Vejledning om adgang, deltagerstøtte, depositum m.m. ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser

Vejledning om adgang, deltagerstøtte, depositum m.m. ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser

I. Indledning

Dette er en vejledning til Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1048 af 17. december 1993 om adgang, deltagerstøtte, depositum m.m. ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser. Bekendtgørelsen har hjemmel i lov om arbejdsmarkedsuddannelser (lov nr. 430 af 30. juni 1993), der trådte i kraft 1. januar 1994.

Bekendtgørelsen afløser den tidligere bekendtgørelse nr. 887 af 28. december 1989 om godtgørelse, støtte og tilskud m.m. til deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser. Som noget nyt medtages også adgangskravene til de forskellige arbejdsmarkedsuddannelser, således at brugerne af AMU-systemet kan finde deltagerkrav og vilkår i een og samme bekendtgørelse.

Bekendtgørelsen adskiller sig på en række punkter fra de regler, der gjaldt før 1. januar 1994, for så vidt angår adgang og deltagerstøtte. De vigtigste ændringer er følgende

1. Offentligt ansatte

Offentligt ansatte har hidtil haft adgang til arbejdsmarkedsuddannelserne, hvis de varetog en arbejdsfunktion, der fandtes på det private arbejdsmarked og iøvrigt opfyldte de almindelige adgangsbestemmelser.

Fremover har ansatte på det offentlige område adgang til arbejdsmarkedsuddannelserne på lige fod med ansatte på det private område. Der vil også kunne udvikles arbejdsmarkedsuddannelser specielt med henblik på offentligt ansatte, hvis arbejdsfunktioner er at sidestille med målgruppen for de kompetencegivende arbejdsmarkedsuddannelser (primærmålgruppen) jf. bemærkningerne til § 1.

2. Befordringstilskud.

Ret til befordringstilskud er ikke længere afhængig af retten til godtgørelse. Kilometergrænsen for retten til befordringstilskud er sat op fra 20 km. til 24 km. Endvidere skal der ikke længere fratrækkes kilometerpenge ved befordringstilskud ved indkvartering. Der udbetales således tilskud for fulde antal kilometer.

3. Kost og logi.

Ret til indkvartering eller tilskud til kost og logi er ikke længere afhængig af retten til godtgørelse.

4. Godtgørelsens udmåling.

Godtgørelsen vil fremover blive udmålt efter hvor mange timer, ansøgeren har haft tab af indtægt eller arbejdsmulighed som følge af deltagelse i uddannelse.

II. Bemærkninger til bekendtgørelsens enkelte paragraffer

Til § 1, stk. 1

Her opregnes primærmålgruppen for den kompetencegivende arbejdsmarkedsuddannelse. Denne omfatter: specialarbejdere, personer der har en erhvervsuddannelse (faglærte) og andre grupper, der kan sidestilles hermed. Som noget nyt er primærmålgruppen blevet udvidet med de videregående teknikere, der er omfattet af Undervisningsministeriets lov om videregående teknikerudannelser m.v.

Primærmålgruppen omfatter således kortvarigt uddannede, når bortses fra nogle få grupper af personer med en kortvarig videregående uddannelse (laboranter, videregående teknikere).

Arbejdsledere, der fungerer som foresatte for specialarbejdere og faglærte og typisk selv er rekrutteret fra disses rækker, tilhører ligeledes primærmålgruppen, når arbejdslederfunktionen er pågældendes hovedfunktion.

Have eller søge arbejde

Bestemmelsen fastslår, at ansøgeren skal have en nærmere bestemt tilknytning til arbejdsmarkedet. Om ansøgeren har denne tilknytning afgøres ud fra en konkret vurdering af pågældendes beskæftigelsessitutation.

Ansøgeren skal være arbejdssøgende i sædvanligt omfang - fuldtid eller deltid, - som er normalt inden for branchen/faget. Tilknytning til arbejdsmarkedet kan dokumenteres ved at være tilmeldt arbejdsformidlingen som arbejdssøgende inden for uddannelsens område eller f.eks. ved at have arbejde eller løfte om arbejde inden for uddannelsens område.

