Vejledning om syge- og barseldagpenge

KAPITEL 1

ALMINDELIGE BETINGELSER FOR RET TIL DAGPENGE

KAPITEL 1

ALMINDELIGE BETINGELSER FOR RET TIL DAGPENGE

SKATTEPLIGT OG BOPÆL

2. Retten til dagpenge er som hovedregel betinget af, at indtægten er skattepligtig i Danmark, og at pågældende har bopæl og ophold her i landet.

Personer, der har skattefritagelsesattest efter ligningslovens bestemmelser, betragtes som formelt skattepligtige og dermed dagpengeberettigede. Det samme gælder ulandsfrivillige, som er fritaget for beskatning, se pkt. 14.

Personer, der har bopæl i Danmark og indtægt, der ikke er skattepligtig her i landet, har alligevel ret til dagpenge, hvis indtægten er skattepligtig i et andet land, hvor der efter lovgivningen ikke er ret til dagpenge eller anden erstatning for tab af lønindtægt, jf. bekg. § 3.

På samme måde har personer, der er bosat på Færøerne eller i Grønland, ret til dagpenge, når indtægten er erhvervet ved beskæftigelse her i landet jf. bekg. § 3, se pkt. 13.

Personer, der er omfattet af reglerne for De Europæiske Fællesskaber, Rådets forordning nr. 1408/71 om social sikring af vandrende arbejdstagere mfl., er berettiget til dagpenge, når de er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, uanset om indtægten er skattepligtig her i landet.

Dette gælder foruden for statsborgere i EU-med-lemsstaterne, der udover Danmark er Belgien, Tyskland, Grækenland, Spanien, Irland, Italien, Luxembourg, Holland, Portugal og Storbritannien, også for statsborgere i de stater, der har tilsluttet sig Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS-af-talen). Disse stater er de nordiske: Finland, Island, Norge og Sverige samt Østrig og (Liechtenstein). Foruden for statsborgere i de nævnte lande gælder forordningen også for flygtninge og statsløse, der har bopæl i et af landene.

Reglerne om, hvilket lands lovgivning om social sikring en person skal være omfattet af (de såkaldte lovvalgsregler), findes i afsnit II i forordning nr. 1408/71.

Der er fastsat særlige regler for søfarende, jf. Socialministeriets bekendtgørelse om dagpenge til søfarende ved sygdom eller fødsel, se kapitel 4.

Udenlandske arbejdstagere har ret til dagpenge, når de enten er skattepligtige her i landet, eller indtægten er skattepligtig i et andet land, hvor der ikke er ret til dagpenge eller anden erstatning for tab af lønindtægt. Dette gælder ikke arbejdstagere, der er omfattet af forordning nr. 1408/71.

Personer med skattepligtig indtægt her i landet har ikke ret til dagpenge, hvis de har ret til dagpenge eller anden erstatning for tab af indtægt efter et andet lands lovgivning eller efter de bestemmelser, der gælder for Færøerne og Grønland, eller efter EF- reglerne er omfattet af en anden medlemsstats lovgivning om social sikring, jf. § 5 i bekg.

INDTÆGT

Dagpenge ydes på grundlag af lønindtægt og anden indtægt, der erstatter lønindtægt, og selvstændig erhvervsindtægt, jf. lovens § 2, stk. 1.

LØNMODTAGERE

3. Til lønindtægt regnes de indkomstarter, der efter kildeskattelovgivningen anses for A-indkomst og er indtjent i et lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand, arbejdsløshedsdagpenge, voksenuddannelsesstøtte, ud- dannelsesgodtgørelse eller etableringsydelse i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller kursusgodtgørelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, ydet som erstatning for arbejdsløshedsdagpenge, A-indkomst, som en aktionær eller anpartshaver har indtjent ved arbejde for selskabet, jf. § 1, stk. 1 i bekg.

Til lønindtægt regnes endvidere følgende indkomstarter, selv om de ikke anses for A-indkomst: løn mv. til hushjælp og anden medhjælp i privat husholdning, værdi af fri kost og andre naturalydelser, der ydes som vederlag i tjenesteforhold, løn udbetalt af fremmede magter, herværende diplomatiske repræsentationer og medlemmer af sådanne, samt af fremmede magters herværende udsendte konsuler, anden B-indkomst, som er indtjent i et lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand, jf. § 1, stk. 2 i bekg.

Værnepligtsløn ved forsvaret og civilforsvaret er omfattet af de bestemmelser, der er fastsat for lønindtægt, jf. § 1, stk. 3 i bekg.

SELVSTÆNDIGE ERHVERVSDRIVENDE

4. til indtægt som selvstændig erhvervsdrivende regnes erhvervsindtægter, som i væsentlig grad skyldes den pågældendes egen indsats ved selvstændig erhvervsvirksomhed, og som ikke efter bekg. § 1 regnes som lønindtægt, jf. § 2, stk. 1 i bekg.

Indtægt som medarbejdende ægtefælle regnes som selvstændig erhvervsindtægt, med mindre der er tale om en lønaftale efter kildeskattelovens § 25 A, jf. § 2, stk. 2 i bekg.

Godtgørelser for medlemskab af eller som medhjælp for bestyrelse, udvalg, kommissioner, råd og lignende, som i væsentlig grad skyldes den sikredes egen arbejdsindsats, regnes til selvstændig erhvervsindtægt, jf. § 2, stk. 3 i bekg.

AFGRÆNSNINGEN MELLEM LØNMODTAGERE OG SELVSTÆNDIGE ERHVERVSDRIVENDE 5. AFGØRELSE AF OM EN INDTÆGT I dagpengelovens forstand er lønindtægt eller indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, tager udgangspunkt i skattemyndighedernes sondring mellem indkomstarterne. Der kan imidlertid være tilfælde, hvor indtægtens karakter ikke kan afgøres efter dette kriterium, fordi det klart strider mod den arbejdsretlige vurdering, jf. bekg. §§ 1 og 2.

Arbejdsretligt betragtes det som et lønmodtagerforhold, når der udføres personligt arbejde i et tjenesteforhold til en arbejdsgiver, således at pågældende er undergivet arbejdsgiverens ledelse og instruktioner for arbejdets udførelse og modtager arbejdsvederlag i form af løn.

I tvivlstilfælde kan det være afgørende, om arbejdet udføres for den eventuelle arbejdsgivers regning og risiko og i dennes navn. Endvidere kan der lægges vægt på, om arbejdsforholdet omfattes af ferieloven, arbejdsskadeforsikringsloven, ATP-ordningen, lov om Lønmodtagernes Garantifond etc. Det er ikke afgørende, om der rent faktisk er indbetalt bidrag til disse ordninger, men derimod, om der efter den pågældende lovgivning er pligt til at betale bidrag eller lignende.

Vurderingsmænd i kreditforeninger, visse agenter, fotomodeller og mannequiner anses for selvstændige i dagpengelovens forstand, uanset at indtægten efter skattelovgivningen registreres som A- indkomst.

Personer, der modtager etableringsydelse i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og driver selvstændig erhvervsvirksomhed og dermed er medlemmer af en arbejdsløshedskasse som selvstændige, betragtes som lønmodtagere i relation til etableringsydelsen og vil få udbetalt sygedagpenge svarende til etableringsydelsen, når denne falder bort i tilfælde af sygdom eller barsel, jf. lovens § 4, stk. 1, nr. 2, og § 9, stk. 3.

Derudover kan den selvstændige erhvervsdrivende have ret til dagpenge på grundlag af arbejdsfortjenesten ved den selvstændige virksomhed, herunder på grundlag af en frivillig forsikring.

Det forhold, at en person har andre beskæftiget i sin tjeneste, udelukker ikke, at pågældende selv står i tjenesteforhold til en arbejdsgiver. Hjemmearbejde afskærer heller ikke fra at være lønmodtager.

Der er særlige problemer med afgrænsningen mellem selvstændige erhvervsdrivende og lønmodtagere for så vidt angår indehavere af andenhåndsværksteder (ofte systuer). Indehaveren er arbejdsgiver for de ansatte på værkstedet. Ved afgørelsen af om indehaveren står i tjenesteforhold til ordregiveren, kan der lægges vægt på, om indehaveren er beskæftiget med hel eller delvis forarbejdning af materiale modtaget fra ordregiveren, om indehaveren også arbejder for andre virksomheder eller private kunder, og om indehaveren selv bestemmer prisen for de forskellige arbejdsydelser. Der må endvidere lægges vægt på, om den pågældende har etableret sig i egne lokaler, og selv leder og fordeler arbejdet, og er momsregistreret, og om vederlaget er beregnet, som det er almindeligt i tjenesteforhold.

Ved entrepriseforhold, free-lance-virksomhed og lignende går forpligtelsen ikke så meget på at udføre personligt arbejde som på at levere et arbejdsresultat. Det må i disse tilfælde vurderes, om forholdets entrepriselignende karakter udelukker et tjenesteforhold, dvs. om forholdet har en så selvstændig karakter, at den pågældende ikke efter hele sin økonomiske og sociale stilling kan anses for lønmodtager.

Provisionslønnede (handelsrejsende, repræsentanter, agenter, akkvisitører, inkassatorer) er lønmodtagere, hvis de må betragtes som ansatte i en virksomhed. Ved vurderingen kan der lægges vægt på, om den pågældende arbejder direkte for en virksomhed, er berettiget til at arbejde for andre virksomheder, er undergivet detaljerede instruktioner fra arbejdsgiveren, har mødepligt, rapporteringspligt mv. og virker inden for et bestemt distrikt eller på anden måde er pålagt et vist arbejde som forudsætning for stillingen eller i øvrigt er bundet til virksomheden på en sådan måde, at det kan betragtes som et tjenesteforhold.

UDLAND

EØS

Reglerne om afgrænsning af personkredsen, der er omfattet af de særlige regler for personer, der flytter inden for Fællesskabet, findes i EF-forordning 1408/71. Bestemmelserne om den administrative gennemførelse af reglerne findes i EF-forordning 574/72.

Der henvises til Socialministeriets vejledning om forordningerne, og i tvivlstilfælde kan henvendelse rettes til Direktoratet for Social Sikring og Bistand, International afdeling, Ny Kongensgade 9, 1472 København K, telf. nr. 33 91 26 22.

MIDLERTIDIGT OPHOLD, HERUNDER FERIE- OG REKREATIONSOPHOLD I ANDET EØS-LAND

6. Retten til danske syge- eller barseldagpenge bevares, hvis de sædvanlige betingelser derfor er opfyldt, herunder fornøden lægelig kontrol. Ferie- og rekreationsophold er eksempler på midlertidigt ophold.

Under midlertidigt ophold i andet EØS-land, fremsendes ansøgning om udbetaling af dagpenge ved hjælp af den officielle EF-blanket E 115, og ydelsen sendes til den berettigede.

VARIG FLYTNING

7. En opnået ret til syge- eller barseldagpenge bevares efter danske regler ved flytning til andet EØS-land, medmindre det godtgøres, at den pågældendes flytning må antages at kunne bringe dennes helbredstilstand i fare eller vanskeliggøre en gennemførelse af lægebehandlingen.

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption efter lovens kapitel 7 kan udbetales, selv om der først ansøges herom efter flytningen fra Danmark. Dette forudsætter dog, at pågældende under svangerskabet senest var omfattet af dansk lovgivning.

Personer, der modtager dagpenge fra et andet EØS-land skal ved flytning til Danmark fortsat have udbetalt fra dette land. Hvis retten ophører, vil den pågældende dermed blive omfattet af bopælslandets, dvs. dansk lovgivgivning.

Ved flytning fra et andet EØS-land til Danmark, kan perioder med beskæftigelse i fraflytningslandet indgå ved opgørelsen af, om beskæftigelseskravet i den danske dagpengelov er opfyldt.

I tilfælde, hvor dagpengene beregnes på grundlag af en gennemsnitsindtægt i en vis periode, anvendes alene indtægten i den eller de perioder, den pågældende har været omfattet af dansk lovgivning.

Når pågældende ikke har været omfattet af dansk lovgivning i hele den periode, som skal anvendes ved beregningen, skal det forudsættes, at pågældende i den del af beregningsperioden, hvor pågældende ikke har været omfattet af dansk lovgivning, har haft en indtjening, der svarer til den indtjening, pågældende har haft i Danmark.

Perioder med udbetaling af dagpenge i andre EØS-lande indgår i optællingen til varighedsbegrænsning. Om varighedsbegrænsning henvises nærmere til pkt. 152-153.

UDSENDTE LØNMODTAGERE OG SELVSTÆNDIGE ERHVERVSDRIVENDE

8. Efter bestemmelserne i forordning nr. 1408/71 Forbliver en arbejdstager, som udsendes af en dansk virksomhed til for arbejdsgiverens regning at udføre arbejde i et andet EØS-land, omfattet af dansk lovgivning om social sikring og bevarer altså retten til dagpenge efter dansk lovgivning, hvis det fra først af er klart, at arbejdet i det andet land ikke vil vare længere end et år.

En tilsvarende regel gælder for selvstændige erhvervsdrivende, som normalt har selvstændig beskæftigelse i Danmark. De forbliver omfattet af dansk lovgivning om social sikring, når de udfører et arbejde i et andet EØS-land, og når dette arbejde ikke påregnes at vare længere end et år.

Både arbejdstagere og selvstændige har mulighed for at få forlænget den periode, hvor de er omfattet af dansk lovgivning. Forlængelse kan tillades, hvis arbejdet på grund af uforudseelige omstændigheder bliver længere end oprindelig forudsat, og hvis myndigheden eller institutionen i udstationeringslandet vil gå med til en forlængelse. Forlængelse kan højst gives for endnu et år.

Arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende kan på tilsvarende vis forblive omfattet af et andet EØS-lands lovgivning, når de udfører arbejde i Danmark.

Retten til at forblive omfattet af dansk lovgivning attesteres af Direktoratet for Social Sikring og Bistand. Der anvendes blanket E 101.

PERSONALE VED DIPLOMATISKE MISSIONER OG KONSULATER I ET EØS-LAND.

9. Tjenestemænd og dermed ligestillede, herunder udsendte til danske ambassader og konsulater, forbliver omfattet af dansk lovgivning om social sikring.

Personale, der antages i et andet EØS-land til at gøre tjeneste ved en dansk ambassade eller et dansk konsulat eller til tjeneste hos en embedsmand, der er knyttet til en dansk ambassade eller et dansk konsulat, er efter hovedreglen i forordning nr. 1408/71 omfattet af det lands lovgivning om social sikring, hvor arbejdet udføres. Men de kan, hvis de er danske statsborgere, vælge at være omfattet af dansk lovgivning.

BOPÆL I ET ANDET EØS-LAND END BESKÆFTIGELSESLANDET

10. Ved beskæftigelse i danmark og bopæl i et andet medlemsland er der ret til dagpenge efter danske regler.

Er beskæftigelsen et led i en udsendelse til Danmark efter reglerne i forordningens afsnit II, er den pågældende fortsat omfattet af udsendelseslandets lovgivning.

Ved bopæl i Danmark og beskæftigelse i andet EØS-land er pågældende omfattet af beskæftigelseslandets lovgivning og har ikke ret til dagpenge fra Danmark.

Hvis beskæftigelsen er et led i udsendelse fra Danmark, er pågældende fortsat omfattet af dansk lovgivning, se pkt. 8.

AFTALER EFTER ARTIKEL 17 I FORORDNING 1408/71

11. Der kan mellem myndighederne i danmark og et andet EØS-land indgås aftale om, at bestemte personer eller persongrupper skal være omfattet af enten dansk eller det andet lands lovgivning om social sikring, selv om dette strider imod forordningens lovvalgsregler.

Sådanne aftaler indgås af Danmark hovedsageligt for at give arbejdstagere eller selvstændige, der ikke opfylder betingelserne efter udstationeringsreglerne, mulighed for at forblive omfattet af dansk lovgivning om social sikring, medens de udfører arbejde i et andet EØS-land. Aftalerne indgås efter praksis højst for en periode på 3 år.

ØVRIGE UDLAND

OPHOLD I UDLANDET

12. Som hovedregel bortfalder retten til dagpenge under midlertidigt ophold i udlandet.

Der gælder dog visse undtagelser, hvor dagpengeretten bevares. Se nærmere nedenfor under pkt. 14-17.

VARIG FLYTNING

13. Ved varig flytning fra danmark til

a) Færøerne.

Ret til danske dagpenge bevares, indtil den pågældende opnår ret til dagpenge efter den færøske dagpengelov efter 6 ugers ophold på Færøerne, jf. bekg. § 3, stk. 1, nr. 3 b. sammenholdt med nr. 2.

b) Grønland.

Ret til danske dagpenge bevares, jf. bekg. § 3, stk. 1, nr. 3 b.

c) Øvrige udland.

Retten til sygedagpenge ophører fra udgangen af flytteugen, med mindre der er indgået konvention eller særlig aftale med det pågældende land, som giver ret til fortsat dagpengeudbetaling efter flytning.

Retten til danske barseldagpenge bevares dog ved afgivelse af erklæring om ikke at ville påtage sig arbejde eller erhverv under resten af barselorlovsperioden.

Ved flytning fra et fremmed land, herunder Færøerne, Grønland, til Danmark kan perioder med beskæftigelse i fraflytningslandet, når der er indgået aftale herom med det andet land, eller det i øvrigt følger af gældende regler, indgå ved opgørelsen af, om beskæftigelseskravet i den danske dagpengelov er opfyldt. Ligeledes kan den indtægt, som den pågældende kan dokumentere at have haft i fraflytningslandet, anvendes ved beregning af danske dagpenge. Det er en forudsætning, at der ikke for samme periode er ret til løn eller dagpenge fra fraflytningslandet.

UDSENDTE LØNMODTAGERE TIL UDLANDET

14. Udsendte arbejdstagere er lønmodtagere, som af en arbejdsgiver med hjemsted her i landet udsendes til midlertidig beskæftigelse i udlandet, herunder Færøerne eller Grønland, for normalt ikke udover 12 måneder.

I sådanne tilfælde skal dagpenge ikke udbetales efter beskæftigelseslandets regler, men efter reglerne i den danske dagpengelov, jf. bekg. § 60.

Det er en betingelse for udbetaling af dagpenge, at den pågældende lønmodtager er skattepligtig her i landet, og denne betingelse anses for opfyldt, selv om der efter skatteretlige regler er indrømmet den pågældende skattefritagelse efter ligningslovens bestemmelser.

For ulandsfrivillige, som er udsendt af DANIDA, Mellemfolkeligt Samvirke eller anden tilsvarende organisation, gælder, at indtægten principielt er skattepligtig her i landet under udsendelsen, men indtægten er undtaget fra skattepligt ved særlig tekstanmærkning på finansloven.

Personer, som af Udenrigsministeriet udsendes i diplomatisk eller konsulær tjeneste, herunder det teknisk administrative personale, er omfattet af den danske dagpengelov, idet deres indtægt i tjenestemandseller funktionærstilling principielt er skattepligtig her i landet.

FERIE- OG REKREATIONSOPHOLD SAMT SYGEBEHANDLING I UDLANDET

15. Hvis en person bliver syg under ferieophold e.L., Fx studieophold eller deltagelse i kursus i udlandet, kan der kun udbetales dagpenge fra den danske kommune, så længe det af lægelige grunde skønnes nødvendigt at udsætte hjemrejsen, jf. bekg § 59. Dette må dokumenteres ved fyldestgørende lægeerklæring eller indlæggelsesseddel fra hospital/klinik med angivelse af diagnose, og af at der foreligger et sygdomstilfælde, der medfører fuld uarbejdsdygtighed.

Tilbagerejsen bør ske, selv om sygdommen fortsat er til stede, og selv om pågældende er under lægebehandling i udlandet, når blot den syges tilstand tillader det.

Dagpenge udbetales først efter hjemkomsten og løber fra det tidspunkt, hvor dagpengeretten efter de almindelige regler ville indtræde her i landet, dvs. fra den dag, arbejde eller erhverv skulle have været genoptaget, jf. § 59 i bekg.

I tvivlstilfælde må kommunen snarest efter anmodningen om udbetaling af dagpenge indhente lægeerklæring hos patientens sædvanlige læge i Danmark. Dette vil især være af betydning, hvis den pågældende er fuldt arbejdsdygtig ved tilbagekomsten til Danmark og eventuelt tidligere har været sygemeldt i Danmark for samme lidelse.

Hvis en sygebehandling, herunder rekreation i ganske særlige tilfælde ikke kan foretages her i landet, men i udlandet, bevares retten til dagpenge fra den danske kommune, når der foreligger tilladelse til en sådan behandling fra Sundhedsstyrelsen eller vedkommende sygehusmyndighed, jf. bekg. § 58, stk. 2. Som eksempler herpå kan nævnes komplicerede transplantationer og operationer, behandling af eksemlidelser m.m.

Kommunen kan efter anmodning sende dagpenge til opholdsstedet.

Det er en betingelse for udbetaling af sygedagpenge, at et rekreationsophold inden afrejsen er anbefalet af læge eller sygehus, jf. bekg. § 58, stk. 1.

Ved rekreationsophold forstås et ophold, der enten tjener til, at patienten ved afslutning af en sygdomsperiode kan genvinde sine kræfter (rekonvalescens), eller har et klart behandlingsmæssigt hovedformål. Der vil i almindelighed være tale om ophold, hvor patienten er underkastet fast lægetilsyn på et rekreationshjem, kuranstalt, sygehus eller tilsvarende behandlingsinstitution.

Uden for sådanne tilfælde vil der ikke være ret til at få udbetalt dagpenge.

Disse retningslinier gælder også ved rekreationsophold på Færøerne eller i Grønland.

Kommunen kan efter anmodning sende dagpenge til opholdsstedet.

BARSELDAGPENGE I UDLANDET

16. Der kan udbetales dagpenge under ophold i udlandet til personer, der modtager dagpenge under graviditet, barsel og adoption efter lovens § 12, stk. 1 og 2, og §§ 13 og 14, jf. bekg. § 58, stk. 3.

PERSONALE VED INTERNATIONALE ORGANISATIONER I DANMARK

17. En person, som er ansat i en international organisation eller institution, fx WHO og Unicef, som har bopæl her i landet, har ret til danske dagpenge. I et sådant tilfælde er indtægten formelt skattepligtig her i landet, men reelt fritaget for skattepligten, da lønnen er fastsat under hensyn til, at der ikke skal svares skat til opholdslandet (reduceret løn). Dagpenge beregnes da på grundlag af bruttolønnen incl. skattereduktion.

KONVENTIONER OM SOCIAL SIKRING MED ANDRE LANDE

18. Udover den nordiske konvention, som anvendes på ikke-EØS statsborgere, som er omfattet af lovgivningen i et nordisk land, og EF-forordning har Danmark indgået overenskomst om social sikring, der omfatter dagpengeloven, med følgende lande

Tyrkiet

Jugoslavien

Pakistan

Schweiz

Marokko

UARBEJDSDYGTIGHED

19. Det er en betingelse for udbetaling af sygedagpenge, at modtageren er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Om uarbejdsdygtighedsbegrebet henvises til kapitel 6.

KAPITEL 2

LØNMODTAGERENS RET TIL DAGPENGE'DAGPENGE FRA ARBEJDSGIVEREN

KAPITEL 2

LØNMODTAGERENS RET TIL DAGPENGE'DAGPENGE FRA ARBEJDSGIVEREN

20. Lønmodtageren har ret til dagpenge fra arbejdsgiveren under uarbejdsdygtighed på grund af sygdom. Omfanget af lønmodtagerens ret til dagpenge er forskellig, afhængig af om der er tale om ansættelse hos en privat arbejdsgiver eller en offentlig arbejdsgiver.

I lovens § 1, stk. 3 defineres offentlige arbejdsgivere som offentlige myndigheder samt private institutioner, hvis udgifter dækkes med mindst 50 pct. af offentlige midler.

Såfremt der opstår tvivl om, hvorvidt arbejdsgiveren har status som enten offentlig eller privat arbejdsgiver, kan Told- og Skattestyrelsens register henholdsvis SE-registret og lønsumsregistret give vejledning vedrørende dette spørgsmål.

Lønmodtagere ansat hos offentlige og private arbejdsgivere har ret til at få udbetalt dagpenge i 2 uger, regnet fra 1. hele fraværsdag, også selv om ansættelsen ophører i løbet af denne periode, jf. lovens § 3, stk. 3.

EKSEMPEL

Hvis en lønmodtager melder sig syg onsdag, og skal fratræde hos arbejdsgiveren fredag eftermiddag, har lønmodtageren ret til at få udbetalt dagpenge i 2 uger regnet fra og med 1. hele fraværsdag, onsdag, hvis lønmodtageren er syg i hele 2-ugers perioden.

Hvis lønmodtageren har ret til løn under sygdom, er der ret til løn under sygdom fra arbejdsgiveren til og med fredag, dagen for ansættelsens ophør, og herefter er der ret til dagpenge fra arbejdsgiveren i resten af 2-ugers perioden.

Det er uden betydning, hvornår tidspunktet for ansættelsens ophør er blevet fastsat, og hvem der har ønsket at ansættelsen skulle ophøre.

Hvis lønmodtageren (funktionær) melder sig syg til arbejdsgiveren mindre end 2 uger før en suspensionseller fritstillingsperiode udløber, har arbejdsgiveren pligt til at udbetale dagpenge i den del af 2-ugers perioden, der ligger efter udløbet af de omhandlede perioder, jf. lovens § 3, stk. 3.

Hvis en ansættelse slutter med, at lønmodtageren holder ferie, og lønmodtageren bliver syg i løbet af ferien, har lønmodtageren dog ikke ret til at få udbetalt dagpenge fra arbejdsgiveren, da lønmodtageren ikke er ansat 1. hele fraværsdag.

Hvis en lønmodtager bliver syg før eller under aftalt afspadsering, er der kun ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i perioden, hvor der var aftalt afspadsering, når der efter gældende overenskomst eller andet er ret til at udskyde afspadsering på grund af sygdom.

Hvis en lønmodtager må gå hjem på grund af sygdom i løbet af en arbejdsdag, er der ikke efter dagpengeloven ret til dagpenge for resten af denne dag.

Hvis en lønmodtager bliver syg i løbet af sidste arbejdsdag i et ansættelsesforhold og må gå syg hjem før normal arbejdstids ophør denne dag har arbejdsgiveren pligt til at udbetale dagpenge i 2 uger, idet ansættelsen bestod ved sygdommens indtræden.

PRIVAT ANSATTE LØNMODTAGERE

21. EN PRIVAT ANSAT LØNMODTAGER, SOM IKKE FÅR UDBETALT FULD LØN UNDER SYGDOM, har ret til dagpenge fra arbejdsgiveren i 2 uger fra og med første hele fraværsdag, jf. lovens § 1, stk. 2, nr. 1. Perioden ligger fast, uanset om der indtræder søgnehelligdage, fridage, arbejdskonfliktperiode og lignende, der kan afbryde dagpengeudbetalingen.

Hvis der foreligger to adskilte sygeperioder, begynder der en ny 2-ugers periode, når arbejdet har været genoptaget efter første sygeperiode. Det er uden betydning, om der er tale om et tilbagefald på grund af samme sygdom. Det er derimod en betingelse, for at arbejdsgiveren skal udbetale dagpenge i en ny 2-ugers periode, at lønmodtageren reelt har været arbejdsdygtig og har haft genoptaget arbejdet.

EKSEMPEL

En lønmodtager, der efter 3 måneders sygdom, begynder sit arbejde kl. 6.00, men må sendes hjem kl. 10.45 på grund af sygdom, vil blive anset for at have genoptaget arbejdet. Lønmodtageren har derfor ret til på ny at få udbetalt dagpenge fra arbejdsgiveren i 2 uger fra og med den følgende dag.

Lønmodtageren har derimod ikke ret til dagpenge i en ny 2-ugers periode fra arbejdsgiveren, hvis en ny sygdom indtræffer før genoptagelse af arbejdet. I dette tilfælde regnes 2-ugers perioden fortsat fra 1. hele fraværsdag på grund af den første sygdom.

OFFENTLIGT ANSATTE LØNMODTAGERE

22. En offentligt ansat lønmodtager, som ikke får udbetalt fuld løn under sygdom, har ret til dagpenge fra arbejdsgiveren fra 1. hele fraværsdag og i hele sygeperioden, så længe lønmodtageren er ansat, jf. lovens § 1, stk. 2, nr. 2 og § 3, stk. 4.

Retten til dagpenge fra den offentlige arbejdsgiver består i 2 uger, selv om ansættelsen ophører inden for de første 2 uger fra 1. hele fraværsdag.

Lønmodtageren har dog ikke ret til dagpenge fra den offentlige arbejdsgiver, hvis dagpengeretten er ophørt efter reglerne om varighedsbegrænsning, jf. lovens §§ 22 - 23. Om varighedsbegrænsning, se kapitel 7.

Hvis en offentligt ansat lønmodtager søger og bevilges sygeorlov uden løn i en periode, har lønmodtageren ret til dagpenge fra den offentlige arbejdsgiver i hele orlovsperioden med den begrænsning, der følger af reglerne

om varighedsbegrænsning, jf. lovens §§ 22 - 23. En offentligt ansat har derfor ikke ret til dagpenge fra kommunen under sygeorlov.

KRAV OM FORUDGÅENDE BESKÆFTIGELSE BESKÆFTIGELSESKRAVENE HOS DEN ENKELTE ARBEJDSGIVER

23. Lønmodtagere, der ikke får udbetalt fuld løn under sygdom, har ret til dagpenge fra arbejdsgiveren, hvis de har været ansat hos den pågældende arbejdsgiver i de sidste 13 uger før sygefraværet og i denne periode har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindst 120 timer, jf. lovens § 3, stk. 1.

Lønmodtageren har kun ret til dagpenge fra arbejdsgiveren, når begge betingelser er opfyldt, dvs. 13 ugers ansættelse hos den pågældende arbejdsgiver og beskæftigelse i mindst 120 timer hos denne i 13-ugers perioden.

Når der i 13-ugers perioden forekommer dage, hvor lønmodtageren ikke har arbejdet, fx hvis lønmodtageren efter aftale med arbejdsgiveren deltager i et kursus eller holder fri for egen regning, vil kravet om ansættelse i 13 uger være opfyldt, hvis lønmodtageren har været ansat i hele perioden. Det afgørende er, at ansættelsen fortsat består både under og efter fraværet. Om der udbetales løn eller ej under fraværet er således ikke afgørende.

Ved opgørelse af kravet om 120 timers beskæftigelse medregnes arbejdstimerne hos den aktuelle arbejdsgiver. Ansættelse som svend hos læremesteren i umiddelbar forlængelse af læretidens udløb anses derfor for samme ansættelsesforhold og medregnes i opgørelsen af timeantallet, se pkt. 27.

En lønmodtager, der har været ansat i 13 uger eller mere og er omfattet af reglerne i virksomhedsoverdragelsesloven, opfylder beskæftigelseskravene efter lovens § 3, stk. 1, overfor en ny arbejdsgiver, der overtager virk

somheden i 13-ugers perioden.

Ved opgørelsen af beskæftigelseskravene ses der bort fra perioder, hvori der er ydet godtgørelse efter lov om orlov, jf. bekg. § 10.

LØSARBEJDERE/VIKARER

24. Har lønmodtageren tidligere inden for 13-ugers perioden været beskæftiget hos den nuværende arbejdsgiver, og udgør den samlede beskæftigelse hos denne mindst 120 timer inden for de sidste 13 uger, gælder betingelsen om, at lønmodtageren skal have været uafbrudt ansat i de sidste 13 uger før fraværet dog ikke, jf. lovens § 3, stk. 2. Denne bestemmelse anvendes typisk på løsarbejdere og vikarer, men gælder også for andre former for ansættelsesforhold. Bestemmelsen gælder kun i forhold til ret til dagpenge fra arbejdsgiveren.

Løsarbejderforhold er et særligt ansættelsesforhold, der adskiller sig fra fastansættelse eller løbende ansættelsesforhold ved, at der er tale om kortvarige eller tilfældige arbejdsforhold, hvor ansættelsens ophør som hovedregel er bestemt på forhånd.

Lønmodtagere, som arbejder på løsarbejdervilkår, har kun ret til dagpenge fra arbejdsgiveren i 2 uger, hvis de er i aktuel beskæftigelse ved sygdommens indtræden. Der er ret til dagpenge fra arbejdsgiveren, hvis løsarbejderen var på arbejde dagen før sygdommens indtræden og skulle have været på arbejde igen den dag, sygdommen indtræder, det vil sige, at der er ret til dagpenge fra arbejdsgiveren, hvis lønmodtageren var på arbejde sidste arbejdsdag før 1. hele fraværsdag og skulle have været på arbejde 1. hele fraværsdag.

Der er ikke ret til dagpenge fra arbejdsgiveren, hvis løsarbejderen ikke er i aktuel beskæftigelse ved sygdommens indtræden. I den situation anses løsarbejderen ikke for at være i ansættelse ved sygdommens indtræden. Det er uden betydning, om der var aftale om yderligere beskæftigelse, eller der ikke var nogen aftale.

BESKÆFTIGELSESKRAVENE I FORHOLD TIL KOMMUNEN

25. Efter lovens § 4 kan lønmodtagere, der ikke har ret til dagpenge fra arbejdsgiveren, få udbetalt dagpenge fra kommunen, hvis

1) de har været tilknyttet arbejdsmarkedet i de sidste 13 uger før sygdommens indtræden og i denne periode har været beskæftiget i mindst 120 timer,

2) de ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, uddannelsesgodtgørelse eller etableringsydelse i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller kursusgodtgørelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, ydet som erstatning for arbejdsløshedsdagpenge, hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt,

3) de inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, eller

4) de er elever i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov.

TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET

26. Betingelsen om tilknytning til arbejdsmarkedet inden for de sidste 13 uger før sygdommens indtræden er opfyldt, hvis lønmodtageren i hele 13-ugers perioden

- har været i ansættelse,

- har modtaget sygedagpenge eller arbejdsløsheds-

dagpenge

- har afholdt ferie med løn eller feriegodtgørelse,

eller

- har modtaget godtgørelse i opsigelsesperioden fra

Lønmodtagernes Garantifond på grund af arbejds-

giverens konkurs.

Tilknytning til arbejdsmarkedet foreligger, uanset om der i 13- ugers perioden mellem 2 ansættelsesforhold mv. er dage, hvor en i øvrigt arbejdsløshedsdagpengeberettiget lønmodtager ikke har modtaget arbejdsløshedsdagpenge på grund af særlige regler i arbejdsløshedslovgivningen, fx reglerne om mindste udbetaling og overførsel af timer og lignende. Det kræves ikke, at lønmodtageren har været tilmeldt arbejdsformidlingen som arbejdssøgende.

Lønmodtagere, der i fraværsperioden er omfattet af almindelig karantæne, har ret til sygedagpenge, når 1. fraværsdag er sammenfaldende med 1. karantænedag, hvis betingelsen om tilknytning til arbejdsmarkedet i de sidste 13 uger forud for fraværet på grund af sygdom i øvrigt er opfyldt.

Ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, ses der bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der ydes godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter bistandslovens §§ 48, 48a og 57a, jf. lovens § 4, stk. 3 og § 11, stk. 1 i bekg.

Ved opfyldelse af beskæftigelseskravet kan der endvidere bortses fra perioder, hvori en person har modtaget godtgørelse efter lov om orlov, jf. bekg. § 10.

OPGØRELSE AF 120-TIMERS KRAVET

27. Ved opgørelsen af om beskæftigelseskravet på 120 timer er opfyldt, medregnes alle de timer, hvor der faktisk er udført arbejde. Både ordinære og ekstraordinære overarbejdstimer medregnes.

Hvis der er udbetalt løn for 120 timer som kompensation for fx holdarbejde, men lønmodtageren faktisk har arbejdet færre timer, tæller kun de faktiske arbejdstimer med.

Hvis spisepauser efter overenskomst holdes udenfor arbejdstiden, indgår de ikke ved beregning af 120-timers kravet.

Ved undervisningstimer fastsættes beskæftigelsens varighed under hensyn til den forberedelsestid, der udbetales løn for i det enkelte tilfælde. Ved opgørelse af arbejdstimerne anvendes den omregningsfaktor, der i øvrigt gælder ved fastsættelse af beskæftigelsens varighed, for det pågældende område.

Hvis den faktiske arbejdstid ikke kan opgøres, anvendes samme beregningsmåde som efter ATP-loven, når antal timer skal beregnes, se pkt. 72. Hvert år i begyndelsen af januar offentliggøres den timefortjeneste, der skal anvendes for det indeværende kalenderår.

Hvis lønmodtageren i 13-ugers perioden ikke har arbejdet i 120 timer af grunde, der ikke kan tilregnes lønmodtageren som pligtforsømmelse, bortses der fra sådanne dage uden beskæftigelse. 13-ugers perioden suppleres med det antal af nærmest forudgående arbejdsdage, som svarer til antallet af udgåede dage. Beskæftigelseskravet anses for opfyldt, hvis arbejdstimerne før og efter afbrydelsen er på mindst 120 timer i en således sammenlagt 13-ugers periode.

Eksempler på fravær, der ikke kan tilregnes lønmodtageren som pligtforsømmelse

- fravær på grund af ferie eller fridage,

- søgnehelligdage,

- sygdom, barsel og adoption,

- dage, for hvilke der på grund af arbejdsløshedslovgivningens regler ikke udbetales dagpenge til et i øvrigt dagpengeberettiget, ledigt medlem,

- hvis lønmodtageren har modtaget godtgørelse fra Lønmodtagernes Garantifond, fx på grund af arbejdsgivers konkurs, eller

- suspensions- og fritstillingsperioder, hvor ar-

bejdsgiveren har udbetalt løn efter funktionær-

loven.

ARBEJDSLØSHEDSDAGPENGE OG YDELSER, DER ERSTATTER ARBEJDSLØSHEDS-

DAGPENGE

28. Der er ret til dagpenge for en lønmodtager, der ville have haft ret til arbejdsløshedsdagpenge, uddannelsesgodtgørelse eller etableringsydelse i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller kursusgodtgørelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, ydet som en erstatning for arbejdsløshedsdagpenge, hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt. Dette gælder, uanset om den pågældende er ledig eller i beskæftigelse ved sygdommens indtræden, og uanset om 13-ugers kravet er opfyldt, jf. lovens § 4, stk. 1, nr. 1.

Hvis en lønmodtager først efter sygdommens indtræden bliver dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse, har lønmodtageren ret til sygedagpenge fra den dato, hvor retten til dagpenge i arbejdsløshedskassen ville være indtrådt, hvis lønmodtageren ikke var syg.

En lønmodtager uden aktuel dagpengeret i arbejdsløshedskassen har ret til sygedagpenge, hvis pågældende ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, hvis uarbejdsdygtigheden på grund af sygdom ikke var indtrådt, og hvis lønmodtageren ikke på grund af tidligere sygefravær i en periode først skulle præstere arbejde for at opnå dagpengeret i arbejdsløshedskassen.

Hvis en lønmodtager ved sygemeldingen er omfattet af karantæne i arbejdsløshedskassen, er der ret til dagpenge fra det tidspunkt, hvor karantænen er udløbet.

ERHVERVSMÆSSIG UDDANNELSE AF MINDST 18 MÅNEDERS VARIGHED

29. En nyuddannet, som inden for den seneste måned før fraværets start har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, har ret til dagpenge fra kommunen fra den dag, hvor uddannelsen er afsluttet. En nyuddannet er altid omfattet af denne bestemmelse, uanset om der er sket tilmelding til en arbejdsløshedskasse. Det er dog en forudsætning, at den nyuddannede opfylder betingelsen for at kunne blive optaget i en arbejdsløshedskasse som nyuddannet.

Der er kun ret til dagpenge til en nyuddannet, hvis fraværet er begyndt efter uddannelsens afslutning.

Dagpengene udbetales med samme beløb, som lønmodtageren kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, jf. § 11, stk. 2 i bekg.

ELEVER I LØNNET PRAKTIK

30. Bestemmelsen i lovens § 4, stk. 1, nr. 4 Er en undtagelsesbestemmelse, som omfatter alle elever, der er i lønnet praktik i forbindelse med en uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov. De fritages for at opfylde det almindelige krav om 13 ugers tilknytning til arbejdsmarkedet for at kunne modtage dagpenge fra kommunen. Fx vil erhvervsuddannelseselever, landbrugselever, social- og sundhedselever, sygeplejestuderende og pædagogstuderende være omfattet af undtagelsesbestemmelsen under lønnet praktik.

Bestemmelsen omfatter ikke personer, der er under ikke lovregulerede uddannelser, men disse kan eventuelt opnå ret til dagpenge, hvis betingelserne i lovens § 4, stk. 1, nr. 1 er opfyldt.

En elev, der bliver syg i en periode med praktikkompenserende uddannelse, opfylder ikke beskæftigelseskravet, da ydelsen ikke kan anses for indtjent i et lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand.

SUSPENSION OG FRITSTILLING

31. En lønmodtager (funktionær), der i en suspensions- eller fritstillingsperiode modtager sin sædvanlige løn fra arbejdsgiveren, har ikke ret til dagpenge fra kommunen i forbindelse med sygefravær, der indtræder før eller under en suspension eller fritstilling, idet den løn, der udbetales under suspensions- eller fritstillingsperioden, betragtes som løn under sygdom, når pågældende sygemeldes. Om refusion til en privat arbejdsgiver ved suspension og fritstilling se pkt. 105.

