Vejledning om betalingsregler i institutioner efter bistandslovens § 112, stk. 1 og 2

KAPITEL 1

Ydelser og betaling for bolig mv. i § 112-institutioner, bestemt

til længerevarende ophold.

§ 1. Reglerne i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1185 af 23. december 1993 om ydelser og betaling for bolig mv. i plejehjem, beskyttede boliger, daghjem og dagcentre finder, bortset fra § 1, stk. 1, § 1, stk. 2, 3. pkt., og § 5, tilsvarende anvendelse for beboere i institutioner efter bistandslovens § 112, stk. 1 og 2, bestemt til længerevarende ophold.

Stk. 2. Amtsrådet skal som led i institutionsopholdet tilbyde beboerne bolig, el, varme, kost, vask, rengøring samt dækning af de særlige behov for bistand m.v., som er forudsat i § 112, stk. 1 og 2.

§ 1. Kommunalbestyrelsen skal som led i plejehjemsopholdet tilbyde beboerne bolig, el, varme, kost, vask, rengøring og leje af linned.

Stk. 2. Beboerne betaler for de ydelser, de modtager som led i plejehjemsopholdet. Obligatoriske ydelser er bolig, el og varme. De øvrige ydelser er valgfri. Betalingen for bolig og øvrige ydelser kan modregnes i den sociale pension. Der kan ikke opkræves indskud ved indflytning i plejehjem.

KAPITEL 2

Betaling for midlertidigt døgnophold i § 112-institutioner.

Kapitel III. Ydelserne og betaling herfor

28- 39: Obligatoriske ydelser, dvs. ydelser, der ikke kan fravælges af beboerne (bolig, el og varme)

40- 69: Øvrige ydelser 70: Klageadgang

Kapitel II. § 112-institutionerne

1- 5: Institutionsforpligtelsen generelt

6- 10: Obligatoriske og valgfrie ydelser for beboerne

11- 27: Særlige forhold vedr. beboernes betaling m.v.

Kapitel IV. Administration og finansiering efter

lov om social pension og bistandsloven

71- 74: Lov om social pension

75- 77: Bistandsloven

Kapitel I. Indledning

Kapitel VI. Midlertidigt døgnophold.

82- 86: Midlertidigt døgnophold.

BILAGSFORTEGNELSE

Bilag 1. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1186 af 23. december 1993 om ydelser og betaling for bolig m.v. i § 112-institutioner samt om betaling for midlertidigt døgnophold

Bilag 2. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1185 af 23. december 1993 om ydelser og betaling for bolig m.v. i plejehjem, beskyttede boliger, daghjem og dagcentre

Bilag 3. Socialministeriets vejledning om administration af pension m.v. af 24. august 1994

Bilag 4. Regneeksempler vedrørende betaling for bolig i § 112-institutioner

Kapitel V. Brugerindflydelse

78- 81: Beboerråd m.v.

§ 2. Amtsrådet kan tilbyde personer med vidtgående fysisk eller psykisk handicap midlertidigt døgnophold i institutioner efter bistandslovens § 112, stk. 1 og i særlige plejehjem efter bistandslovens § 112, stk. 2, bestemt til længerevarende ophold.

§2. Betalingen for bolig fastsættes på grundlag af boligens omkostninger og størrelse, jf. stk. 2, og beboerens indkomst, jf. stk. 3. Betalingen kan dog ikke overstige de samlede driftsomkostninger samt 10 pct. af den seneste offentlige ejendomsvurdering.

Stk. 2. Beregningen af betalingen efter boligens omkostninger og størrelse sker med udgangspunkt i en arealmæssig opdeling af institutionen i en servicedel og en boligdel. Institutionens driftsudgifter samt 10 pct. af den seneste offentlige ejendomsvurdering fordeles på henholdsvis service- og boligdelen efter arealfordelingen. Udgifterne, der efter 2. pkt. vedrører boligdelen, fordeles på de enkelte boliger efter disses forholdsmæssige areal. 10 pct. af det beregnede beløb, jf. 3. pkt., svarer til beboerens betaling efter boligens omkostninger og størrelse.

Stk. 3. Boligbetalingen efter stk. 2, tillægges et beløb, beregnet på grundlag af beboernes indkomst, svarende til indkomstgrundlaget, opgjort efter reglerne i § 54, stk. 3-5, i lov om social bistand. Betalingen udgør 10 pct. af beboerens indkomst, dog 20 pct. af indkomster over 135.300 kr. jf. § 21 i lov om individuel boligstøtte.

Stk. 4. For gifte pensionister, som bor i samme plejehjem, nedsættes betalingen for boligen og øvrige ydelser, som den enkelte modtager som et led i plejehjemsopholdet, med en rabat på 25 pct. Såfremt de pågældende pensionister har indtægter ud over den sociale pension, opgjort efter reglerne i

KAPITEL 3

Personer, der opholder sig i en § 112-institution

i henhold til dom eller kendelse.

Kapitel III.

Ydelserne og betaling herfor

OBLIGATORISKE YDELSER, DVS. YDELSER, DER IKKE KAN FRAVÆLGES AF

BEBOERNE (BOLIG, EL OG VARME).

Bolig

28. Betalingen for en bolig i en § 112-institution fastsættes, jf. § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1186 af 23. december 1993 om ydelser og betaling for bolig m.v. i § 112-institutioner samt om betaling for midlertidigt døgnophold, på samme måde som betalingen for bolig fastsættes i plejehjem m.v.

29. Ifølge § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1185 af 23. december 1993 om ydelser og betaling for bolig m.v. i plejehjem, beskyttede boliger, daghjem og dagcentre, fastsættes den enkelte beboers betaling for bolig på grundlag af dels boligens omkostninger og størrelse (beboeren betaler 10 pct. af den enkelte boligs beregnede »maksimale husleje«, jf. nedenfor ) og dels beboerens indkomst (beboeren betaler 10 pct. af sin indkomst, dog 20 pct. af indkomst over 135. 300 kr. /år), jf. nedenfor.

Betaling på grundlag af boligens omkostninger og størrelse

30. Den omkostnings- og arealbestemte del af beboerens betaling udgør 10 pct. af den enkelte boligs beregnede maksimale husleje. Denne beregnes ved, at der fastsættes en »maksimal husleje« for hver enkelt institution, der herefter fordeles på de enkelte boliger, som udgangspunkt efter en arealmæssig fordeling.

For bygninger ejet af kommunen eller amtskommunen udgøres den »maksimale husleje« af institutionens driftsudgifter, vedrørende ejendommens boligdel, jvf. nedenfor, med et tillæg af 10 pct. af den seneste offentlige ejendomsvurdering, vedrørende boligdelen, jf. nedenfor. De 10 pct. af ejendomsvurderingen er et udtryk for de løbende ejendomsudgifter.

For lejede bygninger anvendes den faktiske husleje. I de tilfælde, hvor de øvrige driftsudgifter ikke er indeholdt i den faktiske husleje, tillægges 10 pct. af disse udgifter ved beregningen af den »maksimale husleje«.

Institutionens driftsudgifter vedrørende ejendommen skal forstås som institutionens samlede budgetterede driftsudgifter hvad angår selve det samlede bygningskompleks. Udgifter til lønninger og udgifter til pleje (herunder særlige hjælpemidler), forplejning og lignende skal således ikke medtages i opgørelsen af driftsudgifterne. Dog kan lønudgiften til f.eks. gartner og rengøring af de fællesarealer, der indgår i boligbetalingen, jf. nedenfor, medtages.

De af institutionens driftsudgifter, der anvendes i beregningen af den »maksimale husleje«, er således de udgifter, som er forbundet med den løbende drift, administration, revision, forsikringer, skatter, vicevært, rengøring af fællesarealer, almindelig vedligeholdelse, fornyelse, drift og pasning af udenomsarealer. Listen er ikke nødvendigvis udtømmende, ligesom nogle af de nævnte elementer ikke nødvendigvis figurerer som selvstændigt punkt på institutionens budget.

Som eksempler på en institutions driftudgifter kan nævnes kaldeanlæg (faste), reparation af fyr, maling af boliger, havevedligeholdelse, indvendig og udvendig vedligeholdelse, reparation af ventilation og pumper, vaskemaskine og tumbler, elevator, vedligeholdelse, vandafgift, rengøring af fællesarealer (gangarealer, fælles opholdsarealer, trapper m.v.).

Institutionens driftsudgifter er eksklusiv moms, og der efterreguleres ikke, når regnskabet foreligger.

For at finde »institutionens maksimale husleje« skal institutionens driftsudgifter og 10 pct. af ejendomsvurderingen fordeles på henholdsvis boligarealet og servicearealet. Opdelingen af institutionen i en boligdel og en servicedel tager udgangspunkt i ældreboliglovens regler.

Til boligdelen hører beboernes egenboliger samt fælles opholdsarealer. Ud fra en konkret vurdering vurderes, hvilke rum der må henregnes til serviceareal. Fra bygningens samlede bruttoetageareal fratrækkes herefter servicearealet. Det således resterende bruttoetageareal udgør herefter boligarealet.

Bruttoetagearealet kan defineres som bygningens samlede areal medregnet ydervægge og andel i adgangsarealer. Bruttoetagearealet opgøres som arealet i vandret plan målt til ydersiden af de begrænsende ydervægge, jf. Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 617 af 8. juli 1992 om beregning af boligens bruttoetageareal i henhold til boligstøtteloven. En opmåling heraf kan f. eks. finde sted på grundlag af bebyggelsens hovedtegninger i kommunens byggesagsarkiv. Opdelingen i boligdel og servicedel kan som udgangspunkt foretages efter ældreboliglovens regler. Vejledende kan følgende liste anvendes til opdelingen i bolig- og servicearealet

Boligarealer

- gangarealer, der forbinder boliger og fælles boligarealer

- fælles opholdsarealer eller -lokaler for beboerne

- fælles spisekøkken for boligernes beboere

- toilet i forbindelse med fælles opholdsareal eller fælles spisekøkken

- hobbyrum for beboerne

- gæsteværelser for beboerne

- tekøkken til beboernes og pårørendes brug

Servicearealer

- lokaler til genoptræning, herunder fysioterapi, ergoterapi og lignende

- personalelokaler

- aflastningsboliger til midlertidigt ophold

- cafeteria

- kiosk

- hvilerum for f.eks personale/dagcentergæster

- særligt indrettede baderum, herunder svømmehal

- lokaler til fodpleje

- lokaler til frisør

- rengøringsrum, servicedepotrum

- kontorer til administration af service

- gangarealer, der forbinder serviceaktiviteter

Der kan i institutionen være en række rum, som ikke entydigt kan henføres til boligdelen eller til servicedelen.

Vejledende foreslås følgende fordeling

- For korridorer o. lign., som benyttes både som adgangsveje for boliger og som adgangsveje for serviceareal, henføres 50 pct. til hver kategori.

- For rum, der benyttes både af institutionens beboere og af brugere udefra (f.eks. en spisestue som nogle få timer om dagen benyttes til dagcenterfunktioner), foretages en forholdsmæssig beregning af arealernes anvendelse. De fælles boligarealer kan være meget store, fordi institutionen om dagen benyttes som dagcenter eller andet. I disse tilfælde henføres til boligdelen en del af det fælles boligareal, f.eks. tages en andel svarende til andelen af fastboende i forhold til det samlede antal brugere af de fælles boligarealer om dagen.

- Andre rum beregnes efter en konkret vurdering med udgangspunkt i deres anvendelse.

Udgør boligarealet f.eks. 55 pct. af institutionens samlede areal, bliver institutionens »maksimale husleje«

0,55 x (driftsudgifter + 10 pct. af vurderingen)

Institutionens »maksimale husleje« fordeles herefter på de enkelte boliger efter en arealfordeling for at finde den enkelte boligs »maksimale husleje«. De fællesarealer, der tilhører boligdelen, fordeles ligeligt på de enkelte boliger. Det betyder, at kun forskelle i beboernes egen bolig kan medføre en forskel i den »maksimale husleje« pr. bolig.

