Skrivelse om information om ændringer i bistandslovens kontanthjælpsregler m.v.

Skrivelse om information om ændringer i bistandslovens kontanthjælpsregler m.v.

Folketinget har den 15. december 1994 vedtaget et lovforslag om ændringer i bistandslovens regler om kontanthjælp m.v. Forslaget, som det er vedtaget ved 3. behandling, vedlægges i kopi.

Efter bruttoficeringen af kontanthjælpen udbetales hjælp efter bistandslovens § 37 som et fast beløb uafhængigt af ansøgerens konkrete behov.

Efter at de nye kontanthjælpsregler har virket i knapt et år, har regeringen og Folketinget fundet, at der er behov for visse justeringer i tilfælde, hvor der er store forskelle mellem den udbetalte ydelse og ansøgerens konkrete behov.

De gennemførte ændringer bygger i vidt omfang på en rapport, som Socialministeriets Kontanthjælpsudvalg af 1994 afgav i september 1994, med en række forslag til ændringer i bistandslovens kontanthjælpsregler.

Følgende ændringer omtales i dette informationsbrev

1. Hjælpen efter §§ 37 og 37 a til en ægtefælle beregnes som til en enlig, når den anden ægtefælle modtager en selvstændig offentlig forsørgelsesydelse efter anden lovgivning.

2. Aldersgrænsen for ungesatsen ændres fra 23 til 25 år. Adgangen til at komme ud af ungesatsen som følge af forsørgelsespligt begrænses til unge, der i hjemmet forsørger eget barn.

3. Indtægtskravet for at komme ud af ungesatserne ændres. Desuden ændres reglerne for opgørelsen af indtægten, og perioden, hvori den unge skal have haft den krævede indtægt, forlænges til 12 måneder for alle under 25 år.

4. Der indføres en adgang til at fratrække indtil 20 pct. af næste måneds kontanthjælp efter § 37 for personer, der uden rimelig grund udebliver fra et beskæftigelsesfremmende tilbud.

5. Betingelserne for at få hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter efter bistandslovens § 46 strammes.

6. Der indføres obligatorisk tilbagebetaling af hjælp ydet til boligindskud m.v. samt en særlig oplysningspligt ved udbetaling af indskud. el. lign i tilfælde af fraflytning.

Desuden vil der ved udsendelse af nye bekendtgørelser efterfølgende ske følgende ændringer

7. Der indføres en øvre grænse for den samlede hjælp efter §§ 37 og 37 a svarende til 100 pct. af dagpengemaksimum efter 12 måneder.

8. Uddannelsessøgendes adgang til kontanthjælp under orlov fra uddannelsen vil blive begrænset ved ændring af bekendtgørelsen om uddannelsessøgendes ret til kontanthjælp i særlige tilfælde.

Hvor intet andet er anført, gælder de nye regler fra den 1. april 1995.

Ad pkt. 1. Hjælpen til en ægtefælle beregnes som til en enlig, når den anden ægtefælle modtager en selvstændig offentlig forsørgelsesydelse efter anden lovgivning

Bruttoficeringen af kontanthjælpen og ægtefælleudmålingen har i visse tilfælde medført væsentlige stigninger i rådighedsbeløb for ægtepar, hvor den ene er kontanthjælpsmodtager, og den anden har et selvstændigt, offentligt forsørgelsesgrundlag efter anden lovgivning, som f.eks. førtidspension, SU eller orlovsydelse. Ægtefælleudmålingen har betydet, at den ikke- kontanthjælpsberettigede ægtefælle hidtil har fået et supplement til sit eget selvstændige forsørgelsesgrundlag, alene fordi ægtefællen er kontanthjælpsmodtager.

I § 37 er der derfor indsat en bestemmelse om, at for ægtepar, hvor den ene - uden selv at være berettiget til kontanthjælp - har et selvstændigt offentligt forsørgelsesgrundlag efter anden lovgivning, beregnes hjælpen til den ægtefælle, der har været udsat for en social begivenhed, som til en enlig.

Det skal understreges, at det er en forudsætning for, at hjælpen beregnes som til en enlig, at den ægtefælle, der modtager en anden offentlig forsørgelsesydelse, ikke samtidig opfylder betingelserne for at kunne få kontanthjælp. Dvs., at der som hidtil skal foretages en ægtefælleberegning, hvis den ene ægtefælle modtager kontanthjælp, og den anden ægtefælle f.eks. modtager arbejdsløshedsdagpenge eller dagpenge ved sygdom eller fødsel, og derved selvstændigt opfylder betingelserne for at få kontanthjælp (dvs. er ramt af en »social begivenhed«).