DOKUMENTATIONSKRAV FOR NYANSATTE MV.

32. Når en nyansat lønmodtager, der ikke har ret til dagpenge fra sin arbejdsgiver, anmoder kommunen om dagpenge efter lovens § 4, stk. 1, nr. 1, skal den pågældende ved lønsedler eller lignende dokumentere

1) hos hvilke arbejdsgivere lønmodtageren har været ansat inden for de sidste 13 uger før sygemel-dingen,

2) hvornår lønmodtageren blev ansat i hvert enkelt arbejdsforhold og hvor længe,

3) beskæftigelsens omfang i hvert enkelt arbejdsforhold angivet i uger og timer.

Tilsvarende skal den arbejdsgiver, som lønmodtageren var ansat hos, da vedkommende blev sygemeldt, oplyse følgende

1) hvornår lønmodtageren blev ansat i virksomheden,

2) omfanget af lønmodtagerens beskæftigelse angivet i uger og timer, og

3) om lønmodtageren tidligere indenfor de seneste 13 uger har været ansat hos arbejdsgiveren, og i så fald, hvornår senest, og i hvor mange uger og timer.

Dette fremgår af §§ 8 og 9 i bekg.

ANMELDELSE OG DOKUMENTATION LØNMODTAGERENS ANMELDELSESPLIGT OVERFOR ARBEJDSGIVEREN

33. Lønmodtageren skal anmelde sygdomstilfælde til arbejdsgiveren hurtigst muligt, jf. lovens § 6, stk. 1.

Hvis lønmodtageren utvetydigt har raskmeldt sig overfor arbejdsgiveren med angivelse af, hvilken dato arbejdet genoptages, skal lønmodtageren på ny anmelde sygdom efter gældende regler, hvis arbejdet alligevel ikke kan genoptages denne dato på grund af tilbagefald eller ny sygdom.

Har lønmodtageren derimod blot givet udtryk for, at arbejdet forventes genoptaget på et bestemt tidspunkt, er der ikke tale om nogen egentlig raskmelding. En overskridelse af den forventede dato for arbejdets genoptagelse nødvendiggør derfor ikke en fornyet sygemelding.

ARBEJDSGIVERENS REGLER OM ANMELDELSE

34. Anmeldelse af sygdom til arbejdsgiveren skal foretages telefonisk senest 2 timer efter, at lønmodtageren skulle have mødt på arbejde, medmindre der i personalecirkulære er fastsat andre regler, jf. § 18, stk. 1 i bekg.

En kortere tidsfrist kan fx være begrundet i særlige produktionsforhold eller lignende. Også inden for brancher, hvor det ved sygdom er nødvendigt hurtigt at fremskaffe en vikar (fx rengøring, pleje, undervisning), kan en kortere anmeldelsesfrist være nødvendig.

Hvis lønmodtageren ikke har adgang til telefon, påhviler det den pågældende ved ansættelsen at indgå en skriftlig aftale med arbejdsgiveren om, hvordan anmeldelse af sygdom skal foretages, jf. § 18, stk. 2 i bekg.

Lønmodtageren behøver ikke at anmelde fraværet personligt, men bærer risikoen for, at den, der anmelder, gør det rettidigt og korrekt.

FOR SEN ANMELDELSE AF SYGDOMSTILFÆLDET TIL ARBEJDSGIVEREN OG INDSIGELSESPLIGTEN

35. Anmeldes sygdomstilfældet for sent i forhold til arbejdsgiverens regler eller i forhold til den generelle 2-timers regel, bortfalder dagpengene til og med anmeldelsesdagen, jf. lovens § 8, stk. 2.

Det er dog en betingelse for arbejdsgiverens fritagelse for at udbetale dagpenge, at der hurtigst muligt gøres indsigelse mod, at anmeldelsen er indgivet for sent, jf. lovens § 8, stk. 2.

Har lønmodtageren ikke anmeldt fraværet inden for den frist, der er fastsat, er der kun ret til dagpenge, hvis der foreligger fyldestgørende begrundelse for, at kravet ikke er opfyldt, jf. lovens § 8, stk. 2.

Det er kommunen, der træffer afgørelse om, hvorvidt der er særlige omstændigheder, der gør, at der alligevel er ret til dagpenge fra arbejdsgiveren, selv om fristen for anmeldelse er overskredet. Kommunen må foretage en konkret vurdering af, om der foreligger ganske særlige omstændigheder, som kan begrunde den for sene anmeldelse.

Hvis der er fastsat en særlig kort frist på grund af virksomhedens produktionsforhold og lignende, vil det oftere forekomme, at der foreligger »særlige omstændigheder« som grund til overskridelse af fristen.

Hvis en lønmodtager mister retten til dagpenge fra arbejdsgiveren på grund af for sen anmeldelse af sygdom,

kan lønmodtageren ikke i stedet få udbetalt de mistede dagpenge fra kommunen.

INGEN ANMELDELSE

36. Hvis arbejdsgiveren ikke har modtaget underretning fra en fraværende lønmodtager om, at den pågældende er syg, behøver arbejdsgiveren ikke at reagere. Lønmodtageren har i denne situation ikke ret til dagpenge fra arbejdsgiveren, selv om arbejdsgiveren senere bliver bekendt med, at årsagen til fraværet var sygdom.

Hvis en lønmodtager udebliver en eller flere dage af andre årsager end sygdom og sygemelder sig i umiddelbar tilknytning hertil, regnes fraværsperioden fra udeblivelsen, hvis arbejdsgiveren ikke har bragt ansættelsen til ophør på grund af udeblivelsen.

LØNMODTAGERENS ANMELDELSESPLIGT OVERFOR KOMMUNEN

37. Anmeldelse af sygdom til kommunen skal ske på en blanket, der udleveres af kommunen, jf. bekg. § 21.

Som anmeldelsesdagen forstås den dag, hvor kommunen modtager den udfyldte anmodningsblanket.

Hvis lønmodtageren utvetydigt har raskmeldt sig overfor kommunen med angivelse af dato, men alligevel ikke er rask denne dato på grund af tilbagefald eller ny sygdom, skal lønmodtageren på ny anmelde sygdom efter gældende regler.

Har lønmodtageren derimod blot givet udtryk for, at pågældende forventede at kunne raskmeldes på et bestemt tidspunkt, er der ikke tale om nogen egentlig raskmelding, og en overskridelse af den forventede dato for raskmelding nødvendiggør derfor ikke en fornyet sygemelding.

Lønmodtagere, der ikke har ret til dagpenge fra arbejdsgiveren, skal indgive anmodning om dagpenge senest 1 uge efter 1. fraværsdag, jf. lovens § 6, stk. 2.

Fristen er overholdt, hvis blanketten modtages på ugedagen fra 1. fraværsdag. Hvis 1. fraværsdag er en mandag, er anmeldelsesfristen overholdt, når blanketten modtages i kommunen den efterfølgende mandag.

Hvis arbejdsgiveren har udbetalt dagpenge, skal anmodning om dagpenge fra kommunen indgives senest 1 uge efter, at dagpengeudbetalingen fra arbejdsgiveren er ophørt.

Fristen er overholdt, hvis blanketten modtages samme ugedag ugen efter, at dagpengeperioden fra arbejdsgiveren er udløbet.

Når arbejdsgiveren har udbetalt løn under sygdom gælder samme anmeldelsesregler, dvs. at anmodningen om dagpenge fra kommunen skal være modtaget i kommunen senest ugedagen efter lønperiodens ophør.

Kommunen kan i særlige tilfælde forlange tidligere anmeldelse end fastsat i lovens § 6, stk. 2, jf. bekg. § 21. Dette kan være nødvendigt, hvor der er tale om mange kortvarige ansættelsesforhold og hyppige sygemeldinger.

FOR SEN ANMELDELSE OVERFOR KOMMUNEN

38. Retten til dagpenge indtræder først fra dagen for anmodningens modtagelse, hvis anmodningen modtages senere end de frister, der er angivet i lovens § 6, stk. 2, jf. bekg. § 22, stk. 1.

Efter lovens § 8, stk. 2 bortfalder retten til dagpenge, så længe den sikrede ikke opfylder sin pligt til anmeldelse af fraværet. Dette gælder dog ikke, hvis der forligger fyldestgørende begrundelse for, at den sikrede ikke har opfyldt kravet.

Socialministeren kan fastsætte regler om udbetaling af dagpenge fra kommunen ved for sen anmeldelse, når særlige grunde taler derfor, jf. lovens § 8, stk. 3.

Kommunen har mulighed for at dispensere fra anmeldelsesreglerne og udbetale dagpenge for tiden før anmodningens modtagelse, hvis der foreligger særlige omstændigheder, jf. § 24 i bekg. Sådanne særlige omstændigheder foreligger når

- lønmodtageren på grund af hospitalsindlæggelse, ophold i udlandet eller lignende ikke har haft mulighed for selv at indgive rettidig anmodning og ikke har haft pårørende, der kunne have indgivet anmodningen, eller

- lønmodtageren ikke har overholdt fristen på grund af forkert vejledning fra myndigheder eller andre, der må antages at have særligt kendskab til forholdene, eller

- særlige grunde i øvrigt taler for dispensation. Her må der især lægges vægt på, om den pågældende tidligere har modtaget dagpenge fra kommunen. I praksis vil der ofte blive givet dispensation fra anmeldelsesreglerne, hvis lønmodtageren ikke har modtaget dagpenge før, og derfor ikke kan antages at være bekendt med reglerne.

Dispensation er udelukket, når anmodningen indgives mere end 6 måneder efter sygdommens 1. dag, jf. bekg. § 25. Hvis lønmodtageren stadig er sygemeldt og først henvender sig efter 6 måneders sygdom, ydes der dagpenge fra anmeldelsesdagen, forudsat at de øvrige betingelser for udbetaling er opfyldt, herunder at beskæftigelseskravet er opfyldt ved sygdommens indtræden.

KRAV OM DOKUMENTATION AF SYGDOMSTILFÆLDET OVERFOR ARBEJDSGIVEREN

39. Arbejdsgiveren kan forlange, at lønmodtageren inden for en rimelig frist ved en skriftlig erklæring eller på anden måde dokumenterer, at fraværet skyldes sygdom, jf. lovens § 7, stk. 1.

Arbejdsgiveren kan forlange sygdomstilfældet dokumenteret enten ved en skriftlig erklæring, en såkaldt tro- og loveerklæring, eller ved en lægeerklæring, eller ved begge dele. Lægeerklæringen betales af arbejdsgiveren.

Arbejdsgiveren kan enten vælge at have et generelt krav om dokumentation formuleret i et personalecirkulære eller lignende, eller at fremsætte sine dokumentationskrav konkret i hvert enkelt sygdomstilfælde.

TRO- OG LOVEERKLÆRING

40. Arbejdsgiveren kan forlange, at lønmodtageren ved indsendelse af en skriftlig sygemelding (tro- og love- erklæring) dokumenterer, at fraværet skyldes sygdom, jf. bekg. § 19, stk. 1. Arbejdsgiveren kan tidligst kræve den skriftlige sygemelding i hænde på 2. fraværsdag. Søn- og helligdage medregnes ikke, jf. bekg. § 19, stk. 2.

En tro- og loveerklæring indeholder en skriftlig bekræftelse fra lønmodtageren om uarbejdsdygtighed på grund af sygdom. Erklæringen har derfor værdi som dokumentation udover den mere formløse anmeldelse, der ofte vil ske telefonisk og eventuelt gennem tredjemand.

Hvis sygefraværet kun varer en enkelt dag, kan arbejdsgiveren kræve tro- og loveerklæringen afleveret på den dag, hvor arbejdet genoptages, jf. bekg. § 19, stk 3. En skriftlig raskmelding på denne dag kan ikke erstatte afleveringen af troog loveerklæringen.

Hvis lønmodtageren i stedet for troog loveerklæring afleverer lægeerklæring er kravet om skriftlig sygemelding derimod opfyldt.

Hvis arbejdsgiveren ikke får troog loveerklæringen rettidigt, har lønmodtageren ikke ret til at få udbetalt dagpenge fra arbejdsgiveren fra og med den dag, hvor erklæringen skulle have været afleveret og til og med den dag, hvor arbejdsgiveren får erklæringen i hænde, se pkt. 42. Lønmodtageren har ret til dagpenge fra arbejdsgiveren igen fra dagen efter, at erklæringen er modtaget, jf. § 19, stk. 4 i bekg.

LÆGEERKLÆRING

41. Arbejdsgiveren kan forlange en lægeerklæring udstedt efter personlig konsultation hos lægen, jf. lovens § 7, stk. 1 og bekg. § 20, stk. 1.

En lægeerklæring, der er udstedt alene på baggrund af en telefonisk kontakt til lægen, er ikke tilstrækkelig dokumentation for uarbejdsdygtighed. Lægeerklæringen skal være udstedt efter personlig konsultation enten hos lægen eller i hjemmet. Det kan dog accepteres, at en læge udsteder en lægeerklæring på baggrund af materiale modtaget fra fx hospital eller anden læge, således at det er godtgjort, at patienten allerede har været tilset af en læge.

Efter Lægeforeningens Attestudvalgs regler kan en lægeerklæring normalt først udstedes på 4. sygedag. Arbejdsgiveren kan ikke forlange erklæringen udstedt på lørdage, sønog helligdage, jf. bekg. § 20, stk. 2. Hvis 4. sygedag er en lørdag, søndag eller helligdag, kan lægeerklæringen først kræves udstedt den nærmest følgende hverdag. Det betyder, at hvis første sygedag er en torsdag, og 4. sygedag derfor er en søndag, at lægeerklæringen først kan kræves udstedt om mandagen.

Arbejdsgiveren kan tidligst kræve lægeerklæringen i hænde på 5. sygedag, men ikke på sønog helligdage, jf. bekg. § 20, stk. 4. Hvis 5. sygedag er en søndag eller helligdag rykkes fristen til den nærmest følgende hverdag. Arbejdsgiveren kan dog kun kræve lægeerklæringen i hænde på en lørdag, hvis virksomheden eller dennes kontor har åbent om lørdagen.

Arbejdsgiveren kan i undtagelsestilfælde kræve, at der bliver udstedt en lægeerklæring allerede på 1. sygedag, jf. bekg. § 20, stk. 3.

En 1. dags lægeerklæring kan forlanges, hvis en lønmodtager har usædvanligt mange kortere sygeperioder uden lægelig dokumentation. For at et krav om lægeerklæring allerede fra 1. sygedag skal kunne imødekommes af lægen, kræves det, at arbejdsgiveren har skrevet til lønmodtageren og i brevet opregnet den række af konkrete sygefravær, der begrunder kravet om 1. dags lægeerklæring. Et krav om 1. dags lægeerklæring kan højst være gældende for et år ad gangen.

1. dags lægeerklæring kan ikke kræves udstedt på lørdage og sønog helligdage, og arbejdsgiveren kan tidligst forlange at have erklæringen i hænde den følgende dag og ikke på sønog helligdage, jf. bekg. § 20, stk. 4.

Arbejdsgiverens skriftlige begrundelse for at kræve 1. dags lægeerklæring forevises for lægen, men det er lægen selv, der afgør, om kravet om 1. dags lægeerklæring er rimeligt, og om erklæringen kan udstedes allerede på 1. sygedag.

Lægeerklæringer, som en arbejdsgiver forlanger, betales af arbejdsgiveren. Det fremgår ikke af dagpengeloven eller af bekendtgørelsen, hvordan betalingen i praksis skal afvikles. Ofte vil der blive indgået aftale mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren om, at lønmodtageren lægger pengene ud, hvorefter arbejdsgiveren refunderer beløbet. Der er dog ikke i dagpengeloven hjemmel til at pålægge lønmodtageren dette udlæg.

Af lægeerklæringen skal det fremgå, i hvor mange dage/uger/måneder sygdommen vil vare. Efter lægeerklæringens udløb, kan arbejdsgiveren anmode om en ny erklæring.

Afleverer en lønmodtager ikke lægeerklæringen inden den fastsatte frist, har arbejdsgiveren ingen pligt til at betale dagpenge fra og med den dag, hvor erklæringen skulle have været afleveret og til og med den dag, hvor arbejdsgiveren får erklæringen i hænde, se pkt. 42. Fra den følgende dag skal arbejdsgiveren igen betale dagpenge, forudsat at lønmodtageren stadig er syg, jf. § 20, stk. 5 i bekg.

MANGELFULD DOKUMENTATION OG INDSIGELSESPLIGTEN

42. Hvis lønmodtageren ikke har afleveret dokumentation for sygdommen indenfor den frist, der er fastsat af arbejdsgiveren, bortfalder retten til dagpenge fra arbejdsgiveren fra den dag, dokumentationen skulle have været arbejdsgiveren i hænde, og indtil dokumentation foreligger.

Det er dog en betingelse for, at retten bortfalder, at der hurtigst muligt er gjort indsigelse mod dokumentationens form eller forsinkelse, og at der ikke foreligger en fyldestgørende begrundelse for, at lønmodtageren ikke har opfyldt kravet, jf. lovens § 8, stk. 2.

At arbejdsgiveren hurtigst muligt skal gøre indsigelse betyder, at indsigelse skal være foretaget senest 2. arbejdsdag efter den dag, hvor dokumentationen skulle have været arbejdsgiveren i hænde.

Det må vurderes konkret, om der foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde overskridelse af fristen. Særlige omstændigheder kan fx foreligge, hvis erklæringen bliver forsinket på grund af uregelmæssigheder i postgangen, eller hvis forsendelsens art medfører særlig postgang. Forsendelser, hvor modtageren betaler portoen, forsinkes således ofte en dag, fordi forsendelsen skal stemples på modtagerens postkontor.

En fyldestgørende begrundelse for, at lønmodtageren ikke rettidigt har afleveret dokumentation, kan også være, at lønmodtageren er blevet syg under ferieophold i udlandet, har været hospitalsindlagt eller på grund af alvorlig psykisk lidelse har været ude af stand til at opfylde kravet om dokumentation.

Det er desuden en forudsætning for bortfald af dagpengeretten, at lønmodtageren i personalecirkulære, i ansættelsesbrev eller på anden måde af arbejdsgiveren utvetydigt er orienteret om, hvornår den skriftlige dokumentation for sygefraværet skal afleveres.

Hvis der ikke foreligger særlige omstændigheder, og arbejdsgiveren gør sin indsigelse gældende hurtigst muligt over for lønmodtageren på grund af for sen aflevering af dokumentation, bortfalder retten til dagpenge fra og med den dag, hvor arbejdsgiveren skulle have haft dokumentationen i hænde til og med den dag, hvor arbejdsgiveren får dokumentationen i hænde. Fra og med 1. hele fraværsdag, efter at dokumentationen er arbejdsgiveren i hænde og i den resterende del af perioden, udbetaler arbejdsgiveren på ny dagpenge, jf. § 19, stk. 4 og § 20, stk. 5 i bekg.

EKSEMPEL

Hvis en lønmodtager først får sendt sin tro- og loveerklæring, således at den er arbejdsgiveren i hænde på 4. fraværsdag, og erklæringen skulle have været modtaget af arbejdsgiveren allerede på 2. fraværsdag, betyder det, at lønmodtageren ikke har ret til at få udbetalt dagpenge fra arbejdsgiveren for 2., 3. og 4. fraværsdag. Arbejdsgiveren skal derimod betale dagpenge for 1. fraværsdag og igen fra 5. fraværsdag.

Forudsætningen for arbejdsgiverens fritagelse for dagpengeforpligtelsen i de mellemliggende dage er, at der hurtigst muligt, dvs. senest 2. arbejdsdag efter den dag, hvor dokumentation skulle have været modtaget, gøres indsigelse.

EKSEMPEL

Arbejdsgiver forlanger, at lægeerklæring skal være afleveret på 5. sygedag. Lønmodtagerens lægeerklæring bliver først modtaget af arbejdsgiveren på 7. sygedag. Lønmodtageren har derfor ikke ret til dagpenge for 5., 6. og 7. sygedag (under forudsætning af at arbejdsgiveren rettidigt har gjort indsigelse). Derimod er der ret til at få udbetalt dagpenge for 1., 2., 3. og 4. sygedag og igen fra og med 8. sygedag.

Dagpenge, som en lønmodtager mister på grund af for sent afleveret dokumentation, bliver ikke i stedet udbetalt af kommunen.

KRAV OM DOKUMENTATION AF SYGDOMSTILFÆLDET OVERFOR KOMMUNEN

43. Kommunen kan når som helst, hvis det skønnes nødvendigt, forlange en lægeerklæring af lønmodtageren. Erklæringen betales af kommunen, jf. lovens § 7, stk. 2.

Hvis kommunen har fastsat en frist for aflevering af lægeerklæring, bortfalder retten til dagpenge fra kommunen, hvis lægeerklæringen afleveres efter denne frist, fra og med den dag kommunen skulle have haft erklæringen i hænde og til og med dagen før den dag, hvor kommunen har modtaget erklæringen, jf. § 23 i bekg.

BORTFALD AF DAGPENGE I SÆRLIGE SITUATIONER DAGPENGELOVENS § 8

44. Lovens § 8 indeholder en række bestemmelser om bortfald af dagpenge i særlige situationer. Det drejer sig dels om situationer, hvor lønmodtageren nægter at modtage behandling og optræning eller ved sin adfærd forhaler helbredelsen, og dels situationer hvor lønmodtageren ikke opfylder sin pligt til at anmelde og dokumentere sygdommen. I disse situationer bortfalder dagpenge både fra kommunen og arbejdsgiveren, se pkt. 33, 37, 39, 43 og 45-46.

Desuden beskrives i lovens § 8 situationer, hvor det kun er retten til dagpenge fra arbejdsgiveren, der bortfalder. Dette er tilfældet, når lønmodtageren har pådraget sig sygdommen ved forsæt eller grov uagtsomhed eller har fortiet væsentlige helbredsoplysninger samt for privatansattes vedkommende, når sygdommen er pådraget under tjeneste, som er omfattet af lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl., se pkt. 47 og 55- 58.

I de sidstnævnte situationer vil der i stedet være ret til dagpenge fra kommunen, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

NÆGTELSE AF AT MODTAGE BEHANDLING OG GENOPTRÆNING

45. Lønmodtagerens ret til dagpenge fra arbejdsgiveren og kommunen bortfalder, hvis lønmodtageren på trods af lægens opfordring nægter at lade sig indlægge på sygehus eller modtage nødvendig lægebehandling eller mod lægens og kommunens opfordring undlader at deltage i hensigtsmæssig optræning for at generhverve arbejdsevnen, jf. lovens § 8, stk. 1, nr. 1.

Dette gælder også, hvis lønmodtageren nægter at underkaste sig en operation eller anden behandling, der ubestrideligt har væsentlig betydning for arbejdsdygtigheden, og som ikke er forbundet med en risiko for liv eller førlighed.

Bestemmelsen omfatter også situationer, hvor den ordinerede behandling ikke er lægebehandling i snæver forstand, fx behandling ved fysioterapeut.

Hvis behandlingen indebærer hel eller delvis egenbetaling, må denne udgift som udgangspunkt bæres af lønmodtageren, der selv må søge tilskud til behandling, hvis pågældende ikke selv har mulighed for at afholde udgiften.

Hvis lønmodtageren har undladt at følge behandlingen af økonomiske grunde, medfører dette ikke i sig selv, at dagpengeretten bevares. Der vil ved vurderingen heraf blive lagt vægt på bl.a., om lønmodtageren havde underrettet kommunen om, sine manglende økonomiske muligheder for at følge behandlingen, og om pågældende havde modtaget vejledning om muligheden for at få dækket udgifterne efter den sociale lovgivning.

Dagpengeretten bortfalder, når lønmodtageren nægter at deltage i hensigtsmæssig genoptræning, som er anbefalet af lægen eller kommunen.

Dette gælder især, når lønmodtageren direkte afslår at deltage i de revalideringsforanstaltninger mv., som kommunen foreslår. Bestemmelsen kan dog også anvendes i situationer, hvor lønmodtageren ved sin adfærd umuliggør en reel opfølgning af dagpengesagen og derigennem forhindrer vurdering af behov for erhvervsmæssig genoptræning mv. og iværksættelse heraf.

FORHALELSE AF HELBREDELSEN

46. Dagpengeretten bortfalder også, hvis lønmodtageren ved sin adfærd forhaler helbredelsen, jf. lovens § 8, stk. 1, nr. 2.

Som eksempler på forhalelse af helbredelsen kan nævnes fodboldspil under sygemelding for en knæ- eller fodlidelse.

FORSÆT ELLER GROV UAGTSOMHED

47. Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren bortfalder, hvis lønmodtageren har pådraget sig sygdommen ved forsæt eller grov uagtsomhed, jf. lovens § 8, stk. 4, nr. 1. Dagpengene udbetales i stedet af kommunen.

Bortfald af dagpengeretten fra arbejdsgiveren forudsætter normalt, at det aktuelle sygefravær har en vis umiddelbar tidsmæssig tilknytning til den groft uagtsomme handling, således at forbindelsen med den groft uagtsomme handling kan dokumenteres.

En lønmodtager, der sygemeldes på grund af følgerne af en gammel skade, har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiver ved senere sygefravær, selvom lønmodtageren oprindelig havde pådraget sig skaden ved grov uagtsomhed.

SPORT

48. Skader sket under udøvelse af sport eller aktiviteter, der er led I normal livsudfoldelse, anses normalt ikke for pådraget ved grov uagtsomhed.

Der må dog ved afgørelsen af hver enkelt sag foretages en konkret vurdering af hændelsesforløbet, årsagen og de forhold, hvorunder idrætten er udøvet.

Når det gælder sportsgrene, der ud fra en almindelig betragtning anses for farlige, som fx karate, faldskærmsudspring, dykkersport, speedwaykørsel, motocross og lignende lægges vægt på følgende forhold

- om udøveren i det væsentlige har fulgt de regler og anvisninger, der er givet for denne sport,

- om udøveren er gået meget videre end hans træningsstade gjorde rimeligt, og

- om udøvelsen er sket indenfor organiserede rammer og under nødvendigt tilsyn.

SLAGSMÅL

49. Hvis en skade indtræder under slagsmål, må lønmodtageren godtgøre, at sygdommen ikke er forvoldt ved grov uagtsomhed. Det er således lønmodtageren, der har bevisbyrden for, at der ikke er udvist grov uagtsomhed, fx ved at provokere eller unødigt deltage i slagsmålet.

Hvis lønmodtageren fx kan godtgøre, at den pågældende selv er blevet overfaldet eller nødvendigvis har måttet gribe ind, når en tredjemand er blevet overfaldet, anses den pågældende ikke for at have udvist grov uagtsomhed.

Handlingsforløb og ansvarsfordeling må i tvivlstilfælde søges oplyst ved vidneerklæringer.

BERUSELSE

50. Hvis beruselse klart er årsagen til en skades eller sygdoms opståen, anses denne for pådraget ved grov uagtsomhed.

SELVMORDSFORSØG

51. Sygefravær, der skyldes selvmordsforsøg, anses normalt ikke for pådraget ved forsæt eller grov uagtsomhed.

OVERTRÆDELSE AF FÆRDSELSLOVEN

52. Sygefravær, der skyldes alvorlige overtrædelser af færdselsloven, vil normalt blive anset for pådraget ved grov uagtsomhed.

Begrebet grov uagtsomhed omfatter bl.a. følgende

a) Skade pådraget ved at føre motorkøretøj i spirituspåvirket tilstand eller uden at have erhvervet førerbevis eller efter at have fået dette frakendt.

b) Skade pådraget ved kørsel med en fører, der var spirituspåvirket, medmindre det er godtgjort, at passageren ikke vidste dette.

c) Skade pådraget ved at køre med en fører, der ikke har førerbevis, når passageren vidste dette.

d) Tilsidesættelse af ubetinget vigepligt og tilsvarende.

e) Skade pådraget ved kørsel med ulovligt eller defekt køretøj eller ved kørsel uden anvendelse af påbudt sikkerhedsudstyr (fx styrthjelm).

Ved mindre grove overtrædelser af færdselsloven anses handlingen ikke nødvendigvis for at være groft uagtsom.

Hvis en lønmodtager kommer til skade ved et færdselsuheld, og kun modparten får tillagt skylden, har den pågældende normalt ikke pådraget sig skaden ved grov uagtsomhed. Arbejdsgiveren har i så fald mulighed for at få et tab dækket gennem regreskrav mod skadevolderen.

RISIKOBETONEDE BIERHVERV

53. Når en skade indtræder under udøvelsen af et bierhverv, er der som hovedregel ret til dagpenge fra såvel hovedarbejdsgiveren som en eventuel arbejdsgiver i bierhvervet, medmindre lønmodtageren har udvist grov uagtsomhed i det konkrete tilfælde. Hvis lønmodtageren fx har udvist grov uagtsomhed i bierhvervet, er begge arbejdsgivere fritaget for dagpengepligten. Det er ikke grov uagtsomhed, blot fordi bierhvervet er særlig risikobetonet, (fx udsmider).

Når det gælder skader, der er pådraget under udøvelse af hverv som frivillig eller honorarlønnet (ikke fastansat) brandmand, har Kommunernes Landsforening henstillet, at kommunen som driftsudgift for brandvæsenet - refunderer hovedarbejdsgiveren dagpengeudgifterne til den tilskadekomne medarbejder.

OVERTRÆDELSE AF SIKKERHEDSFOR-SKRIFTER PÅ ARBEJDSPLADSEN

54. Hvis en sygdom opstår, fordi lønmodtageren har overtrådt en sikkerhedsforskrift, anses sygdommen normalt for pådraget ved grov uagtsomhed, hvis sikkerhedsforskriften er påbudt af Arbejdstilsynet eller er vedtaget af virksomhedens sikkerhedsudvalg, og lønmodtageren er orienteret herom.

TJENESTE I HJEMMEVÆRN, CIVILFORSVARET MV.

55. Efter lovens § 8, stk. 5, Bortfalder retten til dagpenge fra den private arbejdsgiver, hvis den ansatte har pådraget sig sygdommen under tjeneste, som er omfattet af lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl. Der ydes i stedet dagpenge af kommunen fra 1. hele fraværsdag, jf. lovens § 21.

Begrundelsen herfor er, at det ikke findes hensigtsmæssigt, at risikoen påhviler den private arbejdsgiver af hensyn til rekrutteringen til disse former for frivillig tjeneste.

Retten til dagpenge består dog i forhold til en offentlig arbejdsgiver, hvis de sædvanlige betingelser for dagpengeret er opfyldt.

FORTIELSE AF HELBREDSOPLYSNINGER

56. Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren bortfalder, hvis lønmodtageren har fortiet helbredsoplysninger af væsentlig betydning for ansættelsesforholdet eller under ansættelsen har fortiet helbredsoplysninger, der har betydning for arbejdsgiverens mulighed for at frigøre sig fra dagpengepligten ved en aftale efter lovens § 28, jf. lovens § 8, stk. 4, nr. 2.

Dagpenge vil i stedet skulle udbetales af kommunen, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

Lønmodtageren har ikke alene pligt til at give oplysninger om helbredsforholdene, når arbejdsgiverne beder om det, men skal også uopfordret oplyse herom.

Hvis der kunne være indgået en § 28-aftale inden sygefraværet, hvis lønmodtageren i tide havde oplyst om sine helbredsforhold, bortfalder retten til dagpenge fra arbejdsgiveren.

FORTIELSE VED ANSÆTTELSEN

57. Ved bedømmelsen af, om der foreligger fortielse af helbredsoplysninger, der har væsentlig betydning for ansættelsesforholdet, lægges der især vægt på følgende forhold

- om lønmodtageren har været sygemeldt i lang tid eller i gentagne tilfælde på grund af samme sygdom før ansættelsen hos den nuværende arbejdsgiver,

- om lønmodtageren har været klar over, at der var en reel risiko for, at samme sygdom ville medføre ny sygemelding,

- om lønmodtageren har fået besked om, at der senere skal ske indlæggelse eller ambulant behandling på sygehus eller tilsvarende behandlingsinstitution.

Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren bortfalder kun, hvis lønmodtagerens sygefravær skyldes den lidelse, som lønmodtageren har undladt at oplyse om.

FORTIELSE UNDER ANSÆTTELSEN

58. I tilfælde, hvor sygdommen først opstår efter an- sættelsen, har lønmodtageren også oplysningspligt, hvis der er tale om en sygdom, der kunne danne grundlag for indgåelse af en § 28-aftale.

Det drejer sig om følgende tilfælde

a) hvor lønmodtagerens sygdomsrisiko er væsentligt forøget på grund af en senere indtrådt langvarig eller kronisk lidelse, jf. bekg. § 55, stk. 2, nr. 1.

b) hvor lønmodtageren skal indlægges eller behandles ambulant på sygehus eller tilsvarende behandlingsinstitution, og arbejdsgiveren under det bestående arbejdsforhold allerede har udbetalt dagpenge i 2 uger for samme lidelse inden for de sidste 12 måneder, jf. bekg. § 55, stk. 2, nr. 2 og nr. 3.

Hvis arbejdsgiveren senere får oplysning om lidelsen eller behandlingen og ikke tager initiativ til at indgå en § 28-aftale, kan arbejdsgiveren ikke ved senere sygemeldinger blive fritaget for at betale dagpenge med henvisning til fortielse.

ARBEJDSKONFLIKTER

59. Efter lovens § 8, stk. 4, Nr. 3 Bortfalder retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren under strejke eller lockout. Det betyder, at en lønmodtager ikke har ret til dagpenge fra arbejdsgiveren under en arbejdskonflikt - bortset fra overenskomststridig lockout - som lønmodtageren ville have været omfattet af, hvis pågældende ikke var sygemeldt.

Kommunen skal betale dagpenge under en arbejdskonflikt, når det drejer sig om en overenskomststridig lockout (forskud på dagpenge efter lovens § 31, stk. 1), eller når lønmodtageren har været sygemeldt mindst 2 uger før konflikten, eller når lønmodtageren er sygemeldt inden en overenskomstmæssig arbejdskonflikt. I disse tilfælde anses den manglende indtjening under hele sygeperioden for at være forvoldt af uarbejdsdygtighed på grund af sygdom.

60.

DAGPENGE UNDER OVERENSKOMST-MÆSSIGE KONFLIKTER (LOCKOUT OG STREJKE)

SYGDOM INDTRÅDT INDEN KONFLIKTEN

Hvis sygdommen er opstået inden konfliktens begyndelse, har lønmodtageren ret til dagpenge fra arbejdsgiveren indtil konflikten, forudsat at den periode, hvori arbejdsgiveren er forpligtet til at betale dagpenge, ikke er udløbet forinden. Derefter overtager kommunen dagpengeudbetalingen. Hvis konflikten er kortvarig, kan arbejdsgiverens dagpengepligt genopstå. Det er en forudsætning for arbejdsgiverens pligt til at genoptage dagpengeudbetalingen, at lønmodtageren er genantaget ved konfliktens ophør og har sygemeldt sig på ny efter lovens § 6.

SYGDOM OPSTÅET UNDER KONFLIKTEN

Hvis sygdommen er opstået efter, at konflikten er trådt i kraft, har lønmodtageren ikke ret til dagpenge fra arbejdsgiveren under konflikten. Der vil heller ikke kunne udbetales dagpenge af kommunen.

Efter konflikten er der ret til dagpenge fra arbejdsgiveren fra 1. fraværsdag efter konfliktens ophør, hvis lønmodtageren er genantaget og har sygemeldt sig hurtigst muligt efter konfliktophøret, jf. lovens § 6.

61.

DAGPENGE UNDER OVERENSKOMST-STRIDIGE KONFLIKTER

LOCKOUTER

Arbejdsgiveren har pligt til at betale dagpenge under sygdom, der er indtruffet både før og efter, at lockouten er iværksat, da en overenskomststridig lockout ikke afbryder arbejdsforholdet.

Nægter arbejdsgiveren at betale dagpenge, skal kommunen betale forskud på dagpenge efter lovens § 31, stk. 1.

STREJKER

SYGDOM OPSTÅET INDEN STREJKEN

Hvis sygdommen er indtrådt inden strejkens begyndelse, har lønmodtageren ret til dagpenge fra arbejdsgiveren indtil strejken og efter strejken i resten af den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale dagpenge, regnet fra 1. sygedag før konfliktperioden, der medregnes i denne periode. Det er en forudsætning for arbejdsgiverens pligt til at genoptage dagpengeudbetalingen, at lønmodtageren er genantaget og har sygemeldt sig på ny efter lovens § 6.

Hvis den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale dagpenge, ikke er udløbet ved strejkens begyndelse, betaler kommunen ikke dagpenge under strejken.

Har sygeperioden varet 2 uger eller mere ved strejkens begyndelse, fortsætter kommunen dagpengeudbetalingen under strejken.

SYGDOM OPSTÅET UNDER STREJKEN

Hvis sygdommen er opstået under strejken, er der hverken ret til dagpenge fra arbejdsgiveren eller kommunen, så længe strejken varer.

Efter strejken har arbejdsgiveren den almindelige forpligtelse til at betale dagpenge, dvs. i maksimalt 2 uger for private arbejdsgivere. Det er dog en forudsætning, at lønmodtageren er genantaget efter strejkens ophør, og at sygefraværet hurtigst muligt er meldt til arbejdsgiveren, jf. lovens § 6.

SYGEMELDTE DER IKKE ER I KONFLIKT

62. Sygemeldte lønmodtagere, der ikke direkte er omfattet af en arbejdskonflikt, har ret til dagpenge fra arbejdsgiveren.

Hvis lønmodtagere, der ikke direkte er omfattet af konflikten, hjemsendes fra arbejdet i anledning af arbejdsstandsningen, er der ret til dagpenge fra kommunen i sygdomstilfælde, hvis de pågældende opfylder beskæftigelseskravet i lovens § 4.

BESKÆFTIGELSES-KRAVET EFTER LOVENS §§ 3 OG 4 VED SYGDOM OPSTÅET KORTERE TID EFTER KONFLIKTEN

63. Ved afgørelse af om beskæftigelseskravet er opfyldt, når sygdommen først indtræder efter konfliktens ophør, bortses fra konfliktperioder. 13-ugers perioden suppleres i stedet med det antal af nærmest forudgående arbejdsdage, som svarer til antallet af arbejdsdage i konfliktperioden. Lønmodtageren er berettiget til dagpenge, hvis pågældende inden for denne periode har været ansat i 13 uger og beskæftigelsen før og efter konflikten udgør mindst 120 timer.

FÆNGSLING OG FORANSTALTNINGER, DER TRÆDER I STEDET DERFOR

64. Der kan ikke ydes sygedagpenge til lønmodtagere, som er underkastet frihedsberøvelse, varetægtsfængsling, idømt fængsel eller anden foranstaltning, der træder i stedet for straf, fx dom til indlæggelse til behandling i psykiatrisk hospital eller dertil svarende institution (behandlingsdom).

Begrundelsen herfor er, at fraværet primært skyldes frihedsberøvelsen og ikke uarbejdsdygtigheden.

Kriminalforsorgen underretter kommunen, såfremt en lønmodtager undergives strafafsoning eller andre frihedsberøvende foranstaltninger, jf. lovens § 36, stk. 3.

Hvis lønmodtageren med Kriminalforsorgens tilladelse har arbejdet uden for fængslet på det almindelige arbejdsmarked, er der ret til sygedagpenge efter de almindelige regler på grundlag af timeindtægten.

BEREGNING AF DAGPENGE TIMEINDTÆGT

65. Efter lovens § 9, stk. 1, 1. Punktum beregnes dagpengene som hovedregel på grundlag af den timeindtægt, som lønmodtageren ville være berettiget til under sygefraværet, efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag, og beregningsgrundlaget er ens, uanset om dagpengene udbetales af arbejdsgiveren eller kommunen.

Når timetallet og timefortjenesten er kendt under sygefraværet, beregnes dagpengene ved at gange timetallet med den aktuelle fortjeneste pr. time. Ved timeindtægten forstås således timetallet ganget med timefortjenesten.

I timefortjenesten indgår foruden grundlønnen sædvanlige tillæg, såsom dyrtidstillæg, personlige tillæg etc. Derimod omfatter timefortjenesten ikke feriegodtgørelse, søgnehelligdagsbetaling, pensionsbidrag (arbejdsgiveradministreret kapitalpension) og ATP- og AUD-bidrag. Arbejdsmarkedsbidrag efter lov om arbejdsmar- kedsfonde indgår heller ikke i timefortjenesten.

Dagpengene pr. time kan dog højst udgøre det beløb, der er nævnt i lovens § 9, stk. 2 divideret med den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid indenfor DA/LO området 37 timer (timemaksimum).

Timemaksimum udgør således pr. 3. januar 1994 68,81 kr. pr. time (pr. 2. januar 1995 69,08 kr.) Om særligt timemaksimum ved holddrift og week-endarbejde, se pkt. 68 og pkt. 69.

Det maksimale dagpengebeløb reguleres hvert år den 1. januar med virkning fra den mandag, der ligger nærmest reguleringstidspunket med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent. I forbindelse med denne

regulering bekendtgøres timemaksimum for det kommende år, og ved denne lejlighed indregnes eventuelle ændringer i arbejdstiden.