Udgangspunktet for fordelingen af boligbetalingen på de enkelte boliger er boligens bruttoetageareal, idet dog særlige hensyn kan begrunde afvigelser herfra. Er boligerne væsentligt forskellige i henseende til beliggenhed, udsigt, indretning m.v. må der tages hensyn til disse forhold. Principperne for fordeling af lejen i ældreboliger, jf. Boligstyrelsens vejledning om administration af ældreboliger af 25. november 1988, kan anvendes vejledende.

Mht. beregningen af den arealmæssige fordeling kan det i særlige tilfælde være praktisk at foretage en inddeling af boligerne i kategorier, således at der beregnes en enhedspris ud fra denne inddeling. Dette forudsætter dog, at der er tale om ubetydelige forskelle i den beregnede betaling.

Såfremt der i særlige tilfælde bor flere sammen i en bolig, beregnes den del af boligbetalingen, som fastsættes ud fra boligens omkostninger og størrelse, med udgangspunkt i en ligelig fordeling. Der henvises i øvrigt til det ovenfor anførte om fordeling af boligbetalingen på de enkelte boliger.

Beboerens omkostnings- og arealbestemte betaling udgør herefter 10 pct. af den fundne »maksimale husleje« for beboerens egenbolig.

Betalingen efter boligens omkostninger og størrelse fastsættes for et år ad gangen på grundlag af institutionens budget. Så snart der kan forudses en ændret betaling for boligen, dvs. når budgettet foreligger, bør der gives beboerne meddelelse herom.

Eksempler på beregning af den arealbestemte del af boligbetalingen er optrykt som bilag til denne vejledning.

Betaling efter indkomst

31. Til betalingen for boligen opgjort på grundlag af boligens omkostninger og størrelse, jf. pkt. 30, tillægges et beløb, som beregnes på baggrund af beboerens indkomst.

Betalingen udgør 10 pct. af beboerens indkomst op til en indkomstgrænse på 135.300 kr.. For indtægter ud over denne grænse udgør betalingen 20 pct. Anden indkomst end pension opgøres efter reglerne i bistandslovens § 54, stk. 3-5 om midlertidig hjemmehjælp.

I beregningsgrundlaget for betalingen indgår ikke de skattefrie førtids- og invaliditetsbeløb for pensionister mens grundbeløb, pensionstillæg, evt. særligt pensionstillæg og evt. erhvervsudygtighedsbeløb fra indeværende år indgår.

Efter den 1. januar 1994 gælder for pensionister de skatteregler, der er gældende for alle øvrige befolkningsgrupper. Dermed vil pensionisterne blandt andet få ændrede personfradrag, men samtidig forøges deres bruttopension. I lov om boligstøtte er der indført særlige fradragsbeløb, som også skal anvendes i beregningen af institutionsbeboernes betaling for bolig. Disse fradragsbeløb er således indført for at neutralisere effekten af den forhøjede bruttopension.

Ændringerne i pensionssatser og det personlige fradrag efter skattelovgivningen betyder altså, at man ikke kan anvende det sædvanlige 2 år gamle indkomstgrundlag - for så vidt angår den sociale pension - som beregningsgrundlag. Dette vil først være muligt fra 1996 for institutioner, der 1. januar 1994 er overgået til fuld pensionsudbetaling, og fra 1997 for institutioner, der overgår senere.

Fradragsbeløbene, jf. boligstøttelovens § 8, stk. 4, udgør henholdsvis 27.400 kr./år for enlige og 2.900 kr./år for gifte i 1994. Beløbene fratrækkes beboerens samlede indkomst, inden den indkomstafhængige betaling beregnes.

Såfremt pensionisten har indkomst ud over pensionen, opgøres den efter reglerne i bistandslovens § 54, stk. 3-5, om midlertidig hjemmehjælp. Det betyder i dette tilfælde, hvor betalingen for bolig for eksempelvis 1994 skal beregnes, at man tager indkomsten excl. social pension for indkomståret 1992. Indkomstgrundlaget består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, jf. iøvrigt § 54, stk. 3. Den personlige indkomst reguleres med satsreguleringsprocenten; det vil for 1994 sige med satsreguleringsprocenten for 1992 og 1993. Denne udgjorde henholdsvis 2 pct. og 3,2 pct. Den personlige indkomst fra 1992 skal således opregnes med faktoren 1,05264.

Den indkomstbestemte del af pensionistens betaling for bolig for eksempelvis 1994 udgør altså 10 pct. af

- den sociale pension for 1994

excl. evt. førtids- og invaliditetsbeløb

- plus evt. personlig indkomst for 1992

(excl. den sociale pension)

opreguleret med 1,05264

- plus evt. kapitalindkomst for 1992

- minus fradragsbeløb

dog 20 pct. af den del af den samlede indkomst minus fradragsbeløb, der måtte overstige 135.300 kr./år.

Hvis der sker en væsentlig, varig ændring af indkomsten ud over pensionen, beregnes indtægten på grundlag af den aktuelle indkomst.

Vedr. den samlede boligbetaling

32. Den samlede betaling, incl. det indkomstbestemte beløb, for den enkelte beboer kan ikke overstige den enkelte boligs andel af de samlede driftsudgifter samt 10 pct. af den seneste ejendomsvurdering (= dvs. betalingen kan ikke overstige den maksimale husleje for den enkelte bolig).

33. Betaling for boligen sker - i lighed med hvad der gælder for betalingen for el og varme og øvrige ydelser - fra indflytningstidspunktet (jf. § 2, nr. 5 og 6, i lov nr. 448 af 1. juni 1994 om ændring af lov om social pension, lov om social bistand og den sociale styrelseslov m.v.). Betaling for bolig i en § 112-institution er ikke omfattet af lov om leje. Der kan ikke kræves indskud ved indflytning i institution. Beboerne kan ikke modtage boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte.

El/varme

34. El og varme medtages ikke i den i pkt. 30 nævnte opgørelse af driftsudgifterne.

35. For el og varme betales et særskilt beløb, der fastsættes for et år ad gangen ud fra institutionens budget og betales særskilt ligesom beboernes betaling for andre ydelser. Betaling sker fra indflytningstidspunktet.

Betalingen svarer til den forholdsmæssige andel af de budgetterede udgifter incl. moms for den del af bruttoetagearealet, der vedrører boligdelen. Den samlede udgift til varme og el på institutionen ganges således med boligarealets andel og fordeles på de enkelte boliger. Afvigelser i arealet af egenboligen kan således give forskelle i beboernes betaling.

36. I institutioner med flere funktioner kan de fælles boligarealer være meget store, fordi institutionen om dagen benyttes som dagtilbud. Betalingen for el og varme i fælles boligarealer bør i disse tilfælde nedsættes, således at beboerne kun betaler en andel (f. eks. andelen af fastboende i forhold til det samlede antal brugere af de fælles boligarealer om dagen).

37. Det kan i særlige tilfælde, hvor der i institutionen findes servicearealer med uforholdsmæssigt stort el/varmeforbrug, f. eks. varmtvandsbassiner, være nødvendigt i beregningen af beboernes betaling at indlægge et skøn over, hvor stor en del af el/varme udgiften, der reelt vedrører servicearealerne, således at beboernes betaling efter den arealmæssige beregning nedsættes tilsvarende.

38. Såfremt der i særlige tilfælde bor flere sammen i en bolig, fordeles el/varme udgiften ligeligt mellem dem.

39. Der kan søges om varmetillæg, jf. § 17, stk. 2, i lov om social pension, jf. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 522 af 16. juni 1994 om social pension, kap. 7.

ØVRIGE YDELSER

Generelt om de øvrige ydelser

40. Det er institutionernes forpligtelse at sørge for, at beboerne får den nødvendige omsorg og pleje. Dette tilbud opkræves der ikke betaling for, idet det svarer til, hvad personer i eget hjem kan få tilbudt uden betaling gennem hjemmepleje m.v. Særlige bistands- og plejebehov kan for personer i eget hjem eventuelt efter konkret vurdering dækkes gennem udbetaling af bistands- eller plejetillæg, jf. § 16 i lov om social pension. Da der, jf. pkt. 11 ikke udbetales bistands- eller plejetillæg til institutionsbeboere, opkræves der ikke betaling for ydelser, der afhjælper sådanne behov.

41. Det vil afhænge af beboerens selvhjulpenhed m.v. i hvilket omfang institutionen tilbyder ydelserne eller beboerne selv står for ydelserne f. eks. gennem afsættelse af midler på almindelige budgetkonti.

42. Betalingen for de forskellige ydelser, udover bolig, el og varme, fastsættes som for personer i eget hjem. Betalingen fastsættes ud fra de faktiske udgifter, jf. nedenfor om de enkelte ydelser. Betaling for ydelserne sker fra indflytningstidspunktet.

De enkelte ydelser

Kost

43. I de tilfælde, hvor kosten tilbydes af institutionen, fordi beboerne ikke selv er i stand til - evt. med pædagogisk bistand - at stå for tilrettelæggelse af den daglige madlavning, fastsættes beboernes betaling ud fra de faktiske udgifter.

Rengøring

44. Institutionen afholder udgifter til rengøring af servicearealer. Disse udgifter indgår ikke i beboernes betaling for bolig. Mht. beboernes egne boligarealer står beboerne i videst muligt omfang selv for rengøring heraf og afholder udgiften til rengøringsmidler. I de tilfælde, hvor en beboer ikke ønsker selv at varetage rengøringen, selvom den pågældende ville være i stand hertil, kan institutionen yde tilbuddet mod betaling. Såfremt en beboer på grund af sit handicap ikke kan varetage rengøring - evt. med bistand fra personale - tilbyder institutionen dette uden betaling, svarende til hvad personer i eget hjem modtager som praktisk bistand (hjemmehjælp). Beboeren betaler selv for rengøringsmidler.

Vask

45. Beboerne er så vidt muligt med til at vaske eget tøj og betaler som personer i eget hjem for vaskemidler m.v. I de tilfælde, hvor en beboer er ude af stand til - evt med bistand - at stå for vask af eget tøj, tilbyder institutionen dette mod en betaling for vaskemidler m.v.

Frisør/fodpleje/beklædning

46. Beboerne står i videst muligt omfang selv for frisør, fodpleje og beklædning og afholder udgiften hertil. I de tilfælde, hvor en beboer er ude af stand til - evt. med bistand - at stå herfor, ydes tilbuddet/evt. bistand til opnåelse heraf af institutionen. Betalingen svarer til betalingen for personer i eget hjem.

Forsikring

47. Beboerne bør have en indbo- og ansvarsforsikring (f. eks. familieforsikring).

For så vidt angår lov om forsikring mod følger af arbejdsskade henvises til Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1124 af 15. december 1992 om forsikring efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade for personer, der er optaget i institutioner m.v. under bistandsloven.

Ergoterapi

48. Ergoterapi som led i behandling eller forebyggelse m.v. tilbydes af institutionen eller i forbindelse med deltagelse i dagtilbud. Der opkræves ikke særskilt betaling herfor.

Fysioterapi

49. Fysioterapi, der sigter mod forebyggelse m.v., og som ikke kræver lægeordination eller behandlingshenvisning, kan ydes som led i institutionstilbuddet, eller beboerne kan modtage dette tilbud i forbindelse med deltagelse i dagtilbud. Der opkræves ikke særskilt betaling herfor.

50. Fysioterapi, som forudsætter individuel lægeundersøgelse og lægeordination, samt terapi, som kræver specielt apparatur, ydes efter sundhedsvæsenets regler vedrørende sygesikring m.v. Behandlingen udføres enten af selvstændigt praktiserende fysioterapeuter eller af ansatte fysioterapeuter.