Til § 1, stk. 2

Udover at tilhøre primærmålgruppen for arbejdsmarkedsuddannelserne skal personer, der får adgang efter § 1, stk. 1, også have eller søge beskæftigelse inden for netop det område, som den konkrete uddannelse retter sig imod. Personer, der tilhører primærmålgruppen, har også adgang efter denne bestemmelse, hvis uddannelsen er et hensigtsmæssigt supplement til deres viden og færdigheder.

Til § 3

Akademikere og personer, der varetager en ledelsesfunktion (udover arbejdslederbegrebet som det er beskrevet under § 1, stk. 1), kan i særlige tilfælde få adgang til en uddannelse, hvis uddannelsen vurderes til at være et hensigtsmæssigt supplement til ansøgerens viden og færdigheder. Vurderingen fortages af den, der forestår optagelse til uddannelsen.

Personer fra primærmålgruppen, der ikke har eller søger arbejde i sædvanligt omfang inden for uddannelsens område, kan få adgang til uddannelserne i henhold til denne bestemmelse.

Til § 4

Bestemmelsen fastslår, at også grønlændere og færinger samt danskere, der har eller søger beskæftigelse på Grønland eller Færøerne, har adgang, hvis de iøvrigt opfylder adgangskravene i §§ 1-3.

Til § 11

Ledige, der er fyldt 18 år og tilmeldt arbejdsformidlingen som arbejdssøgende, har adgang til LAMU-forløb uanset om, de er kontanthjælpsmodtagere, dagpengemodtagere eller modtager uddannelsesgodtgørelse.

Til § 16

Bestemmelsen fastslår, at det kun er personer, der opfylder adgangskravene i § 1, der har ret til godtgørelse. Personer, der får adgang efter reglerne i §§ 2 og 3, har således ikke ret til godtgørelse.

Godkendt uddannelse

Det er en forudsætning for udbetaling af godtgørelse, at uddannelsen afholdes efter en godkendt uddannelsesplan og er finansieret af bevillingerne til arbejdsmarkedsuddannelserne, som de fremgår af finansloven. Uddannelser, der afholdes som splitundervisning, deltidsundervisning eller fjernundervisning m.m., skal være godkendt hertil.

Tab af arbejdsmulighed

Personer, der på grund af deltagelse i uddannelse mister muligheden for at påtage sig et arbejde, kan få ret til godtgørelse. F.eks. kan ledige, der er tilmeldt arbejdsformidlingen som arbejdssøgende, få ret til godtgørelse for tab af arbejdsmulighed selv om, personen ikke har ret til dagpenge eller kontanthjælp og iøvrigt ikke kan siges at have indtægtstab som følge af deltagelse i uddannelsen.

Hovedbeskæftigelse/bibeskæftigelse

Der skelnes mellem hoved- og bibeskæftigelse. Som bibeskæftigelse forstås, beskæftigelse som efter sin art normalt ikke kan udbydes som hovedbeskæftigelse. Der er typisk tale om beskæftigelse, som ansøgeren har haft/kan have sideløbende med en fuldtidsbeskæftigelse. Der vil således typisk være tale om beskæftigelse af et begrænset omfang og beskæftigelse, som ikke kan udbydes som hovedbeskæftigelse. Som eksempler på bierhverv kan nævnes: viceværter (fritids), kontrollører, frivillige brandmænd, jf. reglerne der findes inden for arbejdsløshedsforsikringen.

Kompenserende fridage

Der kan ikke ydes godtgørelse på kompenserende fridage (f.eks. afspadsering, opsparede fridage), da ansøgeren i så fald ikke kan siges at have tab af indtægt eller tab af arbejdsmulighed.

Deltagelse i aften- og weekendundervisning

Såfremt der foreligger en tilladelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen til at gennemføre en uddannelse udenfor dagtimerne eller i weekender (jf. § 16 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelsernes indhold og opbygning m.v.), kan der ydes godtgørelse, hvis der foreligger et dokumenteret indtægtstab.

Revalidender

Revalidender i henhold til § 43 i lov om socialbistand vil være berettigede til godtgørelse, når uddannelsen indgår i den afsluttende del af revalideringsprocessen.

