Vejledning om almindelige krav til arbejdsløshedskassernes (afdelingernes) sagsbehandling og afgørelser

§ 30, stk. 2, i den nævnte bekendtgørelse fastsætter endvidere, at ved overtrædelse af stk. 1 finder straffelovens § 152 og §§ 152 c-e anvendelse, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 94 a, stk. 2.

B. Andre tilfælde

Det følger endelig af god forvaltningsskik og hensynet til de enkelte medlemmer, at arbejdsløshedskassernes medarbejdere bør have tavshedspligt med hensyn til personlige, herunder også økonomiske, oplysninger om medlemmerne.

Det betyder fx, at man ikke bør oplyse uvedkommende om, hvorvidt en bestemt person er ledig, hvorvidt et medlem har en tilbagebetalingssag, og hvorvidt en person tidligere er blevet slettet som medlem af arbejdsløshedskassen.

Det betyder fx også, at man ikke i faglig sammenhæng bør anvende lønoplysninger mv., som er indhentet til brug for arbejdsløshedskassens administration.

8. Notatpligt

Hvis en arbejdsløshedskasse under sagsbehandlingen ved personlig eller telefonisk henvendelse bliver bekendt med nye faktiske oplysninger, der har betydning for medlems- og/eller udbetalingsforhold, bør kassen sikre sig, at den ved skriftligt notat på sagen kan dokumentere sådanne oplysninger. Dette kan ske i form af fx en samtalerapport.

9. Krav til bebyrdende afgørelser

A. Indledning

Arbejdsløshedskasserne skal altid skriftligt underrette medlemmerne, hvis der sker begrænsninger i retten til ydelser fra kassen og medlemskab af kassen.

Det vil fx sige, at et medlem, der i forbindelse med et arbejdsophør udelukkes fra dagpenge, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 63, skal underrettes herom af arbejdsløshedskassen.

Det bemærkes, at de følgende retningslinjer også gælder, selv om der er tale om sager, hvor medlemmet har klaget til arbejdsløshedskassen (afdelingen) over en truffet afgørelse eller sager, der er opstået i forbindelse med direktoratets tilsynsvirksomhed.

Der gælder herefter følgende almindelige krav, hvis der er tale om afgørelser, der ikke fuldt ud giver medlemmerne medhold, og hvis allerede udbetalte ydelser kræves tilbagebetalt af medlemmerne (bebyrdende afgørelser)

B. Skriftlig afgørelse

Afgørelsen skal være skriftlig, dateret og underskrevet. Afgørelsen skal også være udformet på arbejdsløshedskassens brevpapir.

Afgørelsen skal stiles til det enkelte medlem eller dennes repræsentant, og afgørelsen må kun vedrøre et enkelt medlem.

C. Medlemmets udtalelse (høring)

I sager, der opstår som følge af direktoratets tilsynsvirksomhed eller som følge af arbejdsløshedskassernes egen revision, skal medlemmet, før der træffes afgørelse i sagen og inden for en af kassen fastsat frist (som hovedregel 14 dage), have lejlighed til at udtale sig til sagen.

I sager, der opstår som følge af medlemmets klage over en afgørelse, skal medlemmet, før der træffes afgørelse i klagesagen og inden for en af arbejdsløshedskassen fastsat frist (som hovedregel 14 dage), have lejlighed til at udtale sig til sagen, hvis der efter klagens indgivelse er fremkommet væsentlige nye oplysninger, der er til ugunst for medlemmet.

Medlemmets udtalelse skal i det væsentligste refereres i sagsfremstillingen eller eventuelt vedlægges i kopi. Hvis medlemmet ikke er kommet med en udtalelse inden for den fastsatte frist, eller hvis medlemmet udtrykkeligt har angivet, at pågældende ikke ønsker at udtale sig til sagen, skal dette fremgå af sagsfremstillingen.

Hvis medlemmet ikke i overensstemmelse med foranstående har haft lejlighed til at udtale sig til sagen, vil det i sager, der sendes til direktoratet, medføre, at sagen returneres til arbejdsløshedskassen med henblik på, at kassen foretager den nødvendige høring af medlemmet.

D. Sagsfremstilling og begrundelse

Afgørelsen skal indeholde en fyldestgørende sagsfremstilling, der beskriver årsagen til sagens opståen og det faktiske hændelsesforløb.

Afgørelsen skal begrundes over for medlemmet. Der henvises herved til § 2 i bekendtgørelse nr. 507 af 28. juli 1986 om indgivelse af klage over de af arbejdsløshedskasserne trufne afgørelser. Det fremgår heraf, at afgørelsen - medmindre den fuldt ud giver klageren medhold - skal ledsages af en skriftlig begrundelse. Begrundelsen skal redegøre for de faktiske oplysninger, der er lagt til grund ved afgørelsen.

