Vejledning til bekendtgørelse om overgang til, udtræden af og genindtræden i efterlønsordningen

Vejledning til bekendtgørelse om overgang til, udtræden af og genindtræden i efterlønsordningen

Direktoratets bekendtgørelse nr. 1064 (* 1) af 15. december 1994 indeholder nærmere regler om overgang til, udtræden af og genindtræden i efterlønsordningen. Der er her knyttet en række bemærkninger til bekendtgørelsens bestemmelser.

Overgang til efterløn

Til § 1

Efterløn kan tidligst ydes fra det tidspunkt, hvor kassen har modtaget en skriftlig anmodning fra medlemmet.

I forbindelse med ansøgning om efterløn skal medlemmet udfylde en særlig blanket, der udleveres af arbejdsløshedskassen.

Da medlemmet på overgangstidspunktet skal opfylde betingelserne for ret til dagpenge eller modtage overgangsydelse eller delefterløn, skal ansøgningen være modtaget i kassen, inden retten til dagpenge eller overgangsydelse bortfalder, eller inden en måned efter at retten til delefterløn bortfalder.

Det bemærkes, at et fuldtidsforsikret medlem, som overgår til efterløn fra overgangsydelse eller delefterløn, på overgangstidspunktet skal opfylde de almindelige betingelser i arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 d, stk. 1, for at modtage efterløn som fuldtidsforsikret.

Et medlem, der er omfattet af en af ordningerne i arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 3 eller 6, om dagpengeperioder med ret til fradragsfri arbejdsindtægter, kan udtræde af ordningen for at overgå til efterløn.

Til § 2

Et medlem skal som udgangspunkt opfylde betingelserne for ret til dagpenge for at kunne overgå til efterløn. På overgangstidspunktet skal medlemmet således bl.a. være berettiget til dagpenge efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 55 og stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan, jf. direktoratets bekendtgørelse om rådighed og selvforskyldt ledighed, give tilladelse til, at et medlem, der har begrænset sin rådighed for arbejdsmarkedet til sæsonarbejde, kan overgå til efterløn, selv om et pålagt krav om arbejde efter manglende rådighed ikke er opfyldt. Det er samtidig en forudsætning, at medlemmet opfylder de øvrige betingelser for at overgå til efterløn.

Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på medlemmer, der modtager overgangsydelse eller delefterløn. Det indebærer, at et medlem kan overgå fra overgangsydelse eller delefterløn til efterløn, selv om pågældende ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, fx på grund af sygdom.

Et medlem, der er omfattet af en af ordningerne i arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 3 eller 6, om dagpengeperioder med ret til fradragsfri arbejdsindtægter, eller som ønsker at overgå til efterløn direkte fra en periode med orlov efter lov om orlov, er dog ikke af den årsag afskåret fra at overgå på grund af manglende rådighed.

Bestemmelsen skal i øvrigt ses i sammenhæng med § 3.

Kommunale hverv

Medlemmer af Folketinget eller regeringen mv.

Kravet om ret til dagpenge indebærer, at et medlem ikke kan overgå til efterløn, hvis den pågældende udøver kommunalt hverv som borgmester eller rådmand som fuldtidsbeskæftigelse , eller hvis den pågældende er medlem af Folketinget, regeringen eller Europa-Parlamentet.

Derimod hindrer kommunalt hverv som deltidsbeskæftiget udvalgsformand ikke medlemmets overgang til efterløn.

Arbejdskonflikt

Et medlem, der på det ønskede overgangstidspunkt ikke er dagpengeberettiget på grund af en arbejdskonflikt, kan ikke overgå til efterløn, så længe konflikten varer.

Til § 3

I bestemmelsen opregnes en række tilfælde, hvor medlemmet på trods af manglende ret til dagpenge, overgangsydelse eller delefterløn kan overgå til efterløn.

I de i stk. 1 nævnte tilfælde kan der udbetales efterløn fra overgangstidspunktet.

Hvis overgang til efterløn sker i en periode, hvor medlemmet på grund af en almindelig eller effektiv karantæne ikke har ret til dagpenge, overgangsydelse eller delefterløn, kan der ikke udbetales efterløn, før karantænen er udstået.

Til § 4

Hovedbetingelsen for overgang til efterløn er, at medlemmet skal have forladt arbejdslivet, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 a, stk. 1. Blandt de øvrige betingelser er kravet i lovens § 75 b, stk. 1, nr. 3, om, at medlemmet på overgangstidspunktet skal opfylde betingelserne for ret til dagpenge eller modtage dagpenge efter § 55, stk. 4, overgangsydelse eller delefterløn.

