Vejledning til bekendtgørelse om arbejdes og indtægters betydning for efterlønnens størrelse

Vejledning til bekendtgørelse om arbejdes og indtægters betydning for efterlønnens størrelse

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen har i bekendtgørelse nr. 1027 af 14. december 1994 fastsat regler om arbejdes og indtægters betydning for efterlønnens størrelse. Til brug herfor har direktoratet udarbejdet denne vejledning.

Til § 1. Arbejde i efterlønsperioden

Reglerne om arbejde i efterlønsperioden fremgår af lovens § 75 c og af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1064 af 15. december 1994 om arbejde i efterlønsperioden. Bekendtgørelsen præciserer, hvilket arbejde, der kan udføres i efterlønsperioden, og hvordan arbejdstiden beregnes i relation til 200 timers reglen.

Bestemmelsen i § 1 skal derfor sammenholdes med bekendtgørelsen om arbejde i efterlønsperioden.

Til § 2, stk. 1, 2 og 3. Hverv, der medfører fradrag Generelle bemærkninger og eksempler

Efterlønsmodtagere kan uden tidsmæssig begrænsning have borgerlige ombud og offentlige og private hverv, der ikke betragtes som arbejde i efterlønsperioden. Som hovedregel medfører skattepligtige beløb , der modtages for hverv, fradrag i efterlønnen. Der skal ske fradrag i efterlønnen, hvad enten beløbet betegnes som diæt, mødediæt, vederlag, honorar, godtgørelse, rådighedsvederlag eller lignende.

Fradraget beregnes som angivet i bekendtgørelsens § 12.

Fradraget beregnes kun for den del af beløbet, der er skattepligtigt.

Anerkendes en del af et beløb som skattefrit/fradragsberettiget af skattemyndighederne, skal denne del fratrækkes, før fradraget i efterlønnen beregnes. I tvivlstilfælde må efterlønsmodtageren indhente dokumentation for, at en indtægt helt eller delvis er skattefri.

Som eksempler på borgerlige ombud og offentlige hverv, der medfører fradrag, kan nævnes

1) det offentliges repræsentant i institutioner, nævn, ankestyrelse mv.,

2) medlem af menighedsråd samt andre kirkelige hverv,

3) medlem af skatteankenævn, skolebestyrelse og lignende,

4) vurderingsmand og

5) medlem af hjemmeværnet, lokale beredskaber, frivillige brandværn og lignende.

Opregningen er ikke udtømmende.

Selv om indtægten er delt i fx rådighedsvederlag og aflønning for faktiske timer, betragtes den samlede aktivitet som hverv, og det samlede beløb medfører fradrag i efterlønnen.

Som eksempel på hverv inden for den private sektor, der er omfattet af bestemmelsen, kan nævnes

1) bestyrelsesmedlem i aktieselskaber, anpartsselskaber, pengeinstitutter,

2) bestyrelsesmedlem i bolig- og grundejerforeninger, kulturelle foreninger mv.

3) medlem af repræsentantskab, kredsråd og lignende.

Opregningen er ikke udtømmende.

Specielt til § 2, stk. 1.

De hverv, som ikke særskilt fremgår af § 2, stk. 2-5, er omfattet af § 2, stk. 1.

Hverv, der kun er omfattet af § 2, stk. 1, medfører fradrag i efterlønnen ved omregning af indtægten til timer, jf. § 12, stk. 1.

Medlemmer, der har hverv omfattet af § 2, stk. 1, og som ikke fuldt ud har benyttet retten til 200 timers arbejde, kan opgøre indtægten for hvervet inden for den resterende del af de 200 timer eller det mindre timetal, der er tilladt i overgangsåret, jf. herved § 3.

Specielt til § 2, stk. 2. (Hverv som folketingsmedlem, medlem af regeringen eller medlem af Europa-Parlamentet, som borgmester eller rådmand)

Bliver en efterlønsmodtager valgt til Folketinget eller Europa-Parlamentet eller indtræder i regeringen, skal indtægten for disse hverv fradrages fuldt ud i efterlønnen. Det samme gælder, hvis medlemmet bliver valgt til borgmester eller rådmand.

Indtægten fratrækkes krone for krone i efterlønnen, jf. § 12, stk. 2.

Indtægter omfattet af denne bestemmelse kan ikke opgøres inden for 200 timers reglen, jf. § 3.