Dette betyder, at det af afgørelsen skal fremgå

- hvilke faktiske forhold, der efter arbejdsløshedskassens opfattelse har betydning for medlems- og/eller udbetalingsforhold,

- hvilke forhold, der anses for at være godtgjort, og som derfor lægges til grund for afgørelsen,

- hvilke lovregler, bekendtgørelser mv., der ligger til grund for afgørelsen,

- størrelsen af et eventuelt tilbagebetalingsbeløb, eventuelt ved vedlæggelse af et beregningsbilag, og

- hvorvidt en eventuel sanktion bør anvendes, herunder særligt, om der efter arbejdsløshedskassens (afdelingens) opfattelse er tale om et uagtsomt eller svigagtigt forhold.

E. Klagevejledning

Arbejdsløshedskassernes og afdelingernes afgørelser skal endelig indeholde en klagevejledning. Der henvises herved til bekendtgørelse nr. 507 af 28. juli 1986 om indgivelse af klage over de af arbejdsløshedskasserne trufne afgørelser.

Det bemærkes, at reglerne om klagevejledning også gælder for de afgørelser, som arbejdsløshedskasserne sender til direktoratet i tilsynssager.

I tilsynssager skal arbejdsløshedskasserne endvidere gøre medlemmet opmærksom på, at sagen indgår i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens tilsynsvirksomhed, hvorfor kassens afgørelse kan ændres af direktoratet.

F. Sager om svigagtigt forhold

I sager, hvor et medlem på grund af svigagtigt forhold skal pålægges en sanktion i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 87, stk. 1, træffer direktoratet afgørelse som 1. instans, uanset om det svigagtige forhold skal medføre en effektiv karantæne eller en svigsslettelse.

For sådanne sager fastsættes følgende retningslinjer

1. Arbejdsløshedskassens hovedledelse træffer afgørelse om sagens realitet, herunder om tilbagebetaling og tilbagebetalingsbeløbets størrelse.

2. Hovedledelsen tager samtidig stilling til, om den vil indstille til direktoratet, at medlemmet slettes som medlem af kassen på grund af svig, eller om pågældende bør udelukkes fra ret til dagpenge mv. i et bestemt tidsrum, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 87, stk. 1.

3. Medlemmet får meddelelse om arbejdsløshedskassens afgørelse og indstilling, herunder også om klagevejledning for så vidt angår kassens afgørelse om sagens realitet og tilbagebetaling.

4. Arbejdsløshedskassen afventer enten en klage fra medlemmet eller klagefristens udløb, før kassen sender sin afgørelse og indstilling om svigsslettelse eller karantæne til direktoratet.

5. Direktoratet behandler sagen og tager i den forbindelse samlet stilling til både spørgsmålet om sanktionsfastsættelse for svigagtigt forhold og sagens øvrige forhold, herunder tilbagebetalingskravet og størrelsen heraf.

Direktoratets cirkulære af 14. januar 1986 om almindelige krav til arbejdsløshedskassernes (afdelingernes) sagsbehandling og afgørelser er hermed ophævet.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 7. december 1994

Eje Juul Jakobsen

/ Thorbjørn H. Pedersen

Vejledning om almindelige krav til arbejdsløshedskassernes (afdelingernes) sagsbehandling og afgørelser

1. Indledning

Forvaltningsloven (lov nr. 571 af 19. december 1985 med senere ændringer) og lov om offentlighed i forvaltningen (lov nr. 572 af 19. december 1985 med senere ændringer) gælder ikke for de anerkendte arbejdsløshedskasser.

De rettigheder og pligter, der har fundet udtryk i disse love, er dog i en vis udstrækning indeholdt i andre forskrifter og almindelige principper for god forvaltningsskik, der vedrører forholdet mellem arbejdsløshedskasser og deres medlemmer.

Arbejdsløshedskasserne skal derfor iagttage visse sagsbehandlingsregler ved administrationen af medlems- og udbetalingsforhold.

I det følgende gennemgås disse sagsbehandlingsregler, ligesom der i afsnit 9 redegøres nærmere for de krav, der stilles til afgørelser, som arbejdsløshedskasserne (afdelingerne) træffer.

De nedenfor nævnte principper er minimumsprincipper for arbejdsløshedskassernes (afdelingernes) sagsbehandling og afgørelser. Der er derfor intet til hinder for, at den enkelte arbejdsløshedskasse herudover beslutter, at forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen helt eller delvis skal gælde for kassens administration.

Arbejdsløshedskasserne skal følge de retningslinjer, der er beskrevet i de følgende afsnit

3. Vejledning

7. A. Tavshedspligt (Særlige regler)

9. Krav til bebyrdende afgørelser.

Arbejdsløshedskasserne bør i henhold til god forvaltningsskik følge de retningslinjer, der er beskrevet i de følgende afsnit

2. Inhabilitet

4. Repræsentation

5. Aktindsigt

6. Partshøring

7. B. Tavshedspligt (Andre tilfælde)

8. Notatpligt.

2. Inhabilitet

Det følger af god forvaltningsskik og hensynet til medlemmerne, at arbejdsløshedskasserne ved behandlingen af konkrete sager bør være opmærksom på, at den, der helt eller delvis behandler en sag , kan være inhabil (partisk).

