ikke i alle tilfælde behøver at ske til det land, hvor den repatrierende er født, eller hvortil vedkommende har statsborgerskabsmæssig tilknytning.

Har en person i mange år forud for indrejsen i Danmark haft bopæl i et andet land, vil vedkommende kunne modtage repatrieringshjælp med henblik på tilbagevenden til dette land.

Statsløse, der ikke har noget hjemland at vende tilbage til, vil ligeledes være omfattet af ordningen ved en tilbagevenden til det land, hvor vedkommende tidligere har boet.

5. Hvad omfatter repatrieringshjælpen?

Hjælpen omfatter betaling af billet til fly, tog m.v. til det sted i hjemlandet eller det tidligere opholdsland, hvor bosættelsen skal ske.

Det er forudsat, at rejsen så vidt muligt arrangeres med bistand af IOM (International Organization for Migration), der får betydelige rabatter hos flyselskaber. Dansk Flygtningehjælp administrerer den særlige rabatordning på flybilletter til flygtninge gennem IOM.

Hjælpen omfatter endvidere betaling for udgifter til transport af personlige ejendele og erhvervsudstyr.

Der kan ydes hjælp til transport til bosættelsesstedet med skib, tog, lastvogn m.v. (overfladetransport) af personlige ejendele op til 1 m3 pr. voksen og op til 1/2 m3 pr. barn. Stort set al transport af gods foregår i dag som container-transport, hvor der regnes i kubikmeter.

Der kan endvidere ydes støtte til transport af forskelligt udstyr, der er nødvendigt for den pågældendes eller familiens erhverv i hjemlandet eller det tidligere opholdsland. Støtten til transport af udstyr kan maksimalt andrage 5.000 kr. pr. familie.

Der kan herudover ydes et kontantbeløb til etablering i hjemlandet eller det tidligere opholdsland og til rejseudgifter i øvrigt. Beløbet kan udgøre indtil 15.000 kr. pr. person over 18 år og indtil 5.000 kr. pr. person under 18 år. Ved familie forstås ægtepar og eventuelle børn under 18 år. Der er ved repatrieringsordningen for flygtninge m.fl. åbnet mulighed for, at etableringshjælpen kan erstattes af tilbud om arbejde ved et bistandsprojekt. Dette er omtalt nærmere nedenfor under punkt 6.

De ovenfor nævnte beløb reguleres en gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Endelig kan der ydes dækning af udgifter til sygeforsikring i 1 år i hjemlandet eller det tidligere opholdsland, hvor det er muligt at tegne en sådan forsikring, og såfremt der ikke på anden måde er tegnet forsikring.

Det er forudsat, at forsikringen så vidt muligt tegnes via en international organisation. IOM har således en forsikringsordning for flygtninge, der vender tilbage til Chile. IOM tilbyder en sådan forsikring i forbindelse med, at organisationen påtager sig at arrangere rejsen. Dansk Flygtningehjælp vil kunne vejlede kommunerne om mulighederne for at tegne sygeforsikring.

De nye repatrieringsordninger træder i stedet for ydelse af flyttehjælp efter bistandslovens § 47, stk. 3. De personer, der er omfattet af bistandslovens §§ 47 a og 47 b, vil således alene kunne ydes repatrieringshjælp efter disse bestemmelser.

Den hjælp, der kan ydes efter bistandsloven med henblik på repatriering, vil alene kunne ydes, hvis den pågældende ikke selv er i besiddelse af tilstrækkelige midler. Denne betingelse er uddybet i Socialministeriets vejledning nr. 188 af 30. november 1993 om kontanthjælp efter bistandsloven.

Af vejledningens punkt 27 fremgår, at en person anses for ikke selv at have midler, hvis (flytte-)udgifterne ikke kan afholdes af den pågældendes indtægter og familiens løbende indtægter eller af midler, der med rimelighed kan anses for at være opsparet til dækning af flytteudgifter. Vurderingen af, om en person har tilstrækkelige midler, vil således bero på en konkret vurdering af blandt andet udgiftens størrelse sammenholdt med, hvad ansøgeren selv råder over. Afgørelsen kan således ikke træffes alene på grundlag af en takstmæssig kontanthjælpsberegning.

Det bemærkes, at der ved vurderingen ikke skal lægges vægt på udgiftsniveauet i hjemlandet eller det tidligere opholdsland.