I praksis medfører reglen, at efterlønsudbetalingen »suspenderes« så længe, medlemmet udøver hvervet, idet indtægten for disse hverv typisk overstiger efterlønnen. Når hvervet ophører, kan efterlønsudbetalingen genoptages.

Specielt til § 2, stk. 3. (Hverv som udvalgsformand i henhold til de kommunale styrelseslove)

Indtægt for hverv som udvalgsformand i henhold til de kommunale styrelseslove, herunder udvalg fastsat i kommunens styrelsesvedtægt, fradrages fuldt ud i efterlønnen.

Omfattet af bestemmelsen er bl.a. beløb, der modtages for at være formand for økonomiudvalget, formand for teknisk udvalg eller formand for socialudvalget.

Indtægter fra hverv som formand for kommunale udvalg og nævn mv., som ikke direkte er omfattet af de kommunale styrelseslove, er ikke omfattet af denne bestemmelse, men er omfattet af § 2, stk. 1. Det gælder fx indtægter for hverv som formand for skatteankenævnet eller formand for skolebestyrelsen.

Det er kun det faste vederlag til udvalgsformænd, der medfører fradrag. Udbetales der mindre beløb (diæter mv.), som ikke er skatte- pligtige, til dækning af faktiske udgifter i forbindelse med hvervet, medfører beløbet ikke fradrag. Er de pågældende samtidig menige medlemmer af kommunalbestyrelsen, medfører vederlaget herfor heller ikke fradrag i efterlønnen, jf. herved § 2, stk. 4.

Fradraget for det faste vederlag beregnes efter § 12, stk. 2. Det betyder, at indtægten fradrages krone for krone i efterlønnen.

Medlemmer, der har hverv omfattet af denne bestemmelse, og som ikke fuldt ud har udnyttet retten til arbejde, kan opgøre indtægten for hvervet inden for den resterende del af de 200 timer eller det tilladte timetal i overgangsåret, jf. herved § 3.

Til § 2, stk. 4. Hverv, der ikke medfører fradrag

Andre hverv i henhold til de kommunale styrelseslove

Bestemmelsen gælder primært beløb, der modtages for hverv som kommunalbestyrelsesmedlem eller som medlem af et amtsråd.

Fritagelsen gælder dog også for vederlag, der modtages for at være menigt medlem af kommunale udvalg, som fx økonomiudvalget eller teknisk udvalg, når udvalget er fastsat i de kommunale styrelseslove, herunder i kommunens styrelsesvedtægt.

Omfattet af bestemmelsen er vederlag, tillægsvederlag, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste samt diæter (mødediæter), der udbetales til medlemmer af kommunalbestyrelser og amtsråd efter reglerne i de kommunale styrelseslove.

Hvis hvervet er omfattet af anden lovgivning, men aflønnet efter reglerne i de kommunale styrelseslove, medfører indtægten fradrag efter § 2, stk. 1.

Til § 3. Opgørelse af indtægter indenfor 200 timers reglen

Bestemmelsen giver medlemmer, der ikke fuldt ud udnytter retten til 200 timers arbejde eller det mindre timetal, der er tilladt i overgangsåret, mulighed for at opgøre indtægter, jf. § 2, stk. 1 og stk. 3, inden for den resterende del af de tilladte arbejdstimer.

Indtægter omfattet af bestemmelsen i § 2, stk. 2, hverv som folketingsmedlem, europa-parlamentsmedlem, medlem af regeringen, hverv som borgmester eller som rådmand, er ikke omfattet af § 3 og kan derfor ikke opgøres inden for de tilladte arbejdstimer.

Løbende fradrag - efterbetaling

Medlemmet har pligt til at underrette kassen om indtægter ved hverv, og arbejdsløshedskassen foretager i optjeningsåret fradrag for indtægten i overensstemmelse med reglerne i § 2, stk. 1 og stk. 3, sammenholdt med § 12, stk. 1 og stk. 2.

Da antallet af arbejdstimer først kendes ved kalenderårets afslutning, sker reguleringen i januar det efterfølgende år. Det løbende fradrag kan dog undgås, hvis medlemmet ikke forventer at udnytte retten til arbejde i 200 timer, jf. nærmere nedenfor.

Har medlemmet ved kalenderårets afslutning ikke fuldt ud udnyttet retten til op til 200 timers arbejde, omregnes indtægten til timer med den omregningssats, der var gældende på udbetalingstidspunktet. Det antal omregnede timer, der kan opgøres i den resterende del af de 200 timer, medfører ikke fradrag i efterlønnen, og tilbageholdt efterløn skal efterbetales til medlemmet.

