Vejledning om civilregioner m.v. (Til ministerier, styrelser, amtsråd og kommunalbestyrelser)

Vejledning om civilregioner m.v.

(Til ministerier, styrelser, amtsråd og kommunalbestyrelser)

1. Indledning

Indenrigsministeriet har i medfør af beredskabslovens § 29, nr. 2, § 31 og § 32, og efter forhandling med samtlige ministerier udstedt en bekendtgørelse om civilregioner m.v. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1995.

Formålet med bekendtgørelsen er at fastlægge rammerne for, at samfundet kan videreføres på regionalt niveau i en krise- eller krigssituation, hvor det kan blive nødvendigt helt eller delvist at løse de nødvendige centrale forvaltningsopgaver decentralt.

Det hidtidige grundlag for civilregionernes virksomhed og regionsamtmandens kompetence har været 2 statsministerielle skrivelser af henholdsvis 2. september 1960 og 17. august 1962. Med bekendtgørelsen er et forslag om bl.a. fastlæggelse af regionsamtmandens kompetence, der er indeholdt i en betænkning om strukturen for det civile beredskab fra 1990, blevet fastsat i retlig bindende form.

I denne vejledning beskrives civilregionens opgaver, sammensætning og ledelse, regionsamtmandens kompetence, og for vå vidt angår totalforsvaret på regionalt niveau, regionsledelsens sammensætning, kompetence m.v.

Formålet med vejledningen er endvidere at medvirke til at skabe rammerne for en fleksibel organisation, som vil kunne sikre, at regionsamtmanden og regionsledelsen kan træffe de beslutninger som en krise eller krigssituation kræver.

2. Landets inddeling i civilregioner m.v.

2.1. Civilregioner

Med henblik på at kunne varetage en administration på regionalt niveau under krise eller krig er en række statsamter udpeget til at kunne overtage funktionen som en særlig civil regionsadministration - en civilregion. Et hovedformål med civilregionerne er endvidere at fremme samarbejdet mellem totalforsvarets myndigheder på det reginonale niveau.

Der er 7 civilregioner, hvis grænser er sammenfaldende med grænserne for forsvarets, politiets og redningsberedskabets regioner, dvs. de øvrige regionale totalforsvarsmyndigheder.

Indenrigsministeren udpeger en statsamtmand som leder af civilregionen. Statsamtmanden benævnes regionsamtmand.

Civilregionen er en stabsorganisation, der fuldt etableret under krig, består af regionsamtmanden, en mindre stab, herunder sekretariat med tilhørende signal- og kommunikationsmidler og en regional informationstjeneste. Afhængig af civilregionens størrelse består civilregionen yderligere af et antal personer, fortrinsvis statslige og kommunale rådgivere samt eventuelt privatansatte sagkyndige.

2.2. Statslige forvaltningsorganer og udpegning af rådgivere og sagkyndige

Det fremgår af beredskabslovens § 24, stk. 1, at de enkelte ministre hver inden for deres område skal planlægge og træffe foranstaltninger til udførelse af opgaver inden for det civile beredskab.

Som led i denne planlægning skal de enkelte ministre allerede i fredstid dels vurdere behovet for at tillæge decentrale forvaltningsorganer en ekstraordinær kompetence under krise eller krig, dels fastlægge omfanget af en sådan delegation, jf. beredskabslovens § 31 samt bemærkningerne hertil.

De statslige rådgivere, der efter bekendtgørelsens § 2, stk. 2, kan udpeges efter aftale med regionsamtmanden til at indgå i civilregionen, forudsættes især udpeget inden for de ministerområder, hvor der kan forventes et behov for delegation af kompetence efter beredskabslovens § 31.

Det er vigtigt, at ministerierne vurderer behovet for udpegning af rådgivere for regionsamtmanden og samtidig overvejer, om der er behov for at forberede en ekstraordinær kompetencedelegation - og i givet fald omfanget heraf - til decentrale forvaltningsorganer, og at regionsamtmanden holdes underrettet om resultatet af overvejelserne.