Fritidstilbud

51. Det kan være en del af institutionstilbuddet, at en ergoterapeut, fysioterapeut eller anden medarbejder, ansat i institutionen, forestår fritidsaktiviteter, som f. eks. aftentilbud om kreative aktiviteter, motionsgymnastik, styrketræning og lignende.

For så vidt angår sådanne fritidstilbud som led i institutionstilbuddet m.v. der, jf. pkt. 48 - 50 ikke er led i forebyggelse eller behandling m.v., kan der for disse aktiviteter opkræves betaling svarende til betalingen for personer i eget hjem.

52. Fsva. beboernes betaling for deltagelse i aktiviteter uden for institutionstilbuddet, som f. eks. folkeoplysning efter lov om støtte til folkeoplysning, klubvirksomhed efter bistandsloven, m.v. gælder de almindelige regler for den pågældende aktivitet.

Medicin og lægehjælp

53. Alle beboerne er aktivt sygesikrede og kan få refusion af udgifter til lægehjælp og medicin efter reglerne i lov om sygesikring. Evt. egenbetaling afholdes af beboerne selv. Beboerne kan på samme måde som pensionister, der bor i egen bolig, få personligt tillæg efter lov om social pension til medicin, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Der henvises endvidere til reglerne i bistandslovens § 46a og §58.

Tandpleje

54. Mht. forebyggende og behandlende tandpleje er det udgangspunktet, at beboerne i videst muligt omfang benytter de almindelige tilbud. Det vil sige, at beboerne har regelmæssig forebyggende og behandlende tandpleje efter behov hos selvstændigt praktiserende tandlæger. Som nævnt under pkt. 53, er alle beboerne aktivt sygesikrede og modtager derfor almindelig refusion efter reglerne i lov om sygesikring, mens resten af udgifterne afholdes af beboerne selv.

Institutionen har ansvaret for, at beboerne tilmeldes regelmæssig forebyggende og behandlende tandpleje hos praktiserende tandlæge, samt at beboerne støttes i nødvendigt omfang i den daglige tandpleje. Ligeledes har institutionen ansvaret for henvisning til tandbehandling ved mistanke om behandlingskrævende tilstande i mellemperioden for de regelmæssige tandlægeeftersyn.

Beboere i § 112- institutioner er ikke omfattet af den obligatoriske, kommunale omsorgstandpleje, jf. lov om tandpleje.

Såfremt beboerne/beboeren på grund af vidtgående handicap kun vanskeligt kan benytte de almindelige tandplejetilbud, er det et led i den amtslige forpligtelse efter bistandslovens § 112, at beboerne sikres et særligt tilrettelagt tilbud om forebyggende og behandlende tandpleje, hvor også personalet kan inddrages med henblik på at støtte beboerne/beboeren.

55. For forebyggende og behandlende tandpleje i et amtsligt tilbud efter § 112, som svarer til behandling, der ydes tilskud til i medfør af lov om offentlig sygesikring, kan der opkræves en betaling maksimalt svarende til egenbetalingen i sygesikringstandplejen. Betalingen fastsættes ud fra typen af behandling (f. eks. rodbehandling) uanset det faktiske tids- og ressourceforbrug. Ved fastsættelsen af betaling kan de principper, som gælder for betaling for kommunal omsorgstandpleje, jf. sundhedsvæsnets regler herom, anvendes vejledende.

Indretning og hjælpemidler

56. Institutionen har en forpligtelse til at stille almindeligt basisinventar, såsom seng, bord m.v., egnet til den pågældende institutions målgruppe, til rådighed. Institutionen stiller ligeledes f. eks. fællesmøbler, vaskemaskine, tørretumbler m.v. til rådighed. Forpligtelsen omfatter også f. eks. senge med almindelige plejesengsfunktioner, badeværelses- og toiletindretning med toiletforhøjere, bade/bækkenstole, håndgreb, særlige pladsforhold, transportstole m.v., ud fra en vurdering af brugergruppen og brugerens behov.

Der kan være tale om inventar og ikke-kropsbårne hjælpemidler o.a., som uden at være personligt for en enkelt beboer, kan anskaffes, tilpasses eller evt. tilrettes den enkeltes behov. Disse indretninger mv. tilhører institutionen, som stiller dem til rådighed for brugerne under opholdet uden særskilt betaling, og vedligeholder disse.

Er der tale om egentlig møblering af beboerens bolig, således at tilbuddet svarer til en møbleret bolig, kan der evt. opkræves særskilt betaling herfor. Institutionens evt. udgifter vedr. møblering, vedligeholdelse m.v. af fællesarealer indgår i institutionens driftsudgifter og dermed i beboernes boligbetaling.

57. Afhængig af institutionens art og formål kan målgruppen for en institution være personer, som generelt på grund af deres handicap har særlige behov for speciel indretning af bolig- og servicearealer, f. eks. mennesker med fysisk handicap, høre-handicap, synshandicap, udviklingshandicap, kommunikationshandicap, multihandicap, ældre med særlige handicaps m.v.

Ligeledes kan der, afhængig af institutionens målgruppe og beboernes behov, være behov for, at der står visse hjælpemidler til rådighed til fælles brug for beboerne. Det er hjælpemidler, som ikke er individuelt fremstillet eller tilpasset til en enkelt beboer, og kan f. eks. være incontinenshjælpemidler, lupper, lydbøger, kommunikationsudstyr, elskrivemaskine, teleslyngeanlæg, m.v.

Det er institutionernes forpligtelse gennem anskaffelse og vedligeholdelse at sørge for denne form for indretning m.v. af institutionen efter brugernes behov. Der opkræves ikke særskilt betaling fra beboerne.

58. Mht. personlige hjælpemidler, hvormed menes kropsbårne hjælpemidler samt iøvrigt særligt indrettet udstyr til den enkelte beboer, kan institutionen vælge at tilbyde at stille dette til rådighed, såfremt beboeren ønsker dette. Beboerne har ret til at søge om hjælp til hjælpemidler efter de almindelige regler.

Det er op til institutionen i samarbejde med kommunen at sørge for nødvendig hjælp og bistand i forbindelse med ansøgning, herunder at bistå med oplysninger i sagsforløbet, evt. klage og stille den nødvendige bistand til rådighed også i forbindelse med vedligeholdelse, evt. egenbetaling m.v.

Der kan blive tale om ansøgning om et personligt hjælpemiddel efter bistandslovens § 58 som f. eks. særligt indrettede kørestole, særlige kommunikationshjælpemidler, ortopædisk fodtøj, høreapparater m.v. De almindelige regler om behandling af ansøgningen, klage, evt. egenbetaling m.v. finder anvendelse.

Kommunen kan ikke afslå at yde et sådant hjælpemiddel alene med henvisning til institutionens forpligtelse, medmindre der er tale om en situation som nævnt i pkt. 56-57.

Befordring

59. Institutionen kan ligesom tidligere eventuelt yde frirejser til personer, der varetager beboernes interesser til deltagelse i de foranstaltninger (behandlingsmøder o. l. ), der foregår på institutionen og til beboerbesøg.

60. Det afhænger generelt af den enkelte institutions målgruppe og formål, i hvilket omfang institutionen stiller befordring til rådighed. Beboerne betaler som udgangspunkt selv for befordring ligesom beboere i eget hjem. Beboernes betaling skal ikke nødvendigvis fuldtud dække institutionens udgifter til befordring.

61. De almindelige regler finder anvendelse vedr. befordring til beskæftigelse eller socialpædagogiske tilbud for beboere i § 112-institutioner.

62. Beboerne kan som andre personer med handicap få rabatkort til offentlige transportmidler og benytte kørselsordninger.

63. Ved befordring til behandling på sygehus o. lign. gælder de almindelige regler for personer i eget, privat hjem.

Rejser eller andre længerevarende fravær

64. Beboerne betaler selv for egne rejseomkostninger, det vil sige billet, forsikring, hotel m.v. Dette gælder såvel for individuelt tilrettelagte ferier som fælles ferierejser.

65. I forbindelse med fælles ferier som et integreret led i institutionstilbuddet sørger institutionen for bistand og ledsagelse og afholder udgifterne hertil, herunder rejseomkostninger for evt. personale.

66. Ved individuelle rejser af kortere varighed samt fælles ferier, som ikke er et integreret led i institutionstilbuddet, yder institutionen indenfor et nærmere bestemt omfang, der fastlægges af amtsrådet/institutionen i samarbejde med beboerne, bistand/ledsagelse og afholder udgifterne hertil. Beboeren betaler rejseomkostningerne også for evt. personale.

Ledsagelse ved andre aktiviteter

67. Ved fælles aktiviteter, tilrettelagt som led i institutionstilbuddet, er det en del af institutionernes forpligtelse at stille bistand/ledsagelse til rådighed. Beboerne betaler ikke herfor. Ved individuelt tilrettelagte aktiviteter vil det afhænge af en konkret vurdering, om institutionen stiller bistand/ledsagelse til rådighed, og om der bør opkræves betaling herfor. Der gøres opmærksom på muligheden for at få nedsat servicebetalingen, jf. pkt. 16-18.

Bistand ved flytning fra institutionen

68. Det er en del af institutionernes forpligtelse at optræne beboerne til en mere selvstændig livsform og herunder flytning til egen bolig, i de tilfælde, hvor det kan komme på tale. Når en beboer står over for at skulle flytte i egen bolig, har kommunalbestyrelsen under de tidligere gældende pensionsinddragelsesregler i mange tilfælde ydet hjælp til dækning af etableringsudgifter m.v.

Når beboerne får udbetalt pension under institutionsopholdet, gør der sig ikke samme forhold gældende, idet beboerne i mange tilfælde vil være i stand til at afholde udgifter til nyanskaffelser, boligindskud mv. Der kan dog være tilfælde, hvor der er behov for økonomisk hjælp i forbindelse med flytning til egen bolig. I disse tilfælde kan der til pensionister efter en konkret vurdering eventuelt ydes hjælp efter reglerne i lov om social pension om ydelse af personligt tillæg. Der kan søges om personligt tillæg til dækning af sådanne udgifter, allerede medens den pågældende er optaget i institutionen.

69. Hvis den pågældende ikke oppebærer pension, kan der evt. ydes hjælp efter bistandslovens afsnit III om kontanthjælp.

KLAGEADGANG

70. Klager over fastsættelsen af beboernes betaling kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse, jf. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1186 af 23. december 1993 om ydelser og betaling for bolig m.v. i § 112-institutioner samt om betaling for midlertidigt døgnophold. Klager over kommunalbestyrelsens afgørelser efter bistandsloven og efter lov om social pension indgives til det sociale ankenævn, og klager over revaliderings- og pensionsnævnets afgørelser efter bistandsloven og lov om social penison indbringes for Den Sociale Ankestyrelse. Der henvises i øvrigt til Ankestyrelsens vejledning af 1. juli 1993 om klageregler på det sociale område.

Kapitel II.

Kapitel IV.

Administration og finansiering efter lov om social pension og

bistandsloven

LOV OM SOCIAL PENSION

Administration

71. Efter § 57 i lov om social pension varetages administrationen af lovens bestemmelser af bopælskommunen eller den seneste bopælskommune, medmindre andet er bestemt.

I lovens § 58 er det nærmere fastsat, at forpligtelsen efter § 57 bevares af den tidligere bopælskommune for personer, der får tilkendt eller modtager pension, og som er optaget eller optages i en række forskellige typer institutioner i en anden kommune, herunder iflg. bestemmelsens nr. 1, ved ophold i særlige plejehjem efter bistandslovens § 112, stk. 2, og iflg. bestemmelsens nr. 3, ved ophold i institutioner for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap efter bistandslovens §112, stk. 1. Denne forpligtelse bevares, sålænge den pågældende er optaget i institutionen.

Ansøgning om pension for beboere i § 112-institutioner, herunder personligt tillæg, indgives således til den kommune, hvorfra beboeren er optaget i institutionen.