Når kontanthjælpen til en gift person i visse tilfælde skal beregnes som til en enlig, er der behov for en særlig regel om, hvorledes indtægter hos den ikke-kontanthjælpsberettigede ægtefælle fradrages i den kontanthjælpsberettigede ægtefælles hjælp. I § 38 er derfor indsat en bestemmelse om, at der foretages fradrag for de indtægter hos den ikke- kontanthjælpsberettigede ægtefælle, der ligger ud over, hvad den pågældende uden indtægter kunne have fået udbetalt som enlig kontanthjælpsmodtager.

En konsekvens af, at kontanthjælp til en gift kan beregnes som til en enlig, vil være, at der kan forekomme situationer, hvor kun den ene ægtefælle er berettiget til særlig støtte efter § 37 a.

Der vil derfor blive indsat en bestemmelse i bekendtgørelsen om særlig støtte efter § 37 a, der præciserer, at hjælpen til den støtteberettigede ægtefælles andel af nettoboligudgifterne i sådanne tilfælde beregnes som til enlig.

De ændrede regler for beregning af kontanthjælp for ægtepar, hvor kun den ene ægtefælle selvstændigt er berettiget kontanthjælp, mens den anden ægtefælle har et offentligt forsørgelsesgrundlag efter anden lovgivning, træder i kraft den 1. april 1995. Dog vil ægtepar, der får kontanthjælp på dette tidspunkt, få hjælpen beregnet efter de hidtidige regler indtil den 1. juli 1995.

Disse ægtepar skal senest ved lovens ikrafttræden have meddelelse om den ændring, der vil ske pr. 1. juli 1995.

Ad pkt. 2. Aldersgrænsen for ungesatsen i § 37, stk. 3, hæves fra 23 til 25 år. Adgangen til at komme ud af ungesatsen som følge af en forsørgelsespligt begrænses til unge under 25 år, der i hjemmet forsørger eget barn

Som led i ændringer i lov om kommunal aktivering ændres aldersgrænsen for ungesatserne ved kontanthjælpsberegningen fra 23 år til 25 år. Desuden begrænses adgangen til at overgå fra unge- til voksensatsen som følge af en forsørgelsespligt til unge, der i hjemmet forsørger eget barn.

Dette indebærer, at unge, der alene har forsørgelsespligt over for en ægtefælle, omfattes af ungesatsen. Det samme gælder unge, der får en bidragsforpligtelse over for et barn uden at forsørge det i hjemmet.

Den bidragspligtige vil i stedet få et tillæg til kontanthjælpen svarende til bidraget. Da dette tillæg bliver skattepligtigt, og bidraget er fradragsberettiget i skatten, vil bidraget og tillægget ikke berøre det beløb, som den bidragspligtige - før bidragspligten indtrådte - havde til rådighed til egen forsørgelse.

Som en konsekvens af, at unge ikke kan komme ud af ungesatsen alene ved at gifte sig, vil der kunne forekomme ægtepar, hvor kun den ene ægtefælle er berettiget til særlig støtte efter § 37 a.

Støtten efter § 37 a beregnes i disse tilfælde som til en enlig på baggrund af den støtteberettigede ægtefælles andel af nettoboligudgifterne.

Forhøjelsen af aldersgrænsen fra 23 til 25 år træder i kraft den 1. juli 1995. De øvrige ændringer har derimod virkning allerede fra den 1. april 1995. Unge, der ved lovens ikrafttræden modtager kontanthjælp, bevarer den hjælp, som de efter de hidtidige regler har været berettiget til.

Ad pkt. 3. Skærpede krav til størrelsen af den indtægt, en ung skal have haft for at kunne overgå til kontanthjælp efter reglerne for personer over 25 år, samt - for de 21-24 årige - en forlængelse af den periode, den unge skal have haft den krævede indtægt

Efter de hidtidige regler har unge under 23 år kunnet overgå til hjælp efter de almindelige kontanthjælpssatser, når de havde haft månedlige indtægter på over 4.251 kr. Unge under 21 år skulle have haft indtægt af en sådan størrelse i en sammenhængende periode på 12 måneder, mens unge over 21 år skulle have haft denne månedlige indtægt i en sammenhængende periode på 3 måneder.

Hvis unge opfyldte disse krav om forudgående indtægter, har de efter de hidtidige regler været berettiget til kontanthjælp efter de almindelige regler.

Efter de nye regler ændres indtægtskravet med virkning fra den 1. april 1995 til at gælde 12 sammenhængende måneder for alle, der er omfattet af ungesatserne. Samtidig sættes det beløb, den unge skal have tjent pr. måned i en sammenhængende periode på 12 måneder, op til 6.652 kr. pr. måned, svarende til den kontanthjælp, ikke-forsørgere kan få efter de almindelige regler.

