Vejledning om ændring af lov om udnævnelse af biskopper og om stiftsbåndsløsning

Vejledning om ændring af lov om udnævnelse af biskopper og om stiftsbåndsløsning

1. Indledning.

Kirkeministeriets lovbekendtgørelse nr. 511 af 16. juni 1994 indeholder de ændringer af lov om udnævnelse af biskopper og om stiftsbåndsløsning, der er vedtaget ved lov nr. 434 af 1. juni 1994 om ændring af lov om udnævnelse af biskopper og om stiftsbåndsløsning.

Lov nr. 434 af 1. juni 1994 finder anvendelse på bispevalg, hvortil kirkeministeren indkalder kandidatanmeldelser den 1. juli 1994 eller senere.

2. De væsentligste ændringer i forhold til de tidligere gældende regler er

- præcisering af kredsen af stemmeberettigede således, at præster, hvis ansættelse i folkekirken ikke er knyttet til et pastorat, får stemmeret, og således at loven indeholder regler om valgmenigheders deltagelse i afstemningen, jf. lovens § 3.

- ændring af afstemningsformen således, at afstemningen for fremtiden gennemføres ved en urafstemning, jf. lovens § 5.

- indførelse af bundet omvalg såfremt der er opstillet flere end to kandidater, og ingen af disse ved første afstemning får mere end halvdelen af de afgivne stemmer, jf. lovens § 6.

- redaktionelle ændringer.

3. Afgrænsningen af kredsen af stemmeberettigede.

Efter bestemmelse i lovens § 3, stk. 1, 1. pkt., har foruden de valgte medlemmer af stiftets menighedsråd, de præster, som i kraft af deres ansættelse er medlemmer af et menighedsråd, stemmeret i forbindelse med bispevalget i det stift, hvor pastoratet er beliggende.

Opmærksomheden henledes på, at reglerne i lov nr. 432 af 1. juni 1994 om menighedsråd § 2, stk. 1 og 2, først finder anvendelse for de menighedsråd, der vælges ved de ordinære valg til menighedsråd i november 1996. Præsters medlemskab af menighedsråd og deraf følgende stemmeret til bispevalg skal derfor indtil november 1996 afgøres efter reglerne i § 2, stk. 1 og stk. 2, i den gamle menighedsrådslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 25. juni 1992 af lov om menighedsråd.

Bestemmelsen i lovens § 3, stk. 1, 2. pkt., er ny og indebærer, at en person, som er ansat i en præstestilling med en varighed af et år eller mere, og hvor ansættelsen ikke er knyttet til noget pastorat, har stemmeret til det bispevalg, hvor den tilsynsførende biskop vælges. Det er et krav, at ansættelsen er foretaget af kirkeministeren således, at ansættelsen kan betegnes som en ansættelse i folkekirken.

Dette betyder, at personlige hjælpepræster, der er ansat i en stilling med en varighed på et år eller mere, præster, som kirkeministeren for en periode af et år eller mere har ansat på et hospital eller i et fængsel, og præsterne for de hørehæmmede vil have stemmeret i forbindelse med valg af den tilsynsførende biskop.

Med bestemmelsen i lovens § 3, stk. 2, er det præciseret, at valgmenighedspræster er stemmeberettigede, og at der herudover vil være et antal repræsentanter for valgmenigheden, som vil være stemmeberettigede. Denne bestemmelse svarer til den gældende retstilstand, men detailbestemmelserne om, at valgmenighedspræsten er en af de stemmeberettigede og om, hvordan antallet af repræsentanter i øvrigt fastsættes, er tidligere kun fremgået af bekendtgørelse nr. 304 af 23. juni 1980 om bispevalg.

Bestemmelsen i lovens § 3, stk. 3, indeholder en præcisering af, at præster uanset at de er ansat i et flersognspastorat eller i flere af de i lovens § 3, stk. 1, 2. pkt., nævnte præstestillinger, kun har een stemme ved bispevalget.

4. Urafstemning.

Efter den tidligere gældende lov skulle afstemningen i forbindelse med bispevalget finde sted i et menighedsrådsmøde. Dette betød, af et stemmeberettiget menighedsrådsmedlem, som ikke kunne være tilstede ved dette møde, blev frataget muligheden for at deltage i afstemningen i anledning af bispevalget.

Efter den nye lovs § 5 gennemføres afstemningen derfor for fremtiden ved en urafstemning, hvorved der tillige opnås en forenkling af valgproceduren.

Den praktiske gennemførelse af valget skal fortsat varetages af en valgbestyrelse bestående af et valgudvalg på 3 medlemmer, der er valgt blandt provstiudvalgsmedlemmer i stiftet, og stiftsøvrigheden. Kirkeministeren vil i løbet af sommeren 1994 fastsætte nærmere regler om den praktiske gennemførelse af urafstemningen.

5. Bundet omvalg.

Reglerne om indstilling til kgl. udnævnelse er, jf. lovens § 6, ændret således, at der sondres mellem, om der er opstillet to eller flere kandidater.

Er der kun opstillet to kandidater, skal den kandidat, der har fået flest stemmer, indstilles til kgl. udnævnelse. Denne bestemmelse adskiller sig fra den tidligere gældende retstilstand på den måde, at en kandidat tidligere kun skulle indstilles til kgl. udnævnelse, såfremt kandidaten ved afstemningen havde fået over halvdelen af de afgivne stemmer.

Er der opstillet flere end to kandidater, kan valget kun blive afgjort i een afstemningsrunde, såfremt en af kandidaterne ved første afstemning får over halvdelen af de afgivne stemmer.

Hvis ingen kandidat ved denne afstemning får mere end halvdelen af de afgivne stemmer, afholdes der omvalg (bundet omvalg). Ved omvalget kan der alene stemmes på de to kandidater, som ved første afstemning fik flest stemmer. Anden afstemningsrunde vil være den sidste og afgørende runde, idet den kandidat, der får flest stemmer, er valgt, og derfor skal indstilles til kgl. udnævnelse.

Ministerens indflydelse på, hvem der skal indstilles til kgl. udnævnelse, er blevet væsentligt formindsket med loven, idet afstemningsresultatet som hovedregel vil være bindende for ministerens indstilling. Kun i det tilfælde, hvor stemmerne står lige efter den endelige afstemningsrunde, har ministeren en egentlig valgmulighed mellem de opstillede kandidater.

6. Redaktionelle ændringer.

I lovens § 4, stk. 1, 3. og 4. pkt., er der foretaget en præcisering af den tidligere gældende retstilstand, hvorefter ingen kan være stiller for mere end en liste eller for en kandidatliste, hvorpå den pågældende selv er kandidat.

I § 4, stk. 3. er indsat en bestemmelse, hvorefter valgbestyrelsens afgørelser, herunder klager over valgets opgørelse, kan indbringes for kirkeministeren.

P.M.V.

Carsten Dalsgaard Jørgensen

Kontorchef

Pernille Esdahl

Fuldmægtig

Ingen