I timetallet under sygefraværet indgår dokumenteret regelmæssigt forekommende overarbejde. Ekstraordinært overarbejde indgår kun i de tilfælde, hvor omfanget kan dokumenteres. Ved opgørelsen af timetallet ses der bort fra planlagte ferie- og fridage, da lønmodtageren ikke kan afholde ferie under sygdom, der indtræder før varslet ferie.

Hvis lønmodtageren sædvanligvis har flere timer pr. uge end den normale overenskomstmæssige arbejdstid, vil pågældende kunne få udbetalt dagpenge på grundlag af det faktiske timetal ganget med timefortjenesten, der højst kan udgøre timemaksimum. Om særligt timemaksimum ved holddrift og week-endarbejde, se pkt. 68 og 69.

Efter de første 2 ugers fravær kan dagpengene pr. uge ikke udgøre mere end det beløb, der er nævnt i lovens § 9, stk. 2. Om arbejdsturnus se pkt. 70.

Fra 3. januar 1994 udgør det højeste dagpengebeløb 2.546 kr. pr. uge (pr. 2. januar 1995 2.556 kr.)

Hvis det dokumenteres, at indtægten ville have ændret sig i fraværsperioden, kan dagpengebeløbet ændres i overensstemmelse hermed.

Dette kan være tilfældet ved ændringer i ansættelsesforholdet som ved overgang fra lærling til svend, aftalt skifte fra fuldtidsbeskæftigelse til deltidsbeskæftigelse eller omvendt.

Dagpengebeløbet kan også ændres, når ansættelsesforholdet ophører under sygeperioden. Hvis lønmodtageren er dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse, vil dagpenge efter ansættelsesforholdets ophør skulle udgøre et beløb, der svarer til det beløb, som lønmodtageren kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, jf. lovens § 9, stk. 3.

Omvendt vil dagpengeudbetaling til en person, der ikke er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, og hvis ansættelsesforhold ophører midt i en fraværsperiode, ikke kunne ophøre med den begrundelse, at beregningsgrundlaget er svarende til 0 kr. I sådanne tilfælde fortsætter dagpengeudbetalingen på det hidtidige grundlag.

Når arbejdsfordeling ophører i løbet af fraværsperioden skal dagpenge alene beregnes på grundlag af den mistede timeindtægt, jf. bekg. § 31, stk. 5. Om arbejdsfordeling, se pkt. 67.

Nedsatte dagpenge udbetales med samme beløb pr. fraværstime som ved fuldt fravær. For arbejdsledige nedsættes dagpenge i sygdomstilfælde i forhold til lægens skøn over graden af uarbejdsdygtigheden, jf. bekg. § 14, stk. 1.

EKSEMPEL

Et fuldtidsforsikret medlem af en arbejdsløsheds-

kasse arbejdede forud for sygemeldingen 35 timer

om ugen. Da hun blev ledig under en sygeperiode,

ville hun have kunnet oppebære maksimale ar bejdsløshedsdagpenge, hvis hun ikke havde været

uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

Sygedagpengene skulle fra denne dag udgøre det

samme beløb som arbejdsløshedsdagpengene, selv om pågældende forud kun havde arbejdet 35 timer

om ugen.

DELTIDSARBEJDE

66. Uanset beskæftigelsens omfang og tidsmæssige placering udbetales dagpenge kun for de mistede fraværstimer. Beregningen foretages på grundlag af antal mistede timer pr. arbejdsdag og den aktuelle timefortjeneste, begrænset af timemaksimum. Dagpengene inden for en uge kan efter de første 2 uger dog ikke overstige det ugentlige maksimum, se dog pkt. 70 om arbejdsturnus.

ARBEJDSFORDELING MV.

67. Ved arbejdsfordeling, hvor der foreligger en fast skemalagt aftale om, på hvilken måde arbejdsfordelingen tilrettelægges, følges samme princip som ved deltidsarbejde.

Arbejdsfordeling foreligger, når der i de arbejdsfri perioder er tale om en suspension af ansættelsesforholdet, således at lønmodtageren på det aftalte tidspunkt for arbejdets genoptagelse genindtræder i sine rettigheder (anciennitet, opsigelsesvarsler mv.). Hvis der derimod er tale om en reel opsigelse med løs aftale om eventuelt nyt arbejde, uden at tidspunktet for dette er fastsat, betragtes tilfældet ikke som arbejdsfordeling, men som almindelig opsigelse af et ansættelsesforhold. I det tilfælde har lønmodtageren ikke ret til dagpenge fra arbejdsgiveren for sygdom, der begynder efter arbejdsophøret.

Ved sygdom under arbejdsfordeling regnes den periode, hvori arbejdsgiveren skal betale dagpenge, fra og med 1. hele sygedag, uanset om denne skulle have været en arbejdsdag eller en arbejdsfri dag. Arbejdsgiveren udbetaler dagpenge for de dage, hvor lønmodtageren skulle have arbejdet. Hvis lønmodtageren ville have ret til arbejdsløshedsdagpenge, hvis sygdommen ikke var indtrådt, udbetales dagpengene af kommunen for de arbejdsfri dage, jf. bekg. § 31, stk. 5.

Princippet om deling af udbetalingen af dagpenge mellem arbejdsgiveren og kommunen gælder således, uanset om 1. sygedag skulle have været en arbejdsdag eller en arbejdsfri dag.

I de tilfælde, hvor arbejdsfordelingen er aftalt som en generel arbejdstidsforkortelse pr. dag eller pr. uge, betaler arbejdsgiveren dagpenge efter lovens § 9, stk. 1, 1. pkt.

Kommunen udbetaler supplerende dagpenge for de arbejdsfri timer eller dage under forudsætning af, at der ville være ret til arbejdsløshedsdagpenge for disse timer eller dage.

Det er en forudsætning for korrekt udbetaling, at det af arbejdsgiverens oplysninger på anmodningsblanketten klart fremgår, hvorledes arbejdsfordelingsordningen på den enkelte virksomhed er tilrettelagt.

SKIFTEHOLDSAR-BEJDE EFTER HOLDDRIFTSAFTALE

68. Efter § 31, stk. 3 I bekg. beregnes dagpenge til lønmodtagere, der arbejder i holddrift, forlagt arbejdstid og lignende efter et særligt timebeløb.

Ved »forlagt arbejdstid« forstås arbejde, der udføres på 2. eller 3. skift. Reglen skal sikre, at disse lønmodtagere ikke afskæres fra at få udbetalt lovens ugemaksimum i dagpenge, uanset om de arbejder på 2. eller 3. skift.

Det er en betingelse for at være omfattet af de særlige beregningsregler i bekg. § 31, stk. 3, at

- der på den enkelte virksomhed er indgået en holddriftsaftale,

- der arbejdes i mere end 1 skift på virksomheden,

- arbejdstiden på 2. og evt. 3. skift er nedsat i forhold til den normale overenskomstmæssige arbejdstid for dagarbejde på DA/LO området, og

- der udbetales løn, der svarer til normal løn for fuldtidsarbejde ved dagarbejde.

Dagpenge efter § 31, stk. 3 i bekg. beregnes efter et særligt timebeløb, der fastsættes på grundlag af den til enhver tid normale overenskomstmæssige arbejdstid på området p.t. 37 timer pr. uge.

Til fastsættelse af dette særlige timebeløb anvendes en omregningsfaktor, der fremkommer ved at dividere de 37 timer med den arbejdstid for arbejde på 2. eller 3. skift, som er fastsat ved overenskomst eller aftale.

Hvis arbejdstiden på 2. skift eksempelvis er 35 timer, bliver omregningsfaktoren

37 : 35 = 1,057

Denne omregningsfaktor ganges med timemaksimum efter lovens § 9, stk. 2, der p.t. er på 68,81 kr. Det særlige timebeløb bliver herefter 1,057 x 68,81 kr. = 72,73 kr.

Ud over det særlige timebeløb begrænses dagpengenes størrelse også i disse situationer af den faktiske timeløn.

EKSEMPEL

Syg under beskæftigelse på andet skift, faktisk arbejdstid 35 timer, faktiske timeløn efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag 70 kr. Sygdommen varer 2 dage. Arbejdstid pr. sygedag skulle have været 7 timer.

Dagpenge for de 2 fraværsdage udgør 70 kr. x 14 = 980 kr.

Dagpenge i 2-ugers perioden beregnes altid på grundlag af det aktuelle antal fraværstimer. På 1. skift er dagpengebeløbet begrænset af det ge nerelle timemaksimum. På 2. og 3. skift er dagpengebeløbet begrænset af timebeløb beregnet efter bekg. § 31, stk. 3 med udgangspunkt i den konkrete overenskomst eller aftale.

Efter 2-ugers perioden beregnes dagpenge, som om der i sygeperioden altid arbejdes på 1. skift, dvs. at dagpenge skal udbetales for det antal timer, som svarer til normalarbejdstiden på 1. skift

efter gældende overenskomst eller aftale på det på gældende område.

EKSEMPEL

Lønmodtageren arbejder efter holddriftsaftale, hvorefter normalarbejdstiden ved arbejde på 1. skift er 37 timer, og normalarbejdstiden ved arbejde på 2. og 3. skift er fastsat til 35 timer.

Lønmodtagerens arbejdstid er fastsat således

uge 1 1 dag a 8 timer på 3. skift 2 dage a 12 timer på 2. skift uge 2 1 dag a 8 timer på 1. skift 2 dage a 12 timer på 1. skift uge 3 4 dage a 8 timer på 3. skift uge 4 4 dage a 8 timer på 1. skift uge 5 5 dage a 8 timer på 2. skift

Timelønnen udgør 104,71 kr.

Når sygdommen indtræder ved begyndelsen af uge 1 udbetales dagpenge i 1. uge for 8 timer x det særlige timebeløb for 1 dag og 12 timer x det særlige timebeløb for de 2 følgende dage. I uge 2 udbetales dagpenge for 8 timer x lovens timemaksimum for 1 dag og 12 timer x lovens timemaksimum de to følgende dage.

Dagpenge for de følgende uger udbetales for 37 timer x lovens timemaksimum, dvs. dagpenge udbetales med ugemaksimum.

Lønmodtagerens arbejdstid er i en del af sommerperioden fastsat således

uge 1 5 dage a 8 timer på 2. skift 1 dag a 12 timer på 2. skift uge 2 4 dage a 8 timer på 1. skift uge 3 4 dage a 8 timer på 1. skift 1 dag a 12 timer på 2. skift

Når sygdommen indtræder ved begyndelsen af den uge, hvori lønmodtageren skulle have arbejdet 52 timer i 2. skift, udbetales dagpenge for 8 timer x det særlige timebeløb i de første 5 dage og 12 timer x det særlige timebeløb den 6. dag. Dagpenge for den følgende uge udbetales for 8 timer x lovens timemaksimum i 4 dage. Dagpenge for den 3. og følgende uger udbetales med ugemaksimum.

WEEK-END-ARBEJDE

69. Efter § 31, stk. 4 I bekg. Beregnes dagpenge efter et særligt timebeløb for week-endarbejde.

Ved week-endarbejde, omfattet af bekendtgørelsen, forstås arbejde, der efter gældende overenskomst som udgangspunkt

- alene udføres på lørdag/søndag og

- samtidig medfører, at den overenskomstmæssige arbejdsforpligtelse for fuldtidsarbejde er opfyldt.

Til fastsættelse af det særlige timebeløb anvendes en omregningsfaktor, der fremkommer ved at dividere den normale overenskomstmæssige arbejdstid ved dagarbejde på DA/LO området, p.t. 37 timer, med den normale overenskomstmæssige arbejdstid for week-endarbejde.

Hvis dette timetal eksempelvis er fastsat til 20 bliver omregningsfaktoren

37 : 20 = 1,85

Denne omregningsfaktor ganges med timemaksimum efter dagpengelovens § 9, stk. 2. Det særlige timebeløb bliver herefter 1,85 x 68,81 = 127,30 kr. EKSEMPEL

Syg søndag, faktisk arbejdstid skulle have været 10 timer, faktisk timeløn efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag er 120,00 kr. Dagpenge for fraværsdagen søndag udgør: 120,00 kr. x 10 = 1.200 kr.

Når der efter den gældende overenskomst er givet mulighed for, at week-endarbejde kan udføres på andre tidspunkter end lørdag/søndag, anvendes reglerne for week-endarbejde også ved beregning af dagpenge i disse situationer, når overenskomstens forudsætninger for forlæggelse af arbejdstid til week-endarbejde er opfyldt.

FAST ARBEJDSTURNUS70. FOR LØNMODTAGERE, DER ER BESKÆFTIGET I EN BESTEMT arbejdsturnus med skiftende ugentlig/daglig arbejdstid, beregnes dagpenge på grundlag af det faktiske timetal ganget med timefortjenesten. For disse lønmodtagergrupper udbetales dagpengene på grundlag af det faktiske timetal, selv om timetallet overstiger den normale overenskomstmæssige arbejdstid i timer pr. uge, jf. bekg. § 31, stk. 1.

Efter de første 2 ugers sygdom kan dagpengene gennemsnitligt pr. uge i de efterfølgende turnusperioder ikke udgøre mere end det beløb, der er nævnt i lovens § 9, stk. 2, jf. § 31, stk. 2 i bekg.

a) For lønmodtagere, hvor arbejdstiden for hele turnusperioden ikke overstiger det normale antal timer pr. uge, dvs. arbejdsmarkedets sædvanlige fulde arbejdstid, beregnes dagpenge ved at gange antallet af fraværstimer med timefortjenesten.

EKSEMPEL

Lønmodtageren arbejder 40 timer hveranden uge efter en på forhånd fastlagt vagtordning.

Lønmodtageren tjener 75 kr. i timen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag.

Dagpengene udgør 68,81 kr. (timemaksimum) x 40 timer.

Da dagpenge for hele turnusperioden (2 uger) ikke overstiger 2 x ugemaksimum, vil den pågældende være berettiget til timemaksimum x 40 timer.

EKSEMPEL

Lønmodtageren arbejder 54 timer en uge og 20 timer i den følgende uge.

Dagpengene udgør

54 x timemaksimum og 20 x timemaksimum pr. uge.

Når kommunen udbetaler dagpenge, udbetales i den første uge 54 x timemaksimum og i den næste uge 20 x timemaksimum.

Og så fremdeles i sygeperioden, idet dagpengenes højeste beløb gennemsnitligt for hele turnusperioden ikke overskrides, jf. bekg. § 31, stk. 2.

b) For lønmodtagere, hvor arbejdstiden for hele turnusperioden overstiger det normale antal arbejdstimer pr. uge ved fuldtidsbeskæftigelse, beregnes dagpenge på grundlag af det beløb, som er nævnt i lovens § 9, stk. 2, divideret med det gennemsnitlige antal arbejdstimer pr. uge i turnusperioden.

Dagpengene pr. kalenderuge kan i dette tilfælde godt overskride ugemaksimum, men må pr. time ikke overskride det beregnede timemaksimum: 2.546 kr.

-------------------------------

gennemsnitstimeantallet pr. uge

EKSEMPEL

Lønmodtageren arbejder 60 timer en uge, 30 timer den følgende uge, 30 timer i uge 3 og 40 timer i uge 4.

Pågældendes timefortjeneste ligger over timemaksimum.

I de første 2 uger af sygeperioden, der begynder i den uge, hvor lønmodtageren skulle arbejde 60 timer, vil lønmodtageren få udbetalt 60 x 68,81 kr. og 30 x 68,81 kr.

I de følgende 4 uger beregnes timemaksimum ved at dividere ugemaksimum med det gennemsnitlige antal arbejdstimer pr. uge for hele turnusperioden,

(dvs. 40 timer). Det beregnede timemaksimum udgør 63,65 kr.

Kommunen udbetaler 30 x det beregnede timemaksimum, 40 x det beregnede timemaksimum, 60 x det beregnede timemaksimum og 30 x det beregnede timemaksimum.

LØNMODTAGERE MED IKKE PÅ FORHÅND FASTSAT ARBEJDSTID OG/ ELLER TIMEFORtjeneste

71. Når arbejdstiden og/eller timefortjenesten under fraværet ikke er fastsat på forhånd, skal der foretages en særlig beregning af antallet af arbejdstimer og/eller størrelsen af timefortjenesten under fraværet. Reglerne for beregning af timetal og timefortjeneste under fraværet er fastsat i § 30 i bekg.

Efter bekg. § 30, stk. 1 beregnes timetallet og timefortjenesten som udgangspunkt på grundlag af det gennemsnitlige antal arbejdstimer og den gennemsnitlige timefortjeneste de sidste 4 uger inden fraværet.

Arbejdsgiveren skal dog kun udbetale dagpenge på grundlag af indtjeningen hos den pågældende arbejdsgiver, jf. lovens § 9, stk. 1, sidste punktum. Det vil sige, at dagpenge fra arbejdsgiveren beregnes på grundlag af det gennemsnitlige antal arbejdstimer og den gennemsnitlige timeløn hos den pågældende arbejdsgiver de sidste 4 uger.

I visse tilfælde vil arbejdstiden og/eller timefortjenesten i de sidste 4 uger ikke være udtryk for det antal timer, som lønmodtageren normalt er beskæftiget, og/eller den timefortjeneste, som lønmodtageren normalt opnår. Efter bekg. § 30, stk. 3 skal i disse tilfælde i stedet anvendes arbejdstiden og indtægten de sidste 13 uger inden fraværet.

EKSEMPEL

Lønmodtager med ikke på forhånd fastsat arbejdstid og timefortjeneste.

Lønmodtagerens arbejdstid og indtægt de sidste 13 uger med seneste uge før fraværet nævnt først

1 uge a 28 timer 1.934,52 kr. 1 uge a 10 timer 670,50 kr. 1 uge a 25 timer 1.750,50 kr. 5 uger a 37 timer 13.140,55 kr. 2 uger a 27 timer 3.566,70 kr. 3 uger a 37 timer 7.555,77 kr.

Der er udbetalt supplerende arbejdsløshedsdagpenge for de uger, hvor der ikke har været beskæftigelse i 37 timer.

Dagpenge beregnes som udgangspunkt på grundlag af beskæftigelsen de sidste 4 uger, i alt 100 timer, dvs. dagpenge udbetales for 25 timer pr. uge, 5 timer pr. dag.

Timefortjenesten fastsættes herefter til (6.983,63 : 100) 69,84 kr.

Hvis dagpenge i stedet beregnes på grundlag af arbejdstiden de sidste 13 uger inden fraværet, (fordi arbejdstiden de sidste 4 uger er atypisk), skal dagpenge udbetales for 31,77 timer pr. uge, 6,35 timer pr. dag.

Timefortjenesten fastsættes herefter til (28.618,54 : 413) 69,29 kr.

Der vil herudover være ret til dagpenge - fra kommunen - på grundlag af de supplerende arbejdsløshedsdagpenge, som er udbetalt i de sidste 4 uger inden fraværet, se pkt. 76.

Hvis der indenfor 4/13-ugers perioden (beregningsperioden) forekommer perioder, som for den pågældende lønmodtager medregnes som perioder med arbejdsmarkedstilknytning ved afgørelse af om beskæftigelseskravet i lovens § 4, stk. 1, nr. 1 er opfyldt, selv om der ikke fysisk er udført arbejde, holdes disse perioder udenfor beregningen, således at beregningen skal ske på grundlag af en kortere periode end 4/13 uger.

Perioder med delvis ledighed - hvorved forstås, at der er udbetalt supplerende arbejdsløshedsdagpenge samtidig med, at lønmodtageren har et bestående ansættelsesforhold - holdes ikke udenfor beregningen.

Det samme gælder, når der i beregningsperioden forekommer perioder med beskæftigelse hos anden arbejdsgiver end den aktuelle.

EKSEMPEL

Lønmodtagerens beskæftigelse de sidste 13 uger inden fraværet, med seneste arbejdsuge nævnt først

1 uge a 20 timer hos arbejdsgiver A samt supplerende arbejdsløshedsdagpenge.

1 uge med ferie, ansat hos arbejdsgiver A.

1 uge a 37 timer hos arbejdsgiver A.

7 uger uden ansættelse med arbejdsløshedsdagpenge som fuldtidsforsikret.

3 uger a 37 timer hos arbejdsgiver A.

Dagpenge beregnes på grundlag af det gennemsnitlige antal arbejdstimer i de sidste 4 uger inden fraværet, i alt 57 timer fordelt på 2 uger (1 uge som fuldtidsledig i 4-ugers perioden og 1 uge med ferie i det aktuelle ansættelsesforhold holdes udenfor beregningen), dagpenge udbetales for 28,5 timer pr. uge.

Der vil herudover være ret til dagpenge - fra kommunen - på grundlag af de supplerende arbejdsløshedsdagpenge, se pkt. 76.

Dagpenge i 2-ugers perioden beregnes som hovedregel efter de samme retningslinier, uanset om dagpenge skal udbetales af kommunen eller arbejdsgiveren. Dagpenge fra kommunen skal beregnes på grundlag af den samlede arbejdstid og indtægt hos samtlige arbejdsgivere i beregningsperioden, hvis der ikke er ret til dagpenge fra arbejdsgiveren.

Når der er flere ansættelsesforhold i beregningsperioden, hvor der ikke er arbejdsgiverforpligtelse til at betale dagpenge i samtlige ansættelsesforhold, og hvis lønmodtageren opfylder beskæftigelseskravet overfor kommunen, er der ret til dagpenge fra kommunen i 2-ugers perioden for de(t) arbejdsforhold, hvori der ikke er en arbejdsgiverforpligtelse.

I denne situation medregnes kun arbejdstid og indtægt for de ansættelsesforhold i beregningsperioden, som ikke indgår ved beregning af dagpenge fra arbejdsgiveren.

Lønmodtagere, der er delvist ledige, vil desuden få beregnet dagpenge på grundlag af gennemsnittet af de arbejdsløshedsdagpenge, der er udbetalt i 4-ugers perioden, jf. § 34, stk. 1 i bekg. Der beregnes derimod ikke dagpenge på grundlag af arbejdsløshedsdagpenge, som er udbetalt under fuld ledighed i perioden.

LØNMODTAGERE MED UKENDT ARBEJDSTID

72. Når der ikke kan oplyses noget om arbejdstiden hverken før eller efter fraværets start, anvendes reglerne for beregning af dagpenge til lønmodtagere med ukendt arbejdstid.

Ved beregning af dagpenge til lønmodtagere med ukendt arbejdstid anvendes samme beregningsmåde som efter ATP-loven ved opgørelse af det gennemsnitlige ugentlige timetal inden for de sidste 4 uger før sygdommens indtræden. Hvis indtjeningen i 4-ugers perioden ikke kan anses for sædvanlig, anvendes i stedet indtjeningen inden for de sidste 13 uger før sygdommens indtræden, jf. bekg. § 32, stk. 1, 1. og 2. punktum.

Hvert år i begyndelsen af januar måned offentliggøres den timefortjeneste, der skal anvendes for det indeværende kalenderår.

Timefortjenesten er for 1994

97,65 kr. for mandlige lønmodtagere og

88,19 kr. for kvindelige lønmodtagere.

Den samlede udbetalte løn divideres med ATP-lovens timefortjeneste, hvorved det gennemsnitlige antal arbejdstimer fremkommer.

Da timefortjenesten ikke kendes for denne gruppe, skal dagpengene beregnes på grundlag af det beregnede gennemsnitlige timetal ganget med timemaksimum efter lovens § 9, stk. 2, jf. bekg. § 32, stk. 2.

For provisionslønnede sælgere sker beregningen af arbejdstiden på grundlag af ATP-lovens timefortjeneste og indtægten inden for de sidste 9 måneder før sygdommens indtræden, jf. § 32, stk. 1, sidste punktum i bekg.

Dagpengene udbetales efter en 5 dages uge med lige store andele pr. dag, medmindre andet er oplyst, jf. § 32, stk. 3 i bekg., og kan - bortset fra de 2 første uger - højst udgøre det maksimale ugentlige dagpengebeløb, jf. lovens § 9, stk. 2.

EKSEMPEL

Mandlig lønmodtager.

Indtægt (A-skattepligtig) hos arbejdsgiver A de sidste 4 uger inden fraværet: 19.648 kr.

Arbejdstiden fastsættes til (19.648 : 97,65) ca. 201 timer fordelt på 4 uger, dvs. dagpenge udbetales for ca. 50 timer pr. uge, ca. 10 timer pr. dag.

Kvindelig lønmodtager.

Indtægt hos arbejdsgiver A de sidste 4 uger inden fraværet: 17.663 kr.

Arbejdstiden fastsættes til (17.663 : 88,19) ca. 200 timer fordelt på 4 uger, dvs. dagpenge udbetales for ca. 50 timer pr. uge, ca. 10 timer pr. dag.

Opgørelse af indtægt og arbejdsperiode sker som udgangspunkt efter de samme regler som for lønmodtagere med ikke på forhånd fastsat arbejdstid. Det vil sige, at perioder uden ansættelse, som medregnes som arbejdsmarkedstilknytning ved afgørelse af, om dagpengelovens beskæftigelseskrav er opfyldt, holdes udenfor beregningen. Perioder med delvis ledighed og perioder med beskæftigelse hos anden arbejdsgiver end den aktuelle holdes ikke udenfor.

Hvis arbejdstiden i en del af beregningsperioden er kendt, indgår dette timetal ved beregningen. Indtægten i denne periode, hvor timetallet er kendt, indgår ikke ved ATP-beregningen.

EKSEMPEL

Mandlig lønmodtager med ukendt arbejdstid. Beskæftigelse i de sidste 13 uger før fraværet, med seneste arbejdsuge nævnt først

1 uge hos arbejdsgiver A, hvor arbejdstiden er ukendt, indtægt 20.000 kr.

3 uger hos arbejdsgiver B, hvor arbejdstiden er ukendt, indtægt 50.000 kr.

1 uge hos arbejdsgiver C, hvor arbejdstiden er kendt 30 timer.

2 uger med sygedagpenge beregnet på grundlag af arbejdsløshedsdagpenge.

4 uger med arbejdsløshedsdagpenge som fuldtidsforsikret.

2 uger hos arbejdsgiver A, hvor arbejdstiden er ukendt, indtægt 10.000 kr.

Dagpenge fra arbejdsgiver A, der har pligt til at betale dagpenge efter lovens § 3, stk. 2, skal beregnes på grundlag af indtægten fordelt på de sidste 4 uger inden fraværet. Arbejdstiden fastsættes efter ATP-reglerne til (20.000 : 97,65) ca. 207 timer fordelt på hele 4-ugers perioden ca. 51 timer pr. uge.

Der er desuden ret til dagpenge fra kommunen på grundlag af indtjeningen hos anden arbejdsgiver i 4-ugers perioden. Arbejdstiden fastsættes efter ATP-reglerne til (50.000 : 97,65) ca. 512 timer, fordelt på hele 4-ugers perioden, dvs. 128 timer pr. uge.

Dagpenge fra kommunen i 2-ugers perioden til lønmodtagere med ukendt arbejdstid, når der ikke er en arbejdsgiverforpligtelse, beregnes på grundlag af den samlede lønindtægt fordelt på hele beregningsperioden. Dog holdes som nævnt perioder uden beskæftigelse, som medregnes som arbejdsmarkedstilknytning ved afgørelse af om lovens beskæftigelseskrav er opfyldt, udenfor beregningen.

EKSEMPEL

Mandlig lønmodtager med ukendt arbejdstid. Beskæftigelse i de sidste 13 uger før fraværet, med seneste arbejdsuge nævnt først

1 uge hos arbejdsgiver A, hvor arbejdstiden er ukendt, indtægt 20.000 kr.

2 uger hos arbejdsgiver B, hvor arbejdstiden er ukendt, indtægt 30.000 kr.

1 uge hos arbejdsgiver C, hvor arbejdstiden er kendt 37 timer.

3 uger med sygedagpenge beregnet på grundlag af arbejdsløshedsdagpenge.

4 uger med arbejdsløshedsdagpenge som fuldtidsforsikret.

2 uger hos arbejdsgiver D, hvor arbejdstiden er ukendt, indtægt 10.000 kr.

Dagpenge fra kommunen skal som udgangspunkt beregnes på grundlag af den samlede indtægt og arbejdstid i 4-ugers perioden. Arbejdstiden fastsættes efter ATP-beregningen til (50.000 : 97,65) ca. 512 timer, hertil lægges 37 timer (den uge hvor arbejdstiden er kendt) og det samlede timetal fordeles på 4 uger a 5 dage.

BEREGNING AF DAGPENGE TIL LØSARBEJDERE MV.

73. Løsarbejderforhold er et særligt ansættelsesforhold, der adskiller sig fra fastansættelse eller løbende ansættelsesforhold ved, at der altid er tale om kortvarige eller tilfældige arbejdsforhold, hvor ansættelsens ophør som hovedregel på forhånd er bestemt.

Beregning af dagpenge til løsarbejdere sker efter de samme regler som for andre lønmodtagere. Det vil sige, at som udgangspunkt beregnes dagpenge efter lovens § 9, stk. 1 på grundlag af den timeindtægt, som løsarbejderen ville have været berettiget til under fraværet efter betaling af arbejdsmarkedsbidraget.

Når der er tale om løsarbejdere med ikke på forhånd fastsat arbejdstid, anvendes reglerne i bekg. § 30 som udgangspunkt for beregning af dagpenge, se pkt. 71.

EKSEMPEL

Lønmodtagerens beskæftigelsesforhold de sidste 13 uger inden fraværet, med seneste arbejdsuge nævnt først

3 dage beskæftiget som løsarbejder hos arbejdsgiver A i alt 36 timer. Sygdommen indtræder i dette ansættelsesforhold.

2 uger med arbejdsløshedsdagpenge som fuldtidsforsikret.

2 dage beskæftiget som løsarbejder hos arbejdsgiver A i alt 16 timer.

2 uger med arbejdsløshedsdagpenge som fuldtidsforsikret.

8 uger i løbende ansættelse hos arbejdsgiver A 37 timer pr. uge.

Dagpenge fra arbejdsgiver A beregnes på grundlag af det samlede timetal indenfor de sidste 4 uger - 52 timer fordelt på i alt 1 uge (3 uger med fuldtidsledighed holdes udenfor) - dvs. dagpenge skal betales for 10,4 timer pr. dag.

Hvis der i stedet anvendes en 13-ugers periode (fordi arbejdstiden de sidste 4 uger er atypisk) vil den samlede arbejdstid være 348 timer, dvs. der skal betales dagpenge for ca. 7,7 timer pr. dag.

For løsarbejdere med ukendt arbejdstid anvendes reglerne i bekg. § 32, se pkt. 72.

Hvis løsarbejderen er ledig og ville have haft ret til dagpenge fra arbejdsløshedskassen under fraværet, beregnes dagpenge efter lovens § 9, stk. 3, se pkt. 74.

Vedrørende de særlige regler for, hvornår en løsarbejder har ret til dagpenge fra arbejdsgiveren, se pkt. 84.

BEREGNING AF SYGEDAGPENGE TIL ARBEJDSLØSE

74. Efter lovens § 9, stk. 3 Skal lønmodtagere, der ville have haft ret til arbejdsløshedsdagpenge eller uddannelsesgodtgørelse, etableringsydelse i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, eller efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser modtager godtgørelse som er statning for arbejdsløshedsdagpenge, have det samme beløb i sygedagpenge, som de kunne have fået udbetalt i arbejdsløshedsdagpenge.

Der skal kun udbetales sygedagpenge i det omfang ydelserne falder væk i tilfælde af sygdom.

VOKSENUDDANNELSESSTØTTE (VUS)

75. Personer, der modtager voksenuddannelsesstøtte, som godtgørelse for tab af lønindtægt eller anden erhvervsindtægt end lønindtægt ved deltagelse i undervisning i arbejdstiden, vil ved sygefravær have ret til sygedagpenge, i det omfang voksenuddannelsesstøtten bortfalder på grund af sygdommen.

SUPPLERENDE ARBEJDSLØSHEDS-DAGPENGE

76. Når lønmodtageren ville have haft ret til supplerende arbejdsløshedsdagpenge, hvis sygdommen ikke var indtrådt, har lønmodtageren både ret til dagpenge på grundlag af timeindtægten under fraværet og ret til dagpenge fra kommunen for bortfaldet af de supplerende arbejdsløshedsdagpenge under sygeperioden.

Sygedagpenge på grundlag af arbejdsløshedsdagpenge udbetales for det antal timer og med det samme beløb, som lønmodtageren kunne have fået udbetalt i supplerende arbejdsløshedsdagpenge, hvis pågældende ikke havde været syg.

Når lønmodtageren har et varierende men kendt antal arbejdstimer fra uge til uge, således at de supplerende arbejdsløshedsdagpenge er forskellige i hver udbetalingsperiode, beregnes sygedagpengene på grundlag af timetallet ganget med timefortjenesten. Herudover beregner kommunen sygedagpenge på grundlag af de supplerende arbejdsløshedsdagpenge, som den pågældende ellers ville have fået udbetalt i sygeperioden.

Hvis en eventuel arbejdsgiver fortsætter dagpenge- eller lønudbetaling ud over 2-ugers perioden, kan sygedagpenge fra kommunen efter 2 uger ikke udgøre mere end forskellen mellem dagpengene eller sygelønnen fra arbejdsgiveren og dagpengenes højeste beløb, jf. lovens § 9, stk. 4.

SYGEDAGPENGE TIL DELVIS LEDIGE MED IKKE PÅ FORHÅND FASTSAT

ARBEJDSTID

77. I visse tilfælde kan arbejdsløshedskassen/ arbejdsgiveren ikke oplyse, hvor meget den sygemeldte lønmodtager må antages at have haft ret til at modtage i supplerende arbejdsløshedsdagpenge/sygedagpenge. Sygedagpenge beregnes i disse tilfælde på grundlag af den gennemsnitlige arbejdstid/indtjening i de sidste 4 uger før sygdommens indtræden. Kommunen skal desuden beregne sygedagpenge på grundlag af de supplerende arbejdsløshedsdagpenge, som den pågældende gennemsnitligt har modtaget pr. uge i de sidste 4 uger før sygdommens indtræden, jf. bekg. § 34, stk. 1.

Hvis den sygemeldte har haft delvis beskæftigelse i mindre end 4 uger før sygdommen, beregnes sygedagpengene på grundlag af et gennemsnit af de supplerende arbejdsløshedsdagpenge, som den pågældende har modtaget i dette kortere tidsrum, jf. bekg. § 34, stk. 2.

Når dagpenge til en lønmodtager med ikke på forhånd fastsat arbejdstid efter § 30, stk. 3 i bekg. skal beregnes på grundlag af beskæftigelsen de sidste 13 uger inden fraværet, skal dagpenge på grundlag af supplerende arbejdsløshedsdagpenge alligevel beregnes på grundlag af gennemsnittet af de supplerende arbejdsløshedsdagpenge, de sidste 4 uger inden fraværet.

KOMBINEREDE TILFÆLDE, FLERE INDTÆGTSGRUNDLAG

78. Når lønmodtageren har to eller flere beskæftigelser og sygemeldes i disse, har den pågældende ret til at få dagpenge beregnet på grundlag af hver beskæftigelse, dvs. den mistede timeindtægt i hvert af beskæftigelsesforholdene, dog begrænset af timemaksimum.

I disse tilfælde kan den samlede dagpengeudbetaling efter de første 2 uger heller ikke overstige det maksimale beløb pr. uge, jf. lovens § 9, stk. 2.

Såfremt der er tale om lønmodtagerforhold kombineret med selvstændig erhvervsvirksomhed, hvor der er tegnet frivillig forsikring, kan dagpenge beregnet på grundlag af den frivillige forsikring og indtægten som lønmodtager i de første 3 uger, jf. lovens § 20, stk. 4 overstige det maksimale dagpengebeløb pr. uge.

Udbetales dagpenge fra flere offentlige arbejdsgivere, reduceres dagpenge efter de første 2 uger forholdsmæssigt i hvert af forholdene.

Udbetales dagpenge både fra kommunen og en offentlig arbejdsgiver, supplerer kommunen efter de første 2 uger kun op til det maksimale dagpengebeløb pr. uge.

Udbetales der løn under sygdom og er lønnen mindre end de beregnede dagpenge, udbetales det manglende beløb som supplement til lønnen.

ATP

79. Der skal indbetales almindeligt atp-bidrag ved udbetaling af dagpenge til lønmodtagere. Lønmodtageren skal selv betale 1/3 af bidraget. Dette bidrag fradrages i de dagpenge, som skal udbetales til lønmodtageren.

De resterende 2/3 af bidraget skal indbetales af arbejdsgiveren eller kommunen, afhængigt af hvem der udbetaler dagpenge.

Klager over arbejdsgiverens eller kommunens beregning eller indbetaling af ATP-bidrag skal indgives til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

ARBEJDSSKADE

DAGPENGE VED ARBEJDSSKADER

80. Enhver, der pådrager sig en arbejdsskade, som omfattes af lovgivningen om arbejdsskadeforsikring, har ret til dagpenge fra 1. fraværsdag efter arbejdsskadens indtræden, jf. lovens § 21.

Ved arbejdsskadeforsikringslovgivningen forstås i denne forbindelse: lov om forsikring mod følger af arbejdsskade og lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl.

Ved arbejdsskade forstås i arbejdsskadeforsikringsloven

- Et ulykkestilfælde, det vil sige en udefra kommende pludselig begivenhed, der fører til en skadelig påvirkning af den pågældendes helbredstilstand.

- En skadelig påvirkning af højst 5 dages varighed.

- En erhvervssygdom.

En erhvervssygdom er en sygdom, der er optaget på Arbejdsskadestyrelsens fortegnelse over erhvervssygdomme, eller andre sygdomme som nævnt i arbejdsskadeforsikringslovens § 10, dvs. sygdomme, som enten opfylder betingelserne for at blive optaget på fortegnelsen,

men endnu ikke er blevet det eller sygdomme, der må anses for udelukkende eller i overvejende grad at skyldes arbejdets særlige art. Disse tilfælde skal, før der træffes afgørelse om anerkendelse, forelægges for erhvervssygdomsudvalget, jf. § 58 i arbejdsskadeforsikringsloven.

Hvis dagpengepligten ikke påhviler arbejdsgiveren, dvs. hvis beskæftigelseskravet overfor arbejdsgiveren ikke er opfyldt, eller hvis lønmodtageren i øvrigt ikke opfylder dagpengelovens almindelige betingelser for ret til dagpenge, skal kommunen yde dagpenge fra første fraværsdag efter en arbejdsskade.

Retten til dagpenge ved arbejdsskade gælder også, selv om sygemelding ikke sker i direkte tilslutning til arbejdsskaden, eller selv om lønmodtageren i perioder kan genoptage arbejdet, når fraværet klart har sammenhæng med arbejdsskaden.

Dagpenge ved arbejdsskade kan ikke udbetales ud over varighedsbegrænsningen. Hvis fravær på grund af arbejdsskade indtræffer på et tidspunkt, hvor lønmodtageren er omfattet af varighedsbegrænsningen, vil der kun være ret til dagpenge, når betingelserne for forlængelse af dagpengeperioden er tilstede.

Personer, der ikke er fuldt beskæftiget ved erhvervsmæssigt arbejde, eller som normalt er uden erhvervsmæssig beskæftigelse, har i visse tilfælde ret til dagpenge fra 1. fraværsdag, når de kommer til skade i en af de situationer, der er nævnt ovenfor. Dagpengene udmåles på grundlag af en indtægt, som efter lovens § 21, stk. 2, fastsættes efter et skøn.

I disse tilfælde er der fastsat bestemte årslønninger, der må lægges til grund ved dagpengeberegningen. For personer, der på grund af sociale forpligtelser i hjemmet ikke udnytter deres arbejdskraft fuldt ud ved erhvervsmæssigt arbejde, lægges fra 1. april 1994 48.500 kr. til den faktiske indtægt. For personer uden egentligt erhverv regnes der fra 1. april 1994 med en årsløn på mindst 22.000 kr.

ANMELDELSESREGLER

81. En arbejdsskade, som antages at begrunde krav på

- sygebehandling, optræning og hjælpemidler,

- erstatning for tab af erhvervsevne,

- godtgørelse for varigt men,

- overgangsbeløb til efterladte ved dødsfald eller

- forsørgertabserstatning,

skal snarest muligt og senest 9 dage efter skadens indtræden anmeldes til vedkommende forsikringsselskab. Hvis der ikke er tegnet en forsikring, skal anmeldelse ske til Arbejdsskadestyrelsen. I erhvervssygdomstilfælde regnes 9-dages fristen fra det tidspunkt, da den anmeldelsespligtige har fået kendskab til, at lidelsen må antages at være erhvervsbetinget.

Selv om en arbejdsskade ikke er blevet anmeldt efter disse regler, skal alle arbejdsskader, som faktisk har medført uarbejdsdygtighed i 5 uger efter skadens indtræden, anmeldes senest 9 dage derefter til vedkommende forsikringsselskab eller, hvis forsikring ikke er tegnet, til Arbejdsskadestyrelsen.

I tilfælde hvor der er tvivl, om der er tale om en arbejdsskade, kan der rettes henvendelse til Arbejdsskadestyrelsen, Æbeløgade 1, Postboks 3000, 2100 København Ø, telf. 39 17 77 00.

KAPITEL 3

ARBEJDSGIVERENS PLIGTER OG RETTIGHEDER

KAPITEL 3

ARBEJDSGIVERENS PLIGTER OG RETTIGHEDER

OFFENTLIGE OG PRIVATE ARBEJDSGIVERE

82. Private og offentlige arbejdsgivere har pligt til at udbetale dagpenge under lønmodtageres sygdom. Omfanget af arbejdsgiverens pligt er forskellig, afhængig af om der er tale om en privat arbejdsgiver eller en offentlig arbejdsgiver.