Orlov til uddannelse

Personer, der har fået orlov til uddannelse, oppebærer godtgørelse, hvis de opfylder de almindelige betingelser; herunder adgangsbestemmelserne i § 1.

Til § 17

Med hensyn til begrebet selvstændig virksomhed samt ophør hermed henvises til de regler, der gælder inden for arbejdsløshedsforsikringen.

Til § 18, stk. 1

Under uddannelse

Bestemmelsen omfatter alle personer, der er under uddannelse, herunder deltagere i erhvervsuddannelser samt personer, der er under uddannelse til landmand (»det grønne bevis«).

Personer anses for at have afbrudt en uddannelse, når der foreligger dokumentation herfor.

En person betragtes som under erhvervsuddannelse, hvis vedkommende er på et skoleophold og/eller er i et praktikophold i henhold til en uddannelsesaftale.

En person betragtes som værende under uddannelse til faglært landmand, når personen er på skole eller i praktik jf. personens uddannelsesaftale. Personer betragtes som værende under uddannelse til det grønne bevis, når personen deltager i skoleuddannelsen.

Personer, der har orlov fra en uddannelse, anses for at være under uddannelse medmindre de hører ind under undtagelsesbestemmelsen i § 18, stk. 2.

Til § 18, stk. 2

Undtagelsesbestemmelsen i stk. 2 gælder for de uddannelsssøgende, der samtidig med uddannelsesforløbet har erhvervsmæssig beskæftigelse af mindst 30 timer pr. uge uden for det fagområde, som uddannelsen henhører under.

Til § 19

Førtidspensionister

Bestemmelsen omhandler kun førtidspensionister, der er tilkendt førtidspension på grund af nedsat erhvervsevne i henhold til lov om social pension. Som arbejde af passende varighed anses normalt arbejde af mere end 15 timers varighed om ugen.

Til § 20

Afgørelse om hvorvidt en ansøger deltager i flere uddannelser end nødvendigt af erhvervsmæssige årsager træffes ud fra en konkret vurdering. Vurderingen skal lægge vægt på ansøgerens muligheder for at opnå beskæftigelse, set på baggrund af ansøgerens uddannelsesniveau og mulighederne for at opnå beskæftigelse.

Til § 23, stk. 2

Bestemmelsen gælder kun for ferie, der afholdes i forbindelse med uddannelsesstedets ferielukning. Deltagere, der hæver opsparet feriegodtgørelse får disse beløb fratrukket i godtgørelsen. Der fratrækkes time for time og ikke krone for krone.

Til § 26, stk. 1

Henvisningen til § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. medfører, at godtgørelsen for en kalenderuge, uanset om kursusperioden er længere end sædvanlig arbejdstid, ikke kan overstige det i henhold til lovens § 47 fastsatte ugebeløb.

Til § 26, stk. 2

Hvis en deltager afbryder undervisningen, udbetales der godtgørelse for det hele antal timer, personen har deltaget i undervisningen. Der udbetales ikke godtgørelse for de efterfølgende minutter i en eventuelt påbegyndt time.

Til § 27

Udgangspunktet er en 37 timers arbejdsuge. Hvis en person udfører sin hovedbeskæftigelse samtidig med deltagelsen i en uddannelse, skal der ske en reduktion i godtgørelsen svarende til det antal timer, hvori hovedbeskæftigelsen udføres.

1. Eksempel. En person deltager i heltidsundervisning og udfører hver dag sin hovedbeskæftigelse i 2 timer om dagen. Personen arbejder normalt 37 timer om ugen.

Da personen udfører sin hovedbeskæftigelse to timer hver dag, har personen ikke tab af indtægt eller arbejdsmulighed disse to timer, hvorfor godtgørelsen skal reduceres med 2 timer dagligt.

2. Eksempel. En person deltager i heltidsundervisning og udfører hver dag sin hovedbeskæftigelse i 2 timer om dagen. Personen arbejder normalt 50 timer om ugen. Personen har derfor et tab af indtægt eller arbejdsmulighed på 40 timer om ugen. Imidlertid kan der maksimalt udbetales godtgørelse for 37 timer, hvorfor personen har ret til godtgørelse for 37 timer.