Kommunal medfinansiering

72. Med hensyn til afholdelse af udgifter til pension gælder fra 1. januar 1992, at den kommune, der efter denne dato har truffet afgørelse om tilkendelse af pension eller har afgivet indstilling om pension til revaliderings- og pensionsnævnet efter pensionslovens § 52, stk. 3, afholder den kommunale del af udgiften til pension i de første 6 år efter tilkendelsen, uanset om pensionisten flytter til en anden kommune. (Den kommunale del er 50 % af udgiften til pension til personer under 60 år, hvor kommunen har tilkendt eller afgivet indstilling om pension efter 1. januar 1992).

Hvis pensionisten har ophold i en institution, der er nævnt i pensionslovens § 58 (altså også § 112-institutioner), i en anden kommune, afholdes udgiften til pension dog af den tidligere bopælskommune, så længe pensionisten har ophold i institutionen, og indtil pensionisten efter tilkendelsen af pensionen har boet uden for institutionen i sammenlagt 6 år.

73. Udgiften til pension til personer over 60 år, samt udgiften til pension, der er tilkendt, eller hvor kommunen har afgivet indstilling til revaliderings- og pensionsnævnet inden 1. januar 1992, afholdes af staten.

74. Udgiften til pension for personer, som den 1. januar 1992 havde ophold i en institution efter bistandslovens § 112, stk. 1, og som får tilkendt pension efter dette tidspunkt, afholdes af staten.

BISTANDSLOVEN

Administration og finansiering

75. Efter bistandslovens § 10 er det den aktuelle opholdskommune, der har forpligtelse til at yde hjælp og kompetence til at træffe afgørelser om bistand efter loven. Det er således den kommune, hvor institutionen er beliggende, der har forpligtelsen til at behandle ansøgninger efter bistandsloven, yder rådgivning herom m.v.

Dette gælder også for amtskommunen, således at det er den amtskommune, hvor institutionen er beliggende, eller hvorunder institutionen hører, der træffer de amtslige beslutninger vedrørende tilrettelæggelse af institutionstilbuddet m.v. fsva. den pågældendes ophold i institutionen.

76. Efter bistandslovens § 135, stk. 3, gælder det for § 112-institutioner, at kommunen til amtskommunen betaler en takst, der fastsættes for et regnskabsår ad gangen på grundlag af institutionernes budgetter. Taksten skal for personer, der er fyldt 67 år, svare til 100 pct. og for personer under 67 år svare til 50 pct. af udgifterne ved opholdet.

For øvrige udgifter efter bistandsloven gælder de almindelige regler for den pågældende ydelse.

77. I henhold til bistandslovens § 11, stk. 1, nr. 1, kan den kommunale andel af udgiften bl.a. kræves betalt af en tidligere opholdskommune, når en person ved medvirken fra en anden kommune eller offentlig myndighed er optaget i institution efter bistandslovens § 112. Betalingsforpligtelsen omfatter ikke eventuelle administrationsudgifter. Dette gælder også for amtskommunen, således at den amtskommunale del af udgiften betales af en tidligere amtskommune.

Det er vigtigt, at opholdskommunen for en institutions beboere inddrager en eventuel betalingskommune i forbindelse med behandling af spørgsmål vedrørende ydelser efter bistandsloven, således at der optages det tættest mulige samarbejde med pågældendes oprindelige kommune.

Kapitel I.

INDLEDNING

Ved lov nr. 1132 af 22. december 1993 om ændring af lov om social bistand, lov om social pension m.v. (udbetaling af pension til beboere i plejehjem m.v.) er der gennemført en række ændringer i reglerne vedrørende betaling for ophold i plejehjem, institutioner for personer med fysiske eller psykiske handicap herunder særlige plejehjem samt forsorgshjem m.v.

Socialministeriet har den 17. december 1993 udsendt en orienteringsskrivelse med tillæg af 15. februar 1994 om de nye regler.

Ændringerne indebærer, at beboerne i de pågældende institutioner får udbetalt deres pension og betaler for de ydelser, de modtager som led i opholdet.

Ændringerne er bl. a. gennemført på baggrund af erfaringerne fra de forsøgsordninger med udbetaling af pension til plejehjems- og institutionsbeboere, der har været iværksat med hjemmel i de hidtidige bestemmelser i bistandslovens §§ 85a og 119.

De nye regler er trådt i kraft den 1. januar 1994 for de institutioner, som har deltaget i de tidligere forsøgsordninger med udbetaling af social pension til beboere i § 79-og § 112-institutioner, medens der er fastsat en overgangsperiode på et år for de institutioner, der ikke har deltaget i disse ordninger, således at disse institutioner i løbet af 1994 og senest pr. 1. januar 1995 overgår til den nye ordning. Der er i § 4, stk. 2, i lov nr. 1132 af 22. december 1993 fastsat særlige overgangsregler vedr. beboernes betaling i de institutioner, der ved ikrafttrædelsen af loven var omfattet af de hidtidige bestemmelser i bistandslovens §§ 85 a og 119 (forsøgsordningerne med udbetaling af pension). Disse overgangsregler beskrives ikke i denne vejledning. Der henvises til Socialministeriets orienteringsskrivelse af 17. december 1993 om nye betalingsregler i plejehjem, særlige plejehjem, institutioner for fysisk og psykisk handicappede samt forsorgshjem m.v.

På § 112-området betyder lov nr. 1132, at der ikke længere skal ske pensionsinddragelse/nedsættelse af pensionen ved optagelse i institutioner efter bistandslovens §112, stk. 1 og 2. Beboerne modtager herefter pension og betaler for de ydelser, de modtager. Dette gælder dog, jf. § 46, stk. 1, i lov om social pension, ikke for personer, som opholder sig i en § 112-institution i henhold til dom eller kendelse, idet der er tale om en frihedsberøvende foranstaltning, hvorefter pensionen ligesom tidligere udbetales indtil udgangen af den måned, der følger efter måneden, hvor institutionsopholdet påbegyndes. For disse personer gælder reglen i § 5 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1186 af 23. december 1993 om ydelser og betaling for bolig m.v. i § 112-institutioner samt om betaling for midlertidigt døgnophold, hvorefter betalingen for personer, som opholder sig i en § 112-institution i henhold til dom eller kendelse, og som ikke med egne indtægter kan betale for ydelserne, nedsættes eller bortfalder, og der udbetales et beløb svarende til det i medfør af bistandslovens § 110 fastsatte.

Bekendtgørelse nr. 1186 af 23. december 1993 om ydelser og betaling for bolig m.v. i §112-institutioner samt om betaling for midlertidigt døgnophold er optrykt som bilag til denne vejledning. Endvidere er til orientering optrykt bekendtgørelse nr. 1185 af 23. december 1993 om ydelser og betaling for bolig m.v. i plejehjem, beskyttede boliger, daghjem og dagcentre.

Vejledningen erstatter følgende afsnit i Socialministeriets cirkulære af 17. december 1986 om institutioner under amtskommunerne for personer med vidtgående handicap

- 16, sidste pkt.,

- 17, sidste pkt.,

- 41, 43, 44, 46, 47 og 57

Kapitel VI.

MIDLERTIDIGT DØGNOPHOLD

82. I § 3 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1186 af 23. december 1993 om ydelser og betaling for bolig m.v. i § 112-institutioner samt om betaling for midlertidigt døgnophold er der fastsat regler om midlertidigt døgnophold i § 112-institutioner.

Midlertidige døgnophold er korterevarende aflastningsophold af f. eks. en weekend eller en uges varighed men også ophold af længere varighed. Midlertidige døgnophold kan tilbydes i særlige aflastningsinstitutioner eller i institutioner, bestemt til længerevarende ophold. Det afgørende for, om der er tale om et midlertidigt døgnophold, er at amtsrådet har visiteret til et sådant. Efter bekendtgørelsens § 4 finder reglerne om midlertidige døgnophold tilsvarende anvendelse for beboere i særlige plejehjem efter bistandslovens § 112, stk. 2 for personer med lidelser, der gør periodevis indlæggelse til rekreation eller behandling påkrævet.

Formålet med et midlertidigt døgnophold er, at den pågældende selv, eller de, der normalt yder bistand til den pågældende, kan aflastes under det midlertidige ophold.

Det er derfor udgangspunktet for reglerne, at personer, som visiteres til midlertidigt døgnophold, bevarer en hidtidig bolig og opretholder hidtidige forpligtelser under opholdet.

83. Under midlertidige døgnophold udbetales et evt. tilkendt bistands- og plejetillæg, og der opkræves ikke servicebetaling, jf. pkt 14-18.

84. Amtsrådet fastsætter betaling for de ydelser, som den enkelte modtager som led i opholdet. Der kan ikke opkræves betaling for bolig og betalingen fastsættes således, at pågældende bevarer et beløb til dækning af husleje og andre udgifter i forbindelse med opretholdelsen af en hidtidig bolig. Endvidere skal der ved fastsættelsen af betaling tages hensyn til, at pågældende har økonomisk mulighed for under det midlertidige ophold at opretholde forpligtelser f. eks. over for en hjemmeboende ægtefælle og børn.

85. Der opkræves ikke betaling for ydelser, som den pågældende ikke modtager.

86. Betalingen kan fastsættes som et beløb pr. døgn, udregnet efter de gennemsnitlige udgifter til ydelserne.

Socialministeriet den 25. august 1994

yvonne herløv andersen

/ Birgit Elvang

BILAG 1.

Bekendtgørelse om ydelser og betaling for bolig mv. i §112-institutioner

samt om betaling for midlertidigt

døgnophold

I medfør af § 115 a, stk. 1, jf. § 85, og § 115 a, stk. 5, i lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992, som senest ændret ved lov nr. 1132 af 22. december 1993 samt § 4, stk. 2, i lov nr. 1132 af 22. december 1993 om ændring af lov om social bistand, lov om social pension m.v. fastsættes

Kapitel V.

BRUGERINDFLYDELSE

Beboerråd m.v.

78. Når beboerne får udbetalt pensionen og betaler for ydelserne, er det vigtigt, at der sikres beboerne indflydelse på tilrettelæggelsen af institutionernes tilbud, ydelser og dagligdagen i institutionerne. Indflydelse på beslutninger, der har betydning for beboerne, spiller også en stor rolle som led i den selvstændiggørelses- og optræningsproces, som i mange tilfælde er en vigtig del af institutionsopholdet.

I Socialstyrelsens cirkulæreskrivelse nr. 667 af 6. februar 1980 er der givet retningslinier for brugerindflydelse i form af beboerråd og afholdelse af beboermøder. I cirkulæreskrivelsen er det beskrevet, hvorledes brugerindflydelse kan sikres gennem oprettelse af beboerråd. Der er endvidere nævnt de helt særlige tilfælde, hvor det under hensyn til beboernes tilstand skønnes udelukket, at beboerråd kan fungere. I disse tilfælde foreslås det, at der i stedet søges opnået et tæt samarbejde med evt. pårørende.

Principperne i denne cirkulæreskrivelse for oprettelse mv. af beboerråd, afholdelse af beboermøder m. v. er fortsat gældende.

79. Pensionsudbetalingen vil dog, jf. principperne i denne vejledning, medføre en ændret tilrettelæggelse af beboerrådets arbejde i den enkelte institution i overensstemmelse med de nye betalingsregler m.v.

Der vil således være tale om, at beboerrådene høres inden beslutning træffes om

- retningslinier for institutionens omsorgsmæssige og øvrige socialpædagogiske arbejde, herunder tilrettelæggelse af hvilke ydelser, institutionen tilbyder,

- institutionens budgetforslag, herunder betalingsfastsættelse for institutionens ydelser,

- administration af institutionens konti til bl. a. aktiviteter m.v.

- planer, funktionsbeskrivelser o. lign til nye bygninger for den pågældende institution eller ombygning af og tilbygning til institutionen, lokaleindretning og inventaranskaffelse eller ændringer iøvrigt i institutionens funktion af betydning for beboerne.