Det er derfor ikke muligt at overgå til efterløn i en række tilfælde, hvor der udbetales erstatning, godtgørelse eller løn for en periode indtil udløb af et opsigelsesvarsel. Ligeledes er det ikke muligt at overgå til efterløn i en periode på ventepenge eller rådighedsløn efter tjenestemandsloven.

For at præcisere i hvilke situationer, udbetaling af løn og lignende ydelser er til hinder for overgang til efterløn, uanset at der ikke udføres faktisk arbejde, er der fastsat regler herom i § 4.

Stk. 1. - Løn, rådighedsløn mv.

Bestemmelsen vedrører blandt andet udbetaling af løn for en periode, hvor medlemmet er fritstillet (fx i en opsigelsesperiode), udbetaling af rådighedsløn efter tjenestemandslovens § 32, og udbetalinger efter sømandslovens § 18 mv.

Medlemmet kan således ikke overgå til efterløn i den periode, som udbetalingen af ydelserne skal dække.

Dette gælder uanset, om der er tale om løbende udbetalinger eller udbetaling af et engangsbeløb.

Det er uden betydning, at medlemmet ikke udfører faktisk arbejde i perioden.

Stk. 2. - Udbetalinger, der erstatter løn mv.

Bestemmelsen præciserer, at beløbets benævnelse ikke er afgørende for, om medlemmet kan overgå til efterløn. Det afgørende er derimod, om det udbetalte beløb kan anses for at træde i stedet for løn mv. i en periode.

Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste

Dette kan fx være tilfældet, hvor en arbejdsgiver ikke har overholdt det gældende opsigelsesvarsel, og hvor arbejdsgiveren ved en fagretlig sag pålægges at betale den ansatte en erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller indgår et forlig herom.

»Fratrædelsesgodtgørelse«

Det kan endvidere være tilfældet i situationer, hvor en virksomhed ønsker at afskedige en eller flere medarbejdere, og der i den forbindelse indgås en aftale mellem virksomheden på den ene side og de pågældende medarbejderes repræsentanter på den anden side, om at medarbejderen(ne) selv siger op og eventuelt accepterer et kortere opsigelsesvarsel, og at der i forbindelse med ophøret skal udbetales en »godtgørelse« til de(n) medarbejder(e), der fratræder.

Ved vurderingen af om det beløb, der udbetales, vil være til hinder for medlemmets overgang til efterløn, er det af afgørende betydning, om det varsel, virksomheden normalt skal give i forbindelse med en afskedigelse, er blevet overholdt.

Hvis arbejdsgiverens opsigelsesvarsel er overholdt, er udbetalingen ikke til hinder for, at medlemmet overgår til efterløn. Er dette derimod ikke tilfældet, fx fordi det aftales, at medarbejderen selv siger sin stilling op, vil det udbetalte beløb være omfattet af bestemmelsen.

Det samme vil være tilfældet, hvis enkeltpersoner indgår sådanne aftaler med deres arbejdsgivere. Bestemmelsen omfatter således både kollektive og individuelle aftaler.

Hvis et tjenestemandsansat medlem bliver omfattet af en fratrædelsesordning og i denne forbindelse får udbetalt en fratrædelsesgodtgørelse svarende til løn for en periode, der er længere end arbejdsgiverens varsel ville have været, og arbejdsgiveren ud over løn i opsigelsesperioden ville have været forpligtet til at udbetale rådighedsløn i op til 3 år fra fratrædelsen, hvis medlemmet var blevet afskediget, kan medlemmet dog først overgå til efterløn efter udløbet af den periode, som godtgørelsen dækker.

Fratrædelsesgodtgørelse, der udbetales efter funktionærlovens §§ 2 a og 2 b, eller godtgørelser, der svarer hertil, har ingen betydning for overgangen til efterløn.

Konsekvenser for retten til at overgå til efterløn

Som udgangspunkt kan medlemmet ikke overgå til efterløn før udløbet af det opsigelsesvarsel, der ville have været fra arbejdsgiverens side, hvis medlemmet var blevet afskediget på almindelig vis.

Hvis det udbetalte beløb imidlertid kun svarer til løn i en kortere periode end det gældende opsigelsesvarsel, kan medlemmet dog overgå til efterløn efter udløbet af denne kortere periode.