I lovens § 1, stk. 3 defineres offentlige arbejdsgivere som offentlige myndigheder samt private institutioner, hvis udgifter dækkes med mindst 50 pct. af offentlige midler.

en privat arbejdsgiver skal udbetale dagpenge til en lønmodtager, som ikke får udbetalt fuld løn under sygdom, i 2 uger fra og med 1. hele fraværsdag, jf. lovens § 1, stk. 2, nr. 1. Perioden ligger fast, uanset om der indtræder søgnehelligdage, fridage, arbejdskonfliktperioder og lignende, der kan afbryde dagpengeudbetalingen.

Hvis der foreligger to adskilte sygeperioder, begynder en ny 2- ugers periode, når arbejdet har været genoptaget efter første sygeperiode. Det er uden betydning, om der er tale om et tilbagefald på grund af samme sygdom. Det er derimod en betingelse, for at arbejdsgiveren skal udbetale dagpenge i en ny 2-ugers periode, at lønmodtageren reelt har været arbejdsdygtig, og at arbejdet har været genoptaget.

Arbejdsgiveren har ikke pligt til at udbetale dagpenge i en ny 2- ugers periode, hvis en lønmodtager før raskmelding fra en sygdom bliver syg af en anden sygdom. I dette tilfælde regnes 2-ugers perioden fortsat fra 1. hele fraværsdag på grund af den første sygdom.

En offentlig arbejdsgiver betaler dagpenge til ansatte, der ikke får udbetalt fuld løn under sygdom, fra 1. hele fraværsdag, jf. lovens § 1, stk. 2, nr. 2 og i hele sygeperioden, så længe lønmodtageren er ansat, jf. lovens § 3,

stk. 4. En offentlig arbejdsgiver har dog ikke pligt til at udbetale dagpenge, hvis dagpengeretten er ophørt efter reglerne om varighedsbegrænsning, jf. lovens §§ 22 - 23. Om varighedsbegrænsning, se kapitel 7.

Hvis en offentlig ansat søger og bevilges sygeorlov uden løn i en periode, vil den offentlige arbejdsgiver stadig have pligt til at udbetale dagpenge i hele orlovsperioden med den begrænsning, der følger af reglerne om varighedsbegrænsning, jf. lovens §§ 22 - 23.

Både offentlige og private arbejdsgivere har pligt til at udbetale dagpenge i 2 uger, regnet fra 1. hele fraværsdag, selv om ansættelsen ophører i løbet af denne periode, jf. lovens § 3, stk. 3.

EKSEMPEL

Hvis en lønmodtager melder sig syg onsdag, og skal fratræde sin ansættelse hos arbejdsgiveren fredag eftermiddag, har arbejdsgiveren pligt til at udbetale dagpenge i 2 uger regnet fra og med 1. hele fraværsdag, onsdag, hvis lønmodtageren er syg i hele 2-ugers perioden. Hvis lønmodtageren har ret til løn under sygdom, vil pågældende i denne situation modtage løn under sygdom fra arbejdsgiveren til og med fredag, dagen for ansættelsens ophør, og herefter vil arbejdsgiveren have pligt til at udbetale dagpenge i resten af 2-ugers perioden.

Det er uden betydning, hvornår tidspunktet for ansættelsens ophør er blevet fastsat, og hvem der har ønsket at ansættelsen skulle ophøre.

Hvis en ansættelse afslutter med, at lønmodtageren holder ferie, og lønmodtageren bliver syg i løbet af ferien, vil arbejdsgiveren dog ikke have pligt til at udbetale dagpenge, da lønmodtageren ikke er i ansættelse 1. hele fraværsdag. Det samme gælder, hvis et ansættelsesforhold afsluttes med en periode med afspadsering.

Hvis en lønmodtager bliver syg før aftalt afspadsering eller under afspadsering, har arbejdsgiveren kun pligt til at udbetale sygedagpenge i perioden med afspadsering hvis der efter gældende overenskomst eller andet er ret til at udskyde afspadsering på grund af sygdom.

Hvis en lønmodtager må gå hjem på grund af sygdom i løbet af en arbejdsdag, har arbejdsgiveren ikke efter dagpengeloven pligt til at udbetale dagpenge for resten af denne dag.

KRAV OM FORUDGÅENDE BESKÆFTIGELSE HOS ARBEJDSGIVEREN

83. Offentlige og private arbejdsgivere har pligt til at udbetale dagpenge til en sygemeldt lønmodtager, hvis lønmodtageren forud for 1. hele fraværsdag har været ansat i mindst 13 uger, og i denne periode har haft mindst 120 timers beskæftigelse, jf. lovens § 3, stk. 1.

Det er således ikke tilstrækkeligt, at en lønmodtager har været ansat 13 uger hos arbejdsgiveren, eller har arbejdet for arbejdsgiveren i 120 timer. Begge krav skal være opfyldt, før en arbejdsgiver har pligt til at udbetale dagpenge.

Første betingelse for at arbejdsgiveren har pligt til at udbetale dagpenge er, at lønmodtageren har været ansat i 13 uger før fraværet, se dog pkt. 84 om løsarbejdere mv.

Hvis lønmodtageren sygemeldes med 1. hele fraværsdag før udløbet af de første 13 ugers ansættelse, er arbejdsgiveren som hovedregel fritaget for at udbetale dagpenge efter dagpengeloven. Arbejdsgiverens fritagelse for at udbetale dagpenge gælder for hele den aktuelle sygeperiode, også selv om lønmodtageren i løbet af sygeperioden når op på 13 ugers ansættelse. Arbejdsgiveren kan i visse tilfælde have pligt til at udbetale løn under sygdom i henhold til en aftale eller overenskomst. Arbejdsgiveren vil i sådanne situationer have ret til refusion fra kommunen, hvis lønmodtageren opfylder be

skæftigelseskravet overfor kommunen, se pkt. 105.

Kravet om 13 ugers ansættelse er opfyldt, selv om der i perioden har været afholdt ferie, har været søgnehelligdage og sygedage, og selv om lønmodtageren har været på kursuseller skoleophold, når disse fravær fra arbejdet ikke har medført en egentlig afbrydelse af ansættelsesforholdet.

Hvis en lønmodtager hjemsendes på grund af produktionsstandsning, anses ansættelsesforholdet derimod for afbrudt. Hvis lønmodtageren bliver syg under hjemsendelsen, er arbejdsgiveren således ikke forpligtet til at udbetale dagpenge for nogen del af sygeperioden, heller ikke selv om arbejdet på virksomheden genoptages inden udløbet af 2-ugers perioden. Arbejdsgiveren har derimod pligt til at udbetale dagpenge, også under en produktionsstandsning, hvis lønmodtageren er blevet sygemeldt inden dennes iværksættelse, jf. lovens § 3, stk. 3.

En yderligere betingelse, for at arbejdsgiveren har pligt til at udbetale dagpenge er, at lønmodtageren har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindst 120 timer, jf. lovens § 3, stk. 1, nr. 2. Hvile- og spisepauser, der ikke udbetales løn for, tælles ikke med i disse 120 timer. Både ordinære og ekstraordinære overarbejdstimer skal derimod tælles med. Hvis en lønmodtager som kompensation for fx hold- eller natarbejde aflønnes for flere timer, end pågældende arbejder, er det kun det antal timer, hvor der er udført arbejde, der tæller med ved opgørelsen af 120- timers kravet.

Ved undervisningstimer fastsættes beskæftigelsens varighed under hensyn til den forberedelsestid, der udbetales løn for i det enkelte tilfælde.

Hvis den faktiske arbejdstid ikke kan opgøres, anvendes samme beregningsmåde som efter ATP-loven, når antal timer skal beregnes, se pkt. 72. Hvert år i begyndelsen af januar offentliggøres den timefortjeneste, der skal anvendes for det indeværende kalenderår.

Hvis arbejdet i 13-ugers perioden har været afbrudt af grunde, der ikke kan tilregnes lønmodtageren som pligtforsømmelse, fx fravær på grund af ferie, sygdom, søgnehelligdage, afspadsering o.lign., bortses der fra sådanne dage uden beskæftigelse ved opgørelsen af de 120 timer. 13-ugers perioden suppleres med det antal af nærmest forudgående arbejdsdage, som svarer til antallet af udgåede dage, og arbejdstimerne på disse dage tælles med ved opgørelsen af 120- timers kravet.

Ved opgørelsen af beskæftigelseskravene ses der bort fra perioder, hvori der er ydet godtgørelse efter lov om orlov, jf. bekg. § 10.

LØSARBEJDERE, VIKARER MV.

84. Af lovens § 3, stk. 2, fremgår det, at hvis lønmodtageren tidligere har været beskæftiget hos den nuværende arbejdsgiver og den samlede beskæftigelse hos denne udgør mindst 120 timer inden for de sidste 13 uger, gælder betingelsen om 13 ugers uafbrudt ansættelse ikke.

Hvis en lønmodtager bliver syg, inden pågældende har været ansat 13 uger hos sin arbejdsgiver, og pågældende tidligere inden for 13-ugers perioden har været ansat hos samme arbejdsgiver, har arbejdsgiveren pligt til at udbetale dagpenge til lønmodtageren, hvis blot denne inden for 13-ugers perioden har arbejdet mindst 120 timer for arbejdsgiveren.

Denne bestemmelse har betydning for arbejdsgiverens dagpengepligt over for fx løsarbejdere og vikarer. Bestemmelsen sikrer, at arbejdsgivere, der beskæftiger løs arbejdskraft ikke generelt fritages for at udbetale dagpenge ved sygdom.

DAGPENGE FRA KOMMUNEN

85. Selv om en lønmodtager ikke har ret til dagpenge fra sin arbejdsgiver, fordi beskæftigelseskravet ikke er opfyldt i forhold til den aktuelle arbejdsgiver, har lønmodtageren ret til dagpenge fra kommunen, hvis beskæftigelseskravene overfor kommunen er opfyldt, se pkt. 25-30. Til brug for bopælskommunens afgørelse heraf, har arbejdsgiveren derfor pligt til at afgive oplysninger om, hvornår lønmodtageren blev ansat i virksomheden, omfanget af lønmodtagerens beskæftigelse i uger og timer, og om hvorvidt lønmodtageren tidligere har været ansat, og i givet fald hvornår senest og i hvor mange uger og timer, jf. bekg. § 9.

ANMELDELSE OG DOKUMENTATION

KRAV OM ANMELDELSE AF SYGDOMSTILFÆLDET

86. Efter lovens § 6, stk. 1, skal sygdomstilfælde anmeldes til arbejdsgiveren hurtigst muligt.

Anmeldelse af sygdom til arbejdsgiveren foretages telefonisk senest 2 timer efter, at lønmodtageren skulle have mødt på arbejde, medmindre der i personalecirkulære er fastsat andre regler, jf. bekg. § 18, stk. 1. Hvis lønmodtageren ikke har adgang til telefon, påhviler det den pågældende ved ansættelsen at indgå en skriftlig aftale med arbejdsgiveren om, hvordan anmeldelse af sygdom skal foretages, jf. bekg. § 18, stk. 2.

Hos arbejdsgivere, der ikke har fastsat skriftlige regler (personalecirkulære), vil anmeldelsesfristen i tvivlstilfælde blive tolket som senest 2 timer efter, at lønmodtageren skulle have påbegyndt arbejdet.

For at undgå usikkerhed om reglerne anbefales det, at arbejdsgiveren udarbejder skriftlige regler for, hvordan og inden for hvilken frist sygdomstilfælde skal anmeldes. Særlige forhold på virksomheden, som fx produktionsforhold eller behov for hurtigt at kunne tilkalde erstatning for en lønmodtagers arbejdskraft, kan begrunde, at arbejdsgiveren fastsætter en kortere anmeldelsesfrist end 2 timer efter arbejdstids begyndelse. Der er ikke i dagpengeloven hjemmel til at kræve, at en lønmodtager anmelder sygdom til virksomheden hver dag i en sygdomsperiode.

Lønmodtageren har ikke pligt til at anmelde sygdomstilfælde personligt, men pågældende har selv ansvaret for, at den der anmelder sygdomstilfældet, gør det rettidigt og korrekt.

Hvis en lønmodtager utvetydigt har raskmeldt sig over for arbejdsgiveren med angivelse af datoen for, hvornår arbejdet genoptages, men alligevel ikke bliver i stand til at begynde arbejdet på den angivne dato, skal der på ny anmeldes sygdom efter de regler, der gælder hos arbejdsgiveren.

Har lønmodtageren derimod blot givet udtryk for, at pågældende forventer at kunne vende tilbage til arbejdet på et bestemt tidspunkt, foreligger der ikke en egentlig raskmelding, og en ny sygemelding er derfor ikke nødvendig.

Hvis en lønmodtager må forlade arbejdspladsen på grund af sygdom i løbet af arbejdsdagen, fritager det ikke automatisk for at anmelde sygdom til arbejdsgiveren den følgende dag, hvis pågældende fortsat er sygemeldt. Hvis lønmodtageren imidlertid utvetydigt underretter fx sin nærmeste foresatte om, at pågældende også vil være sygemeldt den følgende dag, vil sygdommen dog almindeligvis anses for anmeldt på dette tidspunkt, medmindre pågældende fik besked om også at anmelde sygdom den følgende dag. Det samme vil være tilfældet, hvis en lønmodtager med arbejdsgiverens vidende forlader virksomheden med fx et brækket ben eller andre alvorlige læsioner, der gør det helt klart, at pågældende ikke vil være i stand til at møde på arbejde den følgende dag.

FOR SEN ANMELDELSE OG ARBEJDSGIVERENS INDSIGELSESPLIGT

87. Anmelder en lønmodtager sygdom for sent i forhold til den generelle 2-timers frist eller i forhold til arbejdsgiverens skriftlige regler, medfører det, at arbejdsgiveren ikke har pligt til at udbetale dagpenge til pågældende, så længe sygdomsfraværet ikke er anmeldt. Dette forudsætter dog, at arbejdsgiveren hurtigst muligt gør indsigelse mod for sen anmeldelse, jf. lovens § 8, stk. 2.

EKSEMPEL

Hvis en lønmodtager ifølge arbejdsgiverens skriftlige regler skal anmelde sygdomstilfælde på 1. hele fraværsdag inden klokken 9.00 og først anmelder klokken 11.00, -og arbejdsgiveren gør indsigelse, da han modtager anmeldelsen, skal arbejdsgiveren først udbetale dagpenge fra og med 2. hele fraværsdag (forudsat at lønmodtageren fortsat er syg).

Af bevismæssige grunde må det tilrådes arbejdsgiveren at supplere en eventuel mundtlig indsigelse med en skriftlig indsigelse.

Undlader en arbejdsgiver at gøre indsigelse mod for sen anmeldelse af sygdom, kan han ikke fritages for at udbetale dagpenge på grund af lønmodtagerens for sene anmeldelse.

INGEN ANMELDELSE

88. Hvis arbejdsgiveren ikke har modtaget underretning fra en fraværende lønmodtager om, at pågældende er syg, behøver arbejdsgiveren ikke at reagere. Arbejdsgiveren har i denne situation ikke pligt til at betale dagpenge, selv om arbejdsgiveren senere får underretning om, at fraværet skyldes sygdom.

Hvis lønmodtageren udebliver en eller flere dage af andre årsager end sygdom og sygemelder sig i umiddelbar tilknytning hertil, regnes fraværsperioden fra udeblivelsen, hvis arbejdsgiveren ikke har bragt ansættelsen til ophør på grund af udeblivelsen.

KRAV OM DOKUMENTATION AF SYGDOMSTILFÆLDET

89. Arbejdsgiveren kan forlange, at lønmodtageren inden for en rimelig frist ved en skriftlig erklæring eller på anden måde dokumenterer, at fraværet skyldes sygdom, jf. lovens § 7, stk. 1.

Af lovens § 7, stk. 2 fremgår det endvidere, at arbejdsgiveren, hvis det skønnes nødvendigt, kan forlange en lægeerklæring af lønmodtageren. Erklæringen, som skal afgives på en blanket godkendt af formanden for Dagpengeudvalget, betales af arbejdsgiveren.

Arbejdsgiveren kan forlange sygdomstilfældet dokumenteret enten ved en skriftlig erklæring, en såkaldt tro- og loveerklæring, eller ved en lægeerklæring, eller ved begge dele.

Arbejdsgiveren kan vælge at have et generelt krav om dokumentation og dennes form, formuleret i et personalecirkulære eller lignende, eller at fremsætte sine dokumentationskrav konkret i hvert enkelt sygdomstilfælde.

Lønmodtageren har kun pligt til at komme med dokumentation for sygdomstilfælde, hvis arbejdsgiveren udtrykkeligt har bedt om det.

TRO- OG LOVEERKLÆRING

90. Reglerne for krav om tro- og loveerklæring er uddybet i bekg. § 19, stk. 1, hvoraf det fremgår, at arbejdsgiveren kan forlange, at lønmodtageren ved indsendelse af en skriftlig sygemelding (tro- og loveerklæring) dokumenterer, at fraværet skyldes sygdom.

Arbejdsgiveren kan tidligst kræve den skriftlige sygemelding i hænde på 2. fraværsdag. Søn- og helligdage medregnes ikke, jf. bekg. § 19, stk. 2.

Varer sygefraværet mindre end 2 arbejdsdage, kan arbejdsgiveren alligevel forlange, at den skriftlige sygemelding afleveres den dag, hvor arbejdet genoptages, jf. § 19, stk. 3 i bekg.

En skriftlig raskmelding på denne dag kan ikke erstatte afleveringen af tro- og loveerklæringen.

Hvis tro- og loveerklæringen (den skriftlige sygemelding) afleveres efter fristens udløb, bortfalder pligten til at udbetale dagpenge fra og med den dag, hvor erklæringen skulle have været arbejdsgiveren i hænde og til og med den dag, hvor arbejdsgiveren får sygemeldingen i hænde, jf. § 19, stk. 4 i bekg. Arbejdsgiveren skal udbetale dagpenge igen fra dagen efter, at erklæringen er modtaget.

EKSEMPEL

Hvis en lønmodtager først får sendt tro- og loveerklæring, således at den er arbejdsgiveren i hænde på 4. fraværsdag, og erklæringen skulle have været arbejdsgiveren i hænde allerede på 2. fraværsdag, betyder det, at arbejdsgiveren ikke har pligt til at udbetale dagpenge til lønmodtageren for 2., 3. og 4. fraværsdag. Arbejdsgiveren skal derimod betale dagpenge for 1. fraværsdag og igen fra 5. fraværsdag.

Det er en forudsætning for, at arbejdsgiverens fritages for at udbetale dagpenge, at der hurtigst muligt er gjort indsigelse mod dokumentationens form eller forsinkelse, og at der ikke foreligger en fyldestgørende begrundelse for, at lønmodtageren ikke har opfyldt kravet, jf. lovens § 8, stk. 2.

LÆGEERKLÆRING

91. Reglerne om arbejdsgiverens mulighed for at kræve sygdomstilfælde dokumenteret ved lægeerklæring, fremgår af bekg. § 20. Efter stk. 1 kan arbejdsgiveren forlange en lægeerklæring udstedt efter personlig konsultation hos lægen.

En lægeerklæring, der er udstedt alene på baggrund af en telefonisk kontakt til lægen er ikke tilstrækkelig. Lægeerklæringen skal være udstedt på baggrund af en personlig konsultation eller ved lægens sygebesøg i hjemmet. Det kan dog accepteres, at en læge udsteder en lægeerklæring på baggrund af materiale modtaget fra fx hospital eller anden læge, således at det er godtgjort, at patienten allerede har været tilset af en anden læge.

Efter Lægeforeningens Attestudvalg's regler kan en lægeerklæring normalt først udstedes på 4. sygedag. Arbejdsgiveren kan ikke forlange erklæringen udstedt på lørdage, søn- og helligdage, jf. bekg. § 20, stk. 2. Hvis 4. sygedag er en lørdag, søndag eller helligdag, kan lægeerklæringen først kræves udstedt den nærmest følgende hverdag. Det betyder, hvis første sygedag er en torsdag og 4. sygedag derfor en søndag, at lægeerklæringen først kan kræves udstedt om mandagen.

Arbejdsgiveren kan tidligst kræve lægeerklæringen i hænde på 5. sygedag, men ikke på søndage og helligdage, jf. bekg. § 20, stk 4. Hvis 5. sygedag er en søndag eller helligdag rykkes fristen til den nærmest følgende hverdag. Arbejdsgiveren kan dog kun kræve lægeerklæringen i hænde på en lørdag, hvis virksomheden eller dennes kontor har åbent om lørdagen.

Arbejdsgiveren kan i undtagelsestilfælde kræve, at der bliver udstedt en lægeerklæring på 1. sygedag, jf. bekg. § 20, stk. 3.

En 1. dags lægeerklæring kan forlanges, hvis en lønmodtager har usædvanligt mange kortere sygeperioder uden lægelig dokumentation. For at et krav om lægeerklæring allerede fra 1. sygedag skal kunne imødekommes af lægen, kræves det, at arbejdsgiveren har skrevet til lønmodtageren og i brevet opregnet den række af konkrete sygefravær, der begrunder kravet om 1. dags lægeerklæring. Et krav om 1. dags lægeerklæring kan efter praksis højst være gældende for et år ad gangen.

Arbejdsgiverens skriftlige begrundelse for at kræve 1. dags lægeerklæring forevises for lægen, men det er lægen selv, der afgør, om kravet om 1. dags lægeerklæring er rimeligt, og om erklæringen kan udstedes på 1. sygedag.

Lægeerklæring kan ikke kræves udstedt på lørdage og søn- og helligdage, og arbejdsgiveren kan tidligst forlange at have erklæringen i hænde den følgende dag og ikke på søn- og helligdage. Vedrørende lørdage, se ovenfor om 4. dags lægeerklæringer.

Når arbejdsgiveren anmoder om lægeerklæring, betales erklæringen af arbejdsgiveren. Det fremgår ikke af dagpengeloven eller af bekg., hvordan betalingen i praksis skal afvikles. Ofte vil der blive indgået aftale mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren om, at lønmodtageren lægger pengene ud, hvorefter arbejdsgiveren refunderer beløbet. Der er dog ikke i dagpengeloven hjemmel til at pålægge lønmodtageren dette udlæg.

Af lægeerklæringen vil det fremgå, om sygdommen varer dage/uger/måneder. Efter lægeerklæringens udløb, kan arbejdsgiveren anmode om en ny erklæring.

Afleverer en lønmodtager ikke lægeerklæringen inden den fastsatte frist, har arbejdsgiveren ingen pligt til at betale dagpenge fra og med den dag, hvor erklæringen skulle have været arbejdsgiveren i hænde og til og med den dag, hvor arbejdsgiveren får erklæringen i hænde. Fra den følgende dag skal arbejdsgiveren igen betale dagpenge, forudsat at lønmodtageren stadig er syg.

EKSEMPEL

Arbejdsgiver forlanger, at lægeerklæring skal være afleveret på 5. sygedag. Lønmodtagerens lægeerklæring bliver først modtaget af arbejdsgiveren på 7. sygedag. Arbejdsgiveren skal ikke udbetale dagpenge for 5., 6. og 7. sygedag. Derimod har arbejdsgiveren pligt til at udbetale dagpenge for 1., 2., 3. og 4. sygedag og igen fra og med 8. sygedag.

Det er en betingelse for, at arbejdsgiveren kan fritages for pligten til at betale dagpenge, at der hurtigst muligt er gjort indsigelse mod erklæringens form eller forsinkelse, og at der ikke foreligger en fyldestgørende begrundelse for, at lønmodtageren ikke har opfyldt kravet, jf. lovens § 8, stk. 2.

En fyldestgørende begrundelse for, at lønmodtageren ikke rettidigt har afleveret lægeerklæring, kan være, at lønmodtageren er blevet syg under ferieophold i udlandet, har været hospitalsindlagt eller på grund af alvorlig psykisk lidelse har været ude af stand til at fremskaffe lægeerklæring.

At arbejdsgiveren hurtigst muligt skal gøre indsigelse betyder, at denne skal gøre indsigelse senest 2. arbejdsdag efter den dag, hvor lægeerklæringen skulle have været arbejdsgiveren i hænde.

ØVRIGE BESTEMMELSER

BORTFALD AF ARBEJDSGIVERENS DAGPENGEPLIGT I SÆRLIGE SITUATIONER

92. Lovens § 8 indeholder en række bestemmelser om bortfald af pligten til at betale dagpenge i særlige situationer. Det drejer sig om situationer, hvor lønmodtageren nægter at modtage behandling og optræning eller ved sin adfærd forhaler helbredelsen. I disse situationer bortfalder både kommunens og arbejdsgiverens pligt til at udbetale dagpenge, se pkt. 45-46.

Arbejdsgiverens og kommunens pligt til at betale dagpenge bortfalder ligeledes når lønmodtageren underkastes frihedsberøvelse mv., se pkt. 64.

Desuden beskrives i lovens § 8 andre situationer, hvor arbejdsgiveren fritages for at udbetale dagpenge. Dette er tilfældet, når lønmodtageren har pådraget sig sygdommen ved forsæt eller grov uagtsomhed, har fortiet væsentlige helbredsoplysninger, i forbindelse med arbejdskonflikter, samt for privatansattes vedkommende når sygdommen er pådraget under tjeneste, som er omfattet af lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl., se pkt. 47, 55-62.

BEREGNING AF DAGPENGE FRA ARBEJDSGIVEREN

93. Dagpenge til lønmodtagere udbetales som hovedregel med et beløb, der svarer til den timeindtægt, som lønmodtageren ville have været berettiget til under fraværet, se pkt. 65.

Der gælder særlige regler for beregning af dagpenge til lønmodtagere, der arbejder i turnus, holddrift eller ved week- endarbejde, se pkt. 68-70.

Desuden er der fastsat nærmere regler for beregning af dagpenge til lønmodtagere, hvis arbejdstid eller timefortjeneste ikke er fastsat på forhånd, se pkt. 71, samt til lønmodtagere, hvis arbejdstid ikke kendes, se pkt. 72.

ATP

94. Der skal indbetales almindeligt atp-bidrag ved udbetaling af dagpenge til lønmodtagere. Lønmodtageren skal selv betale 1/3 af bidraget. Dette bidrag fradrages i de dagpenge, som skal udbetales til lønmodtageren.

De resterende 2/3 af bidraget skal indbetales af arbejdsgiveren eller kommunen, (den kommunale dagpengemyndighed) afhængigt af hvem der udbetaler dagpenge.

I de tilfælde hvor arbejdsgiveren ifølge lov, aftale eller overenskomst udbetaler løn eller dagpenge under sygdom og efterfølgende anmoder kommunen om dagpengerefusion, fx fordi der er indgået en aftale i henhold til lovens § 28, eller arbejdsgiveren er forsikret efter lovens § 27, skal ATP-bidraget også indbetales af arbejdsgiveren.

Kommunernes (de kommunale dagpengemyndigheders) merudgifter ved betaling af ATP-bidrag dækkes af et særligt bidrag fra private og offentlige arbejdsgivere. Størrelsen af bidraget fastsættes af socialministeren.

Klager over arbejdsgiverens eller kommunens beregning eller indbetaling af ATP-bidrag skal indgives til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

ARBEJDSGIVERENS ANMELDELSE AF SYGEFRAVÆR

95. En privat arbejdsgiver, der yder løn under en lønmodtagers sygefravær, har pligt til at anmelde fraværet til lønmodtagerens bopælskommune senest 2 måneder efter 1. fraværsdag, når fraværet strækker sig ud over den periode, hvori arbejdsgiveren har pligt til at betale dagpenge, jf. bekg. § 27.

En offentlig arbejdsgiver skal indberette sygdomstilfælde til kommunen senest 2 måneder efter 1. fraværsdag, jf. lovens § 24, stk. 2.

Ved denne indberetning sikres, at kommunerne kan komme igang med den fornødne opfølgning af dagpengesagen og herunder sikre, at betingelserne for udbetaling af dagpenge til lønmodtageren og dermed refusion til ar bejdsgiveren er opfyldt.

FORSIKREDE ARBEJDSGIVERE

BETINGELSER FOR TILMELDELSE

96. Efter lovens § 27 fastsætter socialministeren regler om, at private arbejdsgivere kan tegne en forsikring, der giver ret til refusion fra kommunen for de dagpenge, som lønmodtageren har ret til fra arbejdsgiveren, hvis arbejdsgiverens lønudgift i det foregående kalenderår ikke overstiger en fastsat grænse. De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelsen om forsikring for private arbejdsgivere.

Ordningen er indført for at give mulighed for at udjævne de økonomiske virkninger af tilfældige udsving i sygeligheden i virksomheder med forholdsvis få ansatte.

For at blive optaget i forsikringen skal 2 betingelser være opfyldt

1) Lønudgiften ved optagelse i forsikringen i perioden 1. januar - 31. december 1994 må ikke overstige 4.353.000 kr. Beløbet reguleres hver 1. januar.

2) Arbejdsgiveren skal have et aktivt SEnr. i Told- og Skattestyrelsens stamregister for erhvervsdrivende (SE-registret), jf. § 1 i bekg. om forsikring for private arbejdsgivere.

LØNUDGIFT OG PRÆMIE

97. Den samlede årlige lønudgift er afgørende for

1) Tilmeldelse.

2) Beregning af a contopræmie i løbet af et forsikringsår.

3) Beregning af den endelige præmie.

4) Retten til fortsat at være med i ordningen.

Lønudgiften er summen af lønnen til alle ansatte lønmodtagere under 70 år hos arbejdsgiveren. Både lønudbetalinger, der skattemæssigt er A-indkomst, og lønudbetalinger, der er B-indkomst hos modtagerne, skal medregnes, jf. § 2 i bekg. om forsikring for private arbejdsgivere.

Præmien til forsikringen beregnes på grundlag af den samlede lønudgift, jf. § 5 i bekg. om forsikring for private arbejdsgivere. Socialministeren fastsætter en procentsats en gang om året, jf. lovens §§ 27 og 29. Præmierne fastsættes således, at de dækker 50 % af udgifterne til ordningen. Resten af udgifterne dækkes af staten.

FORSIKRINGENS OMFANG OG IKRAFTTRÆDEN

98. Alle lønmodtagere, der er ansat hos arbejdsgiveren, er dækket af forsikringen, jf. § 2, stk. 1 i bekg. om forsikring for private arbejdsgivere.

Forsikringen dækker kun, hvis dagpengelovens øvrige betingelser for ret til dagpenge fra arbejdsgiveren er opfyldt, herunder beskæftigelseskrav, uarbejdsdygtighed mv.

Anmodning om optagelse i forsikringsordningen skal indsendes til Den Sociale Ankestyrelse, jf. § 4, stk. 1 i bekg. om forsikring for private arbejdsgivere. Der skal anvendes en særlig blanket, der udleveres af kommunen. På blankettens bagside er der givet en orientering om reglerne for ordningen.

Ved optagelse i forsikringsordningen er der en ventetid på 20 dage, regnet fra modtagelsen af anmodningen i Ankestyrelsen.

Forsikringen dækker ikke sygdomstilfælde, der er opstået før ikrafttrædelsesdagen, selv om de varer ud over denne, jf. § 13 i bekg. om forsikring for private arbejdsgivere.

UDMELDELSE

99. Udmeldelse kan ske med virkning fra udgangen af et kvartal, hvis anmodningen herom er modtaget i Ankestyrelsen inden den 10. i kvartalets 3. måned, jf. § 4, stk. 2 i bekg. om forsikring for private arbejdsgivere.

Hvis SE-nummeret bliver inaktivt i Told- og Skattestyrelsens SE- register, udmeldes arbejdsgiveren ved udgangen af det kvartal, hvor Ankestyrelsen får kendskab hertil. Hvis virksomheden fortsætter under nyt SEnr. som følge af ejerskifte, ændring af driftsform, konkurs eller dødsfald, kan den ny arbejdsgiver tilmeldes med virkning fra det efterfølgende kvartals begyndelse, jf. § 4, stk. 3 i bekg. om forsikring for private arbejdsgivere. Anmodning om optagelse på det nye SEnr. skal da ske på sædvanlig tilmeldingsblanket.

Ved udmeldelse dækker forsikringen for sygdomstilfælde, der er opstået før udmeldelsens ikrafttræden, selv om de varer ud over denne, jf. § 13, stk. 2 i bekg. om forsikring for private arbejdsgivere.

OPHØR PÅ GRUND AF FOR HØJ LØNUDGIFT

100. Hvis de samlede lønudgifter i et kalenderår har oversteget den fastsatte grænse for optagelse i forsikringsordningen med 10% eller derover, ophører forsikringen uden varsel ved udgangen af marts eller eventuelt juni måned, jf. § 9 i bekg. om forsikring for private arbejdsgivere.

REFUSION

101. Arbejdsgiveren anmoder lønmodtagerens bopælskommune om refusion på en særlig blanket, dp 201, der udleveres af kommunen.

Der ydes kun refusion for tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for fremsættelsen af kravet, jf. bekg. § 28, stk. 1.

En forsikret arbejdsgiver har ret til refusion i dagpenge for udbetalt løn i de 2 første uger, selv om arbejdsgiveren ikke har fremsat særligt krav om dokumentation af lønmodtagerens sygdom. Det er dog en betingelse, at arbejdsgiveren har sikret sig den dokumentation, der er sædvanlig hos arbejdsgiveren.

Det beror på en konkret vurdering om en forsikret arbejdsgiver har ret til refusion efter de 2 første ugers sygdom, herunder om lønmodtageren må anses for fuldt uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

Om refusion i øvrigt, se pkt. 105-107.

KAPITEL 4

SØFARENDES RET TIL DAGPENGE

KAPITEL 4

SØFARENDES RET TIL DAGPENGE

Socialministeren fastsætter særlige regler om dagpenge til søfarende, jf. lovens § 40.

INDENRIGSFART

108. Søfarende, der er forhyret på danske skibe, der udelukkende sejler i dansk indenrigsfart, har ret til dagpenge efter de almindelige regler for lønmodtagere.

UDENRIGSFART MV. - SØMANDSBEKENDTGØRELSEN

109. Andre søfarendes ret til dagpenge er reguleret i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 172 af 13. marts 1990, »Sømandsbekendtgørelsen«.

Personkredsen, der er omfattet af denne bekendtgørelse er efter § 2 i sømandsbekg.

1) søfarende, der er tjenestegørende på dansk skib, der ikke udelukkende sejler i indenrigsfart,

2) søfarende, der i udlandet er tilmeldt som hyresøgende ved godkendt dansk udbetalingskontor, og som inden for de sidste 2 måneder har været forhyret med dansk skib,

3) andre søfarende, der opholder sig i udlandet, og som inden for de sidste 2 uger har været tjenestegørende på dansk skib, hvis de ikke efter tjenestens ophør har taget anden erhvervsmæssig beskæftigelse,

4) søfarende, hvis tjenesteforhold ikke er tilknyttet et bestemt skib (rederiansatte) under tjenstligt ophold i udlandet,

5) søfarende, der hører under de grupper, der er nævnt under punkt 1 eller 4, under rejse til og fra skibet.

SØFOLK OMFATTET AF FORORDNING NR. 1408/71

110. Søfolk, der er omfattet af forordning nr. 1408/71, er som hovedregel omfattet af dansk lovgivning, når de er beskæftiget om bord på et skib, der fører dansk flag. - Der gælder efter forordningen nogle undtagelser fra denne hovedregel.

UDBETALINGSPERIODE

111. Søfarende, der er omfattet af ovennævnte bestemmelser og ikke får udbetalt hyre under sygdom, har ret til dagpenge i 18 uger fra og med 1. fraværsdag. Dagpengene i denne periode udbetales af Søfartsstyrelsen, jf. sømandsbekg. § 22, stk. 1.

Hvis den søfarende er afmønstret inden 1. fraværsdag eller bliver syg i land i forbindelse med afvikling af ferie eller fridage, omfattes denne af dagpengelovens almindelige bestemmelser. Det er således kommunen, der har pligt til at udbetale dagpenge.

Hvis den søfarende fortsat er syg efter udløbet af de 18 uger, har pågældende ret til at få udbetalt dagpenge fra kommunen efter dagpengelovens almindelige bestemmelser. Det er en forudsætning, at pågældende tager bopæl her i landet eller er omfattet af EF- forordning nr. 1408/71.

Efter § 22, stk. 2 i sømandsbekg. kan retten til dagpenge fra Søfartsstyrelsen forlænges udover de 18 uger, når uarbejdsdygtigheden skyldes en arbejdsskade.

Forlængelsen gives kun, hvis den søfarende opholder sig i udlandet. Søfartsstyrelsen træffer afgørelse herom, og der tages ved afgørelsen hensyn til den søfarendes økonomiske- og familiemæssige forhold (forsørgerforhold mv.), uarbejdsdygtighedens omtrentlige varighed udover de 18 uger, ulykkestilfældets karakter og den søfarendes forudgående tilknytning til dansk skibsfart.

Når Søfartsstyrelsen ophører med at udbetale dagpenge, vil styrelsen give besked til den søfarendes bopælskommune og oplyse om, hvem der er eller var pågældendes arbejdsgiver samt om, på hvilket indtægtsgrundlag dagpengene er blevet udbetalt.

INDTÆGTSGRUND-LAG DANSK INTERNATIONALT SKIBSREGISTER

112. Det er i forbindelse med den fortsatte beregning af dagpenge vigtigt, at bopælskommunen er opmærksom på, om pågældende ved sygdommens indtræden var forhyret på et skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS). Hyren til en sådan søfarende vil være fastsat under hensyn til, at denne ikke er skattepligtig og vil således være væsentlig lavere end den bruttoløn, der almindeligvis beregnes dagpenge på grundlag af.

Under hensyn til, at sygedagpenge er et A-skattepligtigt beløb, skal dagpenge til søfarende, der er forhyret på DIS-skibe, beregnes på grundlag af en bruttohyre, der findes ved at benytte de retningslinier, der er fastsat i bekendtgørelse fra Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen vedrørende fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere.

OPFØLGNING

113. Så længe det er søfartsstyrelsen, der udbetaler dagpenge, er det Søfartsstyrelsen, der sørger for opfølgning af dagpengesagen, jf. § 29 i sømandsbekg. Opfølgningen af dagpengesagen overgår til kommunen, hvis den søfarende fortsat er uarbejdsdygtig ved udløbet af Søfartsstyrelsens udbetalingsperiode på 18 uger.

GRAVIDITET OG BARSEL

114. Ved fravær på grund af graviditet og barsel udbetaler Søfartsstyrelsen dagpengene, så længe den søfarende opholder sig i udlandet, jf. § 18, stk. 1 i sømandsbekg.

Hvis den søfarende tager ophold i Danmark, er det pågældendes bopælskommune, der skal overtage udbetalingen af dagpenge, jf. § 18, stk. 2 i sømandsbekg.

For søfarende gælder stort set de samme betingelser for retten til dagpenge ved graviditet og barsel, som gælder

for andre lønmodtagere efter dagpengeloven. Søfarende har dog ikke ret til dagpenge i forbindelse med adoption.

ARBEJDSGIVERENS RET TIL REFUSION

115. En arbejdsgiver, der yder løn eller sygehyre under fravær fra arbejdet til en søfarende, der er omfattet af sømandsbekg., er berettiget til at få udbetalt de dagpenge som den søfarende ellers ville have ret til fra Søfartsstyrelsen vedrørende samme arbejdsforhold, jf. § 23, stk. 1 i sømandsbekg.

Refusionen udbetales dog højst med et beløb, der svarer til den udbetalte løn eller sygehyre for samme tidsrum.

KLAGEADGANG

116. Søfartsstyrelsens afgørelser om retten til dagpenge kan indbringes for Dagpengeudvalget, der, når der behandles sager efter »sømandsbekendtgørelsen«, udvides med et medlem fra redernes og et medlem fra de søfarendes organisationer, jf. sømandsbekg. § 25, stk. 1.

KAPITEL 5

SELVSTÆNDIGE ERHVERVSDRIVENDES RET TIL SYGEDAGPENGE

KAPITEL 5

SELVSTÆNDIGE ERHVERVSDRIVENDES RET TIL SYGEDAGPENGE

Personer, der har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, har ret til dagpenge fra kommunen fra 1. fraværsdag efter 3 ugers sygdom. Er der tegnet en frivillig forsikring efter lovens § 20, har vedkommende dog ret til dagpenge fra 1. hele fraværsdag efter sygdommens indtræden, jf. lovens § 10, stk. 1.

Efter lovens § 10, stk. 6 gælder visse regler i lovens afsnit II om dagpenge til lønmodtagere også for selvstændige erhvervsdrivende. Det drejer sig om lovens § 5 om uarbejdsdygtighed, § 7, stk. 2 og 3 om dokumentation af sygdomstilfældet samt § 8, stk. 1, 2 og 3 om bortfald af dagpenge. Der henvises derfor i det følgende til disse bestemmelser, selv om de efter ordlyden tager sigte på lønmodtagere.

I særlige tilfælde, hvor uarbejdsdygtigheden er pådraget ved en arbejdsskade, der er omfattet af lovgivningen om arbejdsskadeforsikring, jf. lovens § 21, er der ret til dagpenge fra 1. hele fraværsdag, se pkt. 130.