Retningslinier eventuelt for udarbejdelse af kostplaner, personaleansættelser, udøvelse af tilsyn, modtagelse af nye beboere og af gæster m.v. behandles fortsat i samarbejde med beboerrådet.

80. Pensionsudbetalingsordningen medfører ikke ændringer i de kompetencemæssige forhold omkring drift m.v. af institutionerne. Der kan ikke overlades egentlig, selvstændig beslutningskompetence til beboerrådene, idet § 112-institutionerne er amtsrådets ansvarsområde, og det er, uanset pensionsudbetalingen, fortsat amtsrådet, der har det endelige ansvar i forbindelse med drift m.v. af institutionerne.

81. Mht. klager over forholdene på institutionen gælder det fortsat, at beboerrådet skal kunne inddrages, ligesom beboerrådet selvstændigt eller på andre beboeres vegne kan indbringe klager til institutionens ledelse og/eller tilsynsmyndigheden.

§ 3. For personer med midlertidigt døgnophold fastsætter amtsrådet betaling for de ydelser, som den enkelte modtager som led i opholdet. Der kan ikke opkræves betaling for bolig. Betalingen fastsættes således, at pågældende bevarer et beløb til dækning af husleje og andre udgifter i forbindelse med opretholdelsen af en hidtidig bolig. Endvidere skal der ved fastsættelsen af betaling tages hensyn til, at pågældende har økonomisk mulighed for under det midlertidige ophold at opretholde forpligtelser f. eks. over for en hjemmeboende ægtefælle og børn.

Stk. 2. For kost og øvrige ydelser kan betalingen fastsættes som for personer med længerevarende ophold i institutioner efter bistandslovens § 112.

Stk. 3. Betalingen kan fastsættes som et beløb pr. døgn, udregnet efter de gennemsnitlige udgifter til ydelserne.

Stk. 4. Bestemmelserne i bistandslovens § 115 a, stk. 2 og 3 finder ikke anvendelse for beboere med midlertidigt ophold.

§ 3. § 1, stk. 2, sidste pkt. og § 2, stk. 1-3, finder tilsvarende anvendelse for beboere i beskyttede boliger. Betalingen for boligen efter indkomst, jf. § 2, stk. 3, fastsættes dog på grundlag af husstandens samlede indkomstgrundlag.

KAPITEL 4

Generelle bestemmelser og ikrafttræden

§ 4. Reglerne i § 3 finder tilsvarende anvendelse for beboere i særlige plejehjem efter bistandslovens § 112, stk. 2, for personer med lidelser, der gør periodevis indlæggelse til rekreation eller behandling påkrævet.

§ 4. Betalingen for ophold i et daghjem og et dagcenter fastsættes af kommunalbetyrelsen.

Stk. 2. Betaling for kost og øvrige ydelser fastsættes på baggrund af den faktiske udgift.

§ 5. For personer, der opholder sig i en § 112-institution i henhold til dom eller kendelse, og som ikke med egne indtægter kan betale efter denne bekendtgørelse for de ydelser, som den pågældende modtager, nedsættes betalingen til et beløb svarende til den pågældendes indtægter og bortfalder helt, hvis den pågældende ikke har indtægter. Til personer, som ikke med egne indtægter kan dække behovet for personlige fornødenheder, udbetales et beløb svarende til det i medfør af bistandslovens § 110 fastsatte beløb til personlige fornødenheder, fratrukket eventuelle indtægter efter betaling for ydelser, jf. 1. pkt.

§ 5. Kommunalbestyrelsens afgørelse om betaling for bolig og øvrige ydelser kan, jf. bistandslovens § 15, stk. 1, indbringes for det sociale ankenævn.

§ 6. Amtsrådets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan, jf. bistandslovens § 15, indbringes for Den sociale Ankestyrelse. Klage til Ankestyrelsen skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1994.

Stk. 2. Samtidig ophæves Socialministeriets bekendtgørelse nr. 498 af 18. august 1988 om fastsættelse af betaling i daghjem, dagcentre, plejehjem og beskyttede boliger og Socialminsteriets bekendtgørelse nr. 790 af 4. december 1991 om særlige beløb til visse personlige fornødenheder (lommepenge) til visse plejehjemsbeboere. §§ 2 og 4 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 498 af 18. august 1988 samt Socialministeriets bekendtgørelse nr. 790 af 4. december 1991 har dog virkning indtil 1. januar 1995.

Socialministeriet den 23. december 1993

Karen Jespersen

/ Leif Sondrup

BILAG 3.

Socialministeriets vejledning af

24. august 1994 om administration

af pension m.v.

1. Indledning

I medfør af lov nr. 1132 af 22. december 1993 om ændring af lov om social bistand m.v. (Udbetaling af pension til beboere i plejehjem m.v.) vil beboere i § 79-plejehjem, på § 105- området, forsorgshjem og tilsvarende institutioner, der er beregnet til længerevarende ophold samt § 112 institutioner fremover - som en permanent ordning - få udbetalt deres pension og skal selv betale for de ydelser, som de modtager som led i plejehjems/institutionsopholdet. De nye regler er et led i målsætningen om, at ældre og handicappede - uanset boligform - skal have mulighed for at bruge deres egne kræfter og træffe deres egne valg.

På § 79 og § 112 området indebærer loven, at de beboere, som hidtil har været omfattet af den midlertidige ordning om pensionsudbetaling i plejehjem m.v., fra 1. januar 1994 skal overgå til de nye regler, og at beboere i de øvrige plejehjem m.v. senest den 1. januar 1995 skal være omfattet af den nye ordning.

De fleste pensionister kan - uanset den valgte boform - selv varetage deres økonomi.

Har pensionisten brug for hjælp til administration af sin pension, kan pensionisten indgå en aftale om administration med f.eks. pårørende, institutionspersonale eller andre (administrationsaftaler).

Iøvrigt er det i forbindelse med lovens vedtagelse forudsat, at personalet på de enkelte institutioner træder til i det omfang, det er nødvendigt eller ønsket. Det er endvidere i bemærkningerne forudsat, at en eventuel administration af pensionen - for de beboere i plejehjem m.v., der har brug for bistand til at træffe valg af serviceydelser m.v. - som udgangspunkt kan foregå efter de allerede eksisterende regler i pensionslovens § 36, og at der også i de tilfælde, hvor der træffes beslutning om administration, tages vidtgående hensyn til den enkelte beboers ønske.

Reglerne i pensionslovens § 36 vil derfor kunne finde anvendelse for alle pensionister uanset boligform, i det omfang der er behov for en eventuel administration af pensionen.

Er pensionisten umyndiggjort skal pensionen altid administreres af værgen.

2. Administrationsaftaler (udenfor pensionslovens § 36)

I de tilfælde, hvor pensionisten er i stand til at handle fornuftsmæssigt og selv kan foretage de nødvendige valg, men alligevel af forskellige årsager ikke mener sig i stand til eller kan klare de praktiske opgaver, der er forbundet med at varetage de økonomiske dispositioner som f.eks. at hæve penge, betale regninger m.v, kan pensionisten indgå en aftale om at overlade disse opgaver til andre.

I disse tilfælde er der altså ikke grundlag for at anvende pensionslovens § 36.

Der kan være behov for, at pensionisten i en administrationsaftale angiver, hvordan der nærmere skal handles. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor der er behov for at etablere nogle nærmere retningslinier for et samarbejde mellem pensionisten, de pårørende, medarbejderne i den enkelte institution eller hjemmeplejen og forvaltningen. Der kan især være behov for en egentlig aftale i situationer, hvor der måtte være forskellige opfattelser af, hvilken indsats der bedst imødekommer den enkelte pensionists behov og ønsker. I en administrationsaftale kan pensionisten f.eks. tilkendegive, hvem der har kompetence til at træffe de nødvendige beslutninger, hvilke beløb der skal betales, hvilke af de valgfri ydelser, pensionisten ønsker at tilmelde sig, hvilken betalingsform, der skal anvendes, hvem der skal føre regnskab, og hvordan evt. kontanter skal opbevares.

Aftalen bør i overensstemmelse med pensionistens ønsker og behov udformes med henblik på en praktisk tilrettelæggelse af betalingerne.

Det forudsættes iøvrigt, at kommunalbestyrelsen eller amtsrådet løbende er opmærksom på, om den indgåede administrationsaftale i tilstrækkelig grad imødekommer den enkelte pensionists behov for bistand.

Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan udarbejde nærmere retningslinier om udformningen af administrationsaftaler til brug for hjemmeplejen, medarbejdere i plejehjem m.v. efter lokale ønsker og behov.

3. Administration af pension efter pensionslovens § 36.

I de tilfælde, hvor pensionisten ikke er umyndiggjort eller under nogen anden form for lavværgemål, men hvor det skønnes, at pensionisten ikke er i stand til at administrere pensionen efter dens formål, kan kommunalbestyrelsen i medfør af pensionslovens § 36 træffe afgørelse om, på hvilken måde pensionen skal udbetales. Det forudsættes iøvrigt, at der ikke i det konkrete tilfælde er behov for en værge, jf. pkt. 4.

Bestemmelsen bør administreres med varsomhed, og der bør tages vidtgående hensyn til den enkelte pensionists ønsker og behov. Det er f.eks. ikke tilstrækkeligt, at pensionisten har en psykisk lidelse, hvis denne ikke giver sig udslag i, at pågældende er ude af stand til at administrere sin økonomi.

Beslutning om administration er en afgørelse og sagsbehandlingen skal derfor foregå i overensstemmelse med forvaltningslovens regler, herunder reglerne om begrundelse af den trufne afgørelse.

I praksis er bestemmelsen blevet anvendt i forbindelse med konstatering af f.eks. gentagne tilfælde af »uforsvarlig økonomi«, manglende betaling af vigtige faste udgifter eller konstante ansøgninger om a'conto udbetaling. Såfremt muligheden for at indgå en aftale ikke er til stede, jf. pkt. 2, kan bestemmelsen anvendes både i tilfælde, hvor pensionisten ikke magter at administrere pensionen og i tilfælde, hvor pensionisten mangler forudsætninger for at administrere pensionen hensigtsmæssigt.

Når der er truffet beslutning om, på hvilken måde pensionen skal udbetales, kan den månedlige pension f.eks. administreres således, at kommunalbestyrelsen sørger for betaling af rimelige faste udgifter og udbetaler et mindre beløb til pensionisten, evt. med kortere mellemrum, til personlige fornødenheder. Pensionen kan f.eks. også indsættes på en bankkonto, typisk en budgetkonto, hvorfra der via betalingsservicesystemet betales faste udgifter, og hvorpå pensionisten kun kan hæve med visse begrænsninger, evt. i samarbejde med pleje- eller institutionspersonale.

Aftaler, som pensionisten tidligere selv har indgået med f.eks. ægtefællen, advokater, revisorer eller andre om dispositioner vedrørende den udbetalte pension, skal respekteres.

Der bør normalt ikke tilstræbes nogen opsparing udover, hvad der følger af almindelig budgetlægning, og der skal føres regnskab med pensionen.

Som nævnt er det kommunalbestyrelsen, som har kompetence til at træffe afgørelse om, på hvilken måde pensionen skal udbetales. Efter almindelige delegationsprincipper har kommunalbestyrelsen imidlertid mulighed for at overlade sin beføjelse til at træffe afgørelse om administration til de kommunale institutioner. Derimod kan kommunalbestyrelsen ikke delegere sin kompetence til de selvejende og amtskommunale institutioner. Er der behov for at træffe beslutning om administration for en beboer i en selvejende/amtskommunal institution, forudsætter det derfor, at den selvejende institution/amtsrådet indsender en begrundet indstilling, herunder evt. et budget over, hvad pengene skal anvendes til, til kommunalbestyrelsen i den kommune, der udbetaler pensionen.

Kommunalbestyrelsens afgørelse om administration kan indbringes for det sociale ankenævn.