Bestemmelsen betyder desuden, at medlemmet ikke kan overgå til efterløn i en periode, for hvilken der udbetales ydelser fra Lønmodtagernes Garantifond eller godtgørelse i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 102 a, stk. 2, jf. lovens kapitel 5 a.

Beløb, der udbetales ud over det, der svarer til løn i arbejdsgiverens opsigelsesvarsel, har ikke indflydelse på retten til at overgå til efterløn.

Eksempler

1) Der udbetales et beløb, som svarer til løn i 12 måneder. Arbejdsgiverens opsigelsesvarsel er 6 måneder, og medlemmet har et opsigelsesvarsel på 1 måned. Medlemmet siger selv op og fratræder ved udløbet af sit eget opsigelsesvarsel. Medlemmet vil da ikke kunne overgå til efterløn de første 5 måneder efter sin fratræden (forskellen mellem medlemmets og arbejdsgiverens opsigelsesvarsel). Resten af beløbet, svarende til 7 måneders løn, har ingen betydning for efterlønnen.

2) Et medlem afskediges med normalt varsel, får løn i opsigelsesperioden og modtager desuden en fratrædelsesgodtgørelse. Denne fratrædelsesgodtgørelse har ingen betydning for retten til at overgå til efterløn.

3) Arbejdsgiverens opsigelsesvarsel er overholdt. I forbindelse med eller efter arbejdsophøret indbetales der ekstraordinært beløb til en pensionsordning for medlemmet. Indbetalingen har ingen betydning for medlemmets overgang til efterløn.

Stk. 3. - Løbende udbetalinger/engangsudbetalinger

Bestemmelsen fastslår, at både løbende udbetalinger og engangsudbetalinger kan være til hinder for overgangen til efterløn.

Det er som hovedregel ikke afgørende, hvordan beløbene beskattes.

Det er ligeledes uden betydning, om et engangsbeløb udbetales direkte til medlemmet eller fx indbetales til en pensionsordning for medlemmet.

Efterlønnens størrelse

Til § 5

Et medlem kan højst modtage efterløn med et beløb, der svarer til medlemmets dagpenge beregnet efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 51, stk. 1, jf. §§ 47 eller 70, eller udbetalt efter § 51, stk. 5, i 30 måneder (trin 1). Denne periode forkortes i det omfang, der inden for de sidste 30 måneder før overgangen og efter den senest erhvervede dagpengeperiode er udbetalt dagpenge eller ydelser, der træder i stedet for dagpenge, overgangsydelse, orlovsydelse til sabbat efter lov om orlov eller ydelser efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Aktivitetsydelse, som udbetales ved humanitært og kirkeligt arbejde i udlandet samt feriedagpenge sidestilles med dagpenge.

Perioder med delefterløn fratrækkes ikke i 30 månedersperioden.

Medlemmet har erhvervet ret til en ny dagpengeperiode i delperiode 1, hvis der siden sidste opgørelsestidspunkt foreligger 17/26 ugers beskæftigelse eller 26 ugers selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang inden for 3 år. I forbindelse med overgang til efterløn skal det således fastslås om medlemmet har erhvervet en ny dagpengeperiode, efter bekendtgørelsen om beskæftigelseskravet og delperioderne.

Ledighed mv. før overgangen opgøres i timer.

For fuldtidsforsikrede svarer en uge med fuld ledighed til 37 timers ledighed. For deltidsforsikrede svarer en fuld uges ledighed til 30 timer.

For fuldtids- og deltidsforsikrede, der har fået supplerende dagpenge i perioden, opgøres ledigheden med det antal timer, der er udbetalt dagpenge for. Det gælder også det supplerende dagpengebeløb til medlemmer i jobtræning. De opgjorte timer sammenlægges og deles med 37/30 for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede. Efter omregning af opgjorte timer til uger rundes ned til nærmeste hele uge. Herved fremkommer et antal uger, der fragår i 30 måneders perioden. 130 uger svarer til 30 måneder.

Orlovsydelse til sabbat og ydelser efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik medregnes med 37/30 timer pr. uge for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede, uanset om der er foretaget fradrag i orlovsydelsen, og uanset om medlemmet kun har fået udbetalt ydelser for et mindre timetal eller slet intet har fået udbetalt (fx på grund af fradrag).

Efter arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 75 d, stk. 3, og 75 e, stk. 2, sidestilles delpensionsperioder med perioder på efterløn. Perioden på trin 1 afkortes derfor med alle tidligere delpensionsperioder.