Der sker også en ændring af reglerne for opgørelsen af den indtægt, som den unge skal have haft i de seneste 12 måneder. SU- stipendier, SU-lån og andre godtgørelser, der ydes i forbindelse med uddannelser, vil efter de ændrede regler ikke kunne indgå i den indtægt, som kan bringe en ung ud af de særlige ungesatser. Baggrunden herfor er, at det kan virke demotiverende for den unges interesse i at gennemføre en uddannelse, hvis indtægten under uddannelsen i sig selv bevirker, at den unge kan komme op på et højere kontanthjælpsniveau end før uddannelsens påbegyndelse ved at afbryde uddannelsen og søge kontanthjælp.

Reglerne træder i kraft den 1. april 1995. Forhøjelsen af aldersgrænsen fra 23 til 25 år træder dog først i kraft den 1. juli 1995. Unge, der ved lovens ikrafttræden modtager kontanthjælp, bevarer den hjælp, som de efter de hidtidige regler har været berettiget til.

Ad pkt. 4. Fradrag i kontanthjælpen på grund af udeblivelse uden rimelig grund

Efter ændringen af § 40 kan der efter § 40, stk. 5, foretages fradrag i kontanthjælpen for den efterfølgende måned, når en kontanthjælpsmodtager uden rimelig grund er udeblevet i en eller flere dage fra en beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Fradraget kan højst svare til det antal dage, som udeblivelsen strækker sig over. For at sikre den pågældende hjælp på et eksistensminimum sættes der en øvre grænse for fradraget på 20 pct. af den månedlige kontanthjælp.

Fradraget kan også foretages, hvis det er kontanthjælpsmodtagerens ægtefælle, der udebliver fra en beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Efter § 40, stk. 1, kræves det nemlig, at såvel den, der søger hjælpen, som ægtefællen har udnyttet sine arbejdsmuligheder. Kravet i § 40 omfatter således også en hidtil hjemmearbejdende ægtefælle. Gives der et tilbud om en beskæftigelsesfremmende foranstaltning til den ene eller begge ægtefæller, vil der kunne foretages fradrag i hjælpen svarende til det antal dage, som ægtefællerne tilsammen har forsømt. Efter § 40, stk. 5, vil fradraget i hjælpen højst kunne udgøre 20 % af den samlede hjælp, der vil kunne udmåles til ægteparret efter § 37.

Fradrag for fravær skal kun foretages i bruttohjælpen efter § 37 og ikke i § 37 a.

Det beror på kommunalbestyrelsens beslutning, om fradragsmuligheden skal udnyttes i det enkelte tilfælde, eller om der i stedet skal anvendes de sanktioner, som allerede er mulige efter de nugældende regler, nemlig udbetaling af hjælp for kortere tid end 1 måned og - hvis den pågældende udebliver på udbetalingsdagen - standsning af hjælpen, så længe tilbuddet om deltagelse i en beskæftigelsesfremmende foranstaltning stadig står åbent.

Ad pkt. 5. Stramning af betingelserne for at yde hjælp efter § 46 til rimeligt begrundede enkeltudgifter

Formuleringen af bistandslovens § 46 er ændret, således at det er en betingelse for at få hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter,

1) at ansøgeren er kommet ud for ændringer i sine forhold (»social begivenhed«),

2) at ansøgerens egen afholdelse af udgiften i afgørende grad vil vanskeliggøre pågældendes og familiens muligheder for fremtidigt at klare sig selv (forebyggende sigte), og

3) at hjælpen normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses (uforudsigelighed).

Det er kun betingelsen i nr. 3, som er ny. Baggrunden for denne ændring er, at den enkelte kontanthjælpsmodtager siden 1. januar 1994 har modtaget en dagpengelignende ydelse, inden for hvilken pågældende selv kan disponere. Dette betyder, at kontanthjælpsmodtageren - ligesom andre - har mulighed for at spare op til fremtidige udgifter, og bistandslovens § 46 kan derfor begrænses til hjælp til større og uforudsigelige udgifter.

Den enkelte kontanthjælpsmodtager bør derfor som hovedregel selv spare op til forudsigelige udgifter som eksempelvis almindelig udskiftning af køleskabe og andre anskaffelser til husholdningen samt udgifter i anledning af kommende fødsel og konfirmation m.v.

Kravet om uforudsigelighed betyder, at ansøgeren ikke har kunnet taget hensyn til den opståede situation i sine løbende dispositioner. Det behøver ikke nødvendigvis være udgiftsbehovet, som ikke har kunnet forudses. Det kan også være behov for hjælp, som ikke har kunnet forudses f.eks. som følge af likviditetsmæssige problemer, der er opstået af skattetekniske årsager, og som bevirker, at der opstår et behov for hjælp til enkeltudgifter, som under normale omstændigheder kan afholdes inden for den løbende indtægt.