Der kan fx være tale om inhabilitet, hvis

1. sagsbehandleren har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller tidligere i samme sag har været repræsentant for nogen, der har en sådan interesse,

2. sagsbehandlerens ægtefælle, samlever, registrerede partner, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linje eller i sidelinjen så nær som søskendebørn eller andre nærstående har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er repræsentant for nogen, som har en sådan interesse, eller

3. der i øvrigt foreligger omstændigheder, der er egnede til at vække tvivl om pågældendes upartiskhed.

Den, der er inhabil i forhold til en afgørelse, bør ikke træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af sagen.

Den, der er bekendt med, at der måske foreligger inhabilitet, bør underrette sine foresatte herom.

3. Vejledning

Arbejdsløshedsforsikringslovens § 65 fastsætter detaljerede regler om arbejdsløshedskassernes vejledningspligt over for medlemmerne om rettigheder og pligter. Denne vejledningspligt er endvidere udmøntet i bekendtgørelse nr. 869 af 12. november 1993 om en arbejdsløshedskasses vejledningspligt med tilhørende vejledning.

I bekendtgørelsens § 4 er der fastsat en udvidet vejledningspligt for medlemmer, der ønsker at rejse til udlandet for at søge og overtage arbejde. Disse medlemmer skal arbejdsløshedskassen tilbyde en individuel og personlig samtale, hvor kassen vejleder medlemmet om de regler, der har betydning i den forbindelse.

Idet der i øvrigt henvises til bekendtgørelsen bemærkes, at arbejdsløshedskassernes vejledningspligt efter disse regler er mere omfattende end den vejledningspligt, som følger af forvaltningsloven.

4. Repræsentation

Ifølge almindelige forvaltningsretlige principper kan den, der er part i en sag, vælge at lade sig repræsentere eller bistå af andre.

Normalt vil arbejdsløshedskassen kunne kræve, at medlemmets repræsentant fremlægger en skriftlig fuldmagt eller på anden måde godtgør, at pågældende kan optræde som repræsentant for medlemmet. Begrundelsen herfor er blandt andet, at repræsentanten som led i hvervet ofte vil få kendskab til fortrolige oplysninger om medlemmet.

Er der derimod tale om en socialrådgiver, advokat eller revisor, der som led i sin profession optræder som partsrepræsentant, er der normalt ikke grund til at kræve dokumentation for fuldmagtsforholdet.

5. Aktindsigt

A. Partens aktindsigt

Det følger af god forvaltningsskik, at medlemmet efter anmodning bør have lejlighed til at gøre sig bekendt med akterne i sin sag enten i form af, at medlemmet får lejlighed til at gennemse sagens akter, eller at medlemmet får fotokopi af sagens akter.

Aktindsigt bør normalt gives inden 10 dage efter, at arbejdsløshedskassen har modtaget anmodningen herom.

I det omfang direktoratet er i besiddelse af akterne i medlemmets sag, skal direktoratet i henhold til forvaltningslovens regler herom give medlemmet aktindsigt.

B. Andres aktindsigt

Arbejdsløshedskassen bør ikke gøre andre bekendt med akterne i et medlems sag, da disse bør være undergivet tavshedspligt, se afsnit 7, medmindre medlemmet har givet sit samtykke hertil, se afsnit 4.

Arbejdsløshedskassen er ikke forpligtet til at give aktindsigt i andre akter, fx regnskaber eller revisionsprotokollater, men kassen er naturligvis berettiget hertil.

I det omfang direktoratet er i besiddelse af fx regnskaber eller revisionsprotokollater, skal direktoratet i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen give aktindsigt heri.

6. Partshøring

Hvis et medlem i en sag ikke kan antages at være bekendt med, at arbejdsløshedskassen er i besiddelse af bestemte faktiske oplysninger, bør kassen ikke træffe afgørelse, før den har gjort medlemmet bekendt med oplysningerne og givet medlemmet lejlighed til at komme med en udtalelse inden for en af kassen fastsat frist.

Der henvises herved til afsnit 9, C, nedenfor.

7. Tavshedspligt

A. Særlige regler

I henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 91, stk. 7, er de oplysninger, som direktoratet indhenter fra andre offentlige myndigheder, og som direktoratet videregiver til arbejdsløshedskasserne, undergivet tavshedspligt i den pågældende kasse. Overtrædelse heraf kan medføre straf efter straffeloven.

Endvidere fastsætter § 30, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 975 af 10. december 1993 om rådighed og selvforskyldt ledighed, at en arbejdsløshedskasse har tavshedspligt med hensyn til, om en virksomhed er omfattet af lov om krigsmateriel m.v., og kassen må ikke uberettiget videregive eller udnytte fortrolige oplysninger herom.

Ingen