Hjælpen, der ydes efter §§ 47 a og 47 b i bistandsloven, vil være skattefri, jf. ligningslovens § 7, litra j.

For så vidt angår flygtninge m.v. er der, som nærmere omtalt nedenfor under punkt 9, i en tidsbegrænset periode mulighed for at fortryde beslutningen om repatriering. Det er samtidig fastsat, at en udlænding, der benytter sig af fortrydelsesretten, kun kan modtage hjælp efter ordningen en gang. Dette gælder ikke for udlændinge, som vender tilbage til Danmark og opnår opholdstilladelse på andet grundlag end fortrydelsesretten. Sådanne personer vil i særlige tilfælde kunne ydes repatrieringshjælp igen, hvis de pågældende efter nogen tid på ny måtte ønske at vende tilbage til deres hjemland eller tidligere opholdsland.

For så vidt angår indvandrere er det som en absolut regel bestemt, at repatrieringshjælp efter § 47 b, stk. 1, kun kan ydes en gang.

6. Særligt om muligheden for ansættelse ved bistandsprojekter

Flygtninge m.fl., der er omfattet af bistandslovens § 47 a, vil eventuelt i stedet for etableringshjælp kunne tilbydes arbejde ved et bistandsprojekt i hjemlandet eller det tidligere opholdsland. Det er naturligvis en forudsætning, at der findes egnede bistandsprojekter i det pågældende land, og at den pågældende er kvalificeret til at bestride det arbejde, der vil være mulighed for at tilbyde. Ansættelse vil skulle ske på tilsvarende vilkår, som måtte være gældende for personer, der er ansat i tilsvarende stillinger ved det pågældende projekt.

Det vil være frivilligt for den repatrierende, om vedkommende vil tage imod tilbuddet om arbejde, men der vil ikke være mulighed for både at modtage etableringshjælp og udnytte et tilbud om arbejde.

Muligheden for ansættelse ved et bistandsprojekt vedrører i første række Danmarks bilaterale bistandsprojekter. Det bemærkes i denne forbindelse, at denne type dansk bistand alene ydes til programsamarbejdslandene, der er: Bangladesh, Benin, Bhutan, Bolivia, Burkina Faso, Egypten, Eritrea, Etiopien, Ghana, Indien, Kenya, Mozambique, Nepal, Nicaragua, Niger, Tanzania, Thailand, Uganda, Vietnam, Zambia og Zimbabwe. Derudover vil der eventuelt være mulighed for ansættelse ved andre bistandsprojekter såsom projekter, der føresaf private danske hjælpeorganisationer elleraf internationale organisationer som f.eks. FN's Flygtningehøjkommissær (UNHCR) eller IOM. Der vil eventuelt kunne være tale om arbejde som led i disse organisationers repatrieringsprogrammer i forskellige lande.

I forarbejderne til lov nr. 464 af 30. juni 1993 om repatrieringshjælp til flygtninge m.fl. er det forudsat, at vejledning om dette alternativ til udbetaling af etableringshjælp bør indgå som en del af Dansk Flygtningehjælps rådgivning i forbindelse med repatriering, jf. nærmere nedenfor punkt 9 om den individuelle vejledning af personer, der ønsker at repatriere.

Som led i denne rådgivning vil der være et samarbejde mellem Dansk Flygtningehjælp og Udenrigsministeriet (Danida), der varetager det danske udviklingssamarbejde og således vil kunne give oplysninger om eventuelle muligheder for i det konkrete tilfælde at tilbyde ansættelse ved bilaterale eller andre udviklingsprojekter.

Alternativet om ansættelse i et bistandsprojekt i stedet for ydelse af kontantbeløbet til etablering gælder ikke for personer, der repatrierer efter bistandslovens § 47 b.

7. Retten til at medtage folkepension

7.1. Flygtninge m.fl.

I medfør af § 3 a i lov om social pension har flygtninge m.fl. en begrænset adgang til at medtage optjent folkepension til hjemlandet eller det tidligere opholdsland.

Hvilke ydelser kan medtages?

Retten til at medtage pension gælder alene folkepension, der er tillagt, inden den pågældende vender tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland.

Der er ikke adgang til at medtage pensionstillæg eller personligt tillæg til pensionen. Det særlige pensionstillæg til reelt enlige, som fra 1. januar 1994 erstatter det særligt forhøjede personfradrag til enlige, vil heller ikke kunne medtages ved repatriering. Der er endvidere ikke adgang til at medtage førtidspension.