3. Eksempel. En person deltager i heltidsundervisning og udfører hver dag sin hovedbeskæftigelse i 2 timer om dagen. Personen arbejder normalt 20 timer om ugen og er ikke tilmeldt arbejdsformidlingen som arbejdssøgende.

Efter § 28 anses deltidsarbejdende for at have fuldt tab af indtægt eller arbejdsmulighed, med mindre de udfører deres hovedbeskæftigelse delvist. Udgangspunktet er derfor, at personen har ret til fuld godtgørelse, men der skal ske en reduktion af godtgørelsen med det antal timer, hvori hovedbeskæftigelsen udføres. Personen har derfor ret til 37-10= 27 timers godtgørelse pr. uge.

4. Eksempel. En person deltager i heltidsundervisning og udfører sin hovedbeskæftigelse med 16 timer i weekenden, som normalt. Personen er iøvrigt fuldtidsarbejdssøgende.

Med udgangspunkt i en 37 timers arbejdsuge må personen anses for at have tab af arbejdsmulighed som følge af kursusdeltagelsen i 37-16 = 21 timer om ugen og har dermed ret til godtgørelse for 21 timer pr. uge.

5. Eksempel. En person har 30 timers beskæftigelse om ugen fordelt på 3 forskellige arbejdspladser og er tilmeldt arbejdsformidlingen som arbejdssøgende. Under uddannelsen udfører personen sit ene arbejde 2 timer pr. dag; ialt 10 timer pr. uge.

Personen har tab af indtægt og/eller arbejdsmulighed i henholdsvis 20 timer fra lønarbejdet ( 30-10) og 7 timer som arbejdssøgende (37-30); ialt 27 timer. Personen har derfor ret til godtgørelse for 27 timer.

6. Eksempel. En person har 30 timers beskæftigelse om ugen fordelt på 3 forskellige arbejdspladser og er tilmeldt arbejdsformidlingen som arbejdssøgende. Samtidig med at personen deltager i heltidsundervisning udfører personen sit ene arbejde 2 timer pr. dag og arbejder 10 timer i weekenden for de to andre arbejdspladser tilsammen; ialt arbejder personen 20 timer om ugen under kurset.

Personen har tab af indtægt og/eller arbejdsmulighed for henholdsvis 10 timer fra lønarbejdet (30-20) og 7 timer som arbejdssøgende (37-30); ialt 17 timer. Personen har derfor ret til godtgørelse for 17 timer.

Til § 28

Bestemmelsen fastslår, at personer, der har deltidsarbejde eller er deltidsarbejdssøgende, har ret til fuld godtgørelse ved deltagelse i heltidsundervisning, hvis personen har fuldt tab af indtægt og/eller arbejdsmulighed.

En person, der arbejder 20 timer om ugen har således normalt ret til fuld godtgørelse. Hvis personen udfører sit normale arbejde med 10 timer om ugen, vil der ske en reduktion i godtgørelsen med 10 timer om ugen jf. § 27.

Til § 29

For deltagere under 18 år, der har været månedslønnede, udregnes den gennemsnitlige indtægt pr. dag som en 1/21 af månedslønnen. For deltagere under 18 år, der har været ugeaflønnede, udregnes den gennemsnitlige indtægt pr. dag som en 1/20 af den samlede indtægt for de sidste 4 uger. Fastsættelse af værdien af kost og logi, som deltageren kan have modtaget som en del af lønnen, følger den værdi, som ligningsmyndigherne fastsætter til brug ved selvangivelse af indkomst.

Til § 32

Elevstøtten udgør 27 % af højeste ugentlige dagpengebeløb, hvilket pr. 1. januar 1994 svarer til kr. 687 om ugen.

Til § 33, stk. 2

Bestemmelsen sigter alene på de situationer, hvor en uddannelse afbrydes af uforudsete årsager, som må tilskrives uddannelsesstedets forhold.

Til § 33, stk. 3

Bestemmelsen omfatter alene deltagere, der før uddannelsens start var ledige og dagpengeberettigede i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens regler.