Det vil være hensigtsmæssigt, at eventuelle decentrale forvaltningsorganer under krise eller krig placeres samme sted som civilregionen, dvs. enten i eller i nærheden af det udflytningsanlæg, der er etableret af civilregionen.

Til at indgå i staben som kommunalfaglige rådgivere for regionsamtmanden kan kommuner og amtskommuner - efter aftale med regionsamtmanden - udpege et antal personer. Det vil være formålstjenligt, hvis de udpegede rådgivere kan dække de væsentligste kommunale og amtskommunale forvaltningsområder.

Regionsamtmanden kan i tilfælde, hvor statslige myndigheder ikke allerede har foretaget en udpegning i medfør af § 2, stk. 2, endvidere udpege et antal privatansatte sagkyndige inden for områder af væsentlig betydning for det civile beredskab i regionen, eksempelvis forsynings- og transportområdet. Udpegningen sker efter aftale med de pågældende.

Regionsamtmanden udpeger endelig en leder og et antal informationssagkyndige til den regionale informationstjeneste. Udpegningen sker efter aftale med de pågældende og efter forhandling med den øvrige regionsledelse, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 4.

2.3. Fritagelse for mødepligt ved redningsberedskabet eller forsvaret (designering)

Personer, der udpeges til at indgå i civilregionen, og som har en mødepligt ved redningsberedskabet eller forsvaret i tilfælde af mobilisering, bør fritages for denne mødepligt (designeres).

For en nærmere beskrivelse af designeringsproceduren henvises til Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 934 af 6. december 1993 om fritagelse for mødepligt ved redningsberedskabet og forsvaret under krise eller krig (designering) og Indenrigsministeriets vejledning nr. 192 af 6. december 1993 om samme emne.

3. Civilregionernes opgaver under krise eller krig og regionsamtmandens kompetence

Civilregionens hovedopgave er at prioritere og koordinere anvendelsen af regionens civile ressourcer. Civilregionen skal endvidere samle og formidle informationer om situationen inden for det civile beredskab i regionen. Endelig skal civilregionen indgå i totalforsvarssamarbejdet med de øvrige regionale totalforsvarsmyndigheder.

Hvis ministerier har delegeret kompetence til decentrale forvaltningsorganer efter beredskabslovens § 31, og der opstår uenighed mellem disse om udførelse af en opgave, vil de pågældende ministerier normalt træffe den endelige afgørelse. I en afskæringssituation, hvor en sådan forelæggelse ikke er mulig, eller hvor en afgørelse ikke kan opnås i tide, er regionsamtmanden bemyndiget til at træffe den nødvendige afgørelse som regionens stedlige repræsentant, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1. Regionsamtmanden skal underrette regeringen om den afgørelse, der er truffet, så snart dette er muligt.

En afskæringssituation er en situation, hvor forelæggelse for en højere myndighed, dvs. regering, ministerium eller styrelse, enten ikke er mulig, eller hvor en afgørelse ikke kan træffes i tide som følge af fysisk eller kommunikationsmæssig afskæring.

Regionsamtmanden har i en afskæringssituation ligeledes kompetence til at træffe afgørelse i tilfælde, hvor amtskommunale eller kommunale myndigheder ikke er enige om ressourceanvendelsen inden for det civile bredskab, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 2.

Endelig har regionsamtmanden under krise eller krig til opgave at holde regeringen orienteret om den generelle situation inden for det civile beredskab i regionen, ligesom han skal kunne formidle informationer fra regeringen, jf. bekendtgørelsens § 5.

4. Regionsledelsens opgaver under krise eller krig m.v.

4.1. Regionsledelsens opgaver under krise eller krig

Regionsamtmanden og chefen for militærregionen, chefen for redningsregionen (beredskabsregionen) og chefen for politiregionen udgør regionsledelsen (den regionale totalforsvarsledelse).

Redningsregionen, jf. beredskabslovens § 29, nr. 2, benævnes i daglig tale »Beredskabsregionen«.

