Cirkulæreskrivelse om 5-års eftersyn i det statslige byggeri

Cirkulæreskrivelse om 5-års eftersyn i det statslige byggeri

Efter Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 463 af 15. juni 1992, som ændret ved bekendtgørelse nr. 684 af 20. juli 1994, skal den statslige bygningsejer lade foretage 5 års eftersyn inden 5 år efter afleveringen af et byggeri, når dette er påbegyndt projekteret efter den 31. december 1986.

Nogle foreløbige erfaringer om eftersynene har været drøftet i Samordningsudvalget for den statslige ejendomsforvaltning (SEF), og Bygge- og Boligstyrelsen skal herefter udsende følgende retningslinier om nogle enkeltheder i forbindelse med eftersynene, jf. §9a i ovennævnte bekendtgørelse.

1. MINDSTEGRÆNSE FOR 5-ÅRS EFTERSYN.

Udgifterne til eftersynene afholdes af bygningsejeren og eventuel dækning af byggeskader skal ligeledes betales af bygningsejeren. Under hensyn hertil er det rimeligt at lade bygningsejerne selv afgøre, om eftersynene skal afholdes i forbindelse med visse byggerier, når risikoen for skader ikke står mål med udgifterne til eftersynet, efter følgende retningslinier

Byggerier med samlet byggesum under 2 millioner kr.

Eftersyn kan undlades i byggerier, hvor den samlede byggesum er under 2 mill. kr.

Undladelse af eftersyn i byggesager under 2. mill. kr. skal dog altid ske efter en konkret vurdering. Således kan bl.a. følgende forhold tale for eftersyn også i byggesager under 2 mill. kr.

- Bygningen er af en teknisk kompliceret art

- Der er særlige risikoområder i byggeriet

- Der er fare for omfattende følgeskader

- Der er anvendt nye typer byggematerialer eller konstruktioner.

- Bygningen er i 5-års perioden taget i brug til andet formål end oprindelig planlagt.

Byggerier med samlet byggesum over 2 millioner kr.

Som udgangspunkt skal der altid foretages 5-års eftersyn i byggerier med en samlet byggesum over 2 mill. kr.

Eftersyn kan dog undlades i tilfælde, hvor eftersyn efter en konkret risikovurdering ikke vil være økonomisk fordelagtigt, f.eks. hvor bygningen/bygningsdelen

- er af midlertidig karakter

- er tiltænkt en kort holdbarhedstid.

- er af så enkel en udforming, at skader umiddelbart kan konstateres.

- er berørt eller ændret ved byggearbejder efter afleveringen i et sådant omfang, at det ikke er muligt at gøre krav gældende overfor entreprenøren på det oprindelige byggeri. (Om der skal foretages 5-års eftersyn af ombygningen vurderes efter ovenstående kriterier).

2. EFTERSYN EFTER ALMINDELIGE BETINGELSER FOR ARBEJDER OG LEVERANCER/TOTALENTREPRISER (AB92/ABT93) OG EFTER BEKENDTGØRELSEN.

I princippet skal der gennemføres to eftersyn, et eftersyn efter bekendtgørelsen og et eftersyn efter AB92/ABT93.

I praksis kan de to eftersyn slås sammen til et, blot man er opmærksom på habilitetsreglen i bekendtgørelsens §4, stk. 2. Ifølge denne bestemmelse må den sagkyndige, der foretager eftersynet, ikke have haft med byggeriets gennemførelse eller drift at gøre som bygherre, ejer, rådgiver, entreprenør, leverandør eller bygningsforvalter. En tilsvarende habilitetsregel findes ikke i AB92.

De to eftersyn har ikke sammenfaldende formål og indhold

Eftersyn efter bekendtgørelsen

Eftersynet omfatter nybyggeri og ombygninger, når disse gennemføres efter et projektmateriale og har et sådant omfang at de i det væsentlige organiseres og afvikles som en byggesag.

Formålet med eftersynet er, at finde byggeskader. Eftersynet består i en systematisk, byggeteknisk gennemgang af byggeriet med det formål, at beskrive og vurdere dettes tilstand, herunder vedligeholdelsestilstanden. Skader og tegn på skader skal registreres og om muligt skal årsagerne hertil belyses.

Ved skade forstås svigt, som giver sig udslag i brud, lækage, deformering, svækkelse eller ødelæggelse i bygningen eller i andre fysiske forhold, når disse forhold væsentligt nedsætter bygningens brugbarhed efter dens formål.

Ved svigt forstås, at materialer, konstruktioner eller bygningsdele i et bygværk savner egenskaber, som efter aftaler eller forudsætninger, efter offentlige forskrifter eller god byggeskik hører med.

Eftersynet skal altså opfange skader, før de får større omfang eller bevirker følgeskader. Eftersynsrapporten skal desuden indgå i byggeriets erfaringsopsamling.

Eftersynet omhandler alene de byggetekniske forhold og således ikke spørgsmål om byggeriets udformning eller funktionelle og juridske/ansvarsmæssige forhold.

Eftersynet skal først og fremmest sigte på skjulte skader, men eventuelle åbenbare skader skal selvfølgelig også registreres. Eftersynet omfatter såvel kendte skadetyper og udviklingsskader. Ved udviklingsskader forstås skader, som ikke kunne forudses med baggrund i den viden, der fandtes på udførelsestidspunktet.

Også tegn på skader omfattes af eftersynet. Herved vil bl.a. nedsat holdbarhed eller kortere levetid end aftalt eller forventet typisk skulle registreres ved eftersynet.

Eftersyn efter AB92/ABT93

Eftersynet omfatter ethvert byggeri, hvor AB92/ABT93 er vedtaget.

Formålet med eftersynet er at finde mangler, der skal afhjælpes af entreprenøren, så ansvar kan gøres gældende inden ansvarsperiodens udløb.

Ifølge AB92/ABT93 §30 er der tale om en mangel, når arbejdet ikke er udført i overensstemmelse med aftalen, fagmæssigt korrekt eller i overensstemmelse med bygherrens eventuelle anvisninger efter § 15. Det samme gælder, hvis entreprenøren ikke har leveret andre aftalte ydelse i forbindelse med arbejdet, såsom dokumentation af kvalitetssikring og oplysninger til brug i bygningsdriften.

Anvendte materialer skal desuden som udgangspunkt være som aftalt eller af sædvanlig kvalitet.

AB92/ABT93's mangelsbegreb er således normalt mere omfattende end eftersynsordningens skadebegreb.

Der findes ikke regler i AB92/ABT93 om, hvor omfattende eftersynet skal være. Bygherren må derfor selv afveje sin interesse i eftersynets grundighed mod udgifterne herved.

Venlig hilsen

Birgitte Fæster

Ingen