Et medlem, der ikke får udbetalt efterløn på grund af fradrag for feriegodtgørelse optjent før overgangen, skal have satsskiftedatoen udskudt med det tilsvarende antal dage, jf. stk. 5. Det gælder også i de tilfælde, hvor feriegodtgørelsen er så lille, at der suppleres med efterløn efter reglerne i direktoratets bekendtgørelse om arbejdes og indtægters betydning for efterlønnens størrelse.

Fra udløbet af 30 måneders perioden (satsskiftedatoen) kan efterlønnen højst udgøre 82 % af højeste dagpenge efter arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 47 eller 70 (trin 2). Hvis medlemmets individuelt beregnede sats er lavere end 82 % af højeste dagpenge, fortsætter medlemmet på den hidtidige sats.

Til et medlem, der overgår til efterløn fra delperiode 2 eller fra overgangsydelse, ydes efterløn i hele efterlønsperioden med et fast beløb på 82 % af højeste dagpenge efter arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 47 eller 70.

Til § 6

Bestemmelsen i stk. 1 er en konsekvens af de særlige overgangsregler og har til formål at sikre, at ingen medlemmer bliver dårligere stillet i overgangsperioden.

Der er derfor fastsat en særlig metode til opgørelse af ledighedsperioder, der ligger forud for lovens ikrafttræden.

Beregning af trin 1 periodens længde kan i stedet foretages efter § 5, hvis dette stiller medlemmet bedre.

Da efterlønnen knytter sig til dagpengeniveauet, således at der er ret til efterløn på trin 1 i de første 30 måneder af en dagpengeperiode, fastsættes det, at de 30 måneder opgøres på baggrund af den ledighedsanciennitet, medlemmet er indplaceret i dagpengeperioden med. Et medlem, der er overgået til efterløn før 1. januar 1994, fortsætter på trin 1 indtil den satsskiftedato, der var beregnet efter de dagældende regler, jf. stk. 2.

Til § 7

Medlemmer, som

1) første gang er overgået til efterløn efter 29. februar 1992,

2) på overgangstidspunktet er fyldt 63 år, og

3) på overgangstidspunktet ville have ret til dagpenge i delperiode 1 i mindst 2 år, har i hele efterlønsperioden ret til efterløn med den individuelle sats.

For medlemmer, som har modtaget efterløn eller delpension inden det fyldte 63. år, gælder de almindelige regler om satsskifte, jf. stk. 2.

Arbejde i delefterlønsperioden kan ikke medregnes ved opgørelsen af medlemmets dagpengeret, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 s.

Et medlem, som ved første overgang til efterløn opfyldte betingelserne i stk. 1 for at få efterløn med den individuelle sats i hele efterlønsperioden, bevarer denne ret ved senere genindtræden, selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt på genindtrædelsestidspunktet.

Udtræden af efterlønsordningen

Til § 8

Bestemmelsen indebærer, at et medlem, der

1) påtager sig lønarbejde af større omfang end tilladt inden for et kalenderår,

2) påbegynder vedvarende selvstændig virksomhed, eller

3) påbegynder arbejde i ægtefællens selvstændige virksomhed, skal give kassen meddelelse herom og udtræde af efterlønsordningen.

Udgangspunktet er, at et medlem, der påtager sig lønarbejde , straks ved beskæftigelsens påbegyndelse skal give kassen meddelelse, hvis beskæftigelsen må påregnes at ville overstige det tilladte timetal inden for kalenderåret, hvad enten der er tale om 200 timers grænsen, det forholdsmæssigt reducerede timetal i overgangsåret, eller det større antal arbejdstimer, som medlemmet eventuelt har fået tilladelse til.

Hvis medlemmet derimod først efterfølgende kan se, at lønarbejdet bliver af større omfang end det tilladte, skal meddelelsen gives på dette tidspunkt, jf. stk. 3.

Bestemmelsen om vedvarende selvstændig virksomhed , jf. stk. 2, nr. 2, gælder uanset beskæftigelsens omfang.

Et medlem, der har fået tilladelse til at drive selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse inden for 200 timers grænsen, skal dog først udtræde af efterlønsordningen, når medlemmet kan forudse, at beskæftigelsen vil overskride de tilladte 200 timer.

Medlemmet kan ligeledes uden at skulle udtræde af efterlønsordningen drive mindre jordbrug efter reglerne om arbejde i efterlønsperioden.