Optjent pension

Af den tillagte pension kan kun medtages den del af grundbeløbet, der efter pensionslovens regler er optjent her i landet. Bopælstid i oprindelseslandet eller i andre lande indgår ikke ved fastsættelsen af den pension, der kan medtages.

Reglen i pensionslovens § 9, hvorefter bopæl i oprindelseslandet sidestilles med bopæl i Danmark for personer med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 og 8, så længe de pågældende har ophold her i landet, finder således ikke anvendelse ved beregningen af den pension, der kan medtages til hjemlandet.

For personer med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 og 8 skal der som udgangspunkt foretages en ny beregning af grundbeløbet, således at alene optjeningstiden i Danmark lægges til grund.

Ved opgørelsen af bopælstiden anvendes i øvrigt pensionslovens almindelige bestemmelser.

Indtægtsregulering

Den pensionsydelse, der kan medtages efter § 3 a, indtægtsreguleres, hvis pensionisten har indtægter af en vis størrelse ved personligt arbejde, jf. pensionslovens § 27.

Retten til pension ved tilbagevenden til Danmark

Benytter den repatrierede sig af sin fortrydelsesret, jf. nedenfor punkt 9, er vedkommende berettiget til at få udbetalt pension på samme grundlag som før repatrieringen, idet vedkommende efter udlændingelovens § 17 a bevarer opholdstilladelse i Danmark uden tab af status.

Ophør af retten til at modtage pension

Retten til at oppebære pension efter § 3 a ophører, hvis den repatrierede tager ophold i et andet land end det, hvortil repatrieringen er sket.

Samspil med bilaterale aftaler

Danmark har med en række lande indgået aftaler om mulighed for at medtage en i Danmark optjent pension ved flytning til disse lande. Retten for repatrierende til at medtage pension efter pensionslovens § 3 a indskrænker ikke muligheden for at medtage pension efter en en sådan aftale. Er en person således i henhold til en bilateral aftale berettiget til at medtage pension, kan den pågældende uanset § 3 a benytte sig af denne ret.

Eksempel på anvendelsen af pensionslovens § 3 a

En flygtning med opholdstilladelse efter § 7 i udlændingeloven ønsker at vende tilbage til sit hjemland. Vedkommende er 67 år og modtager fuld folkepension (beregnet ud fra optjeningsreglen i § 9) samt varmetillæg. Vedkommende har opholdt sig her i landet i knap 20 år, heraf 19 år før det fyldte 67. år.

Efter reglen i § 3 a er det alene den del af grundbeløbet af en tillagt folkepension, der er optjent i Danmark, der kan medtages.

Bopælstiden i Danmark opgjort efter pensionslovens almindelige bestemmelser, dvs. §§ 5 og 8, udgør 19 år. Der er således ret til at medtage 19/40 af fuldt grundbeløb ved repatriering til hjemlandet. Det forudsættes herved, at den pågældende ikke inden det fyldte 67. år har modtaget førtidspension. Pensionstillæg samt varmetillæg kan ikke medtages.

Fortryder vedkommende repatrieringen inden for den i udlændingeloven fastsatte frist og vender tilbage til Danmark, vil vedkommende være berettiget til at få udbetalt fuld pension, varmetillæg m.v. fra det tidspunkt, hvor vedkommende vender tilbage, forudsat at pensionslovens regler i øvrigt er opfyldt.

7.2. Indvandrere

Pensionslovens § 3 a gælder ikke for personer, der repatrierer efter bistandslovens § 47 b.

For så vidt angår indvandrere vil retten til at medtage pension til hjemlandet eller det tidligere opholdsland derfor afhænge af lovgivningens almindelige regler herom, herunder om der er indgået en overenskomst herom mellem Danmark og det pågældende land. Hovedparten af indvandrerne i Danmark har ret til at medtage pension i medfør af sådanne overenskomster. I bilag 3 er det angivet, hvilke lande der er indgået sådanne overenskomster med.

Oplysning om, hvilke lande der er indgået overenskomster med, og om det nærmere indhold af disse overenskomster vil i øvrigt kunne fås ved henvendelse til Socialministeriet.