KRAV OM FORUDGÅENDE BESKÆFTIGELSE

117. Det er en betingelse for retten til dagpenge for selvstændige erhvervsdrivende, herunder medarbejdende ægtefæller, at der inden for de sidste 12 måneder har været udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for fraværsperioden, jf. lovens § 10, stk. 2.

Udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed anses som væsentlig, når den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid svarer til halvdelen af den fulde overenskomstmæssige arbejdstid på DA/LOområdet, der pt. er på 37 timer.

Hvis den selvstændige erhvervsdrivende har udøvet virksomhed i under 6 måneder, medregnes forudgående beskæftigelse som lønmodtager ved opgørelsen af, om beskæftigelseskravet som selvstændig erhvervsdrivende er opfyldt, jf. bekg. § 38.

Ved opgørelsen af beskæftigelseskravet ses der bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der har været udbetalt godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter bistandslovens §§ 48, 48 a og 57 a i tilfælde af pasning af syge børn eller døende slægtninge samt perioder, hvor der er ydet godtgørelse efter lov om orlov, jf. bekg. § 39, stk. 1.

Kommunerne skal ikke føre nogen dyberegående kontrol med, om beskæftigelseskravet er opfyldt, men blot stikprøvevis, og hvor man finder særlig anledning hertil, undersøge om betingelserne er opfyldt.

Kommunerne kan i den forbindelse forlange, at den selvstændige erhvervsdrivende afgiver oplysninger, som sandsynliggør, at beskæftigelseskravet er opfyldt. Som dokumentation kan fx fremlægges udskrifter fra toldmyndighederne, der viser momsbevægelserne i det seneste år eller eventuelt driftsregnskaber, hvoraf fremgår, at der har været en væsentlig økonomisk aktivitet i virksomheden. Har der kun været en ringe omsætning i virksomheden, kan den selvstændige ved fremlæggelse af anden dokumentation godtgøre, at beskæftigelseskravet er opfyldt.

ANMELDELSE OG DOKUMENTATION

KRAV OM ANMELDELSE AF SYGDOM

118. Anmeldelse af sygdom til kommunen skal ske på en blanket, der udleveres af kommunen, jf. bekg. § 21. Selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller skal anvende blanket dp 200 C.

Selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller, der ikke har tegnet frivillig sikring, skal indgive anmodning om dagpenge senest 1 uge efter 3 ugers sygdom for at få dagpenge fra 1. dag efter de 3 ugers udløb, jf. lovens § 10, stk. 4. Det vil sige, at anmeldelse skal ske senest 4 uger efter 1. fraværsdag.

Fristen er overholdt, hvis blanketten modtages samme ugedag som 1. fraværsdag, blot 4 uger senere.

Selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller, der har tegnet frivillig sikring i henhold til lovens § 20, skal indgive anmodning om dagpenge senest 1 uge efter 1. fraværsdag for at få dagpenge fra 1. fraværsdag.

Fristen er overholdt, hvis blanketten modtages på ugedagen fra 1. fraværsdag. Det vil sige, at hvis 1. fraværsdag er en mandag, er anmeldelsesfristen overholdt, hvis blanketten modtages i kommunen den efterfølgende mandag.

Kommunen kan i særlige tilfælde forlange tidligere anmeldelse end fastsat i lovens § 10, stk. 4, jf. bekg. § 21.

Retten til dagpenge indtræder først fra anmodningens modtagelse, hvis anmodningen modtages senere end de frister, der er angivet i lovens § 10, stk. 4, jf. bekg. § 22, stk. 1.

BORTFALD AF DAGPENGE

119. Efter lovens § 8, stk. 2 Bortfalder retten til dagpenge, så længe den selvstændige erhvervsdrivende ikke opfylder sin pligt til anmeldelse af fraværet. Dette gælder dog ikke, hvis der forligger fyldestgørende begrundelse for, at den selvstændige erhvervsdrivende ikke har opfyldt kravet.

DISPENSATION FRA ANMELDELSESREGLERNE

120. Socialministeren kan fastsætte regler om, at der kan ses bort fra en for sen anmeldelse, når særlige grunde taler derfor, jf. lovens § 8, stk. 3.

Kommunen har mulighed for at dispensere fra anmeldelsesreglerne og udbetale dagpenge for tiden før anmodningens modtagelse, hvis der foreligger særlige omstændigheder, jf. bekg. § 24.

Sådanne særlige omstændigheder foreligger når

- den selvstændige erhvervsdrivende på grund af hospitalsindlæggelse, ophold i udlandet eller lignende ikke har haft mulighed for selv at indgive rettidig anmodning og ikke har haft pårørende, der kunne have indgivet anmodningen, eller

- den selvstændige erhvervsdrivende ikke har overholdt fristen på grund af forkert vejledning fra myndigheder eller andre, der må antages at have særligt kendskab til forholdene, eller

- særlige grunde i øvrigt taler for dispensation. Her må der især lægges vægt på, om den selvstændige erhvervsdrivende tidligere har modtaget dagpenge fra kommunen. I praksis vil der ofte blive givet dispensation fra anmeldelsesreglerne, hvis den selvstændige erhvervsdrivende ikke har modtaget dagpenge før, og derfor ikke kan antages at være bekendt med reglerne.

Dispensation er udelukket, når anmodningen indgives mere end 6 måneder efter sygdommens indtræden, jf. bekg. § 25. Hvis den selvstændige erhvervsdrivende stadig er sygemeldt og først henvender sig efter 6 måneders sygdom, ydes der dagpenge fra anmeldelsesdagen, forudsat at de øvrige betingelser for udbetaling er opfyldt, herunder at beskæftigelseskravet er opfyldt ved sygdommens indtræden.

KRAV OM DOKUMENTATION AF SYGDOMMEN

121. Af lovens § 10, stk. 6, og § 7, stk. 2, fremgår det, at kommunen kan forlange en lægeerklæring af den selvstændige erhvervsdrivende, hvis det skønnes nødvendigt. Erklæringen, som skal afgives på en blanket godkendt af Dagpengeudvalgets formand, betales af kommunen.

Kommunen har ret til når som helst under sygemeldingen at kræve af den selvstændige erhvervsdrivende, at pågældende ved aflevering af en lægeerklæring dokumenterer, at der foreligger sygdom. Kommunen skal, når der anmodes om lægeerklæring, fastsætte en frist for afleveringen. Hvis den selvstændige erhvervsdrivende ikke overholder fristen for afleveringen af lægeerklæringen, bortfalder dagpengene fra den dag, hvor kommunen skulle have haft lægeerklæringen i hænde og til og med dagen før den dag, hvor kommunen modtager lægeerklæringen, jf. lovens § 8, stk. 2, og bekg. § 23, stk. 2.

Kommunen kan efter bekg. § 26 dispensere fra fristen for afleveringen af lægeerklæringen, når der foreligger en fyldestgørende begrundelse for overskridelse af fristen. Dette kan fx være tilfældet, hvis lægen utvetydigt har påtaget sig ansvaret for, at lægeerklæringen kommer kommunen rettidigt i hænde. Der henvises i øvrigt til afsnittet om dispensation fra anmeldelsesfristerne, se pkt. 120.

BORTFALD AF DAGPENGE I SÆRLIGE SITUATIONER

DAGPENGELOVENS § 8

122. LOVENS § 8 INDEHOLDER EN RÆKKE BESTEMMELSER OM BORTFALD AF DAGPENGE i særlige situationer. For selvstændige erhvervsdrivende drejer det sig dels om situationer, hvor den pågældende nægter at modtage behandling og optræning eller ved sin adfærd forhaler helbredelsen, og dels situationer hvor den pågældende ikke opfylder sin pligt til at anmelde og dokumentere sygdommen.

NÆGTELSE AF AT MODTAGE BEHANDLING OG GENOPTRÆNING

123. Retten til dagpenge bortfalder, hvis den selvstændige erhvervsdrivende på trods af lægens opfordring nægter at lade sig indlægge på sygehus eller modtage nødvendig lægebehandling eller mod lægens og kommunens opfordring undlader at deltage i hensigtsmæssig optræning for at generhverve arbejdsevnen, jf. lovens § 8, stk. 1, nr. 1.

Dette gælder også, hvis den selvstændige erhvervsdrivende nægter at underkaste sig en operation eller anden behandling, der ubestrideligt har væsentlig betydning for arbejdsdygtigheden, og som ikke er forbundet med en risiko for liv eller førlighed.

Bestemmelsen omfatter også situationer, hvor den ordinerede behandling ikke er lægebehandling i snæver forstand, fx behandling ved fysioterapeut.

Hvis behandlingen indebærer hel eller delvis egenbetaling, må denne udgift som udgangspunkt bæres af den selvstændige erhvervsdrivende, der selv må søge tilskud til behandling, hvis pågældende ikke selv har mulighed for at afholde udgiften.

Hvis den selvstændige erhvervsdrivende har undladt at følge behandlingen af økonomiske grunde, medfører dette ikke i sig selv, at dagpengeretten bevares.

Dagpengeretten bortfalder, når den selvstændige erhvervsdrivende nægter at deltage i hensigtsmæssig genoptræning, som er anbefalet af lægen eller kommunen.

Dette gælder især, når den selvstændige erhvervsdrivende direkte afslår at deltage i de revalideringsforanstaltninger mv., som kommunen foreslår. Bestemmelsen omfatter også situationer, hvor den selvstændige erhvervsdrivende ved sin adfærd umuliggør en reel opfølgning af dagpengesagen og derigennem forhindrer vurdering af behov for erhvervsmæssig genoptræning mv. og iværksættelse heraf.

FORHALELSE AF HELBREDELSEN

124. Dagpengeretten bortfalder også, hvis den selvstændige erhvervsdrivende ved sin adfærd forhaler helbredelsen, jf. lovens § 8, stk. 1, nr. 2.

Som eksempler på forhalelse af helbredelsen kan nævnes fodboldspil under sygemelding for en knæ- eller fodlidelse.

FOR SEN ELLER MANGLENDE ANMELDELSE ELLER DOKUMENTATION

125. Retten til dagpenge bortfalder endvidere, så længe den selvstændige erhvervsdrivende ikke opfylder sin pligt til anmeldelse af og dokumentation for fraværet, jf. lovens § 8, stk. 2. Om krav til anmeldelse og dokumentation mv. se pkt. 118 og 120.

FÆNGSLING OG FORANSTALTNINGER, DER TRÆDER I STEDET DERFOR

126. Der kan ikke ydes sygedagpenge til selvstændige erhvervsdrivende, som er underkastet frihedsberøvelse, varetægtsfængsling, idømt fængsel eller anden foranstaltning, der træder i stedet for straf, fx dom til indlæggelse til behandling på psykiatrisk hospital eller dertil svarende institution (behandlingsdom).

Begrundelsen herfor er, at fraværet primært skyldes frihedsberøvelsen og ikke uarbejdsdygtigheden.

Hvis den selvstændige erhvervsdrivende med Kriminalforsorgens tilladelse har arbejdet uden for fængslet på det almindelige arbejdsmarked, er der ret til sygedagpenge efter de almindelige regler.

Kriminalforsorgen underretter kommunen, når en selvstændig erhvervsdrivende, der modtager dagpenge, undergives frihedsberøvende foranstaltninger, jf. lovens § 36, stk. 3.

BEREGNING AF DAGPENGE TIL SELVSTÆNDIGE ERHVERVSDRIVENDE

ARBEJDSFORTJENESTEN VED VIRKSOMHEDEN

127. Dagpenge til selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller beregnes på grundlag af arbejdsfortjenesten ved erhvervsvirksomheden.

Som beregningsgrundlag for en selvstændig erhvervsdrivende anvendes årsopgørelsens oplysninger om overskud af virksomhed og udlejningsejendom, korrigeret for renteudgifter og renteindtægter, der vedrører virksomheden, indtægt overført til medarbejdende ægtefælle, egne sygedagpenge og andet samt henlæggelser til investeringsfond, jf. § 37, stk. 1 i bekg.

Der tages udgangspunkt i oplysningerne om overskud af virksomhed herunder overskud af udlejningsejendom og indtægter ved bortforpagtning. Renteindtægter, der vedrører virksomheden og indtægt overført til medarbejdende ægtefælle fratrækkes. Renteudgifter vedrørende virksomheden, den selvstændige erhvervsdrivendes egne dagpenge og henlæggelser til investeringsfond lægges til.

For medarbejdende ægtefæller anvendes den seneste årsopgørelses oplysninger om det beløb, der er overført til den medarbejdende ægtefælle. Den medarbejdendes egne dagpenge og henlæggelser til investeringsfond lægges til dette beløb.

Investeringsfondshenlæggelser indgår i beregningsgrundlaget for en medarbejdende ægtefælle med samme procentmæssige andel som fradrag for medarbejdende ægtefælle udgør af overskud af virksomhed.

Dagpenge til en part i et registreret partnerskab, der er omfattet af skattelovgivningens regler om medarbejdende ægtefæller, beregnes ligeledes efter reglerne om dagpenge til medarbejdende ægtefæller.

Dagpenge til selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller beregnes og udbetales efter en 6 dages uge med lige store andele pr. dag, jf. bekg. § 37, stk. 3.

Dagpenge på grundlag af selvstændig erhvervsindtægt kan pr. uge højst udgøre det beløb, der er nævnt i lovens § 9, stk. 2, jf. lovens § 10, stk. 3 og § 36, stk. 1 i bekg.

DOKUMENTATION AF ARBEJDSFORTJENESTE

128. Som dokumentation for arbejdsfortjenesten anvendes skattevæsenets årsopgørelse for det seneste regnskabsår på grundlag af indgivet selvangivelse. Har skattevæsenet bevilget udsættelse med indsendelse af selvangivelsen, anvendes i stedet årsopgørelsen for det senest forudgående regnskabsår, jf. bekg. § 36, stk. 2.

Det er en betingelse for retten til dagpenge, at den selvstændige erhvervsdrivende afleverer dokumentation i overensstemmelse med § 36, stk. 2 i bekg., smh. med bekg. § 36, stk. 4.

Der er således ikke ret til dagpenge, når selvangivelse er indgivet for sent, og årsopgørelsen derfor er takseret af skattevæsenet.

Det er den årsopgørelse på grundlag af indgivet selvangivelse for det seneste regnskabsår, der foreligger på anmodningstidspunktet, der skal anvendes ved beregning af dagpengene. Der er således ret til dagpenge, hvis der på anmodningstidspunktet foreligger en årsopgørelse på grundlag af indgivet selvangivelse for det seneste regnskabsår, uanset at selvangivelsen var indgivet for sent.

Når der ikke foreligger årsopgørelse på grundlag af indgivet selvangivelse for det seneste regnskabsår ved den oprindelige anmodning om dagpenge, kan der, når en sådan årsopgørelse foreligger, indgives anmodning om dagpenge på ny. Ret til dagpenge ved sygdom indtræder først fra det tidspunkt, hvor dokumentation foreligger, og der er indgivet ny anmodning, jf. bekg. § 22, stk. 2. Ved barsel vil der i denne situation være ret til dagpenge for hele barselperioden, hvis den ny anmodning om dagpenge indgives indenfor 9-måneders fristen, jf. lovens § 19.

I forbindelse med afslag på dagpenge på grund af manglende årsopgørelse, skal kommunen vejlede om muligheden for at søge dagpenge på ny, når årsopgørelse foreligger.

Hvis selvangivelse er indgivet rettidigt, men der endnu ikke foreligger årsopgørelse på grundlag heraf, anvendes årsopgørelsen for det senest forudgående regnskabsår, jf. bekg. § 36, stk. 2. Hvis der ikke foreligger årsopgørelse for det forudgående år, er der ikke ret til dagpenge.

Der kan ikke ske regulering af dagpengebeløb som følge af senere ændringer af arbejdsfortjenesten, jf. bekg. § 37, stk. 3. Dette gælder også, når der sker ændringer i den årsopgørelse, som ligger til grund for beregningen af dagpenge, eller når der udbetales minimumsydelse.

Der skal således ikke ske regulering, når der efter fraværets begyndelse foretages ændringer i den selvangivelse, der ligger til grund for beregningen, fx ændring af overførsel til medarbejdende ægtefælle. Regulering skal dog finde sted, når ændringer i årsopgørelsen skyldes, at skattelovgivningens regler oprindeligt er anvendt forkert.

Når selvangivelse oprindeligt er indsendt rettidigt, og der indgives en ny selvangivelse vedrørende et senere regnskabsår end det, der anvendes ved dagpengeberegning, skal der heller ikke ske regulering af dagpengene.

BEREGNING AF DAGPENGE TIL SELVSTÆNDIGE ERHVERVSDRIVENDE, DER HAR

DREVET VIRKSOMHED I EN KORTERE PERIODE

129. Når den selvstændige erhvervsdrivende kun har drevet virksomhed i en kortere periode og derfor ikke har kunnet indgive selvangivelse som selvstændig for et helt regnskabsår, anvendes som dokumentation enten den seneste årsopgørelse som lønmodtager eller et revisorattesteret regnskab for virksomheden, som opgøres efter samme principper som årsopgørelsen, jf. § 36, stk. 3 i bekg.

Reglerne i § 36, stk. 3 i bekg. anvendes kun, når den pågældende er nystartet som selvstændig. Det er uden betydning, om der er tale om en nystartet virksomhed.

For selvstændige erhvervsdrivende, der har drevet selvstændig virksomhed i en længere periode, og som overtager eller starter anden selvstændig virksomhed, anvendes reglerne i bekg. § 36, stk. 3 kun, hvis årsopgørelsen for det år, der skal lægges til grund for beregningen af dagpenge, ikke er baseret på en selvangivelse, der vedrører et helt regnskabsår som selvstændig erhvervsdrivende.

Der gælder de samme regler for medarbejdende ægtefæller. Medarbejdende ægtefæller kan således betragtes som nystartede, når de påbegynder arbejde i ægtefællens allerede bestående virksomhed, hvis de ved fraværets begyndelse ikke har kunnet indgive selvangivelse som medarbejdende ægtefælle for et helt regnskabsår.

Den nystartede selvstændige erhvervsdrivende har ret til selv at vælge, om der skal anvendes den seneste årsopgørelse som lønmodtager eller et revisorattesteret regnskab.

Hvis der er tvivl, om regnskabet er opgjort efter de samme principper som årsopgørelsen, må der søges vejledning i kommunens skatteforvaltning.

DAGPENGE EFTER ARBEJDSSKADE TIL SELVSTÆNDIGE ERHVERVSDRIVENDE

130. Enhver, der pådrager sig en arbejdsskade, som er omfattet af lovgivningen om arbejdsskadeforsikring, har ret til dagpenge fra 1. hele fraværsdag fra arbejdsskadens indtræden, jf. lovens § 21, stk. 1.

Følgende persongrupper, der har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, vil have ret til dagpenge fra 1. fraværsdag, selv om de ikke har tegnet frivillig forsikring efter dagpengeloven

- Personer, der bliver udsat for en arbejdsskade hos en arbejdsgiver, og samtidig har indtægter ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

- De særlige grupper af selvstændige erhvervsdrivende, som er omfattet af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, når de kommer til skade under arbejde i deres egen virksomhed, (ejere af skibe, jf. arbejdsskadeforsikringslovens § 5, stk. 2, og selvstændige fiskere, jf. arbejdsskadeforsikringslovens § 8).

- Selvstændige erhvervsdrivende, som kommer til skade i særlige arbejdssituationer, som omfattes af arbejdsskadeforsikringsloven (fx under udøvelse af borgerligt ombud, forsøg på redning af menneskeliv, frivillig tjeneste i hjemmeværn eller civilforsvar eller ydelse af en håndsrækning eller af gensidig aftalt hjælp mellem flere selvstændige erhvervsdrivende).

Hvis der er tvivl, om et sygdomstilfælde er omfattet af arbejdsskadelovgivningen, kan der rettes henvendelse til Arbejdsskadestyrelsen, Æbeløgade 1, Postboks 3000, 2100 København Ø, telf. nr. 39 17 77 00.

Dagpengene ydes af kommunen på grundlag af arbejdsfortjenesten ved selvstændig erhvervsvirksomhed. Ved sygefravær udover 2 uger nedsættes dagpengene i det omfang, de sammenlagt med dagpenge og løn fra en arbejdsgiver for samme tidsrum overstiger dagpengenes højeste beløb, jf. lovens § 20, stk. 4.

Vedrørende beregning af dagpenge til selvstændige ved arbejdsskade henvises til pkt. 127 - 129.

FRIVILLIG FORSIKRING

OPTAGELSE I FORSIKRINGEN

131. Efter lovens § 20, stk. 1 kan personer, der har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, sikre sig dagpenge i de første 3 uger (egenperioden) af en sygeperiode. De nærmere regler er fastsat i bekg. §§ 40 - 47.

Personer, der er sygemeldt på optagelsestidspunktet, har ikke ret til dagpenge efter forsikringsordningen for den sygeperiode, der er påbegyndt inden optagelsen, jf. bekg. § 40, stk. 2.

Personer, der har indgået en lønaftale efter kildeskattelovens § 25A, stk. 7, mellem ægtefæller, og derfor i kraft af en sådan aftale er ansat som lønmodtager i virksomheden, kan ikke optages i den frivillige forsikring.

Selvstændige, der har en langvarig eller kronisk lidelse, der væsentligt forøger sygdomsrisikoen, kan sikre sig dagpenge mod en præmieforhøjelse på 25% af den gældende præmie, jf. § 40, stk. 3 i bekg. Afgørelsen af om der er tale om et forøget sygefravær, følger de retningslinier, der er fastsat for indgåelse af aftaler efter lovens § 28, se pkt. 103. Til brug for denne afgørelse kan Den Sociale Ankestyrelse forlange en lægeerklæring, der betales af ansøgeren.

Endelig kan personer, der har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed uden for dansk område, blive optaget i ordningen, hvis de pågældende efter bestemmelser i Nordisk konvention om social sikring, EF-forordning nr. 1408/71 eller overenskomster med andre stater er omfattet af lovens regler om dagpenge til selvstændige erhvervsdrivende, for så vidt angår beskæftigelsen som selvstændig, jf. § 40, stk. 4 i bekg.

Retten til dagpenge efter forsikringen ophører ved udgangen af den måned, hvor den selvstændige erhvervsdrivende fylder 70 år, jf. bekg. § 46, stk. 2.

VENTETID

132. Anmodning om optagelse i forsikringsordningen skal indsendes til Den Sociale Ankestyrelse, jf. § 40, stk. 1 i bekg. Der skal anvendes en særlig blanket, der udleveres af kommunen. På blankettens bagside er der givet en orientering om ordningen. Kommunen giver i øvrigt nærmere vejledning om forsikringsordningen og om præmiesatserne og beregningen af dagpenge.

Selvstændige, der tilmelder sig ordningen, har først ret til dagpenge 6 måneder efter, at Den Sociale Ankestyrelse har modtaget tilmeldingsblanketten, jf. § 41, stk. 1 i bekg.

Dog gælder der ingen ventetid, når den selvstændige erhvervsdrivende kommer til skade ved et ulykkestilfælde enten under arbejdet i virksomheden eller i fritiden.

Endvidere kan selvstændige erhvervsdrivende optages uden ventetid, hvis de tilmelder sig forsikringsordningen inden 3 måneder efter ophør af lønindtægt, og hvis de ville have været berettiget til dagpenge på grundlag af den tidligere beskæftigelse som lønmodtager, jf. lovens § 4, stk. 1 og § 41, stk. 3 i bekg.

FORSIKRINGSSATSER

133. Selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller, som tilmelder sig forsikringsordningen, kan sikre sig til fuld sats, svarende til dagpengenes højeste beløb (maksimumsydelsen) eller med 2/3 heraf (minimumsydelsen), jf. § 42 i bekg.

DAGPENGENES STØRRELSE

134. For selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller, der er tilmeldt forsikringsordningen, udgør dagpengene mindst 2/3 af dagpengenes højeste beløb, jf. lovens § 20, stk. 2. Dette gælder, uanset om den selvstændige kan dokumentere en arbejdsfortjeneste.

Retten til minimumsydelsen omfatter ikke alene de første 3 uger, som forsikringen dækker, men også de efterfølgende sygeuger samt fravær som følge af barsel og adoption.

Selvstændige, der har sikret sig maksimumsydelsen, har ret til et højere beløb end minimumsydelsen, hvis den selvstændige dokumenterer, at arbejdsfortjenesten berettiger til det, jf. lovens § 20, stk. 3.

Dagpenge beregnes på grundlag af arbejdsfortjenesten ved den selvstændige erhvervsvirksomhed, og som dokumentation for fortjenesten anvendes skattevæsenets årsopgørelse for det seneste regnskabsår, se pkt. 128.

En forsikret selvstændig erhvervsdrivende har i de første 3 uger af sygeperioden mulighed for at få udbetalt et højere beløb end nævnt i lovens § 9, stk. 2. Dette er tilfældet, hvis den pågældende samtidig har ret til dagpenge på grundlag af lønindtægt. I denne situation kan den samlede dagpengeudbetaling i de første 3 uger udgøre mere end det beløb, der er nævnt i lovens § 9, stk. 2.

Efter de første 3 uger af sygeperioden og i fraværsperioder ved barsel og adoption kan den samlede dagpengeudbetaling dog ikke overstige det beløb, som er nævnt i lovens § 9, stk. 2, jf. lovens § 10, stk. 3 og § 20, stk. 4.

Da den selvstændige kun har ret til en højere ydelse end minimumsydelsen, hvis arbejdsfortjenesten berettiger til det, og der er tegnet forsikring til fuld sats, bør den selvstændige lægge arbejdsfortjenestens størrelse til grund ved overvejelsen om, hvilken sats der skal vælges for at undgå overforsikring. Hvis det viser sig, at den fulde sats ikke stemmer overens med de faktiske indtægtsforhold, er der mulighed for at vælge satsen på 2/3.

Den selvstændige bør være opmærksom på, at en eventuel ændring i omfanget af beskæftigelsen i den selvstændige erhvervsvirksomhed kan indebære, at den selvstændige ikke opfylder beskæftigelseskravet og derfor ikke har ret til dagpenge.

FORHØJELSE AF FORSIKRINGSSATS

135. Ved anmodning om forhøjelse af dagpengesatsen fra 2/3 til fuld sats, indtræder retten til et højere beløb end minimumsydelsen 6 måneder efter, at anmodningen er indgivet, jf. § 43 i bekg. Det er dog en betingelse, at den selvstændige opfylder betingelserne for optagelse i ordningen, jf. §§ 40 og 41 i bekg.

Selvstændige, der efter optagelse i ordningen har fået en langvarig eller kronisk lidelse, der væsentligt forøger sygdomsrisikoen, vil derfor kun kunne sikre sig den højere sats mod en forhøjet præmie på 25%.

NEDSÆTTELSE AF FORSIKRINGSSATS

136. Anmodning om nedsættelse af den sikrede sats fra fuld sats til 2/3 sats og om en tilsvarende nedsættelse af præmien har virkning fra det følgende kvartal, hvis Den Sociale Ankestyrelse har modtaget anmodningen mindst 20 dage før det forudgående kvartals udgang, jf. § 44 i bekg.

Tilsvarende kan selvstændige, der på grund af en langvarig eller kronisk lidelse er optaget i forsikringsordningen mod en forhøjet præmie, få nedsat præmien til normalpræmien med virkning fra det efterfølgende kvartal, når den pågældende ikke længere har et forøget sygefravær, og anmodning om nedsættelsen er modtaget i Den Sociale Ankestyrelse mindst 20 dage før kvartalets udgang.

UDMELDELSE

137. Udmeldelse kan ske med udgangen af et kvartal, hvis anmodning om udmeldelsen er modtaget i Den Sociale Ankestyrelse mindst 20 dage før kvartalets udgang.

FORSIKRINGENS OPHØR

138. Hvis den selvstændige erhvervsdrivende er omfattet af forsikringen ved sygefraværets begyndelse, men udtræder på grund af frivillig udmeldelse eller udelukkelse ved for sen betaling af præmie indenfor de første 3 uger, er der ret til dagpenge efter forsikringssatsen i hele 3-ugers perioden. Hvis den frivilligt sikrede udtræder af forsikringsordningen senere i perioden dvs. efter 3 ugers sygdom, og der fortsat udbetales dagpenge, ophører retten til minimumsydelsen samtidig. Dagpengene skal derefter beregnes efter de normale regler, se pkt. 127-129.

PRÆMIE TIL FORSIKRINGEN

139. Socialministeren fastsætter størrelser for præmierne til forsikringsordningen. Præmierne fastsættes således, at de dækker 40% af udgifterne til den frivillige sikring. Resten af udgifterne dækkes af staten, jf. lovens § 29, stk. 1.

Præmier til forsikringen fastsættes hvert år 1. januar og har virkning fra 1. april.

Præmien opkræves halvårsvis forud i marts og september måned, jf. § 45, stk. 3 i bekg. Hvis indbetaling ikke sker rettidigt, skal der betales et restancegebyr på 50 kr., jf. § 45, stk. 5 i bekg.

Pr. 1. april 1994 udgør de 2 forskellige præmier følgende pr. halvår

2/3 sats 448 kr.

1/1 sats 672 kr.

KAPITEL 6

UARBEJDSDYGTIGHED PÅ GRUND AF SYGDOM

KAPITEL 6

UARBEJDSDYGTIGHED PÅ GRUND AF SYGDOM

UARBEJDSDYGTIGHED - SYGDOM

140. Det er en betingelse for ret til sygedagpenge, at uarbejdsdygtigheden skyldes sygdom, jf. lovens § 5, stk. 1.

Der skal være tale om egen sygdom. Fravær på grund af barns sygdom giver ikke ret til sygedagpenge efter dagpengeloven. Visse faglige overenskomster og aftaler på arbejdsmarkedet giver ret til en ydelse på grund af barns sygdom.

Fravær på grund af sterilisation betragtes som sygefravær, uanset om indgrebet er lægeligt indiceret eller ikke, og uanset om der er eftervirkninger af behandlingen, eller det ikke er tilfældet. Hvis der er tale om frivillig sterilisation, betales dagpenge af kommunen, idet retten til dagpenge fra arbejdsgiveren bortfalder i medfør af dagpengelovens § 8, stk. 4, nr. 1, se pkt. 47.

Fravær på grund af knuste briller, hvis dette medfører, at pågældende ikke kan udføre sit arbejde, og fravær på grund af paradentosebehandling giver ret til sygedagpenge.

Fravær i forbindelse med abort, spontan eller provokeret, omfattes ikke af sygedagpengereglerne, men giver ret til barseldagpenge efter lovens § 12, stk. 2, nr. 1, når beskæftigelseskravet i lovens § 17 er opfyldt, se pkt. 172.

Hvis uarbejdsdygtigheden indtræder under en ferie, er der ikke ret til dagpenge under ferien, idet fraværet ikke skyldes uarbejdsdygtigheden, men ferie. Hvis uarbejdsdygtigheden indtræder før ferien, vil der være mulighed for at udsætte ferien efter ferielovens bestemmelser. Hvis ferien ikke udsættes, er der ikke ret til dagpenge under ferien, da der ikke foreligger uarbejdsdygtighed, når der kan afholdes ferie med rekreativt udbytte.

Der er dog ikke i dagpengeloven hjemmel til at afslå at udbetale dagpenge alene under henvisning til, at der allerede er udbetalt feriepenge for den periode, der søges dagpenge for, hvis betingelserne for dagpengeudbetaling i øvrigt er opfyldt.

UARBEJDSDYGTIGHED - KORTERE VARIGHED

141. Ifølge dagpengelovens § 5, stk. 1 ydes dagpenge ved fuld uarbejdsdygtighed på grund af sygdom. Udbetaling af dagpenge ophører den dag, lønmodtageren er arbejdsdygtig, uanset om den pågældende undlader at træde i arbejde eller at raskmelde sig.

Reglen tager efter sin ordlyd sigte på lønmodtagere, men finder tilsvarende anvendelse ved udbetaling af dagpenge til selvstændige erhvervsdrivende, jf. lovens § 10, stk. 6.

Der kan efter lovens § 5, stk. 2 under visse betingelser ydes dagpenge ved delvis uarbejdsdygtighed, se pkt. 145-146.

Når det skal vurderes, om en sygemeldt lønmodtager kan anses for uarbejdsdygtig på grund af sygdom, sker det med udgangspunkt i det arbejde, der blev udført før sygemeldingen.

Der foreligger kun uarbejdsdygtighed, hvis den pågældende er ude af stand til at udføre noget af det arbejde, som ligger inden for det pågældende arbejdsområde. Hvis arbejdsgiveren har mulighed for at sætte den sygemeldte til andet arbejde inden for vedkommendes faglige område, som ikke hindres af sygdommen, kan pågældende ikke længere anses for uarbejdsdygtig.

For arbejdsledige er bedømmelsesgrundlaget det arbejdsområde, som den arbejdssøgende står til rådighed for.

Selv om en lønmodtager med to samtidige arbejdsforhold er i arbejde i det ene arbejdsforhold, kan betingelsen om uarbejdsdygtighed godt være opfyldt i det andet arbejdsforhold. Det forudsætter, at de to arbejdsforhold er af forskellig karakter, og at fortsættelsen af arbejdet i det ene arbejdsforhold er forenelig med sygdommen og dennes behandling og ikke forhaler helbredelsen.

UARBEJDSDYGTIGHED - BREDERE VURDERING

142. Efter en vis sygemeldingsperiode kan vurderingen ikke udelukkende foretages ved at sammenholde virkningerne af lidelsen med karakteren af arbejdet før sygemeldingen. Bedømmelsen må ske på et bredere grundlag, således at den pågældende kun kan betragtes som uarbejdsdygtig, når sygdommen afskærer den pågældende fra at påtage sig arbejde, som anses for passende.

Det afhænger af en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, hvornår vurderingsgrundlaget skal være bredere. Dagpengene må fx stoppes, hvis det allerede efter et par måneders sygeperiode er klart, at den sygemeldte ikke kan vende tilbage til sit tidligere arbejde, men det vurderes, at den pågældende kan anvises andet arbejde, der anses for passende. Det gælder, uanset om den pågældende fortsat får løn fra arbejdsgiver, og uanset om den pågældende er opsagt.

Hvis en person kan gå i arbejde, uden at optræning eller andre erhvervsmæssige foranstaltninger er nødvendige, ophører dagpengene.

Hvis den sygemeldte ikke er i arbejde, må den pågældende straks tilmelde sig Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende og henvende sig til arbejdsløshedskassen. Har den pågældende ikke ret til arbejdsløshedsdagpenge, afløses sygedagpenge af kontanthjælp efter bistandsloven, hvis betingelserne for denne hjælp er opfyldt.

Hvis der er tale om delvis uarbejdsdygtighed, må kommunen i særlig grad være opmærksom på den bredere vurdering af uarbejdsdygtigheden. Nedsatte dagpenge kan ikke ydes som en varig kompensation for tab af indtægt i et erhverv, hvor den pågældende ikke kan forventes at genvinde fuld erhvervsevne.

UARBEJDSDYGTIGHED - REVALIDERING

143. Når kommunen iværksætter revalidering efter en forud tilrettelagt og realistisk erhvervsplan, herunder egentlig erhvervsoptræning med henblik på anvisning af arbejde, eller tillæring, omskoling, uddannelse eller andre former for erhvervsmæssig revalidering, standses dagpengeudbetalingen. Fra dette tidspunkt kan den pågældende ikke anses for uarbejdsdygtig i dagpengelovens forstand.

Indtil revalideringen iværksættes, kan der udbetales dagpenge, når revalideringen ikke kan begynde umiddelbart efter beslutningen herom, og der ikke kan anvises den pågældende arbejde.

Det afhænger af en konkret vurdering af den enkelte sag, hvornår der er tale om forrevalidering, og hvornår revalidering er iværksat. Ved denne vurdering må der lægges vægt på, at dagpenge kun kan udbetales, så længe aktiviteten har et afklarende sigte.

Hvis arbejdsprøvningen og dermed revalideringsplanen opgives af helbredsmæssige årsager, kan dagpengeudbetalingen genoptages med virkning fra ophøret, hvis beskæftigelseskravet er opfyldt. Udbetalingen af dagpenge kan således genoptages, hvis den pågældende har modtaget løn under revalideringen, eller den pågældende er dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse. Hvis den pågældende ikke er dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse og under revalideringen har modtaget bruttorevalideringsydelse, vil der ikke være grundlag for at genoptage dagpengeudbetalingen, da beskæftigelseskravet så ikke er opfyldt, se pkt. 25.

Hvis revalidering opgives af helbredsmæssige årsager, må det samtidig overvejes, hvad der videre skal foretages, herunder om der skal søges pension.

Hvis den pågældende ikke ønsker at medvirke til revalidering, standses udbetalingen, jf. lovens § 8, stk. 1, se pkt. 45 og 123.

UARBEJDSDYGTIGHED - PENSION

144. Hvis dagpengemodtageren ikke kan komme i arbejde igen, og det må anses for sandsynligt, at der er ret til pension, skal kommunen sørge for at indgive pensionsansøgning og snarest træffe afgørelse i sagen eller afgive indstilling til revaliderings- og pensionsnævnet. Der skal samtidig tages stilling til, om der kan bevilges forskud på pension.

Kommunen skal allerede under opfølgningen af dagpengesagen rekvirere lægelige oplysninger, som kan begrunde en indstilling om pension og medvirke til, at behandlingstiden i revalideringsog pensionsnævnet nedsættes.

Hvis der er rejst sag om privat pension eller tjenestemandspension, må det tilstræbes, at der afgives indstilling om førtidspension så tidligt, at dagpengeudbetalingen kan ophøre samtidig med eller kort tid efter, at den pågældende er overgået til privat pension eller tjenestemandspension. Hvis muligheden for overgang til sådan pension ikke er tilstrækkeligt oplyst, bør der indhentes yderligere oplysninger, eventuelt hos arbejdsgiveren.

Hvis der gives afslag på en pensionsansøgning, afhænger det af en vurdering af helbredsforholdene, om dagpengeudbetalingen skal fortsætte. Hvis afslaget er begrundet med, at der ikke er tale om en varig lidelse, men uarbejdsdygtigheden stadig består, fortsætter udbetalingen.

Hvis der foreligger en stationær tilstand, uden at der er grundlag for at tilkende pension, er betingelsen om uarbejdsdygtigheden ikke længere opfyldt. Udbetalingen af dagpenge kan derfor ikke genoptages.

Kommunen må i stedet vurdere sagen med henblik på bistand, fx hjælp til revalidering eller rådgivning. I forbindelse hermed kan der eventuelt ydes hjælp efter bistandsloven.

DELVIS UARBEJDSDYGTIGHED - NEDSATTE DAGPENGE VED SYGDOM

LØNMODTAGERE

145. Der kan udbetales nedsatte dagpenge til lønmodtagere ved delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, når lægen skønner, at arbejdet kun kan bestrides delvis, jf. bekg. § 12, stk. 1, nr. 1. Der stilles ikke længere krav om en forudgående fraværsperiode med fuldt fravær.

Der kan endvidere ydes nedsatte dagpenge, når to eller flere ambulante behandlinger, der er foreskrevet af en læge eller en tandlæge, medfører delvis fravær fra arbejdet, jf. bekg. § 12, stk. 1, nr. 2.

Det kræves, at behandlingerne er led i en behandlingsplan for samme lidelse. Der gælder intet krav om den tidsmæssige afstand imellem behandlingerne. Ved ambulante behandlinger består der en pligt for arbejdsgiveren til at udbetale dagpenge, når lønmodtageren har genoptaget arbejdet hver dag efter endt behandling, også selv om de ambulante behandlinger strækker sig ud over 2 uger.

Det er en betingelse for ret til nedsatte dagpenge, at den delvise uarbejdsdygtighed afskærer fra arbejdet i mindst 4 timer pr. uge. I de 4 timer medregnes transport og ventetid ved ambulante behandlinger.

SELVSTÆNDIGE ERHVERVSDRIVEN-DE, HERUNDER MEDARBEJDENDE ÆGTEFÆLLER

146. Der kan ydes nedsatte dagpenge til selvstændige erhvervsdrivende, herunder medarbejdende ægtefæller, ved delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, når lægen skønner, at den pågældende højst kan udføre halvdelen af sit normale arbejde, jf. bekg. § 12, stk. 2.

Der stilles ikke krav om, at der har været et forudgående fuldt sygefravær. Ved ambulante behandlinger kan der kun udbetales nedsatte dagpenge, hvis behandlingen medfører, at den pågældende højst kan udføre halvdelen af sit normale arbejde om ugen, enten på grund af fravær fra arbejdet i forbindelse med behandlingerne eller fordi disse i sig selv eller i forbindelse med lidelsen medfører en midlertidig nedsættelse af arbejdsevnen.

DELTAGELSE I UNDERVISNING

ERHVERVSMÆSSIG UDDANNELSE

147. Til personer, der er uarbejdsdygtige på grund af sygdom, kan der i visse tilfælde udbetales dagpenge, uanset at den pågældende deltager i erhvervsmæssig uddannelse.

Der kan således udbetales dagpenge, hvis uddannelsen og erhvervsarbejde før sygefraværet er foregået sideløbende, jf. bekg. § 15, stk. 1.