4. Foranstaltninger efter anden lovgivning

Der kan forekomme situationer, hvor en beslutning om administration efter pensionslovens § 36 ikke imødekommer den enkelte pensionists behov. Det kan bl.a. være tilfældet, hvis pensionisten er ude af stand til at varetage sine anliggender i øvrigt. Hvis f.eks. pensionisten i disse tilfælde har væsentlige indtægter m.v. udover pensionen, hvis der skal gennemføres væsentlige retlige dispositioner, som kræver pensionistens underskrift, hvis den pågældende har brug for beskyttelse mod sine egne dispositioner eller udnyttelse fra omgivelserne, eller hvis der er dybere uenighed mellem de nærtstående om varetagelsen af pensionistens interesser, vil der kunne være grundlag for i stedet at tage initiativ til, at der indledes en sag om umyndiggørelse.

I disse tilfælde kan kommunalbestyrelsen rette henvendelse til politimesteren (politidirektøren) med indstilling om at rejse sag om umyndiggørelse efter myndighedslovens § 2.

Det vil også i nogle tilfælde i stedet for en administrationsaftale eller en afgørelse efter pensionslovens § 36 være aktuelt at overveje at søge beskikket en lavværge efter myndighedslovens § 54.

Hvis en pensionist er umyndiggjort i formueretlig henseende, er pensionen udelukkende omfattet af værgens administration. Der kan ligeledes ikke træffes afgørelse efter pensionslovens § 36 om administration af pension, hvis pensionisten er under lavværgemål eller under nogen anden form for værgemål, der omfatter pensionsudbetalingen.

yvonne herløv andersen

/ Leif Sondrup

BILAG 4.

Regneeksempler vedrørende betaling for bolig i § 112-institutioner

Der tages udgangspunkt i en fiktiv institution X med følgende budget for 1994

Tabel 1. Budget for institution X for året 1994.

:-------:-------------------------------------------:--------------- : Konto : Beskrivelse : Budget 1994 :-------:-------------------------------------------:--------------- : 1 : Lønninger : 15.000.000 :-------:-------------------------------------------:--------------- : 2 : Kursusudgifter : 60.000 :-------:-------------------------------------------:--------------- : 3 : Fast ejendom : 600.000 :-------:-------------------------------------------:--------------- : 4 : Renovering af gulvbelægning : 200.000 :-------:-------------------------------------------:--------------- : 5 : Hjælpemidler/særlig indretning : 70.000 :-------:-------------------------------------------:---------------- : 6 : Inventar : 600.000 :-------:-------------------------------------------:---------------- : 7 : Opvarmning : 250.000 :-------:-------------------------------------------:---------------- : 8 : El : 400.000 :-------:-------------------------------------------:---------------- : 9 : Rengøringsartikler : 300.000 :-------:-------------------------------------------:---------------- : 10 : Forplejning : 2.000.000 :-------:-------------------------------------------:---------------- : 11 : Sundhedsm. foranstaltninger : 700.000 :-------:-------------------------------------------:---------------- : 12 : Terapi : 30.000 :-------:-------------------------------------------:---------------- : 13 : Administration/revision : 500.000 :-------:-------------------------------------------:---------------- : 14 : Fritidsforanstaltninger mv. : 80.000 :-------:-------------------------------------------:---------------- : 15 : Kørsel : 40.000 :-------:-------------------------------------------:---------------- : 16 : Pårørendeaktiviteter : 6.000 :-------:-------------------------------------------:---------------- : Udgifter ialt : 20.836.000 :---------------------------------------------------:---------------

For institution X udgør de budgetterede driftsudgifter vedrørende ejendommen 1,5 mill. kr. Driftsudgifterne vedrørende ejendommen figurerer på kontiene 3,4,6 og delvist 13. På denne institution vurderes, at 1/5 af udgiften på konto 13 vedrører administration og revision for ejendommen. Ovenstående er blot et eksempel. De forskellige institutioner kan have andre udgifter i forbindelse med ejendommen end de ovenfor nævnte, f.eks. kan gartnerens løn indeholdes, såfremt en sådan findes i tilknytning til institutionen.

Driftsudgifterne tages direkte fra budget 1994, dvs. beløbene er eksklusiv moms, og der efterreguleres ikke, når regnskabet foreligger.

Opvarmning og el medtages ikke i driftsudgifterne, da beboernes betaling fastsættes for et år ad gangen ud fra institutionens budget og betales særskilt ligesom beboernes betaling for andre ydelser.

Den seneste ejendomsvurdering på institution X er 25 mill. kr.

Idet det antages, at boligarealet på institution X udgør 60 pct. eller 2.000 m2 ud af det samlede areal, bliver institutionens maksimale husleje

0,60 x (1,5 + 0,10 x 25) mill. kr. = 2,4 mill. kr.

Det betyder, at den maksimale husleje pr. kvadratmeter på institution X er

2,4 mill. kr. / 2.000 m2 = 1.200,00 kr./år

På institution X er der 50 beboere, som har boliger på 20 m2 og 20 beboere, som har boliger på 25 m2. Desuden er der fællesområder på 500 m2, der fordeles ligeligt på de 70 beboere.

Den maksimale husleje for de enkelte beboere kan herefter beregnes således

20 m2 -boliger: 1.200,00 kr./år x (20 + 500/70) = 32.571,43 kr./år

der afrundes til nærmeste heltal deleligt med 12, dvs. 32.568 kr./år.

25 m2 -boliger: 1.200,00 kr./år x (25 + 500/70) = 38.571,43 kr./år

der afrundes til nærmeste heltal deleligt med 12, dvs. 38.568 kr./år.

På institution X vil den omkostnings- og arealbestemte del af boligbetalingen således udgøre henholdsvis 3.256,80 kr./år og 3.856,80 kr./år for de to boligtyper, svarende til 10 pct. af beboernes maksimale husleje.

Den indkomstbestemte del af boligbetalingen vil variere med den tildelte pension samt evt. indkomst ud over pensionen. De skattefrie førtids- og invaliditetsbeløb indgår ikke i beregningsgrundlaget. I nedenstående eksempler vises udregningen af forskellige pensionisttypers boligbetaling på institution X.

1. Enlig førtidspensionist uden indkomst ud over pensionen.

Højeste førtidspension excl. invaliditetsbeløb 118.044,00 kr. Fradragsbeløb -27.400,00 kr. Ialt 90.644,00 kr. 10 pct. 9.064,40 kr.

Den indkomstafhængige boligbetaling udgør altså 9.064,40 kr./år.

Bor pensionisten i en 20 m2-bolig i institution X bliver den årlige betaling for bolig 3.256,80 + 9.064,40 = 12.321,20 kr. Beløbet afrundes til nærmeste hele tal, der er deleligt med 12, dvs. den årlige boligbetaling bliver 12.324 kr. svarende til 1.027 kr./måned.

2. Enlig førtidspensionist med indkomst ud over pensionen på 150.000 kr.

Pensionisten havde 80.000 kr. i personlig indkomst (pensionsindtægt) i 1992 og 70.000 kr. i kapitalindkomst i 1992.

Personlig indkomst x 1,05264 84.211,20 kr. Kapitalindkomst 70.000,00 kr. Højeste førtidspension excl. invaliditetsbeløb 69.648,00 kr. Fradragsbeløb -27.400,00 kr. Ialt 196.459,20 kr. 10 pct. af 135.300 kr. 13.530,00 kr.

Da den samlede indkomst minus fradraget overstiger grænsen for 10 pct.s betalingen, skal der desuden betales 20 pct. af det beløb, der overstiger 135.300 kr.

20 pct. af (196.459,20 - 135.300) 12.231,84 kr. Ialt 25.761,84 kr.

Den indkomstafhængige boligbetaling udgør altså 25.761,84 kr./år.

Bor pensionisten i en 20 m2-bolig i institution X bliver den årlige betaling for bolig 3.256,80 + 25.761,84 = 29.018,64 kr., der afrundet giver en årlig boligbetaling på 29.016 kr. svarende til 2.418 kr./måned.

Da den maksimale husleje på institution X ovenfor er udregnet til 32.568 kr./år for en 20 m2-bolig, og dette beløb ligger over den udregnede husleje på 29.016,00 kr. /år, nedsættes huslejen ikke.

3. Gift førtidspensionist uden indkomst ud over pensionen.

Det antages, at pensionisten får højeste førtidspension og er gift med en pensionist med højeste førtidspension, der bor på samme institution.

Højeste førtidspension excl. invaliditetsbeløb 85.344,00 kr. Fradragsbeløb -2.900,00 kr. Ialt 82.444,00 kr. 10 pct. 8.244,40 kr.

Den indkomstafhængige boligbetaling udgør altså 8.244,40 kr./år.

Bor pensionisten i en 20 m2-bolig i institution X, bliver den årlige betaling for bolig 3.256,80 + 8.244,40 = 11.501,20 kr., der afrundes til 11.496 kr./år eller 958 kr./måned.

Da pensionisten er gift og ikke har indkomster ud over den sociale pension gives 25 pct. i rabat på bl.a. boligbetalingen. Det betyder, at betalingen udgør 718,50 kr. pr. måned.

4. Gift førtidspensionist med indkomst ud over pensionen på 150.000 kr.

Den ene ægtefælle - hvis husleje beregnes i dette eksempel - havde 80.000 kr. i personlig indkomst (pensionsindtægt) i 1992 og 70.000 kr. i kapitalindkomst i 1992. Det antages, at pensionisten får højeste førtidspension og er gift med en pensionist med højeste førtidspension, dvs. de antages at bo på samme institution. I pensionsberegningen forudsættes den anden ægtefælle ikke at have nogen indkomst ud over pensionen.

Personlig indkomst x 1,05264 84.211,20 kr. Kapitalindkomst 70.000,00 kr. Højeste førtidspension excl. invaliditetsbeløb 57.756,00 kr. Fradragsbeløb -2.900,00 kr. Ialt 209.067,20 kr. 10 pct. af 135.300 kr. 13.530,00 kr. 20 pct. af (209.067,20 - 135.300) 14.753,44 kr. Ialt 28.283,44 kr.

Den indkomstafhængige boligbetaling udgør altså 28.283,44 kr./år.

Bor pensionisten i en 20 m2-bolig i institution X, bliver den årlige betaling for bolig 3.256,80 + 28.283,44 = 31.540,24 kr., der afrundes til 31.536 kr. eller 2.628 kr./måned.

Selvom pensionisten er gift med en person på samme institution gives ikke rabat på huslejen, idet rabatten aftrappes med 1 pct. point for hver 3.000 kr. pensionisten har i indkomst ud over den sociale pension. Rabatten er således fuldt aftrappet ved en indkomst ud over pensionen på 75.000 kr.

Da huslejen ikke overstiger institutionens maksimale husleje for en 20 m2-bolig på 32.568 kr./år, bliver pensionistens betaling ikke nedsat.

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1994.

Stk. 2. Samtidig ophæves Socialministeriets bekendtgørelse nr. 706 af 13. august 1992. Bekendtgørelsens regler om beløb til personlige fornødenheder og betaling for ophold på institutioner efter bistandslovens § 112, stk. 1, har dog virkning indtil 1. januar 1995.

Stk. 3. Den betaling, der efter denne bekendtgørelse § 4 kan opkræves for ophold i særlige plejehjem efter bistandslovens § 112, stk. 2, bestemt til periodevis indlæggelse til rekreation eller behandling, kan i 1994 fastsættes til kr. 52,20, svarende til den hidtil i bekendtgørelse nr. 706 af 13. august 1992 gældende takst, reguleret med satsreguleringsprocenten pr. 1. januar 1994.

Socialministeriet den 23. december 1993

KAREN JESPERSEN

/ Birgit Elvang

BILAG 2.