Hvad der skal forstås ved »rimeligt begrundede enkeltudgifter« vil fortsat afhænge af en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, men i visse tilfælde kan en udgift til boligindskud, som ikke dækkes efter anden lovgivning, betragtes som en rimelig begrundet enkeltudgift, ligesom udgifter, der opstår som følge af brand, oversvømmelse, tyveri m.v., hvor udgiften ikke dækkes på anden måde, kan betragtes som rimeligt begrundede enkeltudgifter.

Kravet om, at udgiften skal være uforudsigelig, er dog ikke ufravigeligt, idet der efter en konkret vurdering undtagelsesvis kan ydes hjælp til udgifter, som har kunnet forudses, hvis deres afholdelse er af helt afgørende betydning for familiens livsførelse. Som eksempel kan nævnes den situation, at en familie er truet med at blive sat på gaden på grund af huslejerestance.

Ad pkt. 6. Obligatorisk tilbagebetaling af hjælp til boligindskud

o.lign.

Efter lovændringen er hjælp til boligindskud, eller hvad der kan sidestilles hermed, tilbagebetalingspligtig efter § 25, stk. 1, nr. 2. Der er hermed ensartede regler for tilbagebetaling af lån til beboerindskud efter boligstøttereglerne, særlig støtte efter § 37 a til terminsudgifter og hjælp til boligindskud i privat udlejningsbyggeri.

Tilbagebetalingspligten omfatter også hjælp til forudbetalt husleje, depositum og andre former for kontant indskud i forbindelse med erhvervelsen af lejemålet. Tilbagebetalingskravet gennemføres ved en tilbagebetalingsordning, der fastsættes efter § 27.

Samtidig er § 18 om den almindelige oplysningspligt blevet ændret således, at tilbagebetalingskravet sikres ved, at lejeren ved hjælpens udbetaling yderligere forpligtes til at give meddelelse om eventuel udbetaling af boligindskuddet f.eks. i forbindelse med opsigelse eller fraflytning af boligen.

Ansøgeren skal ved hjælpens udbetaling have oplysning om tilbagebetalingspligten samt oplysning om den skærpede oplysningspligt med hensyn til en eventuel udbetaling af overskud i forbindelse med fraflytning.

Ad pkt. 7. Begrænsning af den maksimale ydelse efter bistandslovens §§ 37 og 37 a

Efter § 37 a ydes der en særlig støtte særskilt eller i forbindelse med udbetaling af kontanthjælp efter § 37 til personer, der er kommet ud for ændringer i deres forhold, og hvis forhold er særlig vanskelige på grund af høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde. Socialministeriet fastsætter nærmere regler om, efter hvilke kriterier der ydes særlig støtte. I § 37 a, stk. 3, er det nu præciseret, at der kan ske en begrænsning af den samlede hjælp efter §§ 37 og 37 a.

Efter bestemmelserne i den gældende bekendtgørelse om særlig støtte efter § 37 a (bekg. nr. 824 af 13. oktober 1993 med ændring af 27. december 1993) kan den samlede hjælp ikke overstige et individuelt loft på 90 pct. af kontanthjælpsmodtagerens hidtidige indtægter. Indenfor dette loft er der imidlertid ingen grænser for, hvor høj hjælp der kan udbetales, og hvor længe denne hjælp kan udbetales.

I overensstemmelse med Kontanthjælpsudvalgets anbefalinger vil den løbende hjælp, der kan beregnes efter §§ 37 og 37 a, blive begrænset til 100 pct. af højeste dagpengebeløb, når der er udbetalt kontanthjælp i en sammenhængende periode på 12 måneder. Dette vil blive gennemført ved en ændring af Socialministeriets bekendtgørelse om særlig støtte efter § 37 a.

Det vil i bekendtgørelsen blive fastsat, at ingen vil kunne få deres hjælp begrænset af det nye dagpengeloft før den 1. januar 1996.

Ad pkt. 8. Ændring af mulighederne for at få kontanthjælp under orlov fra uddannelse

I bemærkningerne til lovforslaget anbefales - i overensstemmelse med forslaget fra Kontanthjælpsudvalget - en ændring af betingelserne for at få kontanthjælp under orlov fra uddannelsen, således at studerende, der tager orlov, normalt ikke får ret til kontanthjælp, hvis de har SU-muligheder tilbage, herunder slutlån og forlænget støttetid på grund af fødsel eller adoption. På baggrund af denne anbefaling vil der blive foretaget en ændring af Socialministeriets bekendtgørelse om uddannelsessøgendes ret til kontanthjælp i særlige tilfælde.

Bekendtgørelsen skal udformes i samarbejde med Undervisningsministeriet og forventes at kunne træde i kraft samtidig med lovændringerne. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser vil blive nærmere fastsat i bekendtgørelsen.

Karen Jespersen

/Birthe Frederiksen

Ingen