Endvidere kan der udbetales dagpenge, hvis en erhvervsmæssig uddannelse påbegyndes under sygefraværet, når der højst er 6 timers undervisning pr. uge, når uddannelsen er forenelig med sygebehandlingen og ikke forhaler helbredelsen, og når den ikke udskyder iværksættelse af revalidering, jf. bekg. § 15, stk. 1.

Hvis uddannelsen påbegyndes under sygefraværet, og uddannelsen varer mere end 6 timer om ugen, kan der ikke udbetales dagpenge, medmindre der er truffet beslutning om revalidering. En person kan således deltage i erhvervsmæssig uddannelse udover 6 timer fra det tidspunkt, der er truffet beslutning om iværksættelse af revalidering og indtil det tidspunkt, hvor revalidering iværksættes, jf. bekg. § 15, stk. 2.

Undervisning på gymnasier og HF-kurser anses for erhvervsmæssig undervisning.

Dagpenge kan dog udbetales ved deltagelse i enkeltfagsundervisning på HF eller anden stærkt begrænset kursusdeltagelse, når det kan dokumenteres, at denne er et led i behandlingen eller kan betragtes som fritidsundervisning.

ANDEN UNDERVISNING

148. Undervisning, som svarer til eller udbygger uddannelse i folkeskolen mv., incl. 10. klassetrin, og undervisning på ungdomseller højskoler eller lignende, som alene opfylder et alment kundskabsbehov uden erhvervssigte, udelukker ikke dagpenge, når deltagelse i undervisningen kan forenes med sygebehandling eller er et led i denne.

KOMMUNENS BEHANDLING AF SAGEN

OPFØLGNINGSPLIGT

149. Efter lovens § 24 skal kommunen senest efter 3 måneder og derefter mindst hver 3. måned tage den sikredes forhold op til vurdering med henblik på, om der er behov for behandling, optræning, revalidering, overgang til pension eller andre former for bistand til den sikrede og dennes familie. Dette må ske i fornødent samarbejde med læger, hospitalsog revalideringsinstitutioner samt arbejdsformidlingen.

Kommunen skal derfor løbende kontrollere, at betingelserne for at få dagpengene er opfyldt og skal vurdere, om der er grund til at sætte ind med andre former for hjælp.

Efter anmeldelsen af sygefraværet og derefter mindst hver 3. måned skal kommunen tage dagpengemodtagerens forhold op til vurdering. I vurderingen indgår såvel lægelige som sociale forhold.

Inden sygefraværet har varet i 3 måneder, dvs. efter 2 måneders sygefravær skal kommunen indhente en lægeerklæring. Kommunen kan dog undlade at indhente ny lægeerklæring, hvis der allerede foreligger en egnet lægeerklæring, eller andre tilstrækkelige lægelige oplysninger i form af journaludskrift fra hospital/klinik kan fremskaffes.

Der må aldrig gå mere end 3 måneder mellem vurderingerne. Situationen må vurderes med kortere mellemrum, hvis der kommer oplysninger, der giver anledning til det. Der skal hver gang indhentes ajourførte oplysninger og foretages en ny selvstændig bedømmelse. Dagpenge kan kun fortsætte uden videre, hvis det kan slås fast, at den pågældende stadig er uarbejdsdygtig, men har en realistisk mulighed for på ny at komme i arbejde. Det er ikke foreneligt med opfølgningspligten at udsætte beslutningen om at iværksætte revalidering eller ansøge om social pension, uden at der kan anføres en særlig begrundelse.

Selv om offentlige arbejdsgivere udbetaler dagpenge i hele ansættelsesperioden uden ret til refusion, er kommunens pligt til at følge op på de langvarige sygdomstilfælde den samme uanset ansættelsesforholdet. For at kommunen kan påbegynde opfølgningen, skal en arbejdsgiver indberette sygdomstilfældet til kommunen, senest når dette har varet i 2 måneder, jf. lovens § 24, stk. 2 og bekg. § 27.

I opfølgningsarbejdet må kommunen være opmærksom på forvaltningslovens regler om tavshedspligt mv. Der henvises herom til Socialministeriets vejledning af 11. december 1989 om tavshedspligt, videregivelse og indhentelse af fortrolige oplysninger m.v. inden for den sociale lovgivning. Tavshedspligten hindrer fx kommunen i at give en arbejdsgiver underretning om ændring af pågældendes helbredsforhold eller om, at der er rejst pensionssag.

Dagpenge, der er udbetalt, uden at reglerne har været overholdt, kan ikke refunderes af staten. Revisionen skal påse dette. Det skal af hensyn til revisionen fremgå af den enkelte sag, hvordan opfølgningen er forløbet, og hvilket grundlag den enkelte beslutning om at fortsætte udbetalingen har haft.

Det er vigtigt at undgå, at muligheden for at vende tilbage til arbejdsmarkedet forringes ved unødvendig forlængelse af dagpengeudbetalingen og forsinkelse af behandling og revalidering.

INDHENTELSE AF OPLYSNINGER OG VURDERING

150. Uarbejdsdygtigheden kontrolleres og vurderes normalt på grundlag af oplysninger fra den pågældende selv, lægen, arbejdsgiveren, arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen. Kommunen kan indhente sygehusjournaler eller udskrifter af disse, jf. lovens § 36.

Når kommunen begynder at udbetale dagpenge, bør den straks sikre sig, at der allerede foreligger helbredsoplysninger, eller at uarbejdsdygtigheden er dokumenteret på anden måde. Hvis der ikke er sådanne oplysninger, skal de straks indhentes. Kommunen kontrollerer, at lægens erklæring er fyldestgørende, herunder om der foreligger oplysninger om diagnose, konsultationstidspunkt, eventuel sygehuseller speciallægebehandling, graden af uarbejdsdygtighed, sygdommens eventuelle forbindelse med arbejdet, og hvad der er særligt vigtigt - at der er afgivet et præcist skøn over, hvor længe uarbejdsdygtigheden vil vare. I modsat fald skal kommunen efter samråd med lægekonsulenten, anmode lægen om at uddybe erklæringen og eventuelt komme med supplerende oplysninger.

De oplysninger, som indhentes i en konkret sag, skal vurderes af kommunen. Det er hensigtsmæssigt, at vurderingen sker i samråd med den praktiserende læge, lægekonsulenten og arbejdskonsulenten med hensyn til prognose, varighed af uarbejdsdygtighed mv.

Hvis de objektive fund ikke kan begrunde uarbejdsdygtigheden, men lægen på baggrund af patientens subjektive klager mener, at patienten ikke kan raskmeldes, eller hvis lægens angivelse af patientens fortsatte uarbejdsdygtighed er behæftet med usikkerhed, skal kommunen overveje, om patienten skal henvises til undersøgelse eller behandling. Overvejelsen må ske i samråd med lægekonsulenten og eventuelt den behandlende læge.

Kommunen bør ikke acceptere, at lægen fortløbende udsteder uarbejdsdygtighedserklæringer uden supplerende at begrunde sit skøn med fx oplysning om behandlingsplan, forestående indlæggelse eller andre helbredseller rekreative foranstaltninger.

Det er af stor betydning, at lægekonsulenten inddrages i sagsbehandlingen så tidligt som muligt med henblik på at fremskaffe supplerende oplysninger, eventuelt en statusbedømmelse af helbredsforholdene med dokumentationsmateriale, journaludskrifter fra sygehus eller speciallægeerklæringer. Lægekonsulentens tidlige medvirken i sagsbehandlingen er også nødvendig for at kunne bedømme behovet for behandling og revalidering eller overgang til førtidspension.

SAMARBEJDE MED DAGPENGEMODTAGER, MYNDIGHEDER MV.

151. Kommunen skal samarbejde med dagpengemodtageren og med arbejdsformidlingen og eventuelt sørge for, at der etableres et samarbejde med amtskommunen.

Kommunen må over for den sygemeldte tilkendegive, at hovedformålet er at opnå en tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at et langvarigt dagpengeforløb ikke fastlåser den sygemeldte i uarbejdsdygtighed.

Hvis den sygemeldte ikke ønsker at samarbejde, og forvaltningen ikke får de oplysninger, der er nødvendige for at behandle sagen bl.a. med henblik på revalideringsmuligheder, eller en eventuel pensionssag, må kommunen gøre opmærksom på oplysningspligten, og på, at der vil være mulighed for eventuelt at standse dagpengeudbetalingen for resten af sygeperioden. Der kan også gøres opmærksom på dagpengelovens straffebestemmelser.

Samarbejde med de praktiserende læger, speciallæger, sygehus, mv. formidles med fordel gennem lægekonsulenten. Som led i dette samarbejde bør det sikres, at ventetiden inden behandling på sygehus eller hos speciallæge afkortes mest muligt, og at sygehuset eller speciallægen på forhånd er orienteret om, at patienten er sygemeldt og modtager sygedagpenge. Ventetiden har generelt en negativ virkning på mulighederne og motivationen for at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Tavshedspligten er garanti for, at patientens sag behandles med en diskretion, der er fuldt forenelig med de behandlende lægers tilsvarende pligter.

Der stilles betydelige krav til koordinering af det samlede arbejde i kommunen. Hvis det sociale arbejde er fordelt på forskellige afdelinger under kommunen, er det vigtigt, at der er et tæt samarbejde mellem de forskellige afdelinger. Der kan fx være behov for, at dagpengekontoret i en konkret sag har løbende kontakt med den afdeling i kommunen, som står for revalidering. Der er gode erfaringer fra kommuner, der på forskellig måde har organiseret sig således, at arbejdet med dagpengesagen og forberedelsen af revaliderings- og pensionssag foregår i samme afdeling.

KAPITEL 7

VARIGHEDSBEGRÆNSNING OG FORLÆNGELSE AF DAGPENGEPERIODEN

KAPITEL 7

VARIGHEDSBEGRÆNSNING OG FORLÆNGELSE AF DAGPENGEPERIODEN

DEN ALMINDELIGE VARIGHEDSBEGRÆNSNING

152. Ifølge dagpengelovens § 22, stk. 1 Ophører udbetalingen af dagpenge, når der er udbetalt dagpenge eller løn under sygdom for mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder, medmindre en af betingelserne for at forlænge dagpengeperioden er opfyldt, se pkt. 155-159.

Varighedsbegrænsningen indtræder ved udløbet af den måned, i hvilken der under en sammenhængende sygeperiode eller flere adskilte er udbetalt dagpenge i 52 uger.

OPGØRELSEN AF PERIODER MED DAGPENGE/LØN UNDER SYGDOM

153. Ved opgørelsen af de perioder, hvori der er udbetalt dagpenge, skal ifølge lovens § 22, stk. 3 ikke medregnes de dage, for hvilke der er udbetalt dagpenge eller løn

1) fra arbejdsgiveren eller kommunen i de første 2 uger af fraværsperioden ved sygdom eller

2) i anledning af graviditet, barsel eller adoption.

Det er dagene eller ugerne for hvilke, der er udbetalt dagpenge, som medregnes ved opgørelsen af dagpengeperiodens varighed, uanset om der er udbetalt fulde eller nedsatte dagpenge. Dagpengeperioden kan således ikke forlænges forholdsmæssigt, fordi der kun er udbetalt nedsatte dagpenge.

I dagpengeperioden medregnes også dagpenge, som er udbetalt fra et andet EØS-land eller et andet nordisk land efter reglerne i Nordisk Konvention.

For lønmodtagere, der har fået løn under sygdom, medregnes sygeperioder udover 2 uger, uanset om arbejdsgiver har søgt refusion for lønnen eller ikke.

Hvis en person efter en længerevarende sygeperiode genoptager arbejdet, men senere sygemelder sig, indtræder en ny 2-ugers periode, som ikke medregnes i varighedsbegrænsningen. Der bør dog i det enkelte tilfælde foretages en konkret vurdering af, om den pågældende efter de lægelige oplysninger mv. har været arbejdsdygtig i den mellemliggende periode.

Ved optællingen af de forudgående 18 kalendermåneder til varighedsbegrænsningen kan der ikke bortses fra nogen periode.

FORNYET UDBETALING AF DAGPENGE

154. Hvis dagpengeretten er opbrugt under en sammenhængende sygeperiode på 52 uger, er det ifølge lovens § 22, stk. 4 en betingelse for fornyet udbetaling, at den sikrede godtgør arbejdsdygtighed i mindst 13 uger efter dagpengerettens ophør.

Kravet om arbejdsdygtighed i 13 uger gælder også for ret til dagpenge fra arbejdsgiver eller kommunen i de første 2 uger. Der vil således kun være ret til dagpenge i 2 uger, hvis det kan godtgøres, at den pågældende i mellemtiden har været fuldt arbejdsdygtig i 13 uger og opfylder beskæftigelseskravet, fx ved at pågældende har genoptaget arbejdet eller er dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse.

Der må i det enkelte tilfælde foretages en konkret vurdering af, om den pågældende ud fra de lægelige oplysninger mv. har været arbejdsdygtig i 13 uger.

Betingelsen om arbejdsdygtighed i 13 uger gælder ikke, hvis dagpengene er udbetalt i flere sygeperioder.

Betingelsen gælder heller ikke, hvis en af betingelserne for forlængelse af dagpengeperioden er opfyldt, se pkt. 155-159. Hvis der er grundlag for forlængelse af dagpengeperioden, og den pågældende opfylder beskæftigelseskravet forud for den nye sygemelding, kan der udbetales dagpenge, selv om den pågældende ikke har været arbejdsdygtig i 13 uger.

FORLÆNGELSE AF DAGPENGEPERIODEN UDOVER DEN ALMINDELIGE VARIGHEDSBEGRÆNSNING

BETINGELSER

155. Dagpengeudbetalingen ophører ved varighedsbegrænsningens indtræden. Der er kun mulighed for at fortsætte dagpengeudbetalingen, hvis en af følgende betingelser er opfyldt

a) når det anses for overvejende sandsynligt, at revalidering herunder arbejdsprøvning, vil blive iværksat,

b) når den pågældende er under eller venter på lægebehandling, der må antages at kunne genskabe arbejdsdygtigheden inden for 26 uger, eller

c) når særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor, jf. lovens § 22, stk. 1.

Der er således ikke hjemmel til at forlænge dagpengeperioden, hvis det ved varighedsbegrænsningens indtræden skønnes mest sandsynligt, at den pågældende skal have social pension, men sagen ikke er behandlet så langt, at der kan udbetales pension eller forskud herpå.

REVALIDERING OVERVEJENDE SANDSYNLIG

156. Dagpengeperioden kan forlænges, hvis det ved varighedsbegrænsningens indtræden anses for overvejende sandsynligt, at revalidering herunder arbejdsprøvning vil blive iværksat, jf. bekg. § 48, nr. 1.

Forlængelse kan kun ske så længe, det er overvejende sandsynligt, at revalidering iværksættes.

Reglen skal ses i sammenhæng med bestræbelserne på en øget indsats med henblik på dagpengemodtagerens tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Dagpengeperioden kan således forlænges, når en dagpengemodtager endnu ikke opfylder betingelserne for at overgå til bruttorevalideringsydelse eller anden ydelse, som udbetales, når der er iværksat en revalidering efter en forud fastlagt erhvervsplan, og når kommunen skønner, at der på et senere tidspunkt vil være mulighed for erhvervsmæssig revalidering.

Ved revalidering forstås, at en person, hvis erhvervsevne er nedsat, støttes i at opnå beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Revalidering omfatter således ikke kun revalidering med ret til bruttorevalideringsydelse, men skal forstås bredere, således at også fx tilskud til erhvervsplacering efter bistandslovens § 43, stk. 8 er omfattet.

Dagpengeperioden kan kun forlænges, når der er tale om en realistisk revalideringsmulighed, som på længere sigt kan forventes at føre til, at den pågældende kan genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse. Kommunen må drøfte revalideringsmulighederne med dagpengemodtageren og sikre sig, at pågældende er indstillet på selv at gå aktivt ind i en egentlig erhvervsmæssig revalidering, så snart denne kan påbegyndes.

Det vil i nogle tilfælde være nødvendigt at iværksætte forberedende aktiviteter, som har et mere afklarende eller erhvervsmodnende sigte, for at opnå et tilstrækkeligt grundlag for at kunne fastlægge en erhvervsplan. Der kan ydes dagpenge i en sådan afklarende periode under forudsætning af, at aktiviteterne er forenelige med sygebebehandlingen og i øvrigt ikke forhaler helbredelsen. Under den forberedende fase kan der eventuelt ydes hjælp efter bistandslovens § 43 til de særlige udgifter, der følger af aktiviteten, fx uddannelsesudgifter samt udgifter, der følger af et handicap.

De aktiviteter, der kan foregå i den forberedende fase, kan fx være afprøvning på eller uden for en revalideringsinstitution, højskoleophold eller lignende. Afgørende for, om en aktivitet er omfattet af en erhvervsplan, således at den pågældende overgår til revalideringsydelsen efter bistandsloven er, om aktiviteten har et afklarende sigte, eller der er et bestemt erhvervsmæssigt sigte med foranstaltningen.

Hvis det viser sig, at revalideringsmuligheder ikke længere er realistiske, eller hvis dagpengemodtageren ikke aktivt deltager i de pågældende aktiviteter, skal udbetalingen af dagpenge straks standses, jf. lovens § 8, stk. 1, nr. 1.

Der er ikke fastsat begrænsninger med hensyn til, hvor længe dagpengeperioden kan forlænges, men kommunen bør af hensyn til revalideringsmulighederne sørge for, at iværksættelsen af den egentlige erhvervsmæssige revalidering fremskyndes mest muligt.

En beslutning om henvisning til arbejdsformidlingen eller arbejdskonsulent med henblik på at opnå egnet beskæftigelse kan ikke danne grundlag for forlængelse af dagpengeperioden, da den pågældende i denne situation må betragtes som arbejdsdygtig.

ARBEJDSDYGTIG INDEN FOR 26 UGER

157. Dagpengeperioden kan også forlænges, hvis den pågældende er under eller venter på lægebehandling, der må antages at kunne genskabe arbejdsdygtigheden inden for 26 uger, jf. bekg. § 48, nr. 2.

Det er ikke afgørende for forlængelse, hvilken sygdom, der i det konkrete tilfælde er tale om, eller om der er tale om samme sygdom gennem hele sygeperioden, eller om den fortsatte sygemelding skyldes en ny sygdom, der er indtrådt.

Dokumentationen kan tilvejebringes ved at indhente statusbedømmelse fra den pågældendes læge, erklæring fra speciallæge eller journaludskrift fra hospital. Når der indhentes lægeerklæring, må det præciseres, at der ønskes en vurdering af, hvor længe uarbejdsdygtigheden vil vare. Det er ikke tilstrækkeligt blot at spørge lægen, om den syge kan forventes raskmeldt i løbet af 26 uger.

Når vurderingsgrundlaget ved varighedsbegrænsningens indtræden ikke er tilstrækkeligt, kan dagpengeudbetalingen ikke fortsættes. Dagpenge må standses, men den endelige afgørelse om, hvorvidt der kan ske forlængelse, kan efter omstændighederne udsættes, hvis der efter de oplysninger, der foreligger, er rimelig udsigt til, at der inden for en kortere tid kan opnås en afklaring, som vil give grundlag for at forlænge. Dette kan fx være tilfældet, hvis en indlæggelse på hospital eller undersøgelse hos speciallæge er nær forestående.

For personer, der omfattes af varighedsbegrænsningen, bortses der fra den periode, hvor den pågældende venter på behandling på offentligt sygehus, ved afgørelse af om dagpengeperioden kan forlænges, jf. bekg. § 49a. Der kan kun ses bort fra ventetiden, hvis den efterfølgende behandling efter en lægelig vurdering forventes at kunne genskabe arbejdsdygtigheden inden for 26 uger efter behandlingens begyndelse. Denne lægelige vurdering skal foreligge ved ventetidens start.

Ved sygdom efter varighedsbegrænsningens indtræden regnes forlængelsesperioden på 26 uger fra 1. fraværsdag i den nye sygeperiode.

ALVORLIG SYGDOM - ARBEJDSDYGTIG INDEN FOR 2 X 26 UGER

158. Dagpengeperioden kan forlænges udover 26 uger fra varighedsbegrænsningens indtræden, hvis den pågældende lider af en alvorlig sygdom, der kræver langvarig behandling. Det er en betingelse, at pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for de følgende 26 uger, jf. bekg. § 49, nr. 1.

Ved alvorlige sygdomme, der kræver langvarig behandling, men hvor der er udsigt til varig helbredelse, kan dagpengeperioden således forlænges 2 x 26 uger udover den almindelige varighedsbegrænsning på 52 uger. Der kan allerede på tidspunktet for varighedsbegrænsningens indtræden træffes afgørelse om forlængelse efter denne regel.

Som eksempler på alvorlige sygdomme, som vil kunne begrunde forlængelse udover 26-ugers perioden, kan nævnes komplicerede knoglebrud, gentagne operationer, dialysebehandling, behandling for alvorlige forbrændinger, bækkenløsning, cancer eller andre alvorlige lidelser, der kræver langvarig behandling.

For personer, der omfattes af varighedsbegrænsningen, bortses der fra den periode, hvor den pågældende venter på behandling på offentligt sygehus, ved afgørelse af om dagpengeperioden kan forlænges, jf. bekg. § 49a. Se pkt. 157.

Ved sygdom efter varighedsbegrænsningens indtræden regnes forlængelsesperioden på 2 x 26 uger fra 1. fraværsdag i den nye sygeperiode.

LIVSTRUENDE SYGDOM

159. Endelig kan der ske forlængelse af dagpengeudbetalingen, hvis pågældende lider af en alvorlig lidelse, hvor mulighederne for helbredelse ikke skønnes at være til stede, jf. bekg. § 49, nr. 2.

Dagpengeperioden forlænges således for personer, der lider af en meget alvorlig lidelse, fx en uhelbredelig kræftsygdom eller AIDS i udbrud. Hensigten hermed er at undgå at føje en yderligere belastning til patienten og de pårørendes i forvejen stærkt belastede situation.

Dagpengeperioden forlænges i disse tilfælde uden tidsbegrænsning.

AFGØRELSENS FORM

160. Kommunens afgørelse om, at dagpengeperioden kan forlænges eller ikke, bør ske ved skriftlig meddelelse til pågældende.

Når forlængelsen ikke er begrundet med revalideringsmuligheder, men skyldes sygdom - bortset fra de uhelbredelige sygdomstilfælde - skal den periode, hvori der fortsat kan ydes dagpenge, fremgå af afgørelsen. Dagpengeperioden kan forlænges etapevis inden for henholdsvis 26- eller 2 x 26-ugers perioden. Det bør tilføjes, at udbetalingen kun fortsætter, sålænge de almindelige betingelser er opfyldt. Afgørelsen skal begrundes, og der skal gives vejledning om anke.

Hvis kommunen ved, at der er en sag om erstatning som følge af en arbejdsskade under behandling i Arbejdsskadestyrelsen, bør kommunen orientere styrelsen om afgørelsen. Styrelsen kan herefter tage stilling til spørgsmålet om tilkendelse af midlertidig erstatning for erhvervsevnetab, hvis dagpengene er standset.

DEN SÆRLIGE VARIGHEDSBEGRÆNSNING FOR FØRTIDSPENSIONISTER OG PERSONER, DER ER FYLDT 67 ÅR

VARIGHEDSBEGRÆNSNINGEN

161. Efter lovens § 23, stk. 1, Ophører udbetalingen af dagpenge efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt dagpenge eller løn under sygdom for mere end 13 uger i de 12 forudgående kalendermåneder til personer, der

a) modtager social pension eller forskud herpå bortset fra invaliditetsydelse,

b) opfylder de helbredsmæssige betingelser for at kunne få social pension, eller

c) er fyldt 67 år.

Der er altid ret til dagpenge indtil udløbet af den måned, hvor der er udbetalt dagpenge i 13 uger. Pension eller forskud på pension beregnes under hensyn til de udbetalte dagpenge.

Dagpengeperioden kan forlænges, hvis betingelsen herfor er opfyldt, se pkt. 165.

PERSONKREDSEN

162. Den særlige varighedsbegrænsning gælder personer, der aktuelt modtager pension eller forskud herpå.

Det er den faktiske udbetaling af forskud på pension, der er afgørende for, om dagpengene skal ophøre.

Spørgsmålet om, hvorvidt der skal udbetales pension eller forskud på pension afgøres efter pensionslovens regler.

Varighedsbegrænsningen gælder også for personer, som har fået tilkendt førtidspension, men som i indtil 1 år ikke har ønsket at få pension udbetalt. Varighedsbegrænsningen bortfalder normalt først ved, at pensionen frakendes.

Varighedsbegrænsningen gælder endvidere for personer, der opfylder de helbredsmæssige betingelser for at kunne få social pension, hvis pensionslovgivningens regler om indfødsret, bopæl og indtægtsregulering ikke var til hinder herfor. Det er pensionsmyndigheden i kommunen, der afgør, om en dagpengemodtagers helbredsforhold kunne have begrundet pension, hvis de generelle betingelser var opfyldt.

Udenlandske sociale pensioner medfører ikke uden videre varighedsbegrænsning. Når en udenlandsk social pension er tilkendt af helbredsmæssige grunde, må sagen forelægges for pensionsmyndigheden til bedømmelse af, om der kunne være tilkendt en dansk pension. I så fald gælder den særlige varighedsbegrænsning.

Når en person er fyldt 67 år, gælder varighedsbegrænsningen altid, uanset om folkepensionen er bortreguleret på grund af indtægtens størrelse, eller om pågældende har undladt at søge om pension.

Der kan ikke ydes dagpenge fra den 1. i måneden efter det fyldte 70. år, jf. lovens § 23, stk. 4.

Kommunen kan rejse sag, om den sikrede skal overgå til at modtage social pension på grund af svigtende helbred, jf. lovens § 23, stk. 5.

OPGØRELSEN AF PERIODER MED DAGPENGE/LØN UNDER SYGDOM

163. Dagpengeretten ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der i de 12 forudgående kalendermåneder er udbetalt dagpenge eller løn under sygdom for mere end 13 uger, jf. lovens § 23, stk. 1. Det betyder, at udbetalingen standses, hvad enten den udbetales til den sygemeldte i form af dagpenge eller til arbejdsgiveren i form af refusion.

Ved opgørelsen medregnes ikke de dage, for hvilke der er udbetalt løn eller dagpenge fra arbejdsgiveren eller kommunen i de første 2 uger af fraværsperioden ved sygdom eller dagpenge i anledning af graviditet, barsel eller adoption, jf. lovens § 23, stk. 2.

Varighedsbegrænsningen indtræder ved udløbet af den måned, hvor der under en sammenhængende sygeperiode eller flere adskilte sygeperioder er udbetalt dagpenge i 13 uger.

Hvis der tilkendes pension, eller den sygemeldte fylder 67 år i en løbende dagpengeperiode, og pågældende på dette tidspunkt har modtaget dagpenge i mere end 13 uger, standses udbetalingen fra og med dagen for anvisningen af pension eller fra den første i den måned, der følger efter fødselsmåneden.

FORNYET UDBETALING AF DAGPENGE

164. Hvis dagpengeretten er opbrugt i en sammenhængende sygeperiode på mere end 13 uger, er det en betingelse for fornyet udbetaling, at den sikrede godtgør arbejdsdygtighed i mindst 13 uger efter dagpengerettens ophør, jf. lovens § 23, stk. 3.

Kravet om arbejdsdygtighed i 13 uger gælder også for ret til dagpenge fra arbejdsgiver eller kommunen i de første 2 uger.

Betingelsen om arbejdsdygtighed i 13 uger gælder ikke, hvis betingelsen for forlængelse af dagpengeperioden er opfyldt. Hvis der er forlængelsesgrundlag, og beskæftigelseskravet for fornyet udbetaling af dagpenge er opfyldt, er der ret til fornyet udbetaling af dagpenge, uanset at den pågældende ikke har været arbejdsdygtig i mindst 13 uger.

Kravet om arbejdsdygtighed i mindst 13 uger må dokumenteres ved, at arbejde eller erhverv reelt er genoptaget. For lønmodtageres vedkommende kan dette bekræftes ved henvendelse til arbejdsgiveren.

Når varighedsbegrænsningen er indtrådt efter flere adskilte sygeperioder, har den sygemeldte på ny ret til dagpenge fra det tidspunkt, hvor denne ikke længere er omfattet af 12- månedersreglen, selv om vedkommende ikke har været arbejdsdygtig.

FORLÆNGELSE AF DAGPENGEPERIODEN FOR PENSIONISTER MFL.

165. Dagpengeudbetalingen ophører, når varighedsbegrænsningen indtræder, medmindre den særlige betingelse for forlængelse af udbetalingen er opfyldt.

Kommunen kan forlænge dagpengeperioden for personer under 70 år, der er omfattet af varighedsbegrænsningen i lovens § 23, stk. 1, når det efter en lægelig bedømmelse skønnes, at den pågældende inden for kortere tidsrum, dog højst 26 uger, på ny vil stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller genoptage beskæftigelse, jf. bekg. § 50.

Kommunen træffer afgørelse om eventuel forlængelse af dagpengeretten forud for det tidspunkt, hvor varighedsbegrænsningen indtræder.

Der er ikke mulighed for at se bort fra den periode, hvor en sygemeldt pensionist efter varighedsbegrænsningens indtræden venter på behandling på et offentligt sygehus, idet § 49a i bekendtgørelsen ikke gælder for personer, der er omfattet af varighedsbegrænsningen i lovens § 23, stk. 1.

Ved ny sygdom efter varighedsbegrænsningens indtræden regnes forlængelsesperioden på 26 uger fra 1. fraværsdag i den nye sygeperiode.

Afgørelsen om forlængelse af 13-ugers perioden eller afslag herpå meddeles på samme måde som ved varighedsbegrænsningen på 52 uger, se pkt. 160.

KAPITEL 8

DAGPENGE VED GRAVIDITET, BARSEL OG ADOPTION

KAPITEL 8

DAGPENGE VED GRAVIDITET, BARSEL OG ADOPTION

ORLOV OG VARSLING

166. Reglerne om orlov og varsling heraf er fastsat i loven om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov mv.

BESKÆFTIGELSESKRAV, ANMODNING OM OG BEREGNING AF DAGPENGE

KRAV OM FORUDGÅENDE BESKÆFTIGELSE

167. Retten til dagpenge i fraværsperioderne i forbindelse med graviditet, barsel og adoption er betinget af, at modtageren opfylder de samme beskæftigelseskrav, som gælder for retten til at modtage dagpenge under sygdom. Dette gælder dog ikke fravær på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser, jf. pkt. 174.

Retten til dagpenge er afhængig af, at pågældende ved fraværets begyndelse, for moderens vedkommende senest på fødselstidspunktet, opfylder beskæftigelseskravet.

For lønmodtagere er det i lovens § 17, stk. 1 fastsat, at pågældende skal opfylde de beskæftigelseskrav, der efter lovens § 4 gælder for at opnå ret til dagpenge fra kommunen i forbindelse med sygdom. Ligesom ved fravær i forbindelse med sygdom er der således ret til barseldagpenge for lønmodtagere, der ville være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, uddannelsesgodtgørelse eller etableringsydelse i henhold til lov om en aktiv arbejds markedspolitik eller kursusgodtgørelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, ydet som erstatning for arbejdsløshedsdagpenge. Det samme gælder for personer, der inden for den seneste måned inden fraværet har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller er elever i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov.

For selvstændige erhvervsdrivende gælder på tilsvarende måde samme beskæftigelseskrav, som er fastsat for retten til dagpenge ved fravær på grund af sygdom, jf. lovens § 17, stk. 2 og § 10, stk. 2.

Der henvises til kapitel 2, pkt. 25 og kapitel 5, pkt. 117 vedrørende de nævnte beskæftigelsesmæssige betingelser.

Ved afgørelsen af om beskæftigelseskravet i lovens § 17, stk. 1 er opfyldt, bortses fra konfliktperioder i 13-ugers perioden. 13- ugers perioden suppleres i stedet med det antal af nærmest forudgående arbejdsdage, som svarer til antallet af arbejdsdage i konfliktperioden.

Ved afgørelsen af om en lønmodtager opfylder betingelsen om at have været tilknyttet arbejdsmarkedet i de sidste 13 uger før fraværet og i denne periode have været beskæftiget i mindst 120 timer, medregnes perioder, hvor kvinden på grund af arbejdsforholdets særlige karakter er holdt op med arbejdet inden 4 uger før fødslen, jf. lovens § 17, stk. 3. Dette gælder fx arbejdsforhold, som ifølge lov eller overenskomst kan suspenderes før fødslen, og tilfælde, hvor arbejdsforholdets udadvendte karakter begrunder et tidligere arbejdsophør.

Der kan ligeledes medregnes perioder, hvor det efter en lægelig bedømmelse har været nødvendigt, at kvinden var skånet for arbejdet, uden at betingelserne i lovens § 12, stk. 2, nr. 1 og 2 er opfyldt. Som eksempel på dette kan nævnes tilfælde, hvor pågældende kun har været i arbejde i 10 uger, og lægen herefter bedømmer, at pågældende skal skånes for arbejde i resten af graviditeten.

Pågældende vil da være berettiget til barseldagpenge, hvis arbejdsperioden og skåneperioden tilsammen udgør 13 uger senest ved fødslen.

Muligheden for at medregne de nævnte perioder gælder også ved beregningen af, om en selvstændig erhvervsdrivende opfylder beskæftigelseskravet.

FRIST FOR ANMODNING OM DAGPENGE VED GRAVIDITET, BARSEL OG

ADOPTION

168. Anmodning om dagpenge skal indgives til kommunen senest 9 måneder efter fødslen eller modtagelsen af barnet, jf. lovens § 19.

Hvis anmodningen indgives senere, bortfalder retten til dagpenge. Der gælder samme frist for anmodning om refusion for arbejdsgivere, der udbetaler løn under fraværet, jf. § 28, stk. 3 i bekg.

BEREGNING AF BARSELDAGPENGE

169. Beregningen af dagpenge til en lønmodtager i fraværsperioderne ved graviditet, barsel og adoption sker på samme måde som beregningen af dagpenge ved sygdom. Det ugentlige dagpengebeløb er dog i hele dagpengeperioden begrænset til det beløb, der er nævnt i lovens § 9, stk. 2.

Der henvises til kapitel 2, pkt. 65-79 om beregning af dagpenge til lønmodtagere.

Om beregning af dagpenge til personer med selvstændig erhvervsindtægt henvises til kapitel 5, pkt. 127-129.

BARSELDAGPENGE FØR FØDSLEN

4-UGERS PERIODEN

170. En kvinde er berettiget til dagpenge fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 4 uger til fødslen, jf. lovens § 12, stk. 1.

Det er lægens udsagn om det forventede fødselstidspunkt, der er afgørende for fastlæggelse af 4-ugers perioden. Dato for forventet fødsel må dokumenteres i form af vandrejournal eller attest fra alment praktiserende læge eller sygehus. Dagen for forventet fødsel medregnes i 4-ugers perioden.

Hvis dato for forventet fødsel ændres ved en senere foretaget scanning, er det fortsat det af lægen først anslåede fødselstidspunkt, der er afgørende for, hvornår 4-ugers perioden kan begynde, med mindre lægen finder anledning til efterfølgende at ændre sit først fastsatte fødselstidspunkt.

Hvis det senere besluttes, at fødslen skal ske ved kejsersnit på en dato, der afviger fra det først fastsatte forventede fødselstidspunkt, er det den sidst angivne dato, der skal lægges til grund ved afgørelsen af, hvornår 4-ugers perioden begynder.

Hvis kvinden føder før det forventede fødselstidspunkt, er der ikke mulighed for tilsvarende at forlænge dagpengeperioden efter barnets fødsel. Der er tale om 2 dagpengeperioder, der fastlægges uafhængigt af hinanden.

Hvis kvinden føder efter det forventede fødselstidspunkt, kan der udbetales barseldagpenge indtil fødslen, uanset om kvinden allerede har fået udbetalt dagpenge i 4 uger. Dette gælder også, når skønnet over fødselstidspunktet ændres efter orlovens start.

Hvis kvinden føder i en ferieperiode, indtræder retten til barseldagpenge fra fødselstidspunktet, og eventuel restferie udskydes.

DAGPENGE FØR 4-UGERS PERIODEN

SYGDOM I FORBINDELSE MED GRAVIDITETEN

171. Kvinden er berettiget til dagpenge inden 4-ugers perioden før fødslen, hvis det efter en lægelig bedømmelse skønnes, at graviditeten har et sygeligt forløb, der ved fortsat beskæftigelse vil medføre risiko for kvindens helbred eller fosteret, jf. lovens § 12, stk. 2, nr. 1.

Som eksempel på tilstande, der kan give ret til barseldagpenge, kan nævnes

- truende abort,

- tvillinge-, trillingegraviditeter etc., hvis risikoen for abort eller for tidlig fødsel er øget,

- svangerskabsforgiftning med forhøjet blodtryk, æggehvide i urinen og/eller vand i kroppen,

- særlige tilfælde med voldsomme og/eller hyppige opkastninger, som påvirker almentilstanden (fx med vægttab) og medfører uarbejdsdygtighed,

- vaginalblødning,

- for tidlig løsning af moderkagen,

- bækkenløsning,

- alvorlige psykiske lidelser i forbindelse med graviditet, herunder tilfælde af graviditetsbelastningssyndromet, der giver så kraftige udslag, at de kan henføres under begrebet sygdom.

Der er også ret til barseldagpenge ved fravær på grund af særligt begrundede undersøgelser, fx fostervandsprøve, når undersøgelsen medfører fravær en hel dag, samt ved fravær på grund af almindelige graviditetsgener, når generne i det enkelte tilfælde medfører en tilstand, der gør kvinden uarbejdsdygtig i sit erhverv.

FORVÆRRING AF ANDEN SYGDOM/HINDRING AF BEHANDLING

172. Der ydes barseldagpenge, når kvinden er fuldt uarbejdsdygtig, hvis

- graviditeten væsentligt forværrer en sygdom (fx ryg-, hjerte-, lunge- eller nyrelidelse), der i øvrigt ikke har forbindelse med graviditeten, eller

- sygdommens behandling hindres af graviditeten.

Der ydes ligeledes barseldagpenge ved fravær, der skyldes uarbejdsdygtighed på grund af abort, herunder også fremkaldt abort.

I tilfælde af sygdom, som er uden forbindelse med graviditeten, ydes der sygedagpenge, dvs. normalt af arbejdsgiveren fra 1. fraværsdag. Ved fortsat sygefravær på 4-ugers dagen før forventet fødsel overgår kvinden dog til barseldagpenge.

DOKUMENTATION AF SYGELIGT FORLØBENDE GRAVIDITET

173. Ved vurderingen af om en kvinde opfylder betingelserne for at få barseldagpenge på grund af sygeligt forløbende graviditet, lægges vægt på oplysninger om

- graviditetens forløb,

- kvindens helbredstilstand,

- eventuelle tidligere sygdomstilfælde i forbindelse med graviditet,

- eventuel langvarig behandling for barnløshed forud for graviditeten,

- tidligere aborter,

- den behandling (sengeleje eller indlæggelse), der er foreskrevet for at hindre abort eller for tidlig fødsel, samt

- arbejdets karakter sammenholdt med kvindens helbredstilstand.

Dokumentationen må i almindelighed foreligge i form af en erklæring fra kvindens egen læge, eller i særlige tilfælde en erklæring fra en speciallæge (gynækolog, obstetriker).

Kommunen kan i tvivlstilfælde indhente supplerende lægelige oplysninger, herunder udskrifter af sygehusjournaler, jf. lovens § 36.

Dagpengelovens § 8, stk. 2 om bortfald af dagpenge, så længe der ikke indgives lægeerklæring til kommunen, finder ikke anvendelse ved fravær på grund af graviditet.

GRAVIDITETSUN-DERSØGELSER

174. Fra den 1. Oktober 1994 har en lønmodtager, der er gravid, ret til dagpenge fra arbejdsgiveren ved fravær på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser, når disse undersøgelser skal finde sted i arbejdstiden.

Retten til dagpenge er betinget af, at undersøgelserne ikke kan finde sted uden for den normale arbejdstid.

Beskæftigelseskravet i lovens § 17, jf. pkt. 167, gælder ikke for udbetaling af dagpenge ved fravær fra arbejdet på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser.

Der er ret til nedsatte dagpenge i forbindelse med delvis fravær fra arbejdet på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser, uanset at fraværet ikke udgør mindst 4 timer pr. uge.

Det er arbejdsgiveren, der afholder udgifterne til dagpenge ved fravær på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser, og der ydes ikke refusion for denne udgift af kommunen, jf. lovens § 1, stk. 2, nr. 3 sammenholdt med § 25, stk. 3.

INGEN DAGPENGERET

175. I FØLGENDE SITUATIONER ER DER INGEN RET TIL DAGPENGE

- almindelige graviditetsgener (fx kvalme, utilpashed, opkastninger, let blodmangel, lettere blodtryksforhøjelse) i en normalt forløbende graviditet, hvor der ikke er tale om uarbejdsdygtighed,

- fravær fra arbejdet på grundlag af en af lægen udstedt skåneerklæring, jf. lovens § 17, stk. 3, der ikke er begrundet i egentlige sygelige forhold eller særlige risici for fosteret.

OPFØLGNING, KONTROL MV. FØR 4-UGERS DAGEN

176. Det må løbende kontrolleres, om betingelserne for at udbetale barseldagpenge er opfyldt i perioden før 4-ugers dagen.