Eksempel

Medlemmet har ikke udnyttet retten til at arbejde.

Medlemmet har haft indtægter for hverv, i alt 9000 kr.

5000 kr. har medført fradrag fuldt ud i efterlønnen, og 4000 kr. har medført fradrag efter omregning, hvilket svarer til et fradrag på 35,17 efterlønstimer.

Indtægten omregnes til timer = 9000: 113,74 = 79,13 time.

Da der er plads til hele det omregnede timetal inden for de 200 timer, skal medlemmet have efterbetalt 5000 kr. samt det beløb, der svarer til 35,17 efterlønstimer.

Opfyldningen af 200 timers reglen sker i samme rækkefølge, som fradraget er foretaget i optjeningsåret, dog således at indtægt, der har medført fradrag fuldt ud, kan opgøres først.

I det kalenderår, hvor medlemmet første gang overgår til efterløn, kan der kun omregnes indtægter inden for det mindre timetal, der er tilladt i dette år. Retten til at omregne indtægter inden for 200 timers reglen gælder derimod også det kalenderår, hvor medlemmet udtræder af efterlønsordningen.

Undgå løbende fradrag

Medlemmer, der har indtægter for hverv, jf. § 2, stk. 1 eller 3, og som ikke forventer at udnytte retten til 200 timers arbejde, kan i stedet vælge at undgå fradrag i efterlønnen for indtægt, der sammenlagt med arbejde omregnet svarer til op til 200 timer.

Et medlem, der ønsker at gøre brug af denne ordning, skal over for kassen skriftligt erklære, at medlemmet ikke forventer fuldt ud at udnytte retten til at arbejde i 200 timer i kalenderåret. Ordningen kan aftales i starten af kalenderåret eller senere. Ønskes ordningen igen det kommende år, skal der indgås en ny aftale mellem kassen og medlemmet.

Det forhold, at medlemmet i en periode i det indeværende kalenderår har haft arbejde inden for 200 timers reglen eller i en periode har fået fradrag for indtægt for hverv, afskærer ikke fra, at der indgås en ordning for resten af året. Ordningen kan dog kun vedrøre fremtidige indtægter.

Medlemmet skal selv løbende kontrollere, at arbejde sammenlagt med omregnede timer for hverv, ikke overstiger 200 timer. Medlemmet skal straks underrette kassen skriftligt, når 200 timer er nået.

Når de omregnede timer, sammenlagt med eventuelt arbejde, udgør 200 timer, skal kassen for efterfølgende indtægter for hverv mv. foretage fradrag i efterlønnen som beskrevet i § 2 sammenholdt med § 12.

Den indgåede aftale kan ophæves, hvis medlemmet alligevel ønsker at udnytte retten til at arbejde i indtil 200 timer i kalenderåret.

Medlemmet skal i dette tilfælde skriftligt tilkendegive over for kassen, at den indgåede aftale ønskes ophævet, og medlemmet skal for resten af kalenderåret holde kassen underrettet om indtægter for hverv og om arbejde inden for 200 timers reglen.

Ophæves den indgåede aftale, skal indtægter for hverv mv. fradrages i efterlønnen efter § 2 sammenholdt med § 12.

Samtidig skal kassen, fra tidspunktet hvor medlemmets arbejde sammenlagt med omregnede timer for hverv udgør 200 timer, efterregulere medlemmets efterløn således, at medlemmet bliver stillet, som om indtægten for hverv havde medført fradrag i efterlønnen på udbetalingstidspunktet. Efterreguleringen skal ske i samme rækkefølge, som medlemmet har arbejdstimer inden for 200 timers reglen.

Til § 4. Pensionsordninger mv.

Løbende udbetalinger af pension fra pensionsordninger, der er oprettet som led i tidligere ansættelsesforhold, og som normalt er helt eller delvist finansieret af arbejdsgiveren, medfører fradrag. Bestemmelsen omfatter alle pensionsordninger med løbende udbetalinger, herunder ratepensioner.

Følger pensionsordningen af overenskomst eller anden kollektiv aftale, er ordningen af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager, og pensionsudbetalingen medfører fradrag.

Fradragsbestemmelsen omfatter også løbende udbetaling af tjenestemandspension og tjenestemandslignende pension og fx borgmesterpension og pension til tidligere medlemmer af Folketinget.