I regionsledelsen, hvor regionsamtmanden leder møderne, orienteres om forhold af fælles interesse. Endvidere koordineres i nødvendigt omfang iværksættelsen af decentrale myndigheders planer og bestemmelser m.v.

Regionsledelsen skal i mulig udstrækning have samråd om spørgsmål af betydning for to eller flere af totalforsvarets myndighedsområder, idet der ikke herved må ske en uforsvarlig forsinkelse af påkrævede foranstaltningers gennemførelse. Den enkelte regionschef har dog inden for sit eget område kompetence til at træffe de beslutninger og iværksætte de foranstaltninger, som situationen nødvendiggør, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 2. Bekendtgørelsen indebærer ikke nogen ændring i den militære regionchefs beføjelser inden for områder, hvor foranstaltninger er øjeblikkeligt påkrævede af hensyn til igangværende eller umiddelbart forestående kamphandlinger, ligesom regionsamtmanden eksempelvis ikke i medfør af § 9, stk. 3, kan give ordre om ikke at mobilisere eller ikke at gøre modstand eller afbryde påbegyndt mobilisering eller kamp.

I en afskæringssituation, jf. § 9, stk. 3, træffer regionsamtmanden som regeringens stedlige repræsentant beslutning i tilfælde af uenighed i regionsledelsen om prioriterings- og koordineringsspørgsmål, der har betydning for totalforsvaret.

Udnytter regionsamtmanden sin kompetence til at træffe en sådan beslutning, skal regionsamtmanden underrette regeringen om afgørelsen, så snart dette er muligt, jf. § 9, stk. 4.

4.2. Den regionale informationstjenestes opgaver under krise eller krig.

Den regionale informationsstjenste har under krise eller krig til opgave at holde pressen orienteret, udarbejde pressemeddelelser, arrangere pressemøder og orientere regionsledelsen om væsentlige nyheder. Informationstjenesten har endvidere til opgave at rådgive regionsledelsen om informationsspørgsmål.

5. Civilregionens fredstidsopgaver og aktivering af civilregionen

I fredstid består civilregionen af få medarbejdere, som bl.a. har til opgave dels at udarbejde en plan for aktivering og etablering af civilregionen under krise eller krig, dels udarbejde planer for kommunikations- og informationsvirksomheden.

Civilregionen samarbejder endvidere med de øvrige regionale totalforsvarsmyndigheder, og der afholdes regelmæssigt møder i regionsledelsen.

Civilregionen har endelig til opgave at varetage koordinationen af den civile beredskabsplanlægning og dennes sammenhæng med dels de øvrige regionale myndigheders planlægning, dels med den kommunale og amtskommunale civile beredskabsplanlægning.

Civilregionen bliver først fuldt ud etableret under krig. I en krisesituation vil civilregionen gradvist kunne udbygges og aktiveres i den udstærkning, der er behov herfor til varetagelse af informationsopgaver og af koordinerende opgaver.

Når civilregionens krigsorganisation er fuldt udbygget, vil den bl.a. omfatte de udpegede rådgivere og sagkyndige m.v., ligesom regionsamtmanden vil have udpeget personale ved statsamterne til at varetage civilregionens sekretariats- og kommunikationsopgaver.

Hver civilregion har endvidere et beskyttet udflytningsanlæg, som vil blive taget i brug, når det ikke længere er muligt at fungere fra fredstidslokaliteten.

6. Udgiftsfordeling

De ydelser, der er nævnt i bekendtgørelsens § 7, stk. 1 og 2, ydes i overensstemmelse med Finansministeriets cirkulære om aftale om tjenesterejser.

Løn efter § 7, stk. 3, ydes efter de regler, der gælder for sektionschefer af reserven med begrænset rådighedspligt, og som svarer til lønramme 31 i en tjenestemandsstilling i staten.

Indenrigsministeriet, den 15. december 1994

Birte Weiss

/ Flemming Klokager

Ingen