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der ikke er berettigede til dagpenge og ledige, der er kontanthjælpsmodtagere eller uden indkomstgrundlag forud for deltagelse i uddannelsen, er ikke omfattet af bestemmelsen, da disse ikke kan siges at miste indtægt eller arbejdsmulighed som følge af søgnehelligdage i uddannelsesperioden. Ligeledes er beskæftigede ikke omfattet af bestemmelsen, da disse anses for at være omfattet af deres sædvanlige ansættelsesforhold de dage, hvor de ikke deltager i uddannelse.

Til § 33, stk. 4

Deltageren underskriver en tro og love erklæring om deltagelse i jobsamtalen og vil herefter få udbetalt godtgørelse for den pågældende dag, hvis deltageren iøvrigt er berettiget hertil.

Til § 35, stk. 1

Bestemmelsen fastslår, at hvis en deltager i en arbejdsmarkedsuddannelse har over 12 km fra bopæl og til uddannelsesstedet, har pågældende ret til befordringstilskud.

Til § 35, stk. 2

Tilskud ved daglig befordring udbetales efter kilometertaksten. Selv om deltageren ved forevisning af billet dokumenterer at have afholdt en større udgift, vil der ikke kunne udbetales større tilskud end det, der følger af kilometertaksten.

Kører flere i samme private transportmiddel, kan alle få befordringstilskud.

Ved transport med færge beregnes befordringstilskud på grundlag af den dobbelte transportafstand.

Til § 35, stk. 3

Der udbetales ikke befordringstilskud for et lavere antal kilometer end 24 km. og der udbetales ikke befordringstilskud for antal kilometer over 144 km. Der kan således maksimalt udbetales for 120 km. transport om dagen. Befordringstilskud er skattepligtigt.

Til § 36

Deltagere, der er indkvarterede, har ret til dagligt befordringstilskud ved transport frem og tilbage mellem indkvarteringstedet og uddannelsesstedet efter reglerne i § 35.

Til § 37, stk. 2

Ved transport frem og tilbage til indkvarteringssted får deltagerne et befordringstilskud til dækning af deres udgifter ved brug af billigste offentlige transportmiddel eller får udbetalt kilometertilskud for den fulde afstand mellem bopæl og indkvarteringssted. Befordringstilskud og kilometertilskud er skattepligtigt.

Ved offentlig transport i forbindelse med indkvartering skal der forevises dokumentation.

Ved transport med eget transportmiddel ydes tilskud efter de samme regler som ved daglig transport. Den i § 35, stk.1 nævnte minimumsgrænse og den i § 35, stk. 3 nævnte maksimumsgrænse gælder ikke ved rejser til indkvarteringssted. Ved transport med færge ydes der ikke refusion af dokumenterede udgifter, men der ydes befordringstilskud efter den normale kilometersats på grundlag af den dobbelte afstand.

Til § 39, stk. 1

Deltagere har ret men ingen pligt til indkvartering. Hvis en deltager har over 3 timers samlet transport, vil pågældende normalt opnå ret til indkvartering/tilskud til kost og logi. Ø-boere, der f.eks. på grund af manglende overfartsmuligheder ikke har mulighed for at deltage i uddannelserne, vil normalt opnå ret til indkvartering/tilskud til kost og logi. Tilskud til kost og logi er skattepligtigt.

Til § 42

Arbejdsløshedskasserne administrerer og udbetaler godtgørelse og befordringstilskud til kassens medlemmer; også til de medlemmer, der ikke er berettigede til dagpenge. Kassen administrerer ligeledes befordringstilskud til medlemmer, der deltager i LAMU-forløb og kortere og længerevarende vejledningsforløb.

Til § 43

Uddannelsesstedet administrerer og udbetaler elevstøtte og befordringstilskud til deltagere i EI-uddannelser. Uddannelsesstedet administrerer og udbetaler også befordringstilskud til deltagere i LAMU-forløb samt kortere og længerevarende vejledningsforløb, der ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse.

Til § 53, stk. 2

Bestemmelsen medfører, at de hidtidige regler, hvorefter kursusiværksætteren administrerer og udbetaler tilskud til kost og logi, fortsætter i 1994 frem til 1. januar 1995.

Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 15. august 1994

Preben Buchholt

/ Ole Chr. Jensen

Ingen