Reglen finder anvendelse på den samlede pension, selv om medlemmet i en kortere periode har indbetalt hele pensionsbidraget. Er perioden af længere varighed, deles pensionsudbetalingen, så kun den del af pensionen, der hidrører fra perioden, hvor ordningen var led i et ansættelsesforhold, medfører fradrag. Efter praksis skal en pensionsudbetaling hidrørende fra en periode på mere end 2 år, hvor kun medlemmet havde indbetalt bidrag, ikke medføre fradrag.

Privattegnede pensionsordninger, som er uden forbindelse med et ansættelsesforhold, er uden for denne bestemmelses område. Hvis en arbejdsgiver, fx som led i en betalingsserviceordning, tilbageholder bidrag i den ansattes løn og viderebetaler beløbet til den ansattes private pensionsordning, er pensionsordningen uden for denne bestemmelses område.

Udbetalinger, der har karakter af pension, medfører også fradrag i efterlønnen, når ydelsen udbetales med et fast løbende beløb af en tidligere arbejdsgiver eller en faglig organisation. Dette gælder også, når udbetalingerne er tidsbegrænset. Bestemmelsen omfatter fx ventepenge eller tilsvarende ydelser, der udbetales i forbindelse med fratræden i henhold til lov, reglement eller aftale, når der ikke er knyttet en arbejdsforpligtelse til udbetalingen.

Bliver et medlem derimod berettiget til en ydelse, der har karakter af legat, er ydelsen uden for denne bestemmelse og påvirker ikke efterlønnen.

Fradraget i efterlønnen beregnes som anført i § 12, stk. 1. Fradraget beregnes for den samlede pensionsudbetaling til medlemmet såvel grundydelse som tillæg, bonus mv.

Til § 5. Delpension

Hvis et medlem overgår fra delpension til efterløn midt i en måned, kan det ske, at der i resten af måneden udbetales både delpension og efterløn. For at undgå dobbeltdækning skal delpensionen fradrages fuldt ud i efterlønnen.

Til § 6. Arbejdsrelaterede pensioner fra udlandet

Bestemmelsen om fradrag omfatter alle former for løbende pension fra udlandet, når pensionsordningen er etableret på grund af en arbejdsperiode i udlandet. Omfattet er således alle udenlandske obligatoriske arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger og ligeledes frivillige arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger. Pensionsordningens finansieringsform er uden betydning, når ordningen er etableret på grund af et arbejdsforhold.

Privattegnede pensionsordninger uden forbindelse med et arbejds-/ansættelsesforhold er ikke omfattet af bestemmelsen.

Fradraget i efterlønnen beregnes som anført i § 12, stk. 1, jf. stk. 3.

Til § 7. Andre udenlandske pensioner

Stk. 1 skal sammenholdes med lovens § 75 b, stk. 6. Formålet med bestemmelsen er bl.a. at undgå dobbeltforsørgelse.

Hvis der er tvivl om, hvorvidt en udenlandsk pension helt svarer til dansk social pension, kan pensionen modtages sammen med efterløn mod, at efterlønnen nedsættes med et beløb, der svarer til pensionen. Tilsvarende gælder, hvis den udenlandske pension er så lille, at pensionen ikke kan udgøre et forsørgelsesgrundlag.

Bestemmelsen i stk. 2 kan anvendes, hvis den udenlandske pension, omregnet til danske kroner, er mindre end det grundbeløb, der udbetales til enlige folkepensionister.

Bliver medlemmet berettiget til en udenlandsk pensionsydelse, der er højere end grænsen, må medlemmet frasige sig forhøjelsen eller, jf. stk. 1, udtræde af efterlønsordningen. Skyldes forhøjelsen alene valutakursændringer, kan medlemmet dog forblive i efterlønsordningen.

Til § 8. Feriegodtgørelse

Ifølge bestemmelsen skal feriegodtgørelse, der udbetales umiddelbart før overgangen til efterløn, medføre fradrag i efterlønnen. Efter ferieloven er det en betingelse for udbetaling af feriegodtgørelse, at det attesteres, at ferie afholdes umiddelbart efter udbetalingstidspunktet. Ferien ligger derfor i efterlønsperioden, og situationen sidestilles med den situation, hvor feriegodtgørelsen først udbetales efter overgangen til efterløn.