Et medlem, der påbegynder arbejde i ægtefællens selvstændige virksomhed , anses for at være vendt tilbage til arbejdslivet og har dermed pligt til at udtræde af efterlønsordningen, jf. stk. 2, nr. 3. Denne regel finder anvendelse uanset om medlemmet på grund af beskæftigelsen må betragtes som selvstændig erhvervsdrivende eller som lønmodtager, jf. direktoratets bekendtgørelse om optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende.

Til § 9

Bestemmelsen opregner de tilfælde, hvor retten til efterløn bortfalder, uden at dette skyldes tilbagevenden til arbejdslivet.

Nr. 1. - Medlemmets død

Ved bortfald af efterlønsretten på grund af medlemmets død ydes efterlønnen til og med dagen for dødsfaldet.

Nr. 2. - Social pension

For et medlem, der overgår til ydelser efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, bortset fra invaliditetsydelse på grund af hørehandicap, suspenderes udbetalingen af efterløn enten fra den første i måneden efter ansøgningsdatoen eller fra det tidspunkt, hvor pensionen ifølge kommunens oplysning tidligst kan få virkning.

Vedrørende de nærmere regler om suspensionen henvises til direktoratets bekendtgørelse om retten til dagpenge, efterløn, overgangsydelse og delefterløn i forbindelse med social pension.

Genindtræden i efterlønsordningen

Til § 10

Som udgangspunkt er efterlønsordningen et engangstilbud.

Et medlem, der er udtrådt af efterlønsordningen efter den 29. februar 1992, har dog ret til en gang at genindtræde, hvis medlemmet er udtrådt, fordi pågældende er vendt tilbage til arbejdsmarkedet .

Medlemmet kan således ikke genindtræde i efterlønsordningen, hvis pågældende er udtrådt af andre årsager, fx på grund af svigsslettelse.

Det er en betingelse for genindtræden, at medlemmet er dagpengeberettiget på genindtrædelsestidspunktet, herunder at medlemmet er til rådighed for arbejdsmarkedet. Rådighedsvurderingen skal som udgangspunkt foretages i overensstemmelse med retningslinierne i direktoratets bekendtgørelse om rådighed og selvforskyldt ledighed med tilhørende vejledning.

Selv om et medlem efter sin udtræden ikke har haft arbejde i et sådant omfang, at kravet om arbejde efter manglende rådighed kan opfyldes, kan medlemmet dog genindtræde i efterlønsordningen.

Et medlem, der er omfattet af en af ordningerne i arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 3 eller 6, om dagpengeperioder med ret til fradragsfri arbejdsindtægter, er ikke af den årsag afskåret fra at genindtræde i efterlønsordningen på grund af manglende rådighed.

Der stilles ikke krav om, at arbejdskravet i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, stk. 2, skal være opfyldt.

Medlemmet skal skriftligt ansøge arbejdsløshedskassen om genindtræden, som tidligst kan ske på det tidspunkt, hvor kassen har modtaget ansøgningen.

Delefterløn

Et medlem kan kun en gang overgå direkte til delefterløn fra efterløn, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 p, stk. 1. Et medlem kan således en gang udtræde for at gå på delefterløn og derefter genindtræde i efterlønsordningen, selv om medlemmet tidligere er genindtrådt i efterlønsordningen efter udtræden på grund af arbejde, jf. stk. 1.

Til § 11

Et medlem, som i den første efterlønsperiode har fået udbetalt efterløn som deltidsforsikret, har under visse betingelser mulighed for ved genindtræden at modtage efterløn som fuldtidsforsikret.

Det gælder, hvis medlemmet inden for de sidste 10 år før genindtrædelsen har været fuldtidsforsikret i mindst 5 år, deraf mindst 26 uger umiddelbart før genindtrædelsen i efterlønsordningen.

Af bestemmelsens stk. 2 fremgår, at perioder med fuldtidsforsikring i den første efterlønsperiode dog ikke kan medregnes til opfyldelse af dette krav. Derimod kan delefterlønsperioder med fuldtidsforsikring medregnes.

Til § 12

Ved bestemmelsen sikres det, at et medlem, som tidligere har fået udbetalt efterløn som fuldtidsforsikret, også ved genindtræden kan modtage efterløn som fuldtidsforsikret.

Det er dog en forudsætning, at medlemmet enten har bevaret sin status som fuldtidsforsikret eller igen bliver fuldtidsforsikret forud for genindtrædelsen.