8. Klage

Klage over en kommunes eller Dansk Flygtningehjælps afgørelse efter bistandslovens §§ 47 a og 47 b og pensionslovens § 3 a kan ske efter de almindelige regler.

En kommunes afgørelser efter de nævnte bestemmelser kan i medfør af henholdsvis bistandslovens § 15, stk. 1, og pensionslovens § 50, stk. 1, indbringes for vedkommende sociale ankenævn, i Københavns og Frederiksberg Kommuner til Direktoratet for Social Sikring og Bistand.

Dansk Flygtningehjælps afgørelser kan efter bistandslovens § 15 c indbringes for samme myndigheder.

Klage skal indgives gennem kommunen inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Der henvises i øvrigt til Den Sociale Ankestyrelses klagevejledning på det sociale område.

9. Fortrydelsesret

9.1. Flygtninge m.fl.

I udlændingelovens § 17, stk. 1, findes en særlig regel om, hvornår en opholdstilladelse bortfalder. Det gør den bl.a., når en udlænding opgiver sin bopæl i Danmark. Efter udlændingelovens § 17, stk. 3, ophører en opholdstilladelse, der er givet i medfør af udlændingelovens §§ 7-8, dvs. en opholdstilladelse til en flygtning, først efter stk. 1, når udlændingen frivilligt har taget bopæl i hjemlandet eller har opnået beskyttelse i et tredje land.

Efter udlændingelovens § 17, stk. 2, kan det efter ansøgning bestemmes, at en opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet i de i stk. 1 nævnte tilfælde.

Som led i repatrieringsordningen for flygtninge m.fl. er der indføjet en ny og mere lempelig bestemmelse i udlændingelovens § 17 a om bortfald af opholdstilladelser for personer, der er omfattet af bistandslovens § 47 a.

Efter udlændingelovens § 17 a har en person, der er omfattet af bistandslovens § 47 a, således fortrydelsesret, når vedkommende forlader Danmark med henblik på at tage varigt ophold i sit hjemland eller tidligere opholdsland.

Fortrydelsesretten indebærer, at den repatrierende i en periode kan bevare sin opholdstilladelse i Danmark uden tab af status. Flygtninge, der benytter sig af fortrydelsesretten, vil således bevare deres status som flygtninge her i landet.

Retten er tidsbegrænset. For personer, der lovligt har boet her i landet i mere end de sidste 6 år, bevares opholdstilladelsen, indtil de pågældende har opholdt sig uden for landet i mere end 12 på hinanden følgende måneder. Andre personer bevarer opholdstilladelsen, indtil de har opholdt sig uden for landet i mere end 6 på hinanden følgende måneder.

Reglen om fortrydelsesret gælder for alle persongrupper, der er omfattet af bistandslovens § 47 a, uanset om de, fordi de er i besiddelse af tilstrækkelige midler, er afskåret fra at modtage repatrieringshjælp.

Såfremt en person benytter sig af sin fortrydelsesret og vender tilbage til Danmark, kan vedkommende som nævnt ovenfor under punkt 5 ikke på ny modtage hjælp efter ordningen.

9.2. Indvandrere

For indvandrere gælder der ingen særlig fortrydelsesret. En indvandrer, der repatrierer og dermed opgiver sin bopæl i Danmark, vil miste sin opholdstilladelse i medfør af den almindelige bestemmelse herom i udlændingelovens § 17, stk. 1.

Såfremt en indvandrer, hvis opholdstilladelse er bortfaldet efter udlændingelovens § 17, på ny ønsker opholdstilladelse her i landet, må den pågældende indgive ansøgning herom efter udlændingelovens almindelige bestemmelser.

9.3. Unge, der repatrierer sammen med deres forældre

I de tilfælde, hvor en ung udlænding repatrierer sammen med sine forældre, vil vedkommendes opholdstilladelse som udgangspunkt bortfalde efter den ovenfor nævnte bestemmelse i udlændingelovens § 17, stk. 1, når familien vender hjem med henblik på at tage varigt ophold i hjemlandet eller det tidligere opholdsland, og således opgiver bopælen i Danmark.

Unge, der repatrierer efter reglerne i bistandslovens § 47 a, vil dog være omfattet af den ovenfor nævnte bestemmelse i udlændingeloven § 17 a.

Som nævnt ovenfor kan det i øvrigt i medfør af udlændingelovens § 17, stk. 2, bestemmes, at en opholdstilladelse, der er bortfaldet efter § 17, stk. 1, alligevel ikke skal anses for bortfaldet.