Dette gælder særlig, når der er tale om lidelser, der kun i bestemte perioder af graviditeten medfører risici eller uarbejdsdygtighed.

I tilfælde hvor kvinden kan genoptage arbejdet delvis, kan der ydes nedsatte dagpenge, se pkt. 185.

ARBEJDETS SÆRLIGE KARAKTER MEDFØRER RISIKO FOR FOSTERET

177. Kvinden er endvidere berettiget til dagpenge inden 4-ugers perioden før fødslen, hvis arbejdets særlige karakter medfører risiko for fosteret, jf. dagpengelovens § 12, stk. 2, nr. 2.

Bestemmelsen omfatter tilfælde, hvor risikoen principielt gælder enhver gravid kvinde, der er beskæftiget med det pågældende arbejde, således at risikoen er uafhængig af den enkelte kvindes helbred.

Dagpenge kan ydes, når der på grund af arbejdets karakter, herunder som følge af arbejdsstedets indretning, tekniske hjælpemidler, stoffer og materialer, er en risiko for fosterets udvikling og/eller svangerskabets videre forløb. Det er en forudsætning, at denne risiko ikke umiddelbart kan fjernes ved arbejdshygiejniske foranstaltninger eller ved at flytte den gravide til anden passende beskæftigelse indenfor samme virksomhed.

Risikofaktorerne i arbejdsmiljøet kan være af såvel kemisk, fysisk som biologisk art og skal vurderes både efter deres art og deres styrke.

For arbejdsledige gælder, at spørgsmålet om ret til dagpenge efter reglerne om risiko for fosterskade må ses i sammenhæng med reglerne i lovgivningen om arbejdsløshedsforsikring.

Der er ikke hjemmel i arbejdsløshedsforsikringsloven til generelt at udelukke ledige gravide medlemmer fra ret til arbejdsløshedsdagpenge i en bestemt periode før forventet fødsel, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage dagpenge efter arbejdsløshedsforsikringsloven.

Barseldagpenge før 4-ugers dagen før forventet fødsel vil kun rent undtagelsesvis tilkomme arbejdsløse kvinder, hvis graviditet forløber normalt, idet udbetaling af barseldagpenge forudsætter, at ethvert arbejde, som den pågældende kan henvises til, har den særlige karakter, som omtales i bestemmelsen.

DOKUMENTATION AF RISIKO FOR FOSTERSKADER

178. Ved bedømmelsen af om der er ret til barseldagpenge, tages der udgangspunkt i kvindens egen beskrivelse af de belastninger i arbejdet, der kan medføre risiko for fosterskade og for svangerskabets videre forløb.

Hvis arbejdet er af en sådan karakter, at der ud fra en lægelig bedømmelse skønnes at foreligge en reel risiko for fosterskade, kan der udstedes lægeattest, der udleveres af kommunen, om fravær på grund af arbejdets særlige karakter.

Yderligere oplysninger kan indhentes fra arbejdsplad- sen/sikkerhedsrepræsentanten eller bedriftssundhedstjenesten, hvor en sådan findes. Der kan desuden indhentes oplysninger fra Arbejdsmedicinsk Klinik eller Arbejdstilsynet.

Kommunen udbetaler barseldagpenge for den periode, der vil gå med at indhente yderligere oplysninger om arbejdsforholdene, herunder om muligheden for at give kvinden andet passende arbejde i virksomheden under graviditeten.

Dagpengeudbetalingen skal standses, hvis det før 4-ugers dagen før forventet fødsel fastslås, at det pågældende arbejde ikke (evt. ikke længere) indebærer nogen risiko for fosterskade og/eller svangerskabets videre forløb.

Hvis den endelige risikovurdering ikke foreligger ved 4-ugers dagen før forventet fødsel, får den ingen betydning for den konkrete dagpengesag, da der ikke kan rejses krav om tilbagebetaling af allerede udbetalte dagpenge, når der ikke er tale om urigtige oplysninger fra dagpengemodtageren.

OFFENTLIGT FASTSATTE BESTEMMELSER

179. Der er ret til dagpenge før 4-ugers dagen før forventet fødsel, hvis kvinden på grund af offentligt fastsatte bestemmelser er forhindret i at varetage sit arbejde, og arbejdsgiveren ikke kan tilbyde hende anden passende beskæftigelse, jf. lovens § 12, stk. 2, nr. 2.

Eksempler på offentligt fastsatte bestemmelser

Luftfartsdirektoratets bestemmelser om helbredskrav til flyvende personel indebærer, at gravide kvinder i visse tilfælde ikke kan få den nødvendige helbredsmæssige godkendelse, medmindre der er grundlag for dispensation.

Dette betyder, at tjenesten i luften normalt ikke bør fortsætte udover 16. graviditetsuge. Den helbredsmæssige godkendelse vil dog i særlige tilfælde kunne forlænges til udgangen af 20. uge efter en individuel undersøgelse og vurdering.

En arbejdsgiver er således berettiget til at nægte at lade en gravid udføre tjeneste i luften fra det tidspunkt, hvor den pågældende ikke længere kan godkendes sikkerhedsmæssigt. Hvis arbejdsgiveren ikke kan tilbyde den gravide anden passende beskæftigelse, er der ret til barseldagpenge.

Efter regler fastsat af Industriministeriet må kvindelige søfarende ikke arbejde om bord i danske skibe efter udløbet af 6. svangerskabsmåned.

BARSELDAGPENGE EFTER FØDSLEN ELLER MODTAGELSE AF BARNET

DE FØRSTE 14 UGER

180. Der kan ydes dagpenge i de første 24 uger efter fødslen, jf. Lovens § 13, stk. 1. Perioden regnes fra kalenderdagen efter den dag, hvor fødslen har fundet sted.

Moderen har ret til dagpenge i de første 14 uger efter fødslen. Faderen har i samme periode ret til dagpenge i 2 uger, jf. lovens § 13, stk. 2.

I ganske særlige tilfælde kan faderen indtræde i moderens ret til dagpenge i de første 14 uger - uafhængig af hans egen ret til 2 ugers fædreorlov - når moderen er død eller på grund af sygdom ikke kan varetage pasningen af barnet, jf. lovens § 16, stk. 1 og bekg. § 17.

Faderen kan dog kun indtræde i retten til dagpenge i de første 14 uger efter fødslen, hvis moderen har en faktisk ret til dagpenge i denne periode.

Når moderen ikke kan passe barnet på grund af sygdom, har hun ret til at modtage sygedagpenge fra kommunen i den periode, hvor faderen er indtrådt i retten til barseldagpenge.

Moderens dagpengeret efter fødslen bortfalder ikke, selv om barnet er dødfødt, dør eller bliver bortadopteret.

Faderen bevarer ligeledes dagpengeretten i 2-ugers perioden efter fødslen, selv om barnet er dødfødt eller dør.

Hvis moderen begynder at arbejde inden 14-ugers periodens udløb, bortfalder hendes ret til dagpenge for resten af denne periode, jf. lovens § 16a, stk. 1.

Hvis moderen fx genoptager arbejdet på halv tid efter 12 ugers barselorlov, bortfalder retten til dagpenge for de sidste 2 uger af 14-ugers perioden. Selv om dagpengene er bortfaldet for de sidste 2 uger af 14-ugers perioden, vil der være mulighed for at få nedsatte dagpenge i de sidste 10 uger ved genoptagelse af arbejdet i mindre omfang, se pkt. 186.

Moderens ret til dagpenge bortfalder ikke, hvis arbejdets genoptagelse skyldes barnets indlæggelse på sygehus, jf. lovens § 15, stk. 3 og pkt. 184. Dette gælder uanset omfanget af arbejdet.

Med arbejde sidestilles som udgangspunkt deltagelse i fagpolitisk arbejde eller i erhvervsmæssig uddannelse og undervisning mv. Om muligheden for deltagelse i de nævnte aktiviteter i begrænset omfang, se pkt. 187.

FADERENS DAGPENGERET I 2 UGER

181. Faderen har ret til dagpenge under fravær fra arbejdet i 2 uger inden for de første 14 uger efter fødslen, jf. lovens § 13, stk. 2. Perioden regnes fra kalenderdagen efter den dag, hvor fødslen har fundet sted. Perioden kan dog regnes fra og med den dag, hvor fødslen finder sted, hvis faderen ønsker det.

Faderens dagpengeret er en selvstændig ret, der er uafhængig af, om moderen har ret til barseldagpenge eller har afbrudt sin dagpengeperiode ved at genoptage arbejdet.

Faderens dagpengeret er ikke betinget af, at forældrene lever sammen, men det forudsættes, at faderen opholder sig hos barnet i orlovsperioden.

Retten til barseldagpenge gælder ikke en person, der blot samlever med moderen uden at være biologisk far til barnet. Faderskabet skal være anerkendt eller fastslået og kan i tvivlstilfælde eventuelt dokumenteres ved fødselsattest eller navne/dåbsattest.

Faderens fravær kan placeres frit indenfor 14-ugers perioden, men skal afholdes i 2 sammenhængende uger. Perioden kan kun deles i forbindelse med barnets indlæggelse på sygehus, se pkt. 184.

Hvis faderen i 2-ugers perioden genoptager arbejdet, bortfalder hans ret til dagpenge for resten af 2-ugers perioden. Dette gælder uanset omfanget af arbejdet, jf. lovens § 16a, stk. 1.

Der er således mulighed for at yde dagpenge til begge forældre samtidig i 2-ugers perioden.

Dagpengeretten bortfalder ikke, selv om barnet er dødfødt eller dør.

DAGPENGE EFTER DEN 14. UGE

182. Forældrene har tilsammen ret til dagpenge i yderligere 10 uger efter udløbet af den 14. uge efter fødslen. Dagpenge kan kun ydes til en af forældrene ad gangen, jf. lovens § 13, stk. 3.

Forældrene bestemmer selv fordelingen af dagpengeretten i de sidste 10 uger.

Faderskabet kan kræves dokumenteret ved fødselsattest eller navne/dåbsattest, se pkt. 181.

Faderens dagpengeret er en selvstændig dagpengeret, der er uafhængig af, om moderen har afbrudt sin barseldagpengeperiode ved at genoptage arbejdet før det tidspunkt, hvor faderen kan afløse hende.

Faderen er ikke forpligtet til at begynde sin orlov den dag, hvor 10-ugers perioden starter, selv om moderen har genoptaget arbejdet inden udløbet af 14-ugers perioden.

I 10-ugers perioden kan dagpengemodtageren genoptage sit arbejde i mindre omfang uden at miste retten til dagpenge i resten af 10- ugers perioden.

Hvis arbejdet genoptages i mindre omfang, bortfalder dagpengene for den dag eller de dage, hvor arbejdet bliver genoptaget, jf. lovens § 16a, stk. 2. Hvis arbejdet genoptages delvist, er der mulighed for at udbetale nedsatte dagpenge, se pkt. 186.

Hvis moderen sygemeldes efter 14-ugers periodens udløb, kan hun modtage sygedagpenge, når hun i øvrigt opfylder betingelserne for det, samtidig med at faderen får udbetalt barseldagpenge. Se også pkt. 189 om ret til sygedagpenge efter barselperiodens udløb.

Hvis barnet dør, mister faderen retten til barseldagpenge i 10- ugers perioden. Moderens ret til barseldagpenge i denne periode berøres ikke.

DAGPENGE VED ADOPTION

183. Der kan ydes dagpenge ved adoption i de første 24 uger efter modtagelsen af barnet, når de adoptionsundersøgende myndigheder bestemmer, at den adoptionssøgende eller den ene af de adoptionssøgende ægtefæller i en periode skal være i hjemmet, jf. lovens § 14, stk. 1.

De adoptionsundersøgende myndigheder er amtet, i København Magistraten og på Frederiksberg Det Sociale Udvalg.

Ved adoption af ægtefællens barn er det normalt ikke tilfældet, at den ene af de adoptionssøgende ægtefæller i en periode skal være i hjemmet.

Hvis barnet anbringes i pleje hos de adoptionssøgende efter bistandslovens § 65, kan adoptionsdagpenge først udbetales, når de adoptionsundersøgende myndigheder har truffet bestemmelse om, at en af adoptanterne skal være i hjemmet. Udbetalingen sker med tilbagevirkende kraft fra barnets faktiske modtagelse. Det er derimod ikke en betingelse, at der foreligger adoptionsbevilling.

I det omfang de adoptionsundersøgende myndigheder tillader det, kan adoptanterne dele 24-ugers perioden.

Dagpenge til adoptionssøgende ægtefæller kan dog, bortset fra i 2 uger, kun ydes til en af ægtefællerne ad gangen, jf. lovens § 14, stk. 2.

Når en adoptant henter barnet i udlandet, kan modtagelsen regnes fra det tidspunkt, hvor barnet er sammen med adoptanten.

Dagpengeperioden kan således påbegyndes i udlandet, når betingelserne for at modtage dagpenge i øvrigt er opfyldt.

Adoptionssøgende, der har ret til dagpenge efter lovens § 14, kan genoptage arbejdet i 24-ugers perioden med den virkning, at dagpengene bortfalder for den pågældende dag, jf. lovens § 16a, stk. 4.

Det samme gælder ved deltagelse i fagpolitisk arbejde eller i undervisning og lignende med erhvervsmæssigt formål. Der er ikke nogen begrænsning med hensyn til omfanget af arbejdet eller varigheden af det fagpolitiske arbejde eller undervisningen med erhvervsmæssigt formål i hele 24-ugers perioden.

Der kan udbetales nedsatte dagpenge for de dage, hvor arbejdet genoptages delvist, eller hvor der deltages i fagpolitisk arbejde eller undervisning og lignende med erhvervsmæssigt formål, jf. lovens § 16a, stk. 4, se pkt. 186 og 187.

SÆRLIGE REGLER OM BARSELDAGPENGE

BARNETS OPHOLD PÅ SYGEHUS

184. Dagpengeperioden kan forlænges eller udsættes, hvis barnet indlægges på sygehus, jf. lovens § 15, stk. 1. Indlæggelsen kan ske i forlængelse af fødslen på grund af fx for tidlig fødsel eller for lav fødselsvægt. Forlængelse eller udsættelse kan også ske, hvis barnet er indlagt på grund af sygdom enten i tilknytning til fødslen eller på et senere tidspunkt. Det er en forudsætning for at forlænge eller udsætte dagpengeperioden, at indlæggelsen dokumenteres ved journaludskrift fra sygehuset eller ved lægeerklæring.

Såfremt dagpengemodtageren ikke genoptager arbejdet, forlænges den periode, hvor der er ret til dagpenge, med indlæggelsesperioden, hvis indlæggelsen finder sted under de første 24 uger efter fødslen eller modtagelsen, jf. lovens § 15, stk. 2.

Retten til at forlænge dagpengeperioden med højst 3 måneder gælder så længe barnet er indlagt, når dagpengemodtageren ikke genoptager arbejdet. Reglen gælder for både moderen og faderen i 24-ugers perioden efter fødslen eller efter modtagelsen af barnet.

Retten til at forlænge dagpengeperioden gælder derimod ikke for faderens dagpengeperiode på 2 uger eller de adoptionssøgendes ret til dagpenge i 2-ugers perioden.

Forlængelsen betyder, at 24-ugers perioden først begynder at løbe (eller genoptages) fra og med kalenderdagen efter den dag, hvor barnet udskrives. Ved indlæggelse i mere end 3 måneder løber (eller genoptages) dagpengeperioden fra udløbet af de 3 måneder.

Ved flerbørnsfødsel, hvor flere børn er indlagt, er der ret til dagpenge, indtil alle børn er udskrevet, dog længst i 3 måneder. 24-ugers perioden løber først fra og med kalenderdagen efter den dag, hvor det sidste barn udskrives, dog senest 3 måneder efter indlæggelsen.

Hvis dagpengemodtageren fortsætter eller genoptager arbejdet ved indlæggelsen, udsættes retten til dagpenge for den resterende periode, jf. lovens § 15, stk. 3.

I disse tilfælde er der ret til dagpenge for resten af perioden, når den pågældende på ny er fraværende fra arbejde i tilknytning til barnets udskrivelse fra sygehuset. Det kræves dog, at barnet udskrives inden 9 måneder efter fødslen eller modtagelsen af barnet.

Muligheden for at udsætte retten til dagpenge i denne situation gælder både 24-ugers perioden efter fødslen eller adoption og i 2-ugers perioden ved både fødsel og adoption. Bliver et barn således indlagt efter 1. uge af faderens fædreorlov, kan faderen genoptage sit arbejde og udsætte resten af orloven til barnet udskrives. Det er et krav, at faderen genoptager orloven samtidig med, at barnet bliver udskrevet, og at barnet udskrives inden for 9 måneder efter fødslen, jf. lovens § 15, stk. 3.

RET TIL NEDSATTE DAGPENGE VED DELVIS FRAVÆR UNDER GRAVIDITET

185. Efter § 13, stk. 1 i bekg. kan der til lønmodtagere ydes nedsatte dagpenge ved graviditet i følgende situationer

1. under delvis fravær fra arbejdet før 4-ugers perioden før forventet fødsel,

- når lægen skønner, at arbejdet kun kan bestrides delvist på grund af sygeligt forløbende graviditet, der medfører risiko for kvindens helbred eller for fosteret,

- når to eller flere behandlinger, der af samme årsag er foreskrevet af en læge eller en tandlæge, medfører delvis fravær fra arbejdet, eller

- når arbejdets særlige karakter medfører risiko for fosteret.

2. under delvis fravær fra arbejdet i 4-ugers perioden før fødslen.

Nedsatte dagpenge udbetales, når fraværet fra arbejdet udgør mindst 4 timer pr. uge.

Til personer med selvstændig erhvervsindtægt udbetales nedsatte dagpenge ved graviditet i de tilfælde, der er nævnt i bekg. § 13, stk. 1, nr. 1a og 1c, når den pågældende højst kan udføre halvdelen af sit normale arbejde, jf. bekg. § 13, stk. 2.

Til selvstændige erhvervsdrivende udbetales endvidere nedsatte dagpenge under delvis fravær i 4-ugers perioden, jf. bekg. § 13, stk. 2.

I 4-ugers perioden før fødslen og i 24-ugers og 2-ugers perioden er nedsatte dagpenge ikke betinget af uarbejdsdygtighed.

Om udbetaling af nedsatte dagpenge ved fravær på grund af forebyggende almindelige graviditetsundersøgelser henvises til pkt. 174.

DELVIS GENOPTAGELSE AF ARBEJDET UNDER BARSEL OG ADOPTION

186. Efter den 1. juli 1994 kan der ydes nedsatte dagpenge ved delvis genoptagelse af arbejdet i mindre omfang under barsel i perioden efter de første 14 uger efter fødslen, jf. lovens § 16a, stk. 2, sidste pkt.

Ved adoption kan der ydes nedsatte dagpenge under delvis genoptagelse af arbejdet i hele 24-ugers perioden, jf. lovens § 16a, stk. 4, sidste pkt.

De nedsatte dagpenge beregnes på samme måde som ved delvist fravær på grund af sygdom, jf. bekg. § 16.

DELTAGELSE I FAGPOLITISK ARBEJDE, UNDERVISNING MV. OG VARETAGELSE AF BORGERLIGT OMBUD

187. Fra den 1. Juli 1994 er der mulighed for at deltage i fagpolitisk arbejde af begrænset varighed i de første 14 uger efter fødslen, jf. lovens § 16a, stk. 2. Der er efter samme bestemmelse sket en videreførsel af reglen om, at der er mulighed for at deltage i undervisning og lignende med erhvervsmæssigt formål af begrænset varighed. Ændringen betyder, at deltagelse i fagpolitisk arbejde vil kunne tillades i samme omfang som deltagelse i undervisning og lignende med erhvervsmæssigt formål hidtil har været tilladt. Deltagelse i de nævnte aktiviteter i fx 1 dag pr. uge må kunne anses for at være af begrænset varighed.

Dagpengene bortfalder for den eller de dage, hvor den pågældende deltager i det fagpolitiske arbejde eller modtager undervisning.

Ved deltagelse under 1 dags varighed ydes nedsatte dagpenge, der beregnes efter bestemmelsen i bekg. § 16.

Efter de første 14 uger efter fødslen er der ingen begrænsning med hensyn til varighed af deltagelse i fagpolitisk arbejde eller i undervisning og lignende med erhvervsmæssigt formål.

Adoptionssøgende kan deltage i de nævnte aktiviteter i hele 24- ugers perioden uden begrænsning i forhold til varighed, jf. lovens § 16a, stk. 4.

Retten til barseldagpenge berøres ikke af, at modtageren i fraværsperioden deltager i fritidsundervisning eller andre fritidsaktiviteter. Ligeledes tillades varetagelse af borgerligt ombud, jf. lovens § 16, stk. 2.

BARSELDAGPENGE I FERIEPERIODER OG VED OPHOLD I UDLANDET

188. Den omstændighed at en del af dagpengeperioden falder i en ferieperiode, er uden betydning for retten til dagpenge, idet ferien udskydes.

Dagpengeretten bortfalder i almindelighed ikke, fordi den dagpengeberettigede flytter til udlandet inden periodens udløb, se pkt. 7 og 13 om varig flytning til udlandet.

SÆRLIGE REGLER OM SYGEDAGPENGE

RET TIL SYGEDAGPENGE EFTER BARSELPERIODENS UDLØB

189. Sygdom i en barseldagpengeperiode medfører som hovedregel ikke, at der udbetales sygedagpenge i stedet for barseldagpenge.

Sygedagpenge kan ydes, efter at retten til barseldagpenge er ophørt, når kvinden bliver uarbejdsdygtig på grund af sygdom, herunder en sygelig tilstand, der ligger udover den normale følgetilstand efter en fødsel.

Hvis sygdommen har klar forbindelse med graviditeten eller fødslen og ligger i forlængelse af barseldagpengeperioden eller opstår kort tid efter barselorlovens afslutning, udbetales der sygedagpenge af kommunen. Det betyder, at arbejdsgiveren - såvel en privat som en offentlig - har ret til refusion, hvis der udbetales løn til lønmodtageren.

Sygeperioden indgår ved beregning af, hvornår varighedsbegrænsningen efter dagpengelovens § 22, stk. 1 og § 23, stk. 1 indtræder.

Hvis sygdommen opstår senere efter barselorlovens afslutning, vil der normalt ikke være grundlag for at fritage arbejdsgiveren for dagpengepligten.

RET TIL SYGEDAGPENGE VED FRAVÆR FRA ARBEJDE PÅ GRUND AF

UNDERSØGELSER OG BEHANDLING FOR BARNLØSHED

190. Ved fravær fra arbejdet på grund af undersøgelser af mand og kvinde med henblik på behandling for barnløshed som følge af sygelige forhold er der ikke adgang til barseldagpenge fra kommunen. Men der er ret til sygedagpenge efter de almindelige regler. Dette gælder også den behandling mod barnløshed, der består i transplantation af et foster (»reagensglasbarn«).

For såvel kvindens som mandens vedkommende vil der kunne godkendes en aftale i henhold til lovens § 28, jf. bekg. § 55, da det drejer sig om behandling af en kronisk lidelse, som erfaringsmæssigt må antages at medføre væsentligt øget fravær.

Der henvises i øvrigt til kapitel 3, pkt. 102-104 vedrørende § 28- aftaler.

KAPITEL 9

ADMINISTRATION, KLAGEREGLER, FINANSIERING MV.

KAPITEL 9

ADMINISTRATION, KLAGEREGLER, FINANSIERING MV.

ADMINISTRATION OG UDBETALING

191. Kommunen træffer afgørelse om retten til dagpenge, jf. lovens § 31, stk. 1.

Der er intet krav om, at kommunen meddeler sin afgørelse skriftligt. Hvis en afgørelse meddeles skriftligt, skal den være ledsaget af en skriftlig begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende medhold, jf. forvaltningslovens § 22.

Den, der har fået en afgørelse meddelt mundtligt, kan forlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende medhold, jf. forvaltningslovens § 23.

Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen varetager i øvrigt administrationen af dagpengeloven, medmindre andet er bestemt, jf. lovens § 35.

Dagpenge fra kommunen udbetales af den kommune, hvor dagpengemodtageren har sin bopæl, dvs. af den kommune, hvor den pågældende er tilmeldt folkeregisteret.

Reglen om, at dagpenge udbetales af den kommune, hvor dagpengemodtageren har sin bopæl og er tilmeldt folkeregisteret, gælder ikke for personer, der efter EF-forordningen eller en anden overenskomst om social sikring har ret til dagpenge fra et andet land end Danmark, eller når der er tale om personer, der ikke er skattepligtige her i landet, jf. §§ 3-7 i bekg.

Dagpenge, der udbetales af kommunen til en person, som bor i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, udbetales af den kommune, hvor arbejdsgiverens virksomhed ligger, jf. § 7 i bekg. Om udbetaling af dagpenge ved flytning til udlandet, se pkt. 7 og 13.

Der er ikke i dagpengeloven fastsat regler om ekspeditionsformer ved udbetaling af dagpenge fra kommunen.

Dagpengeadministrationen, herunder udbetalingen, skal dog ske på en sådan måde, at der tages behørigt hensyn til den enkelte sygemeldte og de konkrete forhold, der måtte foreligge for denne.

Uenighed mellem kommuner om deres pligt efter dagpengeloven afgøres af Den Sociale Ankestyrelse, jf. lovens § 34.

DAGPENGE I FORBINDELSE MED FLYTNING

192. Hvis en dagpengemodtager flytter til en anden kommune, skal fraflytningskommunen betale og afholde dagpengebeløbet for hele den uge, hvor flytningen finder sted. Fraflytningskommunen har ikke ret til refusion fra tilflytningskommunen for udbetaling af dagpenge ud over flytteugen, fx i tilfælde, hvor fraflytningskommunen først senere bliver bekendt med flyttedatoen.

Hvis en lønmodtager får udbetalt løn under sygdom på tidspunktet for flytningen, og arbejdsgiveren først fremsætter sit refusionskrav på et senere tidspunkt, deles pligten til at yde arbejdsgiveren refusion mellem de to kommuner med udløbet af flytteugen som skæringspunkt.

Den tidligere bopælskommune skal fortsat betale dagpengene efter flytningen under sygdom til et andet EØS-land, jf. EF- forordningens artikel 22, stk. 1,b.

FORSKUD

193. Hvis en arbejdsgiver helt eller delvist undlader at udbetale dagpenge, og kommunen skønner, at dette er uberettiget, udbetaler kommunen forskud på dagpengene og underretter arbejdsgiveren herom, jf. lovens § 31, stk. 1.

Kommunen træffer afgørelse i alle sager om uenighed om arbejdsgiverens dagpengepligt og omfanget heraf. Kommunen kan til behandling af sagen bede lønmodtageren og arbejdsgiveren udfylde blanket dp 206 A og dp 207 A.

Hvis kommunen træffer afgørelse om, at arbejdsgiveren er forpligtet til at udbetale dagpenge, og derfor udbetaler forskud til lønmodtageren, skal kommunen meddele arbejdsgiveren, at der er ydet forskud.

Når kommunen har udbetalt forskud, skal arbejdsgiveren refundere forskuddet inden 4 uger efter, at underretning herom er modtaget. Beløbet kan inddrives ved udlæg, jf. lovens § 31, stk. 2.

Af private arbejdsgivere kan kommunen kun kræve at få refunderet et beløb svarende til de dagpenge, der er udbetalt lønmodtageren fra kommunen for de 2 første uger af sygeperioden.

En offentlig arbejdsgiver er forpligtet til at udbetale dagpenge i hele den periode, hvor lønmodtageren er ansat, og der kan derfor være tale om, at den offentlige arbejdsgiver skal refundere et beløb for en længere periode.

En klage fra arbejdsgiveren over kommunens afgørelse har ikke opsættende virkning på inddrivelsen af beløbet.

Træffer Dagpengeudvalget afgørelse om, at arbejdsgiveren har pligt til at yde dagpenge, når kommunen har udbetalt forskud, skal arbejdsgiveren refundere forskuddet inden 4 uger efter, at underretning herom er modtaget. Beløbet kan inddrives ved udlæg, jf. lovens § 32, stk. 3.

KLAGER

194. Kommunens afgørelser om dagpenge kan indbringes for Dagpengeudvalget, jf. lovens § 32, stk. 1.

Klage til Dagpengeudvalget skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. lovens § 32, stk. 2.

Kommunen skal give klagevejledning i forbindelse med, at den meddeler en afgørelse til sagens parter. Klagevejledningen består i oplysning om, at der kan klages over afgørelsen til Dagpengeudvalget, fremgangsmåden ved klage og oplysning om, at fristen er 4 uger fra det tidspunkt, hvor klageren modtog afgørelsen.

Klagefristen på 4 uger gælder også ved løbende udbetaling af dagpenge. Ved klage over løbende udbetaling betragtes hver udbetaling med tilhørende klagevejledning som en selvstændig afgørelse, der kan påklages indenfor 4 uger.

Hvis det indgår i afgørelsen, at der ikke vil blive tale om revalidering, eller at revalidering ikke er overvejende sandsynlig, bør der eventuelt også gives klagevejledning til det sociale ankenævn, som efter bistandslovens § 15, stk. 1, er klageinstans for afgørelser om hjælp efter bistandslovens § 43. Klagefristen er ifølge bistandslovens § 15, stk. 4, også her 4 uger.

Reglerne om fremgangsmåden ved klage (remonstration) fremgår af Socialministeriets bekendtgørelse nr. 122 af 28. marts 1985.

Klageren skal sende klagen til kommunen, som videresender den til Dagpengeudvalget, hvis kommunen ikke efter en genvurdering af sagen kan give klageren fuldt ud medhold.

Hvis klagen efter sit indhold kun angår afslag på hjælp til revalidering, skal sagen udelukkende videresendes til det sociale ankenævn. Er der klaget over både afgørelsen om dagpenge og afslag på hjælp til revalidering, skal kommunen sende sagen til såvel Dagpengeudvalget som til det sociale ankenævn.

Dagpengeudvalget kan se bort fra overskridelsen af klagefristen, når der er særlig grund hertil, jf. lovens § 32, stk. 2. Afgørelse herom træffes af formanden for Dagpengeudvalget.

Hvis klagen er indsendt for sent, skal kommunen ikke foretage genvurdering, men i stedet sende sagen direkte til Dagpengeudvalget, der tager stilling til, om der kan bortses fra overskridelse af klagefristen.

Klage over den måde, sagen er behandlet på, skal sendes til den ansvarlige for kommunens administration, dvs. borgmesteren eller kommunalbestyrelsen.

En klage over den måde en sag er blevet behandlet på, vil ofte være forbundet med en klage over afgørelse om ret til ydelser. I det omfang sagsbehandlingsklagen vedrører forhold, der vil indgå i Dagpengeudvalgets sagsbehandling, fx spørgsmål om sagens oplysning, partshøring, aktindsigt og lignende, vil stillingtagen til disse spørgsmål typisk indgå ved udvalgets sagsbehandling. Udvalget kan derimod ikke tage stilling til sagsbehandlingsklager, der ikke har direkte betydning for vurderingen af klagesagen. Der henvises til Den Sociale Ankestyrelses klagevejledning af 1. juli 1993 på det sociale område.

Kommunens afgørelse om aktindsigt i sager vedrørende dagpenge kan dog indbringes særskilt for Dagpengeudvalget.

Dagpengeudvalgets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. lovens § 32, stk. 1.

ADMINISTRATION AF DAGPENGELOVENS FORSIKRINGSORDNINGER

195. Administration af den frivillige forsikring for selvstændige erhvervsdrivende efter lovens § 20 og forsikringsordningen for private arbejdsgivere efter lovens § 27 varetages af Den Sociale Ankestyrelse. Ankestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. bekg. § 47 og bekg. om forsikring for private arbejdsgivere § 14.

OPLYSNINGSPLIGT

196. Regler om pligt til at afgive oplysninger til brug ved afgørelser om ret til dagpenge findes i lovens §§ 36, 37 og 38.

Den myndighed, der behandler en sag efter dagpengeloven, kan kræve de oplysninger fra arbejdsgivere, sikrede, offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser, sygehuse, klinikker, behandlende læger mv., der er nødvendige for afgørelse om dagpenge og beregning heraf, herunder indhente sygehusjournaler eller udskrifter heraf, jf. lovens § 36, stk. 1.

Når en lønmodtager anmoder om dagpenge fra kommunen, skal arbejdsgiveren eller en anerkendt arbejdsløshedskasse afgive erklæring om lønmodtagerens indtægts- og ansættelsesforhold. Dette sker på blanket dp 200 A, 200 B eller 201. lønmodtageren skal bekræfte arbejdsgiverens/arbejdsløshedskassens erklæring om indtægtsforhold mv. Samtidig skal lønmodtageren på blanketten give oplysning om årsagen til uarbejdsdygtigheden og om andre forhold, der kan have betydning for retten til dagpenge, herunder også om lønmodtageren modtager social pension, eller om han er dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse.

En selvstændig erhvervsdrivende skal afgive erklæring om årsagen til uarbejdsdygtigheden og om sine indtægtsforhold samt om andre forhold, der kan have betydning for retten til dagpenge, fx om modtagelse af social pension. Dette sker på blanket dp 200 C.

Personer, der modtager ydelser efter dagpengeloven, skal underrette arbejdsgiveren og kommunen om forandringer i deres økonomiske forhold, der kan medføre ændring eller bortfald af ydelserne, jf. lovens § 37, stk. 1.

STRAFFEBESTEMMELSER

197. Den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelser efter dagpengeloven, eller som fortier oplysninger af betydning for sådanne afgørelser, kan straffes med bøde eller hæfte, medmindre strengere straf kan idømmes efter den borgerlige straffelov, jf. lovens § 38, stk. 1.

Såvel arbejdsgiveren som dagpengemodtageren kan straffes med bøde, Hvis den pågældende undlader at efterkomme et krav om oplysninger vedrørende sagen fra den myndighed, der behandler sagen, jf. lovens 38, stk. 2, nr. 2 og § 38, stk. 4.

Bestemmelserne om urigtige eller vildledende oplysninger og fortielse af oplysninger omfatter også udfyldelse af dagpengeordningens blanketter. Også nægtelse af at udfylde de blanketter, der anvendes til brug for anmodning om dagpenge, kan straffes efter lovens § 38.

Arbejdsgiveren kan desuden straffes med bøde, hvis pågældende uden rimelig grund undlader at udbetale dagpenge, dvs. når private arbejdsgivere undlader at udbetale dagpenge i de første 2 uger af en fraværsperiode på grund af sygdom. For offentlige arbejdsgivere gælder det i hele fraværsperioden ved sygdom under lønmodtagerens ansættelse hos den offentlige arbejdsgiver.

TILBAGEBETALING, MODREGNING, REGRES

TILBAGEBETALING

198. Hvis en person har tilsidesat sin oplysningspligt efter lovens § 37, stk. 1 eller i øvrigt mod bedre vidende har modtaget ydelser efter dagpengeloven, skal det beløb, der er modtaget med urette, tilbagebetales, jf. lovens § 37, stk. 2.

Tilbagebetalingspligten omfatter efter domspraksis alene ydelser, som uberettiget er modtaget mod bedre vidende. Dette gælder også, når oplysningspligten er tilsidesat.

Som eksempel på tilsidesættelse af oplysningspligten kan nævnes en lønmodtager, der modtager dagpenge fra kommunen på grundlag af indtægten fra et arbejdsforhold, uden at han har oplyst, at han tillige modtager løn under sygdom fra et andet arbejdsforhold.

MODREGNING

199. Kommunens krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt i dagpenge eller i refusion til en arbejdsgiver kan modregnes i ydelser, der tilkommer den pågældende efter dagpengeloven, i delpension og i social pension, jf. lovens § 37, stk. 4.

Modregningen kan kun finde sted, når kommunen har et retsligt krav på tilbagebetaling. Har kommunen udbetalt for meget i dagpenge eller refusion, og er ydelsen modtaget i god tro, vil kommunen ikke kunne modregne.

Regres

200. Af erstatningsansvarslovens § 17, stk. 1 Fremgår det, at ydelser i henhold til den sociale lovgivning, herunder dagpenge og sygehjælp, som tilkommer en skadelidt, ikke kan danne grundlag for et kommunalt regreskrav mod den erstatningsansvarlige.

En arbejdsgiver vil derimod kunne søge regres hos en eventuel skadevolder for udbetalte sygedagpenge. Spørgsmål herom afgøres af domstolene.

INDDRIVELSE, POLITIANMELDELSE MV.

INDDRIVELSE

201. Dagpenge eller refusion, der er modtaget uretmæssigt, kan inddrives efter de regler, der gælder for inddrivelse af personlige skatter mv. Det kan fx ske ved tilbageholdelse i løn. Denne ret til inddrivelse har hjemmel i lovens § 37, stk. 3.

BEDRAGERITILFÆLDE, DER KAN FØRE TIL POLITIANMELDELSE

202. I tilfælde af bedrageri kan der blive tale om politianmeldelse. Der bør altid foretages politianmeldelse i åbenbare bedrageritilfælde, således at det bliver anklagemyndigheden og domstolene, der træffer afgørelse om den strafferetlige reaktion.

Når det overvejes, om der skal ske politianmeldelse i en sag, er det vigtigt nøje at vurdere de faktiske forhold og den pågældendes motiver i det enkelte bedrageritilfælde.

Det kan være rimeligt at undlade politianmeldelse fx i tilfælde, hvor besvigelserne kun vedrører dagpenge for enkelte dage, måske helt op til en uge, eller hvor det samlede beløb, som den pågældende på grund af sin besvigelse har fået udbetalt, ikke væsentligt overstiger det maksimale dagpengebeløb pr. uge. Der kan lægges vægt på, om der er tale om et førstegangstilfælde, eller om den pågældende tidligere har bedraget kommunen eller anden myndighed.

Hvis kommunen når frem til, at et dagpengebedrageri bør anmeldes til politiet, skal kommunen sørge for, at der med anmeldelsen følger så udførlige oplysninger som muligt om den pågældendes forhold, således at alle rimelige sociale hensyn kan inddrages i politiets overvejelser i sagen.

RETSFORFØLGNING MOD KRAV PÅ DAGPENGE

203. Krav på ydelser efter dagpengeloven kan ikke gøres til genstand for udlæg eller anden retsforfølgning, medmindre der er forløbet 3 måneder fra den dag, hvor ydelsen kunne kræves udbetalt. Aftaler om sådanne krav er ugyldige, jf. lovens § 39.

Det er altså ligegyldigt, om dagpengene rent faktisk er udbetalt, hvis de blot kunne kræves udbetalt, gælder retsbeskyttelsen i 3 måneder fra den dag, hvor arbejdsgiveren eller kommunen skulle have udbetalt dagpengeydelsen.

FINANSIERING

204. Udgifter til dagpenge afholdes af private arbejdsgivere i de 2 første uger af fraværsperioden ved sygdom og af offentlige arbejdsgivere i hele fraværsperioden ved sygdom, så længe lønmodtageren er ansat, jf. lovens § 25, stk. 1 og stk. 2. Private og offentlige arbejdsgivere afholder udgifterne til dagpenge ved fravær på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser, jf. lovens § 25, stk. 3.

De øvrige udgifter til dagpenge afholdes af dagpengemodtagerens bopælskommune, jf. lovens § 25, stk. 1.

Staten afholder kommunens udgifter til sygedagpenge i de første 13 uger og udgifter til barseldagpenge. I tilfælde, hvor arbejdsgiveren afholder udgifterne til dagpenge i de første 2 uger, afholder staten således kommunens udgifter til sygedagpenge efter de 2 første uger og i op til 13 uger efter 1. sygedag, dvs. i alt i 11 uger. I øvrigt afholder staten 50 pct. af kommunens udgifter til dagpenge.