Bekendtgørelse om ydelser og betaling for bolig m.v. i plejehjem, beskyttede boliger, daghjem og dagcentre

I medfør af § 78 og § 85, stk. 5, i lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 892 af 1. oktober 1992, som senest ændret ved lov nr. 1132 af 22. december 1993, samt § 4, stk. 2, i lov nr. 1132 af 22. december 1993 om ændring af lov om social bistand, lov om social pension mv., fastsættes

§ 54 , stk. 3-5, i lov om social bistand, reduceres de 25 pct. for boligen og øvrige ydelser, jf. 1. pkt., med 1 pct. point for hver 3.000 kr. i indkomst ud over den sociale pension.

Stk. 5. Har en person, der får en bolig i et plejehjem, forsørgelsespligt over for en ægtefælle, der ikke har en bolig i en institution, eller over for børn, beregnes betalingen for boligen først efter, at der af beboernes evt. indtægter ud over pensionen er afsat et sådant beløb til opfyldelse af forsørgelsespligten, at ægtefællens og børnenes levevilkår ikke forringes på grund af pågældendes indflytning i plejehjemmet.

§ 112-INSTITUTIONERNE

INSTITUTIONSFORPLIGTELSEN GENERELT

1. Pensionsudbetalingsordningen på § 112-området tager udgangspunkt i, at der er et behov for det særlige institutionstilbud for personer, hvis behov for bistand ikke på anden måde rimeligt kan tilgodeses, og samtidig at der efter almindelige normaliseringsprincipper bør tilstræbes størst mulig ligestilling og selvbestemmelse m.v. for disse personer.

§ 112-institutioner er de institutioner, som er nævnt i bistandslovens § 112, stk. 1 og 2. Det drejer sig om

§ 112, stk. 1: - Institutioner for voksne, der på grund af et vidtgående fysisk eller psykisk handicap har et særligt behov for pleje, behandling m.v., som ikke kan dækkes gennem optagelse på sygehus eller ophold i de øvrige i bistandslovens kap. 16 og 17 nævnte institutioner.

§ 112, stk. 2: - Særlige plejehjem for yngre

- Særlige plejehjem for personer med lidelser, der forudsætter en bestemt indretning af plejehjemmet

- Særlige plejehjem for personer med lidelser, der gør periodevis indlæggelse til rekreation eller behandling påkrævet.

For så vidt angår særlige plejehjem for personer med lidelser, der gør periodevis indlæggelse til rekreation eller behandling påkrævet, og andre midlertidige ophold henvises til kapitel VI.

Et formål med reglerne om pensionsudbetaling er at fremme processen i retning af normalisering og integration af personer med handicap i samfundet og give større muligheder for, at beboerne kan leve deres liv med individuelle valg, i det omfang dette overhovedet er muligt. Det er endvidere sigtet at fremme udflytningen fra institutionerne til andre boligformer gennem bedre muligheder for selvstændighed og medbestemmelse under institutionsopholdet.

Loven om pensionsudbetaling omfatter både § 79-plejehjem og § 112-institutioner, og der gælder i princippet samme regler for § 112-institutioner som for § 79-plejehjem. Der er dog taget hensyn til, at der gør sig særlige forhold gældende i § 112-institutioner, jf. lovens § 115a

»Beboerne skal af institutionerne tilbydes dækning af de særlige behov for bistand m.v., som er forudsat i § 112, stk. 1 og 2. Socialministeren kan fastsætte særlige regler om ydelser i institutioner efter § 112.«

Der er således ikke med pensionsudbetalingsordningen sket nogen begrænsning i amtsrådets forpligtelse efter bistandslovens § 112. Amtsrådet skal fortsat sørge for, at beboerne modtager de nødvendige ydelser til dækning af beboernes behov, på en sådan måde at der sikres beboerne den bedst mulige tilværelse, og at formålet med opholdet for den enkelte tilgodeses. Beboernes betaling skal således ikke fuldtud dække udgifterne ved opholdet, men indgår som indtægt i institutionens budget.

2. Med henblik på at skabe en tilværelse så nær det normale som muligt, har institutionerne til formål at tilgodese de særlige behov hos voksne med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, som ikke kan dækkes gennem tilbud om andre foranstaltninger. Det vil sige, at amtsrådet udover bolig, el, varme, kost, vask og rengøring skal sørge for, at der gives den enkelte beboer behandling og pleje, og herunder sørge for, at der ydes den socialpædagogiske indsats, som skal til for at tilgodese de særlige behov, som beboeren har som følge af handicappet. Ud over den daglige socialpædagogiske behandling og omsorg tilstræbes under institutionsopholdet at yde fornøden støtte gennem optræning til en mere selvstændig tilværelse i beskyttet bolig eller egen bolig, herunder bofællesskab.

Dagligdagen tilrettelægges således, at formålet med opholdet for den enkelte tilgodeses, uanset om der er tale om et kortere eller et mere længerevarende ophold. En del af den pædagogiske opgave vil være at hjælpe den enkelte beboer med at træffe beslutninger om sin tilværelse.

3. Omlægningen til pensionsudbetaling og betaling for ydelserne indebærer øgede krav til individualisering af ydelserne, da ordningen forudsætter, at en del af ydelserne er valgfrie for beboerne. Dette betyder en omlægning af institutionstilbuddet, i det omfang det ikke medfører en forringelse af den enkelte beboers situation i form af f. eks. utilstrækkelig adgang til de nødvendige tilbud. Reglerne stiller således krav om en øget indsats mht. rådgivning og vejledning af beboerne, hvilket omfatter såvel rådgivning og vejledning fra institutionens personale om det amtskommunale institutionstilbud m.v. som rådgivning og vejledning fra kommunen om bl. a. pensions- og bistandsydelser.

Det er sigtet, at pensionsudbetalingsordningen kommer til at virke befordrende på selvstændiggørelsesprocessen, også i de tilfælde, hvor beboerne har så store behov for bistand, at en udflytning til en mere selvstændig boform ikke kommer på tale.

Ikke alle beboere vil være i stand til at få lige meget udbytte af pensionsudbetalingsordningen, men på længere sigt er det vigtigt at holde fast i, at forhold i dagligdagen, ønsker og behov for tilværelsen, som måske kan synes små for andre, kan betyde fremskridt og udvikling for personer, som har et omfattende behov for bistand. Til personer, som på grund af deres handicap har særlige behov for bistand og støtte i forbindelse med valg af ydelser m.v., kan ordningen således medføre, at der må ydes en særlig indsats. Amtsrådet/institutionen fastlægger retningslinier for dokumentation m.v. vedrørende personalets støtte til de beboere, som har særlige behov herfor.

Ligesom tidligere udarbejdes der en plan om tilrettelæggelsen af hverdagen. I behandlingsplanen indgår det, hvorledes arbejdet omkring den enkelte beboer bedst kan sikre, at formålet med institutionsopholdet opfyldes. Blandt andet er det vigtigt efter indførelse af reglerne om pensionsudbetaling og betaling for opholdet, at der optages et samarbejde med evt. pårørende i de tilfælde, hvor dette af hensyn til den pågældende beboer selv vil være hensigtsmæssigt og ikke er imod den pågældende beboers ønske eller interesser. Ligeledes vil arbejdet i mange tilfælde forudsætte et samarbejde med den kommune, der udbetaler pensionen og/eller hvor institutionen er beliggende.

4. For så vidt angår spørgsmål om administrationsaftaler, administration af pension efter pensionsloven m.v., henvises til Socialministeriets vejledning om administration af pension m.v. af 24. august 1994. Vejledningen er optrykt som bilag til denne vejledning.

5. Om fysisk magtanvendelse, anvendelse af fiksering m.v. henvises til Socialministeriets bekendtgørelse nr. 568 af 21. december 1979 med senere ændringer af 14. april 1987 og 26. april 1990 om magtanvendelse m.v. i institutioner for voksne med vidtgående fysiske eller psykiske handicap. Der henvises endvidere til den af Socialstyrelsen udsendte cirkulæreskrivelse nr. 673 af 10. marts 1980 om Socialministerets bekendtgørelse om magtanvendelse m.v. i institutioner for voksne med vidtgående fysiske eller psykiske handicap samt til den af Socialstyrelsen udsendte cirkulæreskrivelse nr. 696 af 24. juli 1980 med vejledning om pædagogiske midler.

OBLIGATORISKE OG VALGFRIE YDELSER FOR BEBOERNE

6. Bolig, el og varme er obligatoriske ydelser for alle beboerne. Det vil sige, at beboerne skal modtage og betale for disse ydelser. Det er endvidere obligatorisk for beboere, der er tilkendt mellemste eller højeste førtidspension, at betale den i pkt. 14-18 beskrevne servicebetaling.

7. Ydelserne herudover er som udgangspunkt valgfrie for beboerne. Denne valgfrihed er et vigtigt led i selvstændiggørelsesprocessen og således med til at styrke formålet med institutionsopholdet for den enkelte beboer. For mange beboere vil der være tale om en ny måde at forholde sig til institutionens tilbud på og dermed en ny udfordring i dagligdagen, og mange vil kunne træffe valg uden særlig støtte. Der vil som nævnt ovenfor dog være nogle beboere, for hvem det valgfrie element i institutionstilbuddet vil kunne indebære vanskeligheder, og for hvem det således indgår i den pædagogiske opgave, evt. i samarbejde med dem, der varetager beboernes interesser, at hjælpe beboerne med at træffe beslutninger.

Idet der henvises til det ovenfor anførte om institutionstilbuddet, skal det i denne forbindelse nævnes, at der i § 112-institutioner kan fastsættes interne normer/regler for opholdet i den pågældende institution i overensstemmelse med institutionsopholdets formål. Der kan være tale om, at den enkelte beboer har ansvaret for f. eks. rengøring af sin bolig. Dette forudsætter naturligvis, at beboeren faktisk ud fra en vurdering af den pågældendes handicap kan varetage denne opgave. Hvis en beboer herefter fravælger institutionens eventuelle rengøringstilbud, må den pågældende således selv sørge for rengøring af boligen. I de særlige tilfælde, hvor en beboer har vanskeligt ved at tage vare på sin egen situation/at efterleve de grundlæggende normer og principper, der gælder for dagligdagen og det pædagogiske arbejde på den enkelte institution, må det som led i det pædagogiske arbejde indgå i behandlingsplanen, hvilket tilbud, beboeren modtager fra institutionen. Mht. spørgsmålet om, i hvilket omfang, der kan opkræves betaling, henvises til kapitel III.

8. Såfremt den pågældende, eller den, der varetager dennes interesser, ikke betaler for ydelser, jf. ovenfor, kan amtsrådet ved en begrundet indstilling anmode kommunalbestyrelsen om, jf. pensionslovens § 36, at tilbageholde beløbet af den pågældendes pension og foretage betalingen. Der henvises til Socialministeriets vejledning om administration af pension m.v.

9. Det skal understreges, at det er ordningens målsætning, at ydelserne udover bolig, el og varme er valgfrie for den enkelte beboer, og at det vil være i strid med intentionerne bag reglerne om pensionsudbetaling m.v., såfremt der ud fra administrative eller økonomiske hensyn træffes beslutning om, at samtlige beboere i en institution skal modtage en eller flere ydelser udover de obligatoriske.

10. Det kan dog ikke udelukkes, at nogle § 112-institutioner i en meget kort overgangsperiode kun tilbyder det hidtidige totale servicetilbud, for herefter gradvist at gøre de enkelte ydelser valgfrie.

SÆRLIGE FORHOLD VEDR. BEBOERNES BETALING M.V.

Bistands- og plejetillæg

11. Et evt. tilkendt bistands- eller plejetillæg udbetales ikke til beboere, som har varigt ophold i institution efter bistandslovens § 112, jf. bestemmelsen i pensionslovens § 46, stk. 2.

Gifte pensionister

12. For gifte pensionister, som bor i samme institution, nedsættes betalingen for boligen og øvrige ydelser, som den enkelte modtager som led i opholdet, med en rabat på 25 pct, dog aftrappes rabatten for ægtepar med indkomster udover pensionen med 1 procentpoint for hver 3.000 kr. i indtægt ud over den sociale pension. Der henvises til reglerne i bekendtgørelse nr. 1185 af 23. december 1993, jf. § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1186 af 23. december 1993.