Ifølge forarbejderne til lov nr. 362 af 18. maj 1994 bør en ansøgning om, at en opholdstilladelse for en ung indvandrer efter udlændingelovens § 17, stk. 2, alligevel ikke skal anses for bortfaldet efter repatrieringen, imødekommes, hvis vedkommende har haft den største del af sin opvækst her i landet, og hvis vedkommende som følge af forældrenes beslutning om at vende tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland har forladt Danmark som 15-17-årig. Herudover må der stilles krav om, at ansøgning skal være indgivet højst 6 måneder efter ansøgerens 18-års fødselsdag. Det må samtidig være et krav, at ansøgeren både på tidspunktet for repatrieringen og ved sin tilbagevenden til Danmark er ugift.

Børn af flygtninge m.fl., der repatrierer sammen med deres forældre, vil under samme betingelser kunne få tilladelse til på ny at tage ophold her i landet.

Der er efter § 17, stk. 2, ikke tale om noget retskrav for de pågældende på at kunne vende tilbage til Danmark, men udlændingemyndighederne vil ved administrationen være bundet af det, der er anført i lovens forarbejder.

10. Rådgivning og vejledning om muligheden for repatriering m.v.

Hvis repatrieringen skal lykkes, er det nødvendigt, at den forberedes meget grundigt. Denne forberedelse må omfatte oplysninger om økonomiske, sociale og politiske forhold i oprindelseslandet og om lokale hjælpeprogrammer for hjemvendte flygtninge. Udlændinge, der typisk har boet her i landet i mange år, skal endvidere forberedes på de vanskeligheder, der erfaringsmæssigt er ved at falde til i hjemlandet både som følge af udviklingen i hjemlandet siden udrejsen og udlændingens egen udvikling i Danmark. Herudover skal der rådgives om støttemuligheder efter loven, konsekvenser med hensyn til den pågældendes opholdstilladelse i Danmark, muligheden for at få billetter gennem den internationale organisation IOM m.v.

Den enkelte kommune vil typisk ikke have de oplysninger og internationale kontakter, der er nødvendige for en sådan rådgivning og vejledning. Det er derfor forudsat, at denne rådgivning og vejledning, der også har været en del af den hidtidige midlertidige ordning, bibeholdes, og at den fortsat varetages af Dansk Flygtningehjælp.

Kommunerne bør således henvise en udlænding, der viser interesse for at repatriere, til Dansk Flygtningehjælp for så vidt angår den individuelle rådgivning og vejledning om de forskellige aspekter, der er forbundet med en beslutning om at repatriere.

Henvendelse skal ske til Dansk Flygtningehjælps Asylafdeling på følgende adresse og telefonnummer

Dansk Flygtningehjælp

Asylafdelingen

Borgergade 10, 3.

Postboks 53

1002 København K

Tlf. 33 91 27 00

Informationsindsatsen i forbindelse med repatrieringsordningerne må tillægges stor betydning. Det gælder den rådgivning og vejledning, som forudsættes givet af Dansk Flygtningehjælp, men derudover er der utvivlsomt behov for en mere bred og generel information, der kan medvirke til at udbrede kendskabet til repatrieringsordningerne.

Det vil således være værdifuldt, at kommunerne, der bl.a. gennem administrationen af ydelser efter bistandsloven i mange tilfælde har løbende kontakt med indvandrere og flygtninge, gør opmærksom på ordningernes eksistens og de muligheder, de indebærer. Kommunerne bør således ved behandlingen af sager vedrørende indvandrere og flygtninge være opmærksomme herpå. Det samme gælder andre myndigheder, der er i kontakt med flygtninge og indvandrere.

Indenrigsministeriet vil til styrkelse af informationsindsatsen udarbejde en folder, der vejleder om elementerne i repatrieringsordningerne.

11. Refusion

Repatrieringsordningen for flygtninge m.fl. efter bistandslovens § 47 a omfatter den samme personkreds, som er nævnt i bistandslovens § 134 a, stk. 1.

Efter bistandslovens § 134 a, stk. 2, afholder staten udgifterne til bistand efter lovens afsnit III, herunder § 47 a, til flygtninge m.fl. i de første 18 måneder efter datoen for opholdstilladelsen. Herefter afholder staten 75 pct. af kommunernes udgifter.