DEN SOCIALE ANKESTYRELSE, DEN 27. OKTOBER 1994

Finn Mortensen

/ Kirsten Bitsch

--------------------------------------------------------------

STIKORDSREGISTER

Numrene henviser til punkterne i vejledningen

A

Abort 140, 171, 172, 173

Administration 191

Adoption 183, 186, 187

- udland 183

Adoptionsundersøgende myndigheder 183

Afspadsering 20, 82

Almindelige graviditetsgener 171

Alvorlig sygdom 158

Anmeldelse 33-38, 86-89, 95, 118-120, 125, 168

- arbejdsgiveren 95

- lønmodtagere 33, 36, 37, 38, 86, 87, 88, 95, 168

- - overfor arbejdsgiveren 33, 36, 86, 87, 88

- - overfor kommunen 37, 38, 95, 168

- selvstændige erhvervsdrivende 118, 120, 125

Anmeldelsesfrist 34, 38, 86, 95, 118, 149

Anmodningsfrist

- barsel 168

- refusion 106

Arbejdsdygtighed 141, 157, 158, 165

Arbejdsfordeling 67

Arbejdsfortjeneste 127, 128

Arbejdsfri perioder 23, 82, 83

Arbejdskonflikter 59-63

- overenskomstmæssige 60

- overenskomststridige 61

Arbejdsløse 74

Arbejdsløshedsdagpenge 28, 74, 76

Arbejdsmarkedstilknytning 26

Arbejdsprøvning 156

Arbejdsskade 80, 130

Arbejdsskadestyrelsen 81, 160

Arbejdsturnus 70

ATP 79, 94

ATP-lovens timefortjeneste 72

B

Barnløshed 190

Barns sygdom 184

Barsel 166-190

- - dagpenge efter fødslen 180-183

- - fjorten-ugers perioden 180

- - to-ugers perioden 181

- - ti-ugers perioden 182

- - dagpenge før fødslen 170-179

Barselorlov 166

Bedrageri 202

Begrundelse 191

Behandlingsdom 64, 126

Behandling på offentligt sygehus 157-158

Beregning af dagpenge 65-79, 93, 127-129, 169

- barsel 169

- deltidsarbejde 66

- ikke på forhånd fastsat arbejdstid 71

- selvstændige erhvervsdrivende 127-129

- voksenuddannelsesstøtte 75

Beregningsperiode 65

Beruselse 50

Beskæftigelseskrav 7, 13, 23-32, 63, 83- 85, 117, 167

- barsel 167

- - lønmodtagere 167

- - selvstændige erhvervsdrivende 167

- sygdom 23, 25, 83, 85

- - lønmodtagere 23, 25, 83, 85

- - - overfor arbejdsgiveren 23, 83

- - - overfor kommunen 25, 85

- - løsarbejdere 24, 84

- - selvstændige erhvervsdrivende 117

Bierhverv 53

Bistandslovens § 48, § 48a, § 57a

24, 117

Bopæl 2, 7, 10, 13

- EØS-land 2, 7, 10

- øvrige udland 2, 13

Bopælskommune 191

Borgerligt ombud 187

Bortfald af dagpenge 44-64, 122-126

Bruttorevalideringsydelse 143, 156

D

Dagpengeudvalget 194

Dansk Internationalt Skibsregister 112

Delvis genoptagelse af arbejdet 186

Delvis ledige 77

Delvis uarbejdsdygtighed 145-146, 185

- - sygdom 145, 146

- - lønmodtagere 145

- - selvstændige erhvervsdrivende 146

- - graviditet 185

- - - lønmodtagere 185

- - - selvstændige erhvervsdrivende 185

Den Sociale Ankestyrelse 98-99, 131-132, 135-137, 195

Diplomater 9

Dispensation 38, 106-107, 120

Dokumentation 39-43, 89-91, 121, 125

- lønmodtager 39-43, 89-91

- overfor arbejdsgiveren 39-42, 89-91

- overfor kommunen 43

- selvstændige erhvervsdrivende 121, 125

E

EF-forordningen 2

Entrepriseforhold 5

Erhvervsmæssig uddannelse 29, 147

Erhvervsplan 143, 156

Erhvervssygdom 80

Erhvervsuddannelser 30

Erstatningsansvarsloven 200

Etableringsydelse 3, 5

EØS 6-11

- beskæftigelse 8-11

- varig flytning 7

F

Faderens dagpengeret 181

Fagpolitisk arbejde 187

Farlige sportsgrene 48

Ferie 20, 27, 82-83, 140, 170, 188

- barsel 170, 188

Ferieophold i udlandet 6, 15

Finansiering 204

Flygtninge 2

Flytning 7, 13, 192

Folkepension 162

Folkeregistrering 191

Folkeskoleundervisning 148

Forhalelse af helbredelsen 46, 124

Forlagt arbejdstid 68

Forlængelse af dagpengeperioden 155-160, 165, 184

- barsel 184

Fornyet udbetaling 154, 164

Forpagtningsindtægt 127

Forrevalidering 143, 156

Forsikrede arbejdsgivere 96-101

Forsikringsordninger 96-100

- administration 195

Forskud 193

- førtidspension 161-162

Forsæt 47

Fortielse 56-58

- ved ansættelsen 57

- under ansættelsen 58

Forventet fødselstidspunkt 170

Forøget fraværsrisiko 102-103, 131

Fostervandsprøve 171

Fraflytningskommune 192

Free-lance 5

Frihedsberøvelse 64

Fritidsundervisning 187

Fritstilling 20, 27, 31, 105

Frivillig forsikring 131-139

Fængsling 64, 126

Færdselsloven 52

Færøerne 2, 12-15

Fødselstidspunkt 170

Første-dags lægeerklæring 41, 91

Førtidspension 144, 161-162

G

Genoptagelse af arbejdet 180-183

Genoptræning 45, 123

Genvurdering 194

Graviditet 170-179

- arbejdets særlige karakter 177

- forværring af sygdom 172

- hindring af behandling 172

- ingen dagpengeret 175

- normalt forløbende 175

- sygdom 171

Graviditetsundersøgelse 174

Grov uagtsomhed 47

Grønland 2, 12-15

Gymnasieuddannelse 147

H

Holddriftsaftale 68

I

Inddrivelse 201

Indenrigsfart 108

Indsigelse 35, 87

Indtægt 3-5

- lønmodtager 3

- selvstændig erhvervsdrivende 4

- skattepligtig 2

Ingen anmeldelse 36, 88

Internationale organisationer 17

Invaliditetsydelse 161

Investeringsfond 127

K

Karantæne 26, 28

Kejsersnit 170

Klagefrist 194

Klageregler 194

Klagevejledning 194

Konventioner 18

Kursusgodtgørelse 3, 25

L

Langvarig behandling 158

Livstruende sygdom 159

Lockout 59-61

Lægeerklæring 41, 91, 121

Lønaftale 4, 131

Lønmodtagerforhold 3, 5

Lønindtægt 3

Lønsumsregistret 20

Løn under sygdom 21-23, 82

Løsarbejdere 24, 73, 84

M

Maksimumsydelse 133-134

Medarbejdende ægtefælle 4, 127-129

Midlertidigt ophold 6, 12

Minimumsydelse 133-134

Moderens dagpengeret 180

Modregning 199

N

Naturalydelser 3

Nedsatte dagpenge 145-146, 185-187

- barsel 185-187

- lønmodtagere 185-187

- selvstændige erhvervsdrivende 185-187

- sygdom 145-146

Nordisk konvention 18

Nyansatte 32

Nyuddannede 29

Nægtelse af at modtage behandling/ optræning 45, 92, 123

O

Offentligt ansatte 22

Offentlige arbejdsgivere 82

Offentligt sygehus 157-158

Omregningsfaktor 27

Opgørelse af dagpengeperioder 153, 163

Opfølgning 149

Ophold på sygehus 184

Oplysningspligt 196

- arbejdsgivere 196

- lønmodtagere 196

- selvstændige erhvervsdrivende 196

Orlov 23, 26, 83

Overførsel til medarbejdende ægtefælle 127

Overskridelse af klagefrist 194

Overskud af virksomhed 127

P

Personalecirkulære 34, 39, 86, 89

Pgf. 28-aftaler 102-104

Planlagt indlæggelse/behandling 103

Politianmeldelse 202

Praktikelever 30

Praktikkompenserende uddannelse 30

Privat ansatte 21

Private arbejdsgivere 82

Produktionsstandsning 83

Provisionslønnede 72

R

Raskmelding 141

Refusion 105-107, 115

- almindelige bestemmelser 105

- anmeldelse 106-107

- barsel 107

- sygdom 106

- forsikrede arbejdsgivere 101, 105

- pgf. 28-aftaler 102, 105

Registreret partnerskab 127

Regres 200

Regulering af dagpengebeløb 65

Rekreationsophold 6, 15

Remonstration 194

Renteindtægter 127

Renteudgifter 127

Restancegebyr 139

Retsforfølgning 203

Revalidering 143, 156

Revisorattesteret regnskab 129

Risiko for fosteret 177

S

Sagsbehandlingsklager 194

Scanning 170

Selvangivelse 128

- ingen 128

- for sen indgivet 128

- udsættelse 128

Selvmordsforsøg 51

Selvstændige erhvervsdrivende 4, 117- 139

- dokumentation af arbejdsfor- tjeneste 128

- nystartede 129

- udsendte 8

SE-registret 20, 96

Skattepligt 2

- Danmark 2

- fritagelse 2, 14

- Færøerne 2, 13

- Grønland 2, 13

- udland 2, 14

Skifteholdsarbejde 68

Skriftlig sygemelding 39, 89

Skåneerklæring 167, 175

Slagsmål 49

Sport 48

Sterilisation 140

Strafafsoning 64

Straffebestemmelser 197

Strejke 59-61

Supplerende arbejdsløshedsdagpenge 76

Suspension 20, 27, 31, 105

Sygdom 140, 189

- efter barsel 189

- uarbejdsdygtighed 140

Sygeorlov 22, 82

Særligt timebeløb 68-69

Søfarende 108-116

Søfartsstyrelsen 111, 113-114, 116

T

Tavshedspligt 149, 151

Tilbagebetaling 198

Tilbageholdelse i løn 201

Tilflytningskommune 192

Timefortjeneste 65

Timeindtægt 65

Timemaksimum 65

Timetal 65

Tro- og loveerklæring 40, 90

Turnus 70

U

Uarbejdsdygtighed 19, 140-146, 171-173

- barsel 171-173

- bredere vurdering 142

- kortere varighed 141

- pension 144

- revalidering 143

- sygdom 19, 140

Uddannelsesaftale 30

Uddannelsesydelse 3

Udland 6-18

- sygebehandling 15

Udlejningsejendom 127

Udlæg 193, 203

Udstationering 8, 14

Udsættelse af dagpengeperioden 157

Ugemaksimum 65

Uhelbredelig sygdom 159

Ukendt arbejdstid 72

Ulandsfrivillige 2, 14

Undervisning 143, 147-148, 156, 187

- barsel 187

- revalidering 143, 156

- sygdom 147-148

V

Vandrejournal 170

Varierende arbejdstid 71

Varighedsbegrænsning 152-160, 165

- almindelig 152

- forlængelse 154-160, 165

- pensionister mv. 161

Ventetid 132

Vikarer 24, 73, 84

Virksomhedsoverdragelse 23

Voksenuddannelsesstøtte 75

Værnepligtsløn 3

W

Week-endarbejde 69

Y

Ydelse efter lov om orlov 23, 26, 83

Æ

Ændret forventet fødselstidspunkt 170

Ændring af dagpengebeløb 65

Ændring i skatteansættelsen 128

Å

Årsopgørelse 127-129

§ 28-AFTALER

AFTALENS OMFANG

102. Der er efter lovens § 28 mulighed for, at en arbejdsgiver, der beskæftiger en lønmodtager, hvis fraværsrisiko på grund af langvarig eller kronisk sygdom er væsentligt forøget, kan få refunderet udgiften til dagpenge for de 2 første uger af hvert sygefravær som følge af lidelsen. Vedrørende refusion, se pkt. 105.

Private og offentlige arbejdsgivere kan indgå § 28-aftaler med lønmodtagerne.

Private arbejdsgivere fritages ved en § 28-aftale således for alle udgifter til sygedagpenge på grund af den kroniske eller langvarige lidelse, som aftalen omfatter.

Offentlige arbejdsgivere får refunderet sygedagpenge for de første 2 uger af sygefraværet, men skal herefter selv afholde de resterende udgifter til sygedagpenge, hvis fraværet varer mere end 2 uger.

BETINGELSER FOR AT INDGÅ EN § 28-AFTALE

103. Reglerne om aftaler efter lovens § 28 findes i § 55 i bekg.

af § 55, stk. 2 fremgår, at en § 28-aftale kan indgås, når lønmodtagerens sygdomsrisiko er væsentligt forøget på grund af en langvarig og/eller kronisk lidelse, således at lidelsen skønnes at medføre mindst 10 fraværsdage på et år.

EKSEMPEL

En mand søgte om godkendelse af en § 28-aftale i anledning af, at han skulle være til stede ved 3 behandlingsserier for barnløshed (-forsøg på kunstig befrugtning af hustruen). § 28-aftalen kunne ikke bevilges, da manden ikke selv var syg og barnløsheden alene skyldtes kronisk sygdom hos hustruen.

Ved vurderingen af, om der foreligger en sådan sygdomsrisiko, må der lægges vægt på et lægeligt skøn over den fremtidige fraværsrisiko. I tvivlstilfælde kan det hidtidige fravær på grund af lidelsen tillægges betydning.

Ved vurderingen af fraværsrisikoen må der desuden tages hensyn til arbejdets karakter. Derfor kan det forekomme, at en aftale kan godkendes i relation til et arbejdsforhold, men må afvises i et andet.

Aftalen godkendes for et år ad gangen. Aftalen kan herefter kun fornyes, hvis lidelsen har medført mindst 10 fraværsdage i det forløbne år. Kun hvis der er indtrådt væsentlige ændringer i lønmodtagerens erhvervseller helbredsmæssige forhold kan denne 10- dages regel fraviges. Dette kan fx være tilfældet, hvis der hen imod udløbet af det år, hvor § 28-aftalen er gældende, er et tiltagende antal fraværsdage på grund af en forværring af helbredstilstanden.

En § 28-aftale kan desuden indgås, hvis lønmodtageren skal indlægges eller gå til ambulant behandling og dette var besluttet på ansættelsestidspunktet, jf. § 55, stk. 1, nr. 2 i bekg. En arbejdsgiver skal derfor ikke afholde sig fra at ansætte en lønmodtager på grund af en forestående operation. Der kan også indgås en § 28-aftale, hvis arbejdsgiveren i et bestående arbejdsforhold allerede har udbetalt dagpenge i 2 uger inden for de sidste 12 måneder for samme lidelse i tidligere, afsluttede sygeperioder, før indlæggelsen eller behandlingernes påbegyndelse.

Der er ikke noget krav om, at 2-ugers perioden skal være en sammenhængende periode.

Aftalen kan indgås, selv om indlæggelsen/behandlingerne finder sted på andre behandlingsinstitutioner end sygehuse.

En godkendt § 28-aftale omfatter også refusion af dagpenge udbetalt i forbindelse med efterbehandlinger, kontrolundersøgelser og nødvendig rekreation.

Når aftalen indsendes til kommunen, skal det oplyses, hvornår indlæggelsen eller den ambulante behandling blev besluttet og det omtrentlige tidspunkt for indlæggelsen eller behandlingen. Lægens udtalelse skal ledsages af sygehusets eller behandlingsinstitutionens attestation enten i form af journaludskrift eller genpart af sygehusets eller institutionens indkaldelse. En eventuel rekreationsperiodes nødvendighed skal være særskilt attesteret af læge eller sygehus.

Arbejdsgiveren har kun pligt til at udbetale dagpenge i forbindelse med ambulante behandlinger, efterbehandlinger og kontrolundersøgelser, når disse enten medfører hele fraværsdage eller giver ret til nedsatte dagpenge, se pkt. 145.

§ 28-aftaler, der er indgået på grund af forestående indlæggelse eller ambulante behandlinger, omfatter ikke senere egentlige sygeperioder efter arbejdets genoptagelse, selv om den nye sygemelding står i forbindelse med den lidelse, der er blevet behandlet under indlæggelsen eller de eventuelle efterbehandlinger.

AFTALENS GYLDIGHED

104. Aftalen indgås skriftligt (blanket dp 211) OG SKAL godkendes af lønmodtagerens bopælskommune. Retten til refusion har virkning fra og med datoen for aftalens indgåelse, jf. bekg. § 55, stk. 3. Det gælder også, hvis aftalen indgås under en fraværsperiode.

Tilbagedatering af § 28-aftaler, fx fra en sygeperiodes begyndelse, kan ikke godkendes. Er der forløbet længere tid mellem aftaledatoen, dvs. den dag, hvor lønmodtageren og arbejdsgiveren har underskrevet anmodningen om § 28-aftale, og den dag, hvor anmodningen indsendes til kommunen til godkendelse, kan kommunen vælge at godkende aftalen med virkning fra modtagelsesdatoen.

En § 28-aftale kan højst gælde for et år ad gangen og omfatter kun fravær på grund af den lidelse, der er anført på blanket dp 211.

Hvis lønmodtageren er fraværende på grund af en anden sygdom, har arbejdsgiveren ikke ret til refusion. Det er kommunen, der træffer afgørelse om, hvorvidt en fraværsperiode er omfattet af § 28- aftalen.

Det er ikke nødvendigt at forny en § 28-aftale, hvis lønmodtageren flytter til en anden kommune, mens aftalen er i kraft.

Aftalen forudsættes efter loven indgået mellem lønmodtageren og en bestemt arbejdsgiver. Der skal derfor indgås en ny aftale, hvis lønmodtageren skifter arbejdsplads.

Aftalen med den nye arbejdsgiver vil dog normalt kunne godkendes uden fornyet lægeerklæring, hvis det drejer sig om arbejde inden for samme branche eller arbejdsområde. Kommunen vil i sådanne tilfælde kunne give den nye arbejdsgiver et telefonisk forhåndstilsagn om godkendelse.

Før en aftale udløber, må kommunen give aftalens parter besked om, at der i givet fald må indgives ansøgning om fornyelse af § 28- aftalen. Efter den dato, hvor den oprindelige aftale udløber, bærer arbejdsgiveren risikoen, medmindre der allerede er indsendt ansøgning om forlængelse af aftalen, og denne bliver godkendt af kommunen.

Alle lønmodtagere har mulighed for at indgå en § 28-aftale, hvad enten de har ret til løn eller dagpenge under sygdom, og uanset om de er privat eller offentligt ansatte. Dette gælder også personer, der får social pension.

Der vil også ofte være mulighed for at indgå en § 28-aftale i revalideringstilfælde, hvor den pågældende under oplæringen eller optræningen oppebærer løn. I mange tilfælde vil en § 28-aftale være en betingelse for, at et sådant arbejdsforhold kan etableres.

Det er derfor vigtigt, at kommunerne vejleder arbejdsgiverne om denne mulighed.

ARBEJDSGIVERENS RET TIL REFUSION

ALMINDELIGE BESTEMMELSER OM REFUSION

105. En arbejdsgiver, der udbetaler løn til en ansat under fravær fra arbejdet, indtræder i dennes ret til dagpenge fra kommunen vedrørende samme arbejdsforhold, jf. lovens § 26, stk. 1. Dette gælder, uanset om lønnen udbetales efter lov, overenskomst eller aftale, og uanset om der er tale om fuld eller delvis løn. Der kan dog ikke udbetales mere i refusion, end der er udbetalt i løn. Feriegodtgørelse indgår ikke i det beløb, der ydes refusion af.

Ved sygdom har private arbejdsgivere ret til refusion fra 1. fraværsdag efter 2 ugers fravær.

Offentlige og private arbejdsgivere har ret til refusion, hvis de udbetaler løn til en ansat, der ikke opfylder beskæftigelseskravet i forhold til arbejdsgiveren, jf. lovens § 3, men opfylder beskæftigelseskravet over for kommunen, jf. lovens § 4.

Hvis der under fraværet udbetales løn fra flere arbejdsgivere, deles refusionen mellem arbejdsgiverne i forhold til de dagpengebeløb, som de enkelte arbejdsforhold berettiger til, jf. lovens § 26, stk. 2.

Såfremt der er tale om 2 arbejdsforhold, hvor den ene arbejdsgiver er privat og den anden offentlig, kan der dog højest ydes den private arbejdsgiver refusion med et beløb, der svarer til forskellen mellem den løn/de dagpenge, der udbetales fra den offentlige arbejdsgiver, og det højeste dagpengebeløb (ugemaksimum).

Hvis arbejdsgiveren har udbetalt dagpenge i perioder, hvor arbejdsgiveren er fritaget for dagpengepligten efter lovens § 8, stk. 4 og 5, er der ret til refusion efter lovens § 26.

Der er altid ret til refusion i 2 uger regnet fra 1. fraværsdag i de tilfælde, hvor der foreligger en godkendt aftale efter lovens § 28, og lønmodtageren er sygemeldt på grund af den lidelse, som aftalen er indgået for.

Dette gælder både for offentlige og private arbejdsgivere.

Private arbejdsgivere har endvidere ret til refusion, hvis arbejdsgiveren har tegnet forsikring efter lovens § 27, se pkt. 96 og 101.

Ved barsel og adoption har såvel offentlige som private arbejdsgivere ret til refusion fra og med den fraværsdag, hvor lønmodtageren ville have ret til barseldagpenge fra kommunen.

I alle de nævnte tilfælde er såvel offentlige som private arbejdsgiveres ret til refusion betinget af, at den ansatte opfylder betingelserne for at få dagpenge fra kommunen, herunder at kravene om forudgående beskæftigelse og uarbejdsdygtighed er opfyldt, og kravet er begrænset til det beløb, som lønmodtageren ville have haft ret til fra kommunen vedrørende samme arbejdsforhold, hvis der ikke var udbetalt løn.

En privat arbejdsgiver, der har suspenderet eller fritstillet en lønmodtager (funktionær), har ret til refusion for udbetalt løn fra 1. dag efter 2 ugers sygdom, hvis lønmodtageren opfylder betingelserne for udbetaling af dagpenge, herunder beskæftigelseskravet. Ved opgørelsen af 120-timers kravet ses der bort fra suspensionsog fritstillingsperioden, der ikke kan tilregnes lønmodtageren som pligtforsømmelse, se pkt. 31.

Om størrelsen af refusion, se pkt. 65-79 om beregning af dagpenge.

ANMELDELSE AF REFUSIONSKRAV VED SYGDOM

106. En arbejdsgiver, der har ret til refusion af dagpenge, skal anmelde kravet til lønmodtagerens bopælskommune. Der ydes kun refusion for løn under fravær på grund af sygdom for tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for fremsættelsen af kravet, jf. bekg. § 28, stk. 1.

Betingelsen om anmeldelse af refusionskravet inden 3 måneder gælder uafhængigt af kravet om arbejdsgiverens pligt til at anmelde længerevarende sygefravær til lønmodtagerens bopælskommune inden 2 måneder, se pkt. 95.

Der er mulighed for at dispensere fra 3-måneders fristen, når der foreligger særlige omstændigheder, jf. bekg. § 28, stk. 2, hvorefter kommunen kan udbetale refusion, når overskridelse af fristen skyldes forhold, som i det væsentlige må tilskrives lønmodtageren, skyldes forkert vejledning fra offentlige myndigheder eller andre, der må antages at have særligt kendskab til forholdene, eller når særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor.

At den person, der i firmaet normalt udfylder anmodningerne om dagpengerefusion, er syg eller almindelig travlhed i firmaet, medfører ikke, at der bliver dispenseret fra anmodningsfristen.

Det er heller ikke tilstrækkeligt til at begrunde dispensation, at lønmodtageren ikke har underskrevet refusionsanmodningen, når arbejdsgiveren har haft mulighed for på anden måde at dokumentere overfor kommunen, at der er udbetalt løn under sygdom, fx ved lønsedler el. lign.

Ved en lønmodtagers fortsatte fravær kan krav om refusion ikke anmeldes oftere end med en måneds mellem

rum, jf. bekg. § 28, stk. 1.

ANMELDELSE AF REFUSIONSKRAV VED BARSEL

107. Refusionskrav for løn eller dagpenge, der udbetales i henhold til lovens kapitel 7 i forbindelse med fravær på grund af graviditet, barsel og adoption, skal anmeldes til lønmodtagerens bopælskommune senest 9 måneder efter fødslen eller modtagelsen af barnet. Hvis kravet anmeldes senere, bortfalder retten til refusion, jf. bekg. § 28, stk. 3.

Der er ingen muligheder for dispensation fra anmodningsfristen for barseldagpenge. Det betyder, at hvis en arbejdsgiver fremsender anmodningen mere end 9 måneder efter fødslen, bortfalder dagpengerefusionen for hele perioden.

Vejledning om syge- og barseldagpenge

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning KAPITEL 1 ALMINDELIGE BETINGELSER FOR RET TIL DAGPENGE 2. Skattepligt og bopæl INDTÆGT 3. Lønmodtagere 4. Selvstændige erhvervsdrivende 5. Afgrænsningen mellem lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende UDLAND EØS 6. Midlertidigt ophold, herunder ferie- og rekreationsophold, i andet EØS-land 7. Varig flytning 8. Udsendte lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende 9. Personale ved diplomatiske missioner og konsulater i et EØS-land 10. Bopæl i et andet EØS-land end beskæftigelseslandet 11. Aftaler efter artikel 17 i forordning nr. 1408/71 ØVRIGE UDLAND 12. Ophold i udlandet 13. Varig flytning 14. Udsendte lønmodtagere til udlandet 15. Ferie- og rekreationsophold samt sygebehandling i udlandet 16. Barseldagpenge i udlandet 17. Personale ved internationale organisationer i Danmark 18. Konventioner om social sikring med andre lande UARBEJDSDYGTIGHED 19. Uarbejdsdygtighed KAPITEL 2 LØNMODTAGERENS RET TIL DAGPENGE 20. Dagpenge fra arbejdsgiveren 21. Privat ansatte lønmodtagere 22. Offentligt ansatte lønmodtagere KRAV OM FORUDGÅENDE BESKÆFTIGELSE 23. Beskæftigelseskravene hos den enkelte arbejdsgiver 24. Løsarbejdere/vikarer 25. Beskæftigelseskravene i forhold til kommunen 26. Tilknytning til arbejdsmarkedet 27. Opgørelse af 120-timers kravet 28. Arbejdsløshedsdagpenge og ydelser, der erstatter arbejdsløshedsdagpenge 29. Erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed 30. Elever i lønnet praktik 31. Suspension og fritstilling 32. Dokumentationskrav for nyansatte mv. ANMELDELSE OG DOKUMENTATION 33. Lønmodtagerens anmeldelsespligt overfor arbejdsgiveren 34. Arbejdsgiverens regler om anmeldelse 35. For sen anmeldelse af sygdomstilfældet til arbejdsgiveren og indsigelsespligten 36. Ingen anmeldelse 37. Lønmodtagerens anmeldelsespligt overfor kommunen 38. For sen anmeldelse overfor kommunen 39. Krav om dokumentation af sygdomstilfældet overfor arbejdsgiveren 40. Tro- og loveerklæring 41. Lægeerklæring 42. Mangelfuld dokumentation og indsigelsespligten 43. Krav om dokumentation af sygdomstilfældet overfor kommunen BORTFALD AF DAGPENGE I SÆRLIGE SITUATIONER 44. Dagpengelovens § 8 45. Nægtelse af at modtage behandling og genoptræning 46. Forhalelse af helbredelsen 47. Forsæt og grov uagtsomhed 48. Sport 49. Slagsmål 50. Beruselse 51. Selvmordsforsøg 52. Overtrædelse af færdselsloven 53. Risikobetonede bierhverv 54. Overtrædelse af sikkerhedsforskrifter på arbejdspladsen 55. Tjeneste i hjemmeværn, civilforsvar mv. 56. Fortielse af helbredsoplysninger 57. Fortielse ved ansættelsen 58. Fortielse under ansættelsen 59. Arbejdskonflikter 60. Dagpenge under overenskomstmæssige konflikter 61. Dagpenge under overenskomststridige konflikter 62. Sygemeldte der ikke er i konflikt 63. Beskæftigelseskravet efter lovens §§ 3 og 4 ved sygdom opstået kortere tid efter konflikten 64. Fængsling og foranstaltninger, der træder i stedet derfor BEREGNING AF DAGPENGE 65. Timeindtægt 66. Deltidsarbejde 67. Arbejdsfordeling mv. 68. Skifteholdsarbejde efter holddriftsaftale 69. Week-endarbejde 70. Fast arbejdsturnus 71. Lønmodtagere med ikke på forhånd fastsat arbejdstid og/eller timefortjeneste 72. Lønmodtagere med ukendt arbejdstid 73. Beregning af dagpenge til løsarbejdere mv. 74. Beregning af dagpenge til arbejdsløse 75. Voksenuddannelsesstøtte 76. Supplerende arbejdsløshedsdagpenge 77. Sygedagpenge til delvis ledige med ikke på forhånd fastsat arbejdstid 78. Kombinerede tilfælde, flere indtægtsgrundlag 79. ATP ARBEJDSSKADE 80. Dagpenge ved arbejdsskader 81. Anmeldelsesregler KAPITEL 3 ARBEJDSGIVERENS PLIGTER OG RETTIGHEDER 82. Offentlige og private arbejdsgivere 83. Krav om forudgående beskæftigelse hos arbejdsgiveren 84. Løsarbejdere, vikarer mv. 85. Dagpenge fra kommunen ANMELDELSE OG DOKUMENTATION 86. Krav om anmeldelse af sygdomstilfældet 87. For sen anmeldelse og arbejdsgiverens indsigelsespligt 88. Ingen anmeldelse 89. Krav om dokumentation af sygdomstilfældet 90. Tro- og loveerklæring 91. Lægeerklæring ØVRIGE BESTEMMELSER 92. Bortfald af arbejdsgiverens dagpengepligt i særlige situationer 93. Beregning af dagpenge fra arbejdsgiveren 94. ATP 95. Arbejdsgiverens anmeldelse af sygefravær FORSIKREDE ARBEJDSGIVERE 96. Betingelser for tilmeldelse 97. Lønudgift og præmie 98. Forsikringens omfang og ikrafttræden 99. Udmeldelse 100. Ophør på grund af for høj lønudgift 101. Refusion § 28-AFTALER 102. Aftalens omfang 103. Betingelser for at indgå en § 28-aftale 104. Aftalens gyldighed ARBEJDSGIVERENS RET TIL REFUSION 105. Almindelige bestemmelser om refusion 106. Anmeldelse af refusionskrav ved sygdom 107. Anmeldelse af refusionskrav ved barsel KAPITEL 4 SØFARENDES RET TIL DAGPENGE 108. Indenrigsfart 109. Udenrigsfart mv. - sømandsbekendtgørelsen 110. Søfolk omfattet af forordning nr. 1408/71 111. Udbetalingsperiode 112. Indtægtsgrundlag - Dansk Internationalt Skibsregister 113. Opfølgning 114. Graviditet og barsel 115. Arbejdsgiverens ret til refusion 116. Klageadgang KAPITEL 5 SELVSTÆNDIGE ERHVERVSDRIVENDES RET TIL SYGEDAGPENGE 117. Krav om forudgående beskæftigelse ANMELDELSE OG DOKUMENTATION 118. Krav om anmeldelse af sygdom 119. Bortfald af dagpenge 120. Dispensation fra anmeldelsesreglerne 121. Krav om dokumentation af sygdommen BORTFALD AF DAGPENGE I SÆRLIGE SITUATIONER 122. Dagpengelovens § 8 123. Nægtelse af at modtage behandling og genoptræning 124. Forhalelse af helbredelsen 125. For sen eller manglende anmeldelse eller dokumentation 126. Fængsling og foranstaltninger, der træder i stedet derfor BEREGNING AF DAGPENGE TIL SELVSTÆNDIGE ERHVERVSDRIVENDE 127. Arbejdsfortjenesten ved virksomheden 128. Dokumentation af arbejdsfortjeneste 129. Beregning af dagpenge til selvstændige erhvervsdrivende, der har drevet virksomhed i en kortere periode 130. Dagpenge efter arbejdsskade til selvstændige erhvervsdrivende FRIVILLIG FORSIKRING 131. Optagelse i forsikringen 132. Ventetid 133. Forsikringssatser 134. Dagpengenes størrelse 135. Forhøjelse af forsikringssats 136. Nedsættelse af forsikringssats 137. Udmeldelse 138. Forsikringens ophør 139. Præmie til forsikringen KAPITEL 6 UARBEJDSDYGTIGHED PÅ GRUND AF SYGDOM 140. Uarbejdsdygtighed - sygdom 141. Uarbejdsdygtighed - kortere varighed 142. Uarbejdsdygtighed - bredere vurdering 143. Uarbejdsdygtighed - revalidering 144. Uarbejdsdygtighed - pension DELVIS UARBEJDSDYGTIGHED - NEDSATTE DAGPENGE VED SYGDOM 145. Lønmodtagere 146. Selvstændige erhvervsdrivende, herunder medarbejdende ægtefæller DELTAGELSE I UNDERVISNING 147. Erhvervsmæssig uddannelse 148. Anden undervisning KOMMUNENS BEHANDLING AF SAGEN 149. Opfølgningspligt 150. Indhentelse af oplysninger og vurdering 151. Samarbejde med dagpengemodtageren, myndigheder mv. KAPITEL 7 VARIGHEDSBEGRÆNSNING OG FORLÆNGELSE AF DAGPENGEPERIODEN 152. Den almindelige varighedsbegrænsning 153. Opgørelsen af perioder med dagpenge/løn under sygdom 154. Fornyet udbetaling af dagpenge FORLÆNGELSE AF DAGPENGEPERIODEN UD OVER DEN ALMINDELIGE VARIGHEDSBEGRÆNSNING 155. Betingelser 156. Revalidering overvejende sandsynligt 157. Arbejdsdygtig inden for 26 uger 158. Alvorlig sygdom - arbejdsdygtig inden for 2 x 26 uger 159. Livstruende sygdom 160. Afgørelsens form DEN SÆRLIGE VARIGHEDSBEGRÆNSNING FOR FØRTIDSPENSIONISTER OG PERSONER, DER ER FYLDT 67 ÅR 161. Varighedsbegrænsningen 162. Personkredsen 163. Opgørelsen af perioder med dagpenge/løn under sygdom 164. Fornyet udbetaling af dagpenge 165. Forlængelse af dagpengeperioden for pensionister mfl. KAPITEL 8 DAGPENGE VED GRAVIDITET, BARSEL OG ADOPTION 166. Orlov og varsling BESKÆFTIGELSESKRAV, ANMODNING OM OG BEREGNING AF DAGPENGE 167. Krav om forudgående beskæftigelse 168. Frist for anmodning om dagpenge ved graviditet, barsel og adoption 169. Beregning af barseldagpenge BARSELDAGPENGE FØR FØDSLEN 170. 4-ugers perioden DAGPENGE FØR 4-UGERS PERIODEN 171. Sygdom i forbindelse med graviditeten 172. Forværring af anden sygdom/hindring af behandling 173. Dokumentation af sygeligt forløbende graviditet 174. Graviditetsundersøgelser 175. Ingen dagpengeret 176. Opfølgning, kontrol mv. før 4-ugers dagen 177. Arbejdets særlige karakter medfører risiko for fosteret 178. Dokumentation af risiko for fosterskader 179. Offentligt fastsatte bestemmelser BARSELDAGPENGE EFTER FØDSLEN ELLER MODTAGELSE AF BARNET 180. De første 14 uger 181. Faderens dagpengeret i 2 uger 182. Dagpenge efter den 14. uge 183. Dagpenge ved adoption SÆRLIGE REGLER OM BARSELDAGPENGE 184. Barnets ophold på sygehus 185. Ret til nedsatte dagpenge ved delvis fravær under graviditet 186. Delvis genoptagelse af arbejdet under barsel og adoption 187. Deltagelse i fagpolitisk arbejde, undervisning mv. og varetagelse af borgerligt ombud 188. Barseldagpenge i ferieperioder og ved ophold i udlandet SÆRLIGE REGLER OM SYGEDAGPENGE 189. Ret til sygedagpenge efter barselperiodens udløb 190. Ret til sygedagpenge ved fravær fra arbejdet på grund af undersøgelser og behandling for barnløshed KAPITEL 9 ADMINISTRATION, KLAGEREGLER, FINANSIERING MV. 191. Administration og udbetaling 192. Dagpenge i forbindelse med flytning 193. Forskud 194. Klager 195. Administration af dagpengelovens forsikringsordninger 196. Oplysningspligt 197. Straffebestemmelser TILBAGEBETALING, MODREGNING, REGRES 198. Tilbagebetaling 199. Modregning 200. Regres INDDRIVELSE, POLITIANMELDELSE MV. 201. Inddrivelse 202. Bedrageritilfælde, der kan føre til politianmeldelse 203. Retsforfølgning mod krav på dagpenge 204. Finansiering BILAGSFORTEGNELSE (* 1) BILAG 1 Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. bekendtgørelse af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel nr. 549 af 23. juni 1994. BILAG 2 Socialministeriets bekendtgørelse nr. 701 af 22. juli 1994 om dagpenge ved sygdom eller fødsel. BILAG 3 Socialministeriets bekendtgørelse nr. 150 af 3. marts 1990 om forsikring for private arbejdsgivere. BILAG 4 Socialministeriets bekendtgørelse nr. 172 Af 13. marts 1990 om dagpenge til søfarende ved sygdom eller fødsel (ny bekendtgørelse er under udarbejdelse). BILAG 5 Socialministeriets bekendtgørelse nr. 897 af 26. november 1993 om indbetaling af bidrag til dækning af de kommunale dagpengemyndigheders merudgifter vedrørende indbetaling af ATP-bidrag i forbindelse med udbetaling af dagpenge. STIKORDSREGISTER

--------------------------------------------------------------

INDLEDNING

1. Denne vejledning erstatter socialstyrelsens vejledning nr. 5 af 22. marts 1990 med tilhørende ændring af juli 1990, samt Ankestyrelsens vejledning af 29. juli 1992 om beregning af dagpenge.

Siden lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel trådte i kraft den 2. april 1990 er der sket en række ændringer i dagpengeloven og tilhørende bekendtgørelser.

Ved lov nr. 386 af 13. juni 1990 blev reguleringsbestemmelsen i lovens § 9, stk. 2 ændret.

Ved § 3 i lov nr. 387 af 13. juni 1990 om ændring af forskellige lovbestemmelser om kontrol med udbetaling af offentlige ydelser m.v. er der indført mulighed for, at oplysninger om den sikredes økonomiske forhold kan indhentes i elektronisk form fra offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser.

Ved lov nr. 366 af 6. juni 1991 om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, skete der ændringer i betingelserne for ret til dagpenge ved fødsel og adoption, således at retten til dagpenge under forældreorlov for faderen ikke længere er betinget af, at moderen har lønindtægt eller indtægt ved selvstændig erhvervsvirk-somhed.

Ved § 8 i lov nr. 399 af 6. juni 1991 om ændring af den sociale styrelseslov og lov om social pension m.v. ændredes bestemmelserne om statens refusion af kommunens udgifter til dagpenge.

Ved lov nr. 1022 af 19. december 1992 om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel blev dagpengelovens bestemmelser om definition af offentlige og private arbejdsgivere ændret.

Ved lov nr. 449 af 30. juni 1993 om ændring af forskellige lovbestemmelser vedrørende regulering af overførsler mv., ændres reguleringstidspunkt for dagpengenes højeste beløb til 1. januar.

Ved lov nr. 495 af 30. juni 1993 om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel er der indført pligt til at betale ATP-bidrag af dagpenge. Desuden er der sket en række mindre ændringer i lovens bestemmelser om beskæftigelseskrav for lønmodtagere, nedsatte dagpenge ved graviditet, fødsel og adoption mv.

Ved lov nr. 1130 af 22. december 1993 blev undtagelsesbestemmelsen fra beskæftigelseskravet i dagpengelovens § 4, stk. 1, nr. 4, udvidet således, at alle elever, der er i lønnet praktik i forbindelse med en uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov, fritages for at skulle opfylde de almindelige krav i dagpengeloven om 13-ugers tilknytning til arbejdsmarkedet for at kunne modtage dagpenge fra kommunen.

Ved lov nr. 447 af 1. juni 1994 har en gravid arbejdstager ret til betalt fravær fra arbejdet i forbindelse med forebyggende graviditetsundersøgelser, når disse undersøgelser finder sted i arbejdstiden.

Ved lov nr. 446 af 1. juni 1994 er reglerne om, hvad en moder eller fader kan foretage sig i en periode med barseldagpenge smidiggjort. Endvidere er der indført mulighed for at fastsætte, at perioder, hvor der er udbetalt ydelser efter loven om orlov, skal betragtes som »døde perioder« i forbindelse med opgørelsen af, om dagpengelovens beskæftigelseskrav ved udbetaling af syge- og barseldagpenge er opfyldt.

- - - - -

Ved lov nr. 794 af 30. november 1990 blev Socialstyrelsen med virkning fra 1. januar 1991 nedlagt og sammenlagt med Socialministeriets departement. Med virkning fra den 15. februar 1992 blev den del af departementets dagpengeadministration, der tidligere hørte under Socialstyrelsen - herunder sekretariatsfunktionen for Dagpengeudvalget og administration af dagpengelovens forsikringsordninger - overført til Den Sociale Ankestyrelse.

Ved lov nr. 1127 af 22. december 1993 om ændring af lov om Den Sociale Ankestyrelse yder Ankestyrelsen sekretariatsbistand til Dagpengeudvalget.

- - - - -

Udover at beskrive de nævnte ændringer, er vejledningen ajourført og justeret på baggrund af den praksis og de fortolkningsbidrag, som er kommet siden udgivelse af vejledningen om lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel af 22. marts 1990.

I vejledningen er der henvisninger til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, Socialministeriets bekendtgørelse om dagpenge ved sygdom eller fødsel, Socialministeriets bekendtgørelse om forsikring for private arbejdsgivere samt Socialministeriets bekendtgørelse om dagpenge til søfarende ved sygdom eller fødsel.

For at lette læsningen af vejledningen anvendes der følgende forenklinger ved henvisninger i teksten. Ved henvisning til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel anvendes »dagpengeloven«, og »loven«, hvis der samtidig forekommer en §-henvisning. Ved henvisning til Socialministeriets bekendtgørelse nr. 701 af 22. juli 1994 om dagpenge ved sygdom eller fødsel, til Socialministeriets bekendtgørelse nr. 150 af 3. marts 1990 om forsikring for private arbejdsgivere og til Socialministeriets bekendtgørelse nr. 172 af 13. marts 1990 om dagpenge til søfarende ved sygdom eller fødsel skrives der henholdsvis bekg., bekg. om forsikring for private arbejdsgivere samt sømandsbekg.