Et medlem, der tidligere har fået udbetalt efterløn som fuldtidsforsikret og har været deltidsforsikret i en delefterlønsperiode, har kun ret til efterløn som fuldtidsforsikret, hvis medlemmet ved genindtræden i efterlønsordningen opfylder betingelserne i arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 d.

Genindtræden efter periode med delpension

Et medlem, der på grund af delpension i udtrædelsesperioden er overgået til deltidsforsikring, kan uden at opfylde beskæftigelseskravet for fuldtidsforsikring genindtræde i efterlønsordningen som fuldtidsforsikret, hvis

1) medlemmet tidligere har fået udbetalt efterløn som fuldtidsforsikret, og

2) medlemmet anmoder om at genindtræde i efterlønsordningen inden delpensionens bortfald.

Til § 13

Et medlem kan modtage efterløn på trin 1 i højst 30 måneder, jf. § 5, stk. 1 og 2. Fra dette tidspunkt (satsskiftedatoen) kan efterlønnen højst udgøre 82 % af højeste dagpenge efter arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 47 eller 70 (trin 2).

Hvis medlemmet udtræder af efterlønsordningen efter satsskiftedatoen, kan efterløn ved genindtræden højst udgøre 82 % af højeste dagpenge, jf. stk. 1.

Hvis medlemmet udtræder inden satsskiftedatoen, kan medlemmet ved genindtræden få efterløn med den individuelle sats i et tidsrum, der svarer til resten af den periode, hvor medlemmet ville være berettiget til efterløn med den individuelle sats, hvis medlemmet ikke var udtrådt af efterlønsordningen, jf. stk. 2 og 3. Dette gælder også tilfælde, hvor medlemmet har modtaget delefterløn i udtrædelsesperioden.

Udgangspunktet er således, at der i relation til tidspunktet for satsskifte ses bort fra udtrædelsesperioden.

Det bemærkes dog, at modtagelse af dagpenge eller ydelser, der træder i stedet herfor, og orlovsydelse til sabbat eller delpension under udtræden ligestilles med perioder med efterløn og herved forkorter den periode, hvor medlemmet efter genindtræden kan oppebære den individuelle sats, jf. stk. 3, 2. og 3. punktum.

Beskæftigelse under udtræden forlænger ikke den periode, hvor medlemmet efter genindtræden kan modtage efterløn med den individuelle sats.

Ny beregning af efterlønssats

Det afgøres efter de almindelige beregningsregler, om der som følge af medlemmets beskæftigelse i udtrædelsesperioden skal foretages ny beregning af medlemmets individuelle sats ved genindtræden i efterlønsordningen.

Hvis et medlem er overgået til efterløn efter at have modtaget ydelser i delperiode 2 eller fra overgangsydelse og derfor er overgået til efterløn direkte på 82 % satsen, udgør efterlønnen ved genindtræden stadig 82 % af højeste dagpenge, uanset om medlemmet under sin udtræden har haft arbejde, som efter de almindelige beregningsregler ville have medført, at der skulle beregnes en ny dagpengesats, jf. stk. 5.

Til § 14

Bestemmelsen medfører for eksempel, at medlemmet ikke må arbejde i de første 5 uger efter genindtrædelsen i efterlønsordningen, og at reglerne om begrænsning af beskæftigelse til højst 200 timer sammenlagt pr. kalenderår finder tilsvarende anvendelse efter genindtræden i efterlønsordningen.

Under særlige omstændigheder kan der gives tilladelse til, at et medlem, der har overtrådt disse regler, kan forblive i efterlønsordningen, eller til at et medlem, kan påbegynde eller bevare bibeskæftigelse, selv om der vil blive arbejdet i de første 5 uger, og selv om arbejdets omfang i mindre grad må antages at overstige 200 timer inden for et kalenderår.

Ifølge bestemmelsens stk. 2 må et medlem højst arbejde 200 timer sammenlagt i efterlønsperioderne i et kalenderår, hvor medlemmet både udtræder og genindtræder i efterlønsordningen.

Det bemærkes, at bestemmelsen i direktoratets bekendtgørelse om arbejde i efterlønsperioden vedrørende forholdsmæssig reduktion af de tilladte 200 arbejdstimer kun gælder første gang, et medlem overgår til efterløn.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 15. december 1994

Susanne L. Bærentzen

/ Lisbeth Larsen