De kommunale udgifter til repatrieringshjælp til udlændinge efter bistandslovens § 47 b, der er omfattet af bistandslovens afsnit III, vil som udgangspunkt blive refunderet af staten med 50 pct. efter reglerne i bistandslovens § 133, stk. 2. For personer, der er omfattet af den i bistandslovens § 134 a nævnte personkreds, og som er omfattet af § 47 a, men som anmoder om hjælp efter § 47 b, vil refusionen dog i almindelighed være 75 pct.

Der henvises for så vidt angår bistandslovens § 134 a til Socialministeriets informationsbrev af 16. juni 1992 til kommuner og amtskommuner.

Af pensionslovens § 52, stk. 4, fremgår, at staten afholder kommunernes udgifter til pension til personer, der har fast bopæl i udlandet.

12. Hjælp til tilbagevenden til personer fra det tidligere Jugoslavien med midlertidig opholdstilladelse

12.1. Hvem er omfattet af ordningen?

Efter §§ 16 a og 16 b i lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. kan der ydes støtte til personer, der er meddelt midlertidig opholdstilladelse efter loven, og som frivilligt ønsker at vende tilbage til det område, som de stammer fra. Det er en forudsætning for, at der kan ydes støtte, at ansøgeren på ny ønsker at bosætte sig i det område, som vedkommende stammer fra. Det er ikke tilstrækkeligt, at vedkommende tager midlertidigt ophold i det tidligere Jugoslavien.

12.2. Hvad omfatter hjælpen?

Hjælpen omfatter udgifter til billet til fly, tog, bus m.v. i forbindelse med tilbagerejsen, udgifter til overfladetransport af personlige ejendele op til 1 m3 pr. voksen og op til 1/2 m3 pr. barn, højst 5.000 kr. pr. familie til transport af udstyr, der er nødvendigt for den pågældendes eller familiens erhverv i det område, vedkommende stammer fra, samt 2.000 kr. pr. person over 18 år og 1.000 kr. pr. person under 18 år til dækning af andre udgifter i tilknytning til tilbagerejsen og den umiddelbare tilbagevenden. Der skal ikke foretages nogen individuel behovsvurdering.

12.3. Den særlige fortrydelsesret

Efter lovens § 8, stk. 2, bortfalder opholdstilladelsen for en person, der vender tilbage til det område, som vedkommende stammer fra, først, når vedkommende har opholdt sig uden for Danmark i mere end tre på hinanden følgende måneder. Denne fortrydelsesret kan efter § 8, stk. 3, kun udnyttes en gang. Personer, der ønsker at udnytte fortrydelsesretten, skal rette henvendelse herom til den nærmeste danske repræsentation.

Til personer, der er vendt tilbage til det område, som de stammer fra, og som har midlertidig opholdstilladelse, kan der ydes støtte til tilbagerejse til Danmark. Denne støtte omfatter hjælp til udgifter til billet til fly, tog, bus m.v. i forbindelse med tilbagerejsen og udgifter til overfladetransport af personlige ejendele op til 1 m3 pr. voksen og op til 1/2 m3 pr. barn. Der skal heller ikke i denne forbindelse foretages nogen behovsvurdering.

Der vil under særlige omstændigheder kunne ydes økonomisk støtte efter § 16 a til tilbagevenden til det tidligere Jugoslavien mere end en gang.

12.4. Hvem administrerer ordningen?

Dansk Flygtningehjælp forestår rådgivning og vejledning af personer med midlertidig opholdstilladelse, der ønsker at vende tilbage til det område, de pågældende stammer fra, jf. vejledningens pkt. 10. Det er væsentligt, at hver enkelt person og familie, der overvejer at vende tilbage til det tidligere Jugoslavien, får et så fyldestgørende grundlag som muligt for at træffe deres beslutning. Rådgivningen skal derfor omfatte oplysninger om forholdene i det område, som vedkommende ønsker at vende tilbage til, og om betydningen af vedkommendes hjemvenden for opholdstilladelsen i Danmark.

Selve afgørelsen om udbetaling af støtte efter § 16 a og 16 b i lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. træffes af Direktoratet for Udlændinge. Afgørelserne kan indbringes for Indenrigsministeriet.

Indenrigsministeriet, den 20. december 1994

Birte Weiss

/ Claes Nilas

Ingen