Personer, som har forsørgelsespligt

13. For personer, som har forsørgelsespligt over for en ægtefælle, der ikke har en bolig i en institution, eller over for børn, beregnes betalingen for boligen først efter, at der af beboerens eventuelle indtægter ud over pensionen er afsat et sådant beløb til opfyldelse af forsørgelsespligten, at ægtefællens og børnenes levevilkår ikke forringes på grund af pågældendes indflytning i institutionen. Der henvises til bekendtgørelse nr. 1185 af 23. december 1993, jf. § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1186 af 23. december 1993.

Servicebetaling

14. For det særlige institutionstilbud betaler personer, som er tilkendt mellemste eller højeste førtidspension, en servicebetaling, jf. reglen i bistandslovens § 115 a, stk. 2.

Beløbene er fastsat i lovens § 115 a, stk. 2. Beløbene reguleres en gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. Socialministeriets cirkulære om årlig regulering af visse sociale ydelser, fradragsbeløb, takster m.v. med satsreguleringsprocenten.

Servicebetalingen er udtryk for det særlige tilbud, som ligger i et institutionsophold, og betales uanset omfanget af den enkeltes behov for og benyttelse af institutionernes tilbud.

15. Idet servicebetalingen således generelt er knyttet til det tilbud, der ligger i at være optaget i institutionen, følger opkrævningen af betalingen de principper, som gælder ved opkrævning af betaling for boligen. Det vil sige, at der betales servicebetaling fra det tidspunkt, hvor der opkræves betaling for bolig, jf. pkt. 33, og opkrævningen ophører på samme måde med udgangen af den måned, hvori den pågældende fraflytter institutionen eller afgår ved døden. Der opkræves servicebetaling under fravær fra institutionen. Der gøres opmærksom på muligheden for at søge om nedsættelse eller bortfald af servicebetalingen, jf. pkt 16-18.

16. Personer, som på grund af deres handicap har nødvendige udgifter i forbindelse med individuelle aktiviteter uden for institutionen, som ikke dækkes af institutionstilbuddet, kan, jf. bistandslovens § 115, stk. 3, i særlige tilfælde få nedsættelse eller bortfald af servicebetalingen.

Der skal være tale om individuelle aktiviteter i forbindelse med deltagelse i de almindelige samfundstilbud og socialt liv. Det vil sige aktiviteter, som beboeren selv står for og tilrettelægger. Det er ikke fastsat i loven, hvilke individuelle aktiviteter bestemmelsen dækker. Vurderingen afhænger helt af den pågældende persons behov og af en konkret rimelighedsvurdering.

Der skal være tale om aktiviteter, som ligger udenfor institutionstilbuddet. De tilbud om fritidsaktiviteter, undervisning, kulturelle arrangementer m.v., som ligger inden for, hvad den pågældende institution selv skal sørge for eller formidle, afhængig af brugergruppens behov, dækkes ikke af reglen.

Der kan kun ske nedsættelse/bortfald af servicebetaling, når der på grund af den pågældendes handicap er særlige udgifter forbundet med deltagelsen i aktiviteten. Der kan f. eks. være tale om særlige ledsagelses- eller kørselsudgifter.

Udgifterne skal være nødvendige, hvilket vil sige, at det behov, som udgiften udspringer af, ikke kan dækkes gennem andre ordninger. Er der således tale om et kørselsbehov, som kan dækkes gennem benyttelse af institutionens kørselstilbud eller offentlige transportmidler, er der ikke tale om nødvendige udgifter, der berettiger til nedsættelse/bortfald af servicebetaling.

Som eksempel på en situation, hvor reglen kan komme på tale, kan nævnes en yngre person med et svært handicap, som i forbindelse med deltagelse i almindelig fritidsundervisning eller hyppige besøg hos pågældendes mindreårige børn, på grund af sit handicap har høje udgifter til kørsel eller ledsagelse, som ikke kan dækkes af andre ordninger, og som ligger ud over det kørselstilbud, som institutionen naturligt dækker.

17. Afgørelse om nedsættelse eller bortfald af servicebetaling træffes af amtsrådet efter indstilling fra institutionen, ud fra en konkret vurdering af den pågældendes behov, sammenholdt med de i bestemmelsen nævnte kriterier.

I nogle tilfælde vil en mindre nedsættelse af betalingen være tilstrækkelig til, at den pågældende har mulighed for at deltage i pågældende aktivitet(er) uden for institutionens tilbud, i andre tilfælde vil det være nødvendigt med en større nedsættelse eller eventuelt helt bortfald af betalingen. Amtsrådets afgørelse kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse, jf. bistandsloven § 15, stk. 6.

18. Der gøres i øvrigt opmærksom på muligheden for, såfremt betingelserne herfor er opfyldt, at få tilkendt personligt tillæg efter § 17 i lov om social pension.

Fravær fra institutionen

19. Ved fravær fra institutionen betaler beboerne servicebetaling, jf. pkt. 14-18 samt for bolig, el og varme, men ikke for de øvrige ydelser som f. eks. kost, når de ikke modtager disse. Af hensyn til institutionens planlægning kan det dog for nogle ydelser være hensigtsmæssigt, alt efter hvilken ydelse, der er tale om, at aftale en grænse, for hvor længe et fravær skal vare, for at der ikke opkræves betaling for ydelserne. Ligeledes kan det være hensigtsmæssigt i institutionen at fastsætte regler om, at institutionen skal have besked om fravær i god tid, således at der kan tages højde herfor i planlægningen, f. eks. af kosttilbuddet.

20. Såfremt en beboer under fravær fra institutionen har behov for bistand, som under institutionsopholdet dækkes af institutionen, kan den pågældende evt. ydes praktisk bistand (hjemmehjælp) efter reglerne i bistandslovens kapitel 12. Der vil endvidere i nogle tilfælde kunne ydes personligt tillæg efter § 17 i lov om social pension.

Indkomstgrundlaget

21. Det er udgangspunktet for pensionsudbetalingsordningen, at alle beboerne er berettiget til pension efter lov om social pension, jf. dog pkt. 23. Der er imidlertid forskelle på pensionernes størrelser, alt efter hvilken pensionstype, der tilkendes. Disse forskelle følger af de almindelige regler om tilkendelse af social pension, og er således en naturlig konsekvens af de normaliseringsbestræbelser, der ligger bag de nye regler.

22. Det er ved loven forudsat, at beboerne af deres pension kan afholde udgifterne til de ydelser, der modtages, samt have et rimeligt beløb til rådighed efter betalingen. Størrelsen heraf afhænger således af den pågældendes individuelle økonomiske sitution. Folkepensionisters rådighedsbeløb efter betaling for ydelserne vil gennemsnitligt ligge under førtidspensionisters gennemsnitlige rådighedsbeløb. I særlige tilfælde, hvor den pågældende ikke ville få et rimeligt beløb til rådighed efter betaling for ydelserne, skal der tages højde herfor ved fastsættelsen af den pågældendes betaling for ydelserne.

Særlige grupper

23. Som nævnt under pkt. 21, er det udgangspunktet for reglerne, at beboerne er berettiget til pension. Retten til pension er som udgangspunkt betinget af, at ansøgeren har dansk indfødsret, fast bopæl i Danmark, og at ansøgeren har haft fast bopæl i Danmark i mindst 3 år mellem det fyldte 15. og det fyldte 67. år.

Hvis der herefter i en § 112-institution opholder sig en person, som ikke er berettiget til pension, vil der ud fra bistandslovens afsnit I og III skulle foretages en konkret vurdering af, om den pågældende er berettiget til hjælp efter disse bestemmelser.

Der kan endvidere undtagelsesvist være beboere i visse § 112-institutioner, for hvem det ikke anses for hensigtsmæssigt at søge om pension, idet institutionsopholdet er led i en optræningssituation til at klare sig selv. Disse beboere skal således afholde betaling for ydelser m.v. af deres indtægt. Såfremt der er tale om kontanthjælp, vil en evt. rådighedsforpligtelse normalt anses for opfyldt gennem den pågældendes beskæftigelsestilbud som led i opholdet.

I disse tilfælde vil der normalt være tale om midlertidige ophold, hvor den pågældende som udgangspunkt opretholder en hidtidig bolig og hidtidige forpligtelser, og betalingen fastsættes under særlig hensyntagen til opretholdelse af hidtidig bolig og andre forpligtelser efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1186 af 23. december 1993, jf. denne vejlednings kapitel VI.

Er der ikke tale om et sådant midlertidigt ophold, gælder de almindelige betalingsregler. Der gøres opmærksom på, at betalingen for ydelser skal fastsættes således, at den pågældende har et rimeligt beløb til egen rådighed.

24. For beboere, som har formue og indtægter heraf, kan dette i forskellig forbindelse få betydning for den pågældendes rådighedsbeløb. Det drejer sig udover om skat af renteindtægter og evt. formueskat, bl. a om beregning af pensionens størrelse og betaling af den del af huslejen, der fastsættes ud fra indkomsten. Normalt vil formuemidlerne være til rådighed for den pågældende/evt. værge. I de særlige tilfælde, hvor der er tale om båndlagte midler, gøres der opmærksom på, at der efter reglerne om båndlagte midler er mulighed for at søge statsamtet om frigivelse af sådanne midler. Statsamtet giver nærmere oplysninger herom.

25. Beboerne deltager i beskæftigelse/dagtilbud uden for institutionens rammer, og undtagelsesvist, hvis der er tale om særligt indrettede institutioner eller forholdene i øvrigt tilsiger det, eventuelt i tilknytning til døgninstitutionen. Der kan være tale om tilbud efter bistandslovens § 91 i form af beskæftigelse eller tilbud af mere socialpædagogisk karakter. De almindelige regler om disse tilbud finder anvendelse vedrørende løn eller anden form for vederlag. Efter skattelovgivningens almindelige regler skal vederlag medregnes til den skattepligtige indkomst, med mindre der foreligger en særlig undtagelse. Udover de i skattelovgivningen særligt nævnte undtagelser, beror skattefriheden på en konkret ligningsmæssig bedømmelse.

Vederlag, som udbetales i forbindelse med beskæftigelse m.v. vil således normalt blive anset som skattepligtig A-indkomst efter kildeskattelovens § 43, stk. 1 og bidragspligtig efter lov nr. 448 af 30. juni 1993 om arbejdsmarkedsfonde.

26. Fsva. større indtægter ved siden af pensionen gælder det, at personlige tillæg, pensionstillæg og grundbeløb vil blive indtægtsreguleret. Der henvises til reglerne i §§ 28, 29, 31 og 49 i lov om social pension.

Indhentning af oplysninger

27. Hvis amtsrådet/institutionen ikke i forvejen har oplysninger om indkomstgrundlaget, skal beboeren som udgangspunkt selv give oplysningerne. Hvis dette ikke er muligt, kan amtsrådet/institutionen indhente oplysningerne fra andre offentlige myndigheder. Oplysningerne om beboernes økonomiske forhold vil normalt være omfattet af reglerne om pligten til at videregive oplysninger mellem forvaltningsmyndigheder efter forvaltningslovens § 31 og vil kunne indhentes efter de almindelige regler om oplysning af sagen i bistandslovens § 17 og § 45 i lov om social pension.

Kapitel I.

INDLEDNING

Kapitel II.

Kapitel III.

Ydelserne og betaling herfor

Kapitel IV.

Administration og finansiering efter lov om social pension og

Kapitel V.

BRUGERINDFLYDELSE

Kapitel VI.

MIDLERTIDIGT DØGNOPHOLD

Vejledning om betalingsregler i institutioner efter bistandslovens § 112, stk. 1 og 2

INDHOLDSFORTEGNELSE

Ingen