Fradraget beregnes i forhold til antallet af optjente feriedage. Er der fx optjent 12 1/2 feriedag, skal der ske fradrag i efterlønnen for 12 1/2 dag. Da antallet af feriedage i en uge imidlertid er 6 dage ifølge ferieloven, ganges feriedagene med 5/6. Afrundingen sker efter almindelige afrundingsregler.

I det ferieår, hvor overgang til efterløn finder sted, er efterlønsmodtagere underkastet de almindelige regler om feriens afholdelse og udbetaling af feriegodtgørelse.

I det eller de efterfølgende ferieår har efterlønsmodtagere ret til at få udbetalt feriegodtgørelsen for det pågældende ferieår ved ferieårets begyndelse, uanset om ferie holdes.

For at sikre, at fradraget påvirker efterlønnen ens, er det i bestemmelsen fastsat, at fradraget beregnes den første mandag efter 1. maj for alle efterlønsmodtageres vedkommende.

Hvis feriegodtgørelsens bruttobeløb er mindre end efterlønnen, kan der suppleres med efterløn, således at der sammenlagt udbetales et beløb svarende til medlemmets sædvanlige efterløn.

Feriegodtgørelse optjent i en delpensionsperiode er også omfattet af denne bestemmelse. Til § 9. Oplysningspligt

Medlemmet har pligt til at holde arbejdsløshedskassen underrettet om indtægter omfattet af denne bekendtgørelse, både i løbet af året og i den årlige efterlønserklæring. Medlemmet skal således underrette kassen om fx reguleringer af pensionsbeløb og indtægter ved hverv.

I efterlønserklæringen skal medlemmet også oplyse om arbejde i det forløbne år.

Hvis medlemmet tilsidesætter sin oplysningspligt, kan der pålægges sanktioner efter arbejdsløshedsforsikringslovens regler herom.

Indtægter, der ikke medfører fradrag

Til § 10. Indtægter fra tiden før efterlønsperioden

Ifølge § 10, stk. 1, skal indtægter, bortset fra pension og feriegodtgørelse, jf. §§ 4, 6 og 8, der stammer fra et arbejdsforhold før efterlønsperioden, men som udbetales i efterlønsperioden, ikke medføre fradrag. Bestemmelsen omfatter således afregning af løn, herunder også provision eller royalties, hidrørende fra arbejde, der er præsteret før overgangen.

Stk. 2 bestemmer, at der ikke skal ske fradrag for en række indtægter, som stammer fra en tidligere afsluttet virksomhed, som efter sin art kan medføre udbetalinger over en lang årrække. Eventuelle andre indtægter af lignende art skal behandles efter samme retningslinier.

Bestemmelsen finder kun anvendelse, når arbejdet/værket etc. er helt afsluttet inden efterlønsperiodens begyndelse. Medfører en genanvendelse, genoptryk etc., at et værk skal opdateres i efterlønsperioden, behandles arbejdet efter reglerne i lovens § 75 c og bekendtgørelsen om arbejde i efterlønsperioden.

Til § 11. Andre indtægter, der ikke medfører fradrag

I denne bestemmelse er opregnet en række arbejdsfrie indtægter, som ikke medfører fradrag. Bestemmelsen er ikke udtømmende. Har medlemmet en indtægt, der kan sidestilles med de nævnte indtægter, og som ikke er omfattet af andre bestemmelser i denne bekendtgørelse, medfører indtægten ikke fradrag i efterlønnen.

Til § 12. Fradragets beregning

Ved beregning af fradraget i henhold til de bestemmelser, der er nævnt i § 12, stk. 1, anvendes følgende fremgangsmåde

Indtægten omregnes til timer pr. uge og fradraget sker pr. uge.

Indtægt/pension (pr. uge) : omregningssatsen = timetal.

Det beløb, der skal fradrages i efterlønnen, er det beløb, der svarer til medlemmets efterløn for det beregnede timetal.

For fuldtidsforsikrede fratrækkes timetallet i det antal timer, der svarer til overenskomstmæssig fuld ugentlig arbejdstid.

For deltidsforsikrede fratrækkes timetallet i det antal timer, der svarer til 2/3 af overenskomstmæssig fuld ugentlig arbejdstid.

Ved fradrag i henhold til de bestemmelser, der er nævnt i stk. 2, foretages fradraget krone for krone.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 14. december 1994

Susanne L. Bærentzen

/ Lisbeth Larsen